Læsetid: 5 min.

Aarhus Universitet tilbageholdt dokumenter. Efter alt at dømme ulovligt, siger jurister

Aarhus Universitet har efter alt at dømme brudt loven, vurderer eksperter. Universitetet tilbageholdt i to måneder dokumenter, som Information havde bedt om aktindsigt i, indtil universitetet selv kunne offentliggøre sin egen undersøgelse om fejl og mangler i sponseret forskning
Informations anmodninger om aktindsigt kom i forlængelse af afdækningen af den såkaldte oksekødsrapport, hvor forskere ved DCA lod interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer og slagterigiganten Danish Crown påvirke en rapport om oksekøds klimabelastning

Informations anmodninger om aktindsigt kom i forlængelse af afdækningen af den såkaldte oksekødsrapport, hvor forskere ved DCA lod interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer og slagterigiganten Danish Crown påvirke en rapport om oksekøds klimabelastning

Kristian Djurhuus

6. november 2019

»Fuld transparens« er afgørende for Aarhus Universitet. Det skrev universitetet selv i den redegørelse, som blev offentliggjort mandag, og som fandt fejl og mangler i 34 ud af 55 rapporter lavet af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet.

Alligevel har universitetet i to måneder udskudt at udlevere dokumenter om sponseret forskning lavet af DCA, som Information havde bedt om aktindsigt i. Først få timer efter at Aarhus Universitet havde offentliggjort resultaterne af sin egen interne undersøgelse, imødekom universitetet anmodningerne.

Det får nu juridiske eksperter til at kritisere Aarhus Universitet for lovbrud. Sagsforløbet viser, at Aarhus Universitet har »forhalet« meddelelsen af aktindsigt, indtil man selv var klar med en udmelding. Det mener blandt andre Carsten Henrichsen, der er professor emeritus i forvaltningsret på Københavns Universitet.

»Det må derfor antages, at den alene har været bestemt af hensynet til at komme en mulig kritisk behandling af sagen i medierne i forkøbet,« siger Carsten Henrichsen.

»Men et sådant hensyn er ikke lovligt.«

Han bakkes op af Oluf Jørgensen, der er ekspert i offentlighedsloven og tidligere forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Det er meget tydeligt, at universitetet har forhalet aktindsigterne, til de var færdige med deres egen undersøgelse. Dermed har de forhindret Information i at foretage en undersøgelse. Og det er i strid med loven,« siger Oluf Jørgensen.

Informations anmodninger om aktindsigt kom i forlængelse af afdækningen af den såkaldte oksekødsrapport, hvor forskere ved DCA lod interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer og slagterigiganten Danish Crown påvirke en rapport om oksekøds klimabelastning. Med aktindsigterne ønskede Information at undersøge, hvorvidt noget lignende var sket i forbindelse med andre rapporter.

Usaglige hensyn

Sager om aktindsigt skal ifølge offentlighedsloven og miljøoplysningsloven afgøres hurtigst muligt. Som udgangspunkt betyder det inden for syv arbejdsdage. Desuden skal en sag om aktindsigt ifølge miljøoplysningsloven »senest« være afgjort en måned efter modtagelsen af anmodningen.

Hvis sagen er så omfangsrig og kompleks, at fristen på en måned ikke kan overholdes, kan fristen dog strækkes til op til to måneder. Behandlingen af Informations aktindsigter tog ganske præcis to måneder. Men det betyder ikke, at reglerne er overholdt, forklarer Oluf Jørgensen.

»Uanset om de overholder den endelige tomånedersfrist, så har de ikke givet aktindsigt hurtigst muligt. De har bevidst forhalet det og trukket det, til de var færdige med de interne undersøgelser. Det synes jeg står helt klart,« siger han.

Vibeke Borberg, advokat og ekspert i medieret, kalder det »påfaldende«, at universitetet har brugt to måneder på at behandle aktindsigterne og så vælger at sende dem til Information, netop som det har offentliggjort sin egen interne undersøgelse.

»Det virker, som om svarene er koordineret med en kommunikationsindsats. Men det er der ikke hjemmel til i loven,« siger hun.

