Baggrund
Læsetid: 8 min.

Han advarede om teledata for ni år siden: ’Jeg kunne levende forestille mig, at det kunne bringe uskyldige i fængsel’

Ni år før den største retspolitiske skandale i Danmark begyndte at rulle, blev politiets øverste chef advaret om problemer i den enhed, der håndterede teledata. En medarbejder råbte vagt i gevær, men følte sig ikke hørt. Nu fortæller han sin historie
I sensommeren 2010 advarede Jørn Holm-Pedersen som ansat i politiet om problemer i Rigspolitiets telecenter. Telecenteret er centralt i den aktuelle teledataskandale.

I sensommeren 2010 advarede Jørn Holm-Pedersen som ansat i politiet om problemer i Rigspolitiets telecenter. Telecenteret er centralt i den aktuelle teledataskandale.

Cathrine Ertmann

Indland
21. november 2019

I sine 13 år som ansat i politiet havde Jørn Holm-Pedersen aldrig oplevet noget lignende. Det var i sensommeren 2010, og som så mange gange før sad han og analyserede teledata i jagten på en mulig gerningsmand.

Men denne gang var noget ikke, som det burde være.

Jørn Holm-Pedersen satte sig til tasterne og formulerede en mail til en ledende medarbejder i NEC, politiets Nationale Efterforskningsstøttecenter.

»Jeg bad dig forleden dag om at ’gøre et eller andet’ for at få Telecenterets håndtering af teledata på sporet igen. Jeg er bange for, at det er for sent,« stod der i mailen, som Information har set.

Ni år senere, i sommeren 2019, begyndte det, der er blevet kaldt den største retspolitiske skandale i Danmark nogensinde at rulle. Drypvis kom det frem, at der var massive problemer med politiets håndtering af de oplysninger om telefontrafik, som teleselskaberne logger.

Sagen fik sit foreløbige punktum den 4. oktober, da Rigspolitiet og Rigsadvokaten udgav en fælles redegørelse, der blev suppleret af en teknisk redegørelse fra revisionsfirmaet Deloitte. Af redegørelsen fremgår det, at problemerne blev opdaget i 2018.

Nu viser det sig, at ledende medarbejdere i Rigspolitiet blev advaret om problemer med politiets håndtering af teledata allerede i 2010. Heriblandt den allerøverste: Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

De nye oplysninger kommer frem, efter at Rigsadvokaten tidligere på måneden besluttede at udvide undersøgelsen af afsluttede straffesager, hvor teledata har indgået, til at gå helt tilbage til netop 2010. Tidligere har undersøgelsen kun omfattet sager fra 2012 og frem.

Manden, der for ni år siden råbte vagt i gevær, endte med at gå på pension før planlagt, fordi han ikke kunne stå inde for at arbejde med teledata, som han vurderede som problematiske. På baggrund af den aktuelle sag har han indvilliget i at fortælle sin historie til Information.

For henvendelserne burde have fået nogen til at gribe ind, mener Jørn Holm-Pedersen. Men han oplevede ikke at blive hørt. Nogen egentlige tilbagemeldinger på sine advarsler fik han aldrig, fortæller han.

»Jeg går stadig spændt og venter,« siger Jørn Holm-Pedersen.

Hvad dagbogen gemte

Den i dag 76-årige Jørn Holm-Pedersen er en vellidt mand i dansk politi. Når man ringer til anklagere og efterforskere, der har samarbejdet med ham, bliver han rost. Gamle Holm, som han blev kaldt, var nemlig manden, der udbredte brugen af masteoplysninger i politiets efterforskninger. Ifølge sin egen optælling var han i løbet af sine første fem år i politiet med til at få idømt forbrydere mere end 1.250 års fængselsstraf. Derefter holdt han op med at tælle.

Jørn Holm-Pedersens karriere i politiet begyndte i 1997, da han kom i kontakt med den senere rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, der dengang var politimester i afdeling A i Rigspolitiet. I forbindelse med rockerkrigen blev Jens Henrik Højbjerg interviewet i tv, hvor han fortalte, at politiet ønskede sig et værktøj, der kunne holde styr på rockerne.

Det mente Jørn Holm-Pedersen – i kraft af sin akademiske baggrund og erfaring med behandling af store datamængder – at kunne hjælpe med, og Jens Henrik Højbjerg slog til. Efter en prøveperiode blev Holm-Pedersen fastansat i Nationalt Efterforskningsstøttecenter (NEC).

Med Jørn Holm-Pedersen ved roret begyndte politiet at visualisere teledata på kort. Et værktøj, der ifølge både efterforskere og anklagere var et stort fremskridt i forhold til de endeløse regneark, der hidtil havde været brugt.

