Læsetid: 4 min.

Tusindvis af stofbrugere får ikke behandling: »Systemet svigter dem«

Sundhedsstyrelsen antager, at omkring 84.000 danskere har et »højrisikoforbrug« af stoffer. Men opgørelser viser, at der kun er omkring 17.000 borgere i behandling for stofbrug. Ifølge Rådet for Socialt Udsatte viser tallene, at mange borgere svigtes
Mens omkring 84.000 danskere har et »højrisikoforbrug« af stoffer, så viser opgørelser, at der kun er omkring 17.000 borgere i behandling for stofbrug.

Mens omkring 84.000 danskere har et »højrisikoforbrug« af stoffer, så viser opgørelser, at der kun er omkring 17.000 borgere i behandling for stofbrug.

Anders Rye Skjoldjensen

22. oktober 2019

Regnestykket går ikke op.

Sundhedsstyrelsen skønner i nye tal, at der er omkring 52.000 borgere i alderen 16-64 år med et »højrisikoforbrug« af opioider og andre illegale stoffer med undtagelse af hash, og at 32.600 har et højrisikoforbrug af hash.

Men i opgørelser over antallet af borgere i behandling, som Danmarks Statistik har sammenkørt, er der langt til de lidt over 84.000 danskere, som ifølge Sundhedsstyrelsen har et højrisikoforbrug af stoffer. Af Statistikbanken fremgår det, at der i 2018 var 16.638 personer i behandling for stofmisbrug. Forskellen på styrelsens skøn og personer i behandling udgør altså lige knap 68.000 borgere.

Det får nu Rådet for Socialt Udsatte til kraftigt at opfordre socialminister Astrid Krag (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at se på det tilsyneladende store omfang af underbehandling.

»De her tal skriger virkelig, så det gør noget. Det vidner om, at der ikke er afsat kapacitet til at give mennesker med stofmisbrug den hjælp, de har brug for,« siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Tanghus, Klaus Lundahl Engelholt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tommy Gundestrup Schou

Det er desværre efterhånden mere normen en undtagelsen, at systemet svigter de udsatte borgere. Det sker stort set på alle områder idet kommuner og regioner vælger at prioritere deres budgetter frem for det service niveau de er forpligtede til at opretholde overfor udsatte borgere i alle kategorier.

Det er ved at være på tide der bliver gjort noget reelt for at genindføre respekten for borgeren og et reelt ønske om at hjælpe i stedet for at spare!

Carsten Wienholtz, birgitte andersen, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Lad os se, hvordan det ser ud med effekterne af gavekort om nogle år.

Der er i øvrigt en hårfin balance mellem at lade civilsamfundene i fred og ikke undersøge sig ud i mulige skrækscenarier, som både kan vildlede og bringe stofmisbrug i fokus som et problem i sig selv, og som symptom på de differentierede mangeltilstande, som ligger til grund for at misbrugene i det hele taget opstår - og som der kan findes forebyggelse for.

Thomas Østergaard

Nu er der jo tale om "skøn" og "antagelser", ikke faktuel viden om hvem de pågældende personer er, hvor de bor, og hvorvidt de rent faktisk ønsker at blive behandlet for deres skønnede højrisikoforbrug.

Det forekommer rimeligt at forlange at folk med et (antaget) misbrug selv skal henvende sig med et ønske om hjælp og behandling før man kan begynde at tale om at staten "svigter" dem. Ellers skal staten jo til at begynde at udspionere på befolkningen for at finde subjekter at behandle, og det har jeg lidt svært ved at se som et fremskridt.

Jeg synes egentlig at en andel på 20-25% af den (skønnede) totale mængde af misbrugere er ret pænt, ikke mindst fordi jeg vil vædde på, at over halvdelen slet ikke ønsker at komme i behandling for det (endnu da).

Man kunne med lige så fuld ret beskylde staten for at svigte rygere, alkoholikere og overvægtige ved at sammenligne det skønnede antal i befolkningen med antallet i behandling (hvad der burde kunne give anledning til endnu mere hovedbrud omkring "regnestykker der ikke går op").

Torben - Nielsen

Det er første gang at jeg har set betegnelsen stofbrugere om narkomaner.

Hvis de er brugere, har de vel heller ikke behov for behandling.

