Læsetid: 3 min.

Selv om borgerforslag om børn på Sjælsmark blev afvist i Folketinget, er forslagsstilleren optimistisk

Det første borgerforslag under S-regeringen blev behandlet torsdag i Folketinget. Selv om forslaget i sin helhed blev afvist, er hovedforslagsstilleren Tone Olaf Nielsen positiv, idet hun har en forventning om, at dele af forslaget vil blive gennemført
»Uro, ensomhed og uoverskuelighed i betydeligt omfang synes at karakterisere børnenes hverdag«, har Ombudsmanden konkluderet om forholdene på Sjælsmark.

»Uro, ensomhed og uoverskuelighed i betydeligt omfang synes at karakterisere børnenes hverdag«, har Ombudsmanden konkluderet om forholdene på Sjælsmark.

Thomas Lekfeldt

15. november 2019

Flere end 56.000 borgere har skrevet under på et borgerforslag, som torsdag blev behandlet i Folketinget som et beslutningsforslag, B 2.

I korthed vil borgerforslaget forbedre forholdene for børn af afviste asylansøgere. Det skal ske på to måder: Dels ved at sætte en øvre grænse – 18 måneder – for, hvor længe en afvist familie, der ikke har kunnet udsendes, må opholde sig i et udrejsecenter som Sjælsmark, før den skal have en midlertidig toårig opholdstilladelse. Dels ved at give de afviste familier ret til selv at lave mad og børnene ret til at gå i folkeskole.

Samtlige Folketingets partier – måske med undtagelse af Alternativet – afviste tidsgrænsen på 18 måneder. Det ville ifølge ordførerne for S, V, DF, K og LA nemlig betyde, at afviste asylansøgere ville kunne »vente sig til en opholdstilladelse« ved ikke at følge myndighedernes opfordring til at udrejse efter et endeligt afslag på asyl. Heller ikke De Radikale, SF og Enhedslisten kunne støtte den del af borgerforslaget, og de vil derfor stille et ændringsforslag til B 2.

Et flertal af ordførerne – S, R, SF, EL, Alt og til dels også K – var dog positive over for at forbedre forholdene for børnene, og derfor var hovedforslagsstilleren bag borgerforslaget, Tone Olaf Nielsen, trods alt meget fortrøstningsfuld efter førstebehandlingen.

Hun arbejder som programdirektør for Trampolinhuset, som er et privat medborgerhus på Nørrebro i København for flygtninge og asylansøgere. Sammen med omkring 25 beboere og børn fra Sjælsmark overværede hun debatten, der varede syv kvarter.

»Vi er stolte over, at borgerforslaget har formået at fastholde det politiske fokus på forholdene for børnene i familier, der bor på udrejsecenter,« siger Tone Olaf Nielsen.

På forhånd vidste forslagsstillerne godt, fortæller hun, at forsøget på at fastsætte en øvre grænse for, hvor længe børnene må opholde sig på et udrejsecenter, nok ikke ville gå igennem.

»Men der var et flertal af ordførerne, der var sympatiske over for delelementer af borgerforslaget,« vurderer hun og ser frem til, at der måske kan skabes flertal for de ændringsforslag, som R, SF og EL nu vil udarbejde.

Angste børn

Ifølge borgerforslaget er der tale om omkring 130 børn, der bor sammen med deres familie i Sjælsmark i Nordsjælland. Ifølge direktøren for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, er det »ikke et sted, hvor det er forsvarligt for børn at bo i mere end to uger«, men som bland andet Ombudsmanden har påvist, er der børn, der har tilbragt over 20 måneder på udrejsecentret.

Det lange ophold skaber ifølge Røde Kors’ psykolog Sólveig Gunnarsdóttier »angste børn, der ikke tør give slip på deres forældre af frygt for, at politiet henter dem, mens de er væk« og »angste børn, hvis nervesystem kører på overdrive, og som er i kronisk alarmberedskab.«

Ifølge Ombudsmanden, der ad to omgange har gennemført uanmeldte tilsynsbesøg i Sjælsmark, er forholdene »egnede til væsentligt at vanskeliggøre børnenes opvækst og begrænse deres muligheder for naturlig udvikling og livsudfoldelse«.

Ombudsmand peger også på, at »uro, ensomhed og uoverskuelighed i betydeligt omfang synes at karakterisere børnenes hverdag«, men han mener dog ikke, at forholdene for børn i centeret »generelt set kan antages at være i strid med hverken FN’s Børnekonvention, FN’s Torturkonvention eller artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.«

Afløser for Sjælsmark på vej

At borgerforslaget har haft politisk betydning, bekræftede Søren Søndergaard (EL) og henviste til ’Forståelsespapiret’, som S har indgået med R, SF og EL som grundlag for regeringsdannelsen.

Heri hedder det blandt andet, at en ny regering vil »finde en mere hensigtsmæssig lokalitet for et udrejsecenter kun for børnefamilier end Udrejsecenter Sjælsmark. Det nye udrejsecenter skal indrettes efter anbefalingerne fra Røde Kors og Ombudsmandens rapport«.

Men endnu har regeringen ikke meldt ud, hvad der skal ske i den anledning. Det fik Andreas Steenberg (R) til i sit indlæg at gentage De Radikales krav om, at en forudsætning for støtte til finansloven er, at regeringen finder et andet sted til børnefamilierne end Sjælsmark. Men udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kunne under debatten ikke oplyse nærmere, hvornår et sådant nyt center for afviste børnefamilier vil stå klar.

»Det skal ske, så snart det kan lade sig gøre,« som ministeren udtrykte sig.

Over hundrede beboere fra Udrejsecenter Sjælsmark demonstrerede tirsdag den 20. november foran Christiansborg for bedre forhold på centrene. Herunder bedre undervisning forbørnene og mulighed for selv at lave mad.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

P1's Orientering havde også et længere indslag om forhandlingen i Folketinget og her talte de også med 2 af Sjælsmarks børnene, der var i Folketinget for at høre behandlingen af forslaget.