I 13 år fungerede brugen af teledata stort set upåklageligt, fortæller Jørn Holm-Pedersen. Men i august 2010 opstod den sag, der fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved sin ansættelse i politiet. Indtil da havde han været vant til at arbejde med rådata, som han fik direkte fra teleselskaberne. Denne gang fik han et datasæt, der havde været en tur igennem Rigspolitiets Telecenter.

Telecenteret er den enhed i Rigspolitiet, der på begæring fra efterforskere i de enkelte politikredse indhenter teledata fra teleselskaberne. Det er i Telecenteret, at de store problemer med databehandling, der er omdrejningspunktet i den aktuelle skandale, har fundet sted.

»Jeg havde på det tidspunkt lavet 650 sager af den art og havde godt styr på teledata. Men den opgave fik mig op i det røde felt. Det var helt galt. Regnearket var fyldt med kolonner med ubrugelige data,« siger Jørn Holm-Pedersen.

For at finde ud af, hvad der præcis var galt med dataene, støtter han sig til sin dagbog. Han læser højt fra indlægget dateret den 11. august 2010.

»Modtaget nye data fra telecenteret. De første 3-4 sider beskriver records uden at være kolonneoverskrifter. Ved import viser der sig at være 255 kolonner, hvor af de fleste – anslået 235 – er tomme. Ingen fast formatering. Koordinaterne baserer sig på ED50-koordinater og ikke UTM. Udtrækket kan ikke bruges til noget som helst. Dette er meddelt opgavestiller og [den daværende leder, red.]. Opgavestiller vil fremskaffe data fra operatørerne.«

Jørn Holm-Pedersen tilføjer: »Jeg kan se på min håndskrift, at jeg var rasende.«

Fejl i koordinatsystemer

Et af de problemer, der er beskrevet i dagbogsnotatet, kunne umiddelbart ligne et problem, som først kom frem i offentligheden i 2019: At Telecenterets konvertering af koordinater mellem forskellige koordinatsystemer var fejlbehæftet.

I revisionsfirmaet Deloittes tekniske redegørelse fra oktober fremgår det, at der »i perioden 2011-2019 er sket forskydninger af mastekoordinater i forbindelse med Telecenterets konvertering af mastepositioner.«

Langt størstedelen af disse forskydninger udgøres ifølge redegørelsen »af konverteringsfejl, der resulterer i forskydninger af mastekoordinater på hvv. ca. 100 og ca. 220 meter.«

Det er netop forskelle i den størrelsesorden, der er på de to koordinatsystemer, Jørn Holm-Pedersen nævnte i sin dagbog, nemlig UTM ETRS89, der er standard i Danmark, og ED50, der er et ældre system fra 1950’erne. Eksempelvis afviger koordinaterne for et tilfældigt udvalgt punkt i nærheden af Hillerød med 221,81 meter, mens et tilfældigt udvalgt punkt i nærheden af Rebild Bakker afviger med 222,73 meter.

I en kommentar til Information kalder Rigspolitiet det »nærliggende«, at den fejl, Jørn Holm-Pedersen påpegede, er identisk med en af de fejl, der er omtalt i redegørelsen fra oktober. Grundlæggende kan forskydning af masternes positioner skyldes to problemer, forklarer Rigspolitiet. 

Enten en »mangelfuld kommunikation med teleselskaberne, om hvilket format af data, der er tale om«. Eller en teknisk fejl, hvor Rigspolitiets konverteringssystem »har været skyld i forskydningen«.

Det første problem er »løbende« blevet rettet, »når man er blevet opmærksomme på, at der er sket en forskydning«, forklarer Rigspolitiet. Det andet problem er først blevet opdaget i forbindelse med den aktuelle sag. 

»Da konverteringssystemet først blev taget i brug i slutningen af 2010, og Holm-Pedersens optegnelser er fra august 2010, er det mest nærliggende, at de fejl, som Holm-Pedersen omtaler, skyldes det første af de to problemer,« skriver Rigspolitiet.

Ypperste inkompetence

Det konkrete problem med koordinatsystemet var dog ikke Jørn Holm-Pedersens eneste anke. Det var hans indtryk, at det bare var et symptom på et langt mere grundlæggende og alvorligt problem. Medarbejderne i Telecentret havde efter hans opfattelse meget begrænsede evner inden for it og telefoni. Det oplevede han blandt andet, når han havde dem på kursus i databaseteknik.

Og så er vi tilbage ved den mail, Jørn Holm-Pedersen sendte til en ledende medarbejder i NEC, det Nationale Efterforskningsstøttecenter. I den nævnte Jørn Holm-Pedersen blandt andet, at han dagen forinden havde haft en »timelang« samtale med en medarbejder i Telecenteret.