Er der derimod tale om misbrugere, så skal de vel have behandling.

Og er dette et forsøg på at undgå at krænke narkomaner, ved at kalde dem brugere i stedet for misbrugere??

Ved at kalde dem for brugere, normaliserer man jo derved misbrugeret.
Og så er der jo ikke længere behov for behandling!!

Brian W. Andersen

Udsagnet "Regnestykket går ikke op" er tydeligvis mere et "Regnestykkerne går ikke op hos Sundhedsstyrelsen", hvilket desværre også kan udbredes til statens øvrige styrelser. Mindst lige så tydeligt er det at Danmarks omfattende digitalisering har givet NPM/NPG-bølgens metoder en ny og styrket fremgang. Desværre bruges disse ofte så de ikke engang følger Peter Druckers “you can’t manage what you can’t measure” som de generelt er bygget på, hvilket er tilfældet for delrapporten bag Sundhedsstyrelsens skøn. Derfor bekymrer det mig at dette nu skal bruges som grundlag for ministerielt arbejde, som skal løse problemet med underbehandling.

Og ja, der er og har længe været et omfattende problem med underbehandling af misbrugere. Efter over 30 år i sociale indsatser, så har jeg set rigeligt til dette og det består hovedsagligt af kapacitetsproblemer indenfor bestemte typer tilbud. Hvis disse skal tilpasses reelle behov, så er det vigtigt at have mest muligt præcise tal over personer med behov for tilbuddene. Det er vi ikke engang i nærheden af at have fået her.

Det ene deltal er lavet ved samkøring af tre overlappende registre efter CRC-metoden efter at man i flere år kun har anvendt to af registrene, så rapporten bliver netop præsenteret som en ny og mere præcis opgørelse. Hvis, og det er kun et hvis, den er dette, så er det så marginalt at skønnet ikke er praktisk anvendeligt for forbedringer. Den anvendte metode bliver først præcis, når der anvendes 4 eller flere kilder. Andet deltal kommer fra spørgeskemaundersøgelserne SUSY i perioden 2007-2017. Fejlrisikoen ved CRC med kun to eller tre kilder, er nogenlunde godt beskrevet her: https://psy.au.dk/fileadmin/CRF/STOF/STOF_pdf_er/STOF_nr._6/Hvordan_find...

Det problematiske ved at bruge spørgeskemaundersøgelser er mere indlysende og dette fremgår til dels også i rapporten. Det kræver både en del velvilje og tillid til udgiveren af et spørgeskema og personligt overskud hos de adspurgte at få et repræsentativt antal besvarelser. Kan man ikke opnå dette fra alle adspurgte, så tilføjes der en vægtning i besvarelserne, hvilket i sig selv er et skøn. Behovet for at bruge vægtning kan blive ret højt, når man som her spørger om ting, hvor et ja i de fleste andre sammenhænge inkriminerer svareren i lovovertrædelser og samtidigt sætter denne i høj risiko for stigmatisering. Tilliden til offentlige instanser ligger generelt på et meget lille sted hos alle de borgere, der ad forskellige veje er endt nederst i samfundets hierarki, fordi en del af vejen nedad for de fleste rummer svigt fra offentlige myndigheder, plus et par hårde runder i jobcentercirkussets manege for aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter min mening kan skønnet ikke bruges til ret meget, andet end at vise at måderne vi undersøger samfundsproblemer på, trænger til et grundigt eftersyn. I andre må selv vælge hvad i mener og rapporten kan I læse her: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/02-National-rapport-08-udgive...

Tidligere erfaringer med politisk fokus på sociale problemer får mig til at frygte at der snart kommer endnu et lag analysebaseret lovgivning, som på papiret får det til at se ud som om vi hjælper udsatte borgere, imens at de ude i den faktiske virkelighed hamres så meget længere ned i gulvet at de glider ud af statistikkerne. Listen over ukendte og overlappende skyggetal, som er skabt på denne måde, er allerede alt for lang og årsag til alt for mange tragiske skæbner og unødvendige samfundsomkostninger. Det kan gøres bedre og omkring 90% af befolkningen har noget at vinde ved at gøre det, så mange flere burde tænke en del mere over hvorfor vi alligevel bruger samme metoder igen og igen.