Læsetid: 6 min.

Blokade på Københavns Universitet, uge 3: »Man er nødt til at gøre det på en voldsom måde«

Dekanatet på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet er nu besat på tredje uge af vrede studerende, der kaprede talerstolen under universitetets årsfest – noget der ikke er sket siden studenteroprøret i 1968. De studerende mener ikke, at de er blevet inddraget i tilblivelsen af en plan fra dekanen, der lægger op til sammenlægning af små fag
I ugevis har studerende lavet blokade på KUA på grund af fagsammenlægninger – og fordi ledelsen ifølge de studerende ikke har inddraget dem nok i processen.

I ugevis har studerende lavet blokade på KUA på grund af fagsammenlægninger – og fordi ledelsen ifølge de studerende ikke har inddraget dem nok i processen.

Sigrid Nygaard

16. november 2019

Bag glasdøren på fakultetsdirektørens kontor på Københavns Universitet Amager flyder en bunke henkastede flyers. ’Vi besætter dekanatet’ står der på flyerne, der matcher den sort-gule tape, som er klistret hen over dørkammen.

Blokaden af ledelses- og medarbejdergangen på Det Humanistiske Fakultet begyndte den 28. oktober, fordi de studerende ikke føler sig inddraget i tilblivelsen af en ny 2020-plan fra ledelsen, der lægger op til en række fagsammenlægninger på de mindre fag. Det kan i yderste konsekvens betyde, at fag som engelsk, fransk og tysk slås sammen, lyder det fra de studerende.

I hjørnet af kontoret svømmer en håndfuld små fisk rundt i et lille akvarie. De fem guppyer er det eneste emne, der de seneste dage er blevet diskuteret mellem en ledelse og den gruppe studerende, der står bag blokaden. Stemningen mellem parterne har været så anspændt, at dialogen om alt andet primært er gået mellem medierne, fortæller de studerende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selve ideen om at sammenlægge er dødfødt - i modsætning til, hvad man skulle tro, betyder større enheder mere bureaukrati, mens mindre enheder betyder, at man på almindelig omgængelig og uformel vis kan træffe aftalerne indbyrdes og give indflydelse til alle grupper på et overskueligt institut.
Universitetet pålægges mange opgaver, men det har altså kun to: at forske og at uddanne - begge dele til højst mulige niveau.

Hans Houmøller, Hanne Utoft, Kim Høg og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Netop Steffen Gliese, det var også det der skete ved kommunesammenlægningen i sin tid, demokratiet led en krank skæbne, det er der rigtig mange eksempler på!

Steffen Gliese, Hans Houmøller, Kim Høg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Ligesom alle de konsulenter, der er kommet ind mange steder i den offentlige sektor og har som fornemmeste opgave at give hinanden opgaver.