»Og det står nu klart for mig, at man i Telecenteret har samlet den absolut ypperste inkompetence fsv angår systemdesign og systemforståelse og sat disse til at udføre det arbejde, der oprindelig blev initieret af NEC,« skrev han.

»Man har sikret sig, at der hverken har været personer med kendskab til brugen af teledata eller kendskab til, hvordan operatørernes data skal fortolkes, og for at være helt sikre på at lave noget som ingen har brug for, har man heller ikke talt med hverken efterforskere eller anklagere.«

Jørn Holm-Pedersens påstand om manglende ’systemforståelse’ i Telecenteret bliver underbygget af Rigspolitiets egen redegørelse om teledataskandalen. I et afsnit fremgår det eksempelvis, at »der i undersøgelsesperioden ikke har været systembeskrivelser af de it-systemer og databaser, der bruges i Telecenteret i forbindelse med håndteringen af teledata«.

Og når Telecenteret er blevet gjort opmærksomme på mangelfulde oplysninger i rådata, har de »oftest håndteret det ved at kommunikere med den relevante teleudbyder om de konkrete manglende oplysninger« i stedet for at behandle det »som mulige systematiske fejl«.

Ingen respons

Da Jørn Holm-Pedersen genfortæller forløbet ni år senere er han mærkbart vred. Sommerens skandale har ikke formildet ham.

»Jeg tror, det er en faglig stolthed og ikke mindst min retssikkerhedsfølelse. Jeg kunne allerede dengang levende forestille mig, at det her kunne bringe nogle uskyldige mennesker i fængsel. Og det kan jeg slet ikke have,« siger han og tilføjer:

»Jeg vil hellere lade ti skyldige gå fri end at sende én uskyldig bag tremmer.«

Selv om han mener, at Telecentrets medarbejdere ikke var i stand til at løse opgaven med at sikre ordentlige teledata, understreger han, at det er cheferne, der har skylden:

»Det var fandens dygtige politifolk. Men at tro at man kan uddanne politifolk til både at være systemfolk, analytikere og hele baduljen på en gang, det holder altså ikke,« siger han.

Den ledende medarbejder i NEC svarede kortfattet Jørn Holm-Pedersen, at der skulle holdes et møde, og at vedkommende ville vende tilbage. Jørn Holm-Pedersen hørte dog aldrig noget. Få måneder senere indgav han sin opsigelse.

»Jeg ville ikke under nogen omstændigheder medvirke til at levere noget materiale, som jeg ikke kunne stå 100 procent inde for. Det handlede om retssikkerhed. Jeg ville ikke røre ved det,« siger han i dag.

I forbindelse med sin opsigelse sendte Jørn Holm-Pedersen en e-mail til Jens Henrik Højbjerg, der i mellemtiden var blevet Rigspolitichef. I mailen, som Information har set, beskrev han over for Højbjerg, hvorfor han stoppede i politiet og vedlagde sin oprindelige advarsel til NEC-lederen.

»Nedenstående kopi af mailkorrespondance viser, at jeg har forsøgt at gribe ind,« skrev han.

Heller ikke Rigspolitichefen vendte tilbage.

I en skriftlig kommentar til Information bekræfter Jens Henrik Højbjerg, at han blev kontaktet pr. mail af Jørn Holm-Pedersen i december 2010, og at han videresendte den »til rette vedkommende«, det vil sige den daværende leder af Politiområdet, som er den del af Rigspolitiet, som Telecenteret hører under.

Adspurgt om Rigspolitiet foretog sig noget konkret baseret på Jørn Holm-Pedersens advarsel, svarer presseafdelingen:

»Der er tale om forhold, der ligger ni år tilbage i tiden, men Rigspolitiet har løbende forsøgt at optimere arbejdet i telecenteret. Udfordringerne i den forbindelse er beskrevet i redegørelsen.«

Ifølge Jørn Holm-Pedersen tyder forløbet med teledataskandalen på, at det stadig står lige så galt til, som da han sendte sin advarsel.

»Sagen viser bare, at de mennesker der beskæftiger sig med teledata, ikke har forstand på det. I virkeligheden undrer jeg mig mest over, at der gik så lang tid, før de fejl dukkede op for alvor.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og præcis derfor skal der være offentlighed om offentlige papirer, så folk skal stå til ansvar for sine handlinger og ikke først 9 eller 20 år senere

Lillian Larsen, David Zennaro, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Werner Gass, Jens Kofoed, Alvin Jensen, Ib Christensen, Claus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Ken Sass og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar

Brought to you by.... den samme organisation der stadig ikke fatter at rigspolitiets kundgørelse 32 stk. 2 påkræver nummererede, letlæselige identifikationsnumre på uniformen og at betjente i tjeneste fremviser politi-ID såfremt en borger efterspørger det. Med andre ord, en organisation der ikke tager det der med retssikkerhed så tungt.