Læsetid: 6 min.

Blokade på Københavns Universitet, uge 3: »Man er nødt til at gøre det på en voldsom måde«

Dekanatet på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet er nu besat på tredje uge af vrede studerende, der kaprede talerstolen under universitetets årsfest – noget der ikke er sket siden studenteroprøret i 1968. De studerende mener ikke, at de er blevet inddraget i tilblivelsen af en plan fra dekanen, der lægger op til sammenlægning af små fag
I ugevis har studerende lavet blokade på KUA på grund af fagsammenlægninger – og fordi ledelsen ifølge de studerende ikke har inddraget dem nok i processen.

I ugevis har studerende lavet blokade på KUA på grund af fagsammenlægninger – og fordi ledelsen ifølge de studerende ikke har inddraget dem nok i processen.

Sigrid Nygaard

16. november 2019

Bag glasdøren på fakultetsdirektørens kontor på Københavns Universitet Amager flyder en bunke henkastede flyers. ’Vi besætter dekanatet’ står der på flyerne, der matcher den sort-gule tape, som er klistret hen over dørkammen.

Blokaden af ledelses- og medarbejdergangen på Det Humanistiske Fakultet begyndte den 28. oktober, fordi de studerende ikke føler sig inddraget i tilblivelsen af en ny 2020-plan fra ledelsen, der lægger op til en række fagsammenlægninger på de mindre fag. Det kan i yderste konsekvens betyde, at fag som engelsk, fransk og tysk slås sammen, lyder det fra de studerende.

I hjørnet af kontoret svømmer en håndfuld små fisk rundt i et lille akvarie. De fem guppyer er det eneste emne, der de seneste dage er blevet diskuteret mellem en ledelse og den gruppe studerende, der står bag blokaden. Stemningen mellem parterne har været så anspændt, at dialogen om alt andet primært er gået mellem medierne, fortæller de studerende.

Blandt andet i Magisterbladet, hvor prodekan for uddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, Jens Erik Mogensen, fortæller, at man tager de studerendes kritik til efterretning, og at man er åbne for at lytte. Men det er ikke sådan, de studerende, der har besat kontorerne, oplever situationen. 

»Det er meget sigende, at den kommunikation, vi har med ledelsen i øjeblikket, er, at fakultetsdirektøren kontaktede os i går, fordi der er ved at være mangel på mad til fiskene i akvariet på hans kontor. Nu har han så sendt en akvarist ud i dag, der har kigget til fiskenes velbefindende. Men det er også den eneste interaktion, der har været med ledelsen,« fortæller Anna Nørgaard Sørensen, der er næstformand i HUMrådet, et organ der repræsenterer omtrent 8.500 studerende.

»Vi har flere gange rakt ud og sagt, at vi gerne vil snakke, men det skal være om, at vi får lov til at være med til at forme den nye plan,« tilføjer Sidsel Dorthea Vedel, der er formand for HUMrådet.

»Der ligger flere måneders forsøgt dialog med ledelsen bag den her blokade. Vi har prøvet at forklare dekanen, at de her sammenlægninger vil ødelægge vores faglighed. Men det går ind ad det ene øre og ud ad det andet. Så nu har vi besluttet os for at gøre noget andet,« forklarer Sidsel Dorthea Vedel.

Religionsvidenskabsstuderende Harald Toksværd (bagerst) gik på talerstolen til universitetets årsfest sidste fredag.

Sigrid Nygaard

Som i 1968

Tidligere på dagen blev religionsvidenskabsstuderende Harald Toksværd hyldet med en enorm klapsalve fra de omtrent 50 deltagende studerende på et stormøde. Det skete, efter at han fredag aften i forrige uge sneg han sig ind til årsfesten på Københavns Universitet og tog ordet på talerstolen.

Noget der ikke er sket, siden den daværende studerende Finn Ejnar Madsen i 1968 erobrede talerstolen og holdt en tale, der satte gang i studenteroprøret i Danmark. 

Harald Toksværd mener, at det var passende, at den protestform blev taget i brug, fordi problemerne i dag er sammenlignelige med dem, der ledte til, at talerstolen blev kapret i 1968. 

»Dengang var professorerne og ledelsen bare mere åbne om, at de havde magten. Nu lever vi i en tid, hvor ledelsens magt er mere uigennemskuelig. Ledelsen gemmer sig bag Finn Ejnar Madsens diskurs i deres taler og bruger de studerendes symbolske poster i forskellige råd til at foregive, at vi har medbestemmelse,« siger Harald Toksværd.

Høj kampgejst 

De studerende har under de seneste knap tre ugers besættelse forsøgt at gøre ledelses- og medarbejdergangene til deres hjem. Skoene bliver taget af, inden man går ind på gangene, hvor der ligger luftmadrasser. Lyssensorerne i gangene er dækket med papkrus, så lyset ikke tænder, når de studerende vender sig om natten.

I køkkenet, hvor der bliver lavet mad tre gange om dagen, er man blevet nødsaget til at smide noget af de ansattes mad ud, der henover ugerne har overskredet holdbarhedsdatoen. I stedet er køleskabet nu ved at blive fyldt af friske dagligvarer fra en fyldt indkøbsvogn. 

»Kampgejsten er høj, og vi bliver her indtil ledelsen imødekommer vores krav,« lyder det fra Sidsel Dorthea Vedel. 