»Hvis man udskyder sagsbehandlingen, fordi man har en interesse i, at aktindsigten først kommer efter et bestemt tidspunkt, varetager man et usagligt hensyn, fordi det ikke er en begrundelse, som kan bruges ifølge offentlighedsloven,« siger Vibeke Borberg.

Også juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet vurderer, at det er ulovligt, hvis Aarhus Universitet har udsat aktindsigten for at kunne offentliggøre sin egen undersøgelse først.

»I så fald er der tale om usaglige hensyn eller med en lidt hårdere terminologi: magtfordrejning,« siger han.

’Alvorlige mangler’

Kort fortalt sendte Information fra den 3.-5. september fem separate anmodninger om aktindsigt til Aarhus Universitet. I samme periode meddelte Aarhus Universitet, at man som en konsekvens af sagen om oksekødsrapporten ville indlede en intern undersøgelse af tidligere projekter på DCA.

Efterfølgende udsatte universitetet to gange besvarelsen af Informations anmodninger om aktindsigt med henvisning til »sagernes kompleksitet og omfang«.

I første omgang var beskeden, at det ikke var muligt at besvare aktindsigterne før efter to-fire uger. Da denne tidsfrist udløb, udskød universitetet så igen aktindsigterne – endnu en gang med en måned.

Først mandag den 4. november – omkring to en halv time efter at universitetet selv havde udsendt en pressemeddelelse om sin interne undersøgelse og nye initiativer om strengere retningslinjer – fik Information svar på aktindsigterne.

Fredagen inden havde Aarhus Universitet kontaktet Information med henblik på at arrangere et interview om universitetets interne undersøgelse samme mandag. Under en halv time efter at interviewet var afsluttet, sendte Aarhus Universitet så inden for en time svar på alle Informations fem aktindsigter. Aktindsigter, som i to tilfælde omhandler rapporter, som universitetet i sin interne undersøgelse nu har konstateret »alvorlige mangler« i.

Den interne undersøgelse har ifølge en pressemeddelelse fra universitetet haft til formål at gennemgå sponseret forskning på DCA fem år tilbage i tiden. Alligevel er en rapport fra 2011 blandt de rapporter, som universitetet har fundet »alvorlige mangler« i. Netop denne rapport var en af dem, Information havde søgt om aktindsigt i.

Det er langtfra første gang, at en myndighed eller anden offentlig institution trækker aktindsigter i langdrag. I 2018 udtalte Folketingets Ombudsmand eksempelvis, at det var særdeles kritisabelt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke ville udlevere en rapport til Information, før regeringen selv havde haft lejlighed til at offentliggøre sin politik på ministeriets hjemmeside.

»Der er mange eksempler på det. Når man af en eller anden grund synes, det er ubekvemt, så forhaler man aktindsigt. Sådan er det desværre,« siger Oluf Jørgensen.

En del af problemet er, at lovbruddene ikke får de store konsekvenser, mener han. Det værste, man som offentlig institution eller myndighed risikerer, er en kritik fra Ombudsmanden.

»Der er ikke nogen reelle sanktioner,« siger Oluf Jørgensen.

Aarhus Universitet har ikke ønsket at stille op til interview, men i en mail skriver chefjurist Louise Hauptmann, at besvarelse af aktindsigter og undersøgelse af DCA-rapporter »er to separate processer«.

Hun tilføjer, at universitetet i perioden fra 25. september 2019 og frem har »besvaret en betragtelig mængde af anmodninger om aktindsigt fra en række forskellige medier, herunder Information«.

Information har i den nævnte periode modtaget tre afgørelser om aktindsigt fra Aarhus Universitet. De er dog ikke omfattet af universitetets interne undersøgelse af rapporter lavet med støtte fra eksterne partnere som virksomheder og interesseorganisationer. De tre aktindsigter handler i stedet om en DTU-rapport, en kronik om bier og en redegørelse om »honningbier kontra de vilde bier«, som universitetet lavede for Landbrugsstyrelsen.

Louise Hauptmann skriver endvidere, at »alle, der har anmodet om aktindsigt, løbende har fået besked om, hvornår vi forventede at kunne træffe afgørelse«.

Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Søren Kramer
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Jens Hedegaard Laursen Pind
  • Oluf Husted
  • Marianne Stockmarr
  • Palle Yndal-Olsen
Thomas Tanghus, David Zennaro, Søren Kramer, Anne-Marie Krogsbøll, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Jens Hedegaard Laursen Pind, Oluf Husted, Marianne Stockmarr og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Staten burde fratage tage en del at støtten til læreanstalten for manglende eller dårlig ydelse. Men da staten i samme åndedrag også betaler til Landbrug og Fødevarer (eller hvem der nu var på tale her fra det segment), som så betaler for disse mindre lødige rapporter, bliver sagen lidt speget.

Havde en ledig derimod indberettet forkert eller for sent, var hammeren derimod faldet prompte og kontant.

Derfor må man drage konklusionen, at loven eller reaktionen på samme ikke er helt ens for alle her i landet.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, David Zennaro, Egon Stich og Søren Kramer anbefalede denne kommentar

Der er nogle medarbejdere på Uni der skal sendes på kursus i kommunikation. Det forekommer mig at Danish Crown er noget bedre til at misinformere og lave spin end de her amatører som sender sagsakter en halv time efter lukketid.

Tak for billedet af et stykke kød i stedet for den glade ko Universitetet bruger når de skal vise billedet af kød.
5 stykker af den slags kød er nok co2 til en enkelt billet med fly til Rom.
Eller et par tons kartofler.

Vi kommer ikke uden om at diskutere hvordan de kommunikationskurser skal planlægges.

Der er jo "desværre" adskillige fodfejl, som er beklaget, og nu er det på tide at finde løsninger og se fremad.
Det virker oplagt at Danish Crown, Landbrug og fødevarer, samt universitetet styrker det fortsatte tætte samarbejde, og derfor kunne disse kurser passende ske i fælleskab.
Hovedoverskriften er selvfølgeligt; hvordan koordinerer vi vores kommunikation og hvordan undgår vi fodfejl.
Det der står tilbage er dog det vigtigste.

Hvad skal der serveres?

Nu har jeg jo læst den famøse kvægkød rapport fra Universitetet, og det der står tydeligt er, at kød og mælk indholder mange vigtige næringssstoffer og vitaminer. Proteiner, spandevis af god dansk energi, jod, jern, D og fremfor alt B12 vitamin. Der skal altså serveres Dansk oksekød, produceret i et lukket system som ikke påvirker import/eksport, og hvor alternativet til kødproduktionen er en parkeringsplads. Så passer tallene og konklusionerne, og så er vores minister glad.

Det er med et juleønske herfra om, at alle implicerede går fra kurset mætte i kød og mælk og med en kostplan som sikrer dem godt med kød og mælk i hverdagen. Spis godt til venner. Fortsæt med en sund og ernæringsrig kost. Sørg for at få jeres B12 og proteiner.

Karsten Lundsby, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

I spin-verdenen hedder det 'framing' - altså det at præsentere et sæt fakta i den 'rette' kontekst.

Det svarer lidt til - for at bruge en slidt sports-metafor - at fastholde serveretten og de fordele, det giver.

Mit gæt er, at Aarhus Universitet, efter råd, har trukket aktindsigten for at opnå præcis denne fordel. Vel vidende, at Information næppe ville servere fakta i den 'rette' kontekst.

Blot et gæt.

Karsten Lundsby, Dan Ysnæs, Erik Fuglsang og D. Joelsen anbefalede denne kommentar

Hvis I herinde vidste, hvor mange (rigtig mange) ressourcer, der går til at behandle sager om aktindsigt, som ikke også kan bruges på kerneydelsen, ville man i kommentarsporet virkelig spærre øjnene op. Mange ville måske nok sige, som Oluf Sand fra De Nattergale ofte sagde: "Det var li' godt grow"!

Uanset hvad aktindsigtssagen med Aarhus Universitet måtte vise, så er offentlige myndigheder, institutioner og virksomheder jo altså ikke først og fremmest sat i verden for - via aktindsigtssager, aggressive interviews mm - vederlagsfrit at betjene hverken en nyfigen og snagende presse eller kværulantiske borgere.

Kerneopgaverne for de bemeldte offentlige organisationer er nogle andre, forstå det hvem som kan. For at løse de kerneopgaver har de først og fremmest brug for arbejdsro, så de kan præstere opgaveløsninger af tilfredsstillende kvalitet med deres - i al fald visse steder - stedse mere indskrænkede driftbudgetter.

