I midten af 1980’erne var Britta Nielsen i økonomiske problemer. Hun og hendes mand havde tre små børn, og de havde netop sat sig for dyrt i et hus i Hvidovre for at kunne bo med hendes forældre, som begge var syge. Faren led af kræft, og moren, der var psykisk syg, havde forsøgt selvmord flere gange.
Regningerne tårnede sig op. Britta Nielsen arbejdede i Socialministeriet som kontorfunktionær, og hendes mand begyndte at tage rengøringsarbejde i weekender og aftener for at få det til at hænge sammen. Men det var ikke nok. De blev indkaldt til møder i banken. Snart havnede hun også i Ribers- registret over dårlige betalere. Det så sort ud.
Men på et tidspunkt, midt i alt dette, fik Britta Nielsen en idé. Hun vidste, hvor der lå en kæmpe bunke penge, som ingen ville savne: på hendes arbejdsplads.
Hvert år var der penge tilovers fra de tilskud, som Socialministeriet tildelte sociale projekter. Nogle af dem blev aldrig tildelt igen. De lå bare og gik til spilde. Lige indtil Britta Nielsen begyndte at stjæle dem.
En fristelse
Sådan lød forklaringen fra Britta Nielsen, da hun mandag i Københavns Byret blev spurgt om, hvordan og hvorfor hun har svindlet statskassen for mindst 117 mio. kr.
Forklaringen var længe ventet. Under første retsmøde fik Britta Nielsen et ildebefindende, og siden er hendes forklaring blevet forsinket af en tvist om udlevering af dokumenter fra Anklagemyndigheden.
Men mandag satte hun sig endelig ved mikrofonen. Den spurveagtige lille kvinde nærmest forsvandt bag ryglænet på en syverstol, og dommeren måtte flere gange bede hende om at hæve stemmen.
Med en spag røst forklarede Britta Nielsen, at det var hende, der stod for familiens økonomi. Hendes mand havde ikke indblik i de daglige finanser.
»Der var et økonomisk pres,« forklarede hun.
»Og jeg faldt for en fristelse i systemet til at lave en overførsel, som skulle hjælpe.«
Hun huskede ikke nøjagtigt, hvornår hun første gang tog af kassen. Men hun husker, at hendes mand opdagede det.
Brev fra banken
En dag fandt Britta Nielsens mand et kontoudtog fra banken i deres brevkasse.
»Han åbner det og spørger, hvad det er,« huskede Britta Nielsen.
»Da jeg ikke kan bortforklare det, fortæller jeg, hvad jeg har gjort, og han bliver rigtig vred og forskrækket og siger, jeg skal skynde mig at betale tilbage.«
Det lover hun at gøre. Men hun ved ikke, hvordan hun skal få det gjort, og i stedet beholder hun pengene og bruger dem til at dække deres udgifter, forklarede Britta Nielsen.
»Jeg har det skidt med det, jeg har gjort, og jeg har det skidt i forhold til min mand,« sagde hun.
Alligevel fortsatte hun svindlen. Hun oprettede angiveligt en postboks på posthuset i Hvidovre for at forhindre, at hendes mand skulle finde flere kontoudtog.
Senere kan man se, at Britta Nielsen har overført penge fra sin arbejdsplads direkte til parrets fælleskonto i banken. I alt nåede hun at stjæle mere end ti mio. kr., inden hendes mand døde i 2005. Alligevel hævdede Britta Nielsen i retten, at hendes mand intet kendte til svindlen.
»Vi talte som sagt ikke så meget om vores økonomi,« forklarede hun.
Var bange
I begyndelsen oprettede Britta Nielsen fiktive projekter i Socialstyrelsens it-systemer, som hun brugte til at overføre midler til sine egne konti. Men i 2013 holdt hun op med det. I stedet begyndte hun at tage penge fra reelle projekter. Specialanklager Kia Reumert ville vide, om hun ikke var bange for at blive opdaget, da hun gik over til denne langt mere risikable metode.
»Jeg har sådan set været bange hele tiden,« lød svaret.
»Det er ikke noget, jeg begynder at være. Jeg har været bange, fra jeg lavede første overførsel.«
Derfor har hun også forsøgt at stoppe flere gange, hævdede hun. Men svindelnummeret var blevet for omfattende. Der var heste, der skulle opstaldes, biler, der skulle serviceres. Hun kunne ikke komme ud af sin egen løgn. Og desuden stod pengene jo bare lige dér og ventede på hende.
»Jeg har en trang. Jeg kan ikke forklare, hvad det er. Når jeg ser et beløb i systemet, så tager jeg det. Det er en trang, jeg har,« sagde hun.
En afhængighed