Få meter fra de blokerede kontorer er Hanna Karami og Emma Kruse, der læser fransk sprog og kultur på tredje semester, på vej ud af kantinen på KUA for at ryge. De støtter blokadens formål, men de har ikke travlt med at komme op og deltage.

»Vi er lige i gang med en opgave om fransk grammatik, men det er da fedt nok, at der er nogle andre, der er aktive. Jeg gider bare ikke selv,« forklarer Hanna Karami. 

»Men det der med at kapre talerstolen er ret kliché. Vi er jo i 2019, ikke i ’68,« tilføjer hun.

Sigrid Nygaard

Emma Kruse mener til gengæld, at de iøjnefaldende metoder, der også blev brugt under studenteroprøret, er nødvendige. 

»Jeg tror ikke, man finder en løsning ved at sidde til et møde. Jeg tror, man bliver nødt til at gøre det på så voldsom en måde, før der bliver lyttet til os,« siger Emma Kruse. 

Ansatte bakker op

Ifølge Magisterbladet bakker en stor del af medarbejderne de studerende op. De mener, at processen omkring målplanen er gået så stærkt, at debatten om planen bør åbnes igen.

»Det ser nu ud til at lykkes at få de to parter til at mødes, og det er mit håb, at begge parter går ind i den diskussion på en konstruktiv måde,« siger Peter Birkelund Andersen, der er tillidsrepræsentant for Dansk Magisterforening og medlem af fakultetets samarbejdsudvalg

I Deadline på DR2 tirsdag blev der sået tvivl om medarbejdernes støtte til de studerendes blokade. Studerende Harald Toksværd, der var i studiet, mente, at nogle ansatte er bange for at blive fyret, hvis de er kritiske over for ledelsen. Begge synspunkter forekommer blandt de ansatte, forklarer tillidsrepræsentanten:

»Selvfølgelig er der medarbejdere, der er uenige med de studerende, men den generaliserede holdning, som jeg repræsenterer, er en anden. Og hvis der er ansatte, der er bange for at vise deres opbakning, så er det, fordi de ikke forstår det arbejdsretlige system.«

Ikke alle medarbejdere og studerende ser dog ud til at bakke de studerendes blokade op. På Østeuropastudier, hvor der i 2017 blevet sammenlagt fag, mener de studerende og ansatte, at sammenlægningen har styrket uddannelsen. Det skriver de i et læserbrev i Information lørdag.

Dekan: De studerende er blevet inddraget

Jesper Kallestrup, dekan på Humaniora, er ærgerlig over kritikken fra de studerende. Han føler, at han har inddraget dem i beslutningsprocessen. 

»Vi har inddraget dem, som vi kunne i den tid, som vi har haft til rådighed. Og jeg har altid haft en åben dør, hvor de kan komme ind og snakke om den her plan.«

– Hvis man ser på den endelige plan, har de studerende så haft et reelt aftryk på den? 

»Vi har jo justeret nogle ting til efter kommentarer fra møder, hvor de studerende har været til stede. Men når det gælder de her fagsammenlægninger, har vi ikke rettet ind efter deres ønsker. For sammenlægninger er et værktøj, jeg har brug for af faglige, studiemiljømæssige og økonomiske hensyn.«

– De studerende oplever, at de ting, der er meldt ud i medierne, lægger op til, at I er åbne for dialog, men at det ikke er det, de oplever. Hvad siger du til det?

»Vi er bestemt åbne for at sætte os ned og snakke, ingen tvivl om det. Men vi er blevet mødt af ufravigelige krav. Jeg har som dekan ansvaret for at sikre robuste og bæredygtige humanistiske uddannelser, og vi kan ikke gå tilbage til ’68. Der er en universitetslov, vi skal forholde os til.«

Efter erobringen af talerstolen til KU’s årsfest og den efterfølgende pressedækning har de studerende torsdag holdt et forhandlingsmøde med fakultetsledelsen om 2020-planen. Det er uvist, hvornår forhandlingerne genoptages.

I en tidligere version af denne artikel blev de studerende Hanna Karami og Emma Kruse refereret for, at protesterne ikke er noget, de oplever, at der bliver talt særligt meget om blandt deres medstuderende. Det er imidlertid en misforståelse, at de skulle have sagt sådan. 

»Fagudvikling kræver samarbejde, det har HUM-rådet helt ret i, og derfor vil vi opfordre til en ophævelse af blokaden til fordel for en dialog og et samarbejde med flere studerende, undervisere og ledelsesrepræsentanter,« skriver studerende og undervisere fra østeuropastudier.
Læs også

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selve ideen om at sammenlægge er dødfødt - i modsætning til, hvad man skulle tro, betyder større enheder mere bureaukrati, mens mindre enheder betyder, at man på almindelig omgængelig og uformel vis kan træffe aftalerne indbyrdes og give indflydelse til alle grupper på et overskueligt institut.
Universitetet pålægges mange opgaver, men det har altså kun to: at forske og at uddanne - begge dele til højst mulige niveau.

Hans Houmøller, Hanne Utoft, Kim Høg og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Netop Steffen Gliese, det var også det der skete ved kommunesammenlægningen i sin tid, demokratiet led en krank skæbne, det er der rigtig mange eksempler på!

Steffen Gliese, Hans Houmøller, Kim Høg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Ligesom alle de konsulenter, der er kommet ind mange steder i den offentlige sektor og har som fornemmeste opgave at give hinanden opgaver.