@Erik Fuglsang
Objektivt set har du ret. Men det nytter jo ikke noget. Vi lever i et demokrati, der som bekendt ikke er verdens mest effektive styreform, men som dog sikrer en vis gennemsigtighed i myndighedernes og politikernes gøren og laden. Hvis ikke det forholdt sig sådan, ville det være så som så med demokratiet.

Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

René Arestrup
06. november, 2019 - 19:30
Jeg er helt med på dilemmaet her, og jeg er ikke ude på mørkelægge den offentlige forvaltning.

Men jeg slår dog til lyd for, at vi har en bevidsthed om det voldsomme ressourceforbrug aktindsigtssager, dokumentationskrav og kontrol TAGER FRA kerneopgaverne og velfærden.

Et par spørgsmål til dig.

Bør vi ikke generelt vise den offentlige forvatning tillid fremfor kontrol ?

Bør vi ikke huske på, at den offentlige forvatning er underlagt en omfattende revision, ombudsmandskontrol, klageadgange til Ankestyrelsen, domstolskontrol, ministeriel bevillingskontrol, EU kontrol osv, hvorfor yderligere snageri, pressebetjening, aktindsigt og kontrol kommer oveni et i forvejen (gumpe)tungt bureaukrati ?

Endelig kunne man rejse det spørgsmål, hvilken effekt det mon har på personalets motivation og løsningen af kerneopgaverne, når så meget tid skal bruges på at finde dokumenter, vurdere med juristerne om de er omfattet af aktindsigten, overstrege tavsbelagte oplysninger i hvert eneste dokument, scanne eller kopiere dokumenterne mm i forbindelse med aktindsigtssager ?

@Erik Fuglsang
06. november, 2019 - 22:12

Hvis alt var helt klart fra første side i rapporter, forskning, mm., at alle forfattere, sponsorer osv., havde klart og tydeligt redegjort for der ansættelse, organisations, firma forhold, interesser osv.

Så er der jo ingen grund til aktindsigt, alt er krystal klart ingen ko på isen;)

Anne-Marie Krogsbøll og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

@Erik Fuglsang
Jeg er helt med på, at det er bøvlet og ressourcekrævende - og at det lægger endnu et lag på et i forvejen temmelig omfattende bureaukrati.
Men jeg har virkelig svært ved at se, at det kan være anderledes.
Jo, som udgangspunkt har jeg da tillid til myndighederne, men som det burde enhver bekendt, er systemet også behæftet med fejl, inkompetence, særinteresser, magtmisbrug og alt det andet skrald, der er en uomgængelig del af systemer og mennesker. Og på den anden side står nogle andre mennesker, som, af samme årsag, risikerer at komme i alvorlig klemme.

Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er ikke enig i, at vi som udgangspunkt skal have tillid til myndigheder. Det ses gang på gang, at det er der ikke grund til at have. At afsætte ressourcer til behandling af aktindsigter - som jo faktisk har afsløret masser af grimme sager - er en beskyttelse af demokratiet. Jeg tør ikke tænke på, hvor korrupte vore magthavere lynhurtigt ville blive, hvis ikke de var nødt til i det mindst én lille smule at bekymre sig om indsigt i, hvad de laver. Magt korrumperer (alle), og muligheden for aktindsigt er en af de få beskyttelser mod den slags.

En måde at begrænse ressourceforbrug til aktindsigtsanmodninger på kunne være, at der simpelthen i al offentlige sagsbehanding FRA STARTEN , når akten journaliseres - tages stilling til, om den kan offentliggøres, og at alle akter og postlister, der ikke er fortrolige, simpelthen lægges ud, så borgerne selv kan hente dem. Så kan egentlige sagsbehandlinger mht. aktindsigter, begrænses til de tilfælde, hvor borgeren ikke mener, at evt. fortrolighed er berettiget. Jeg mener at have læst, at det fungerer sådan i nogle lande - kan desværre ikke huske hvor.

Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor vi ikke for længe siden har gjort det. For som nogle ynder at afvise bekymringer om overvågning med (faktisk ofte de myndigheder, som ikke ynder at give aktindsigt), så er det jo ikke noget problem, hvis man ikke har noget at skjule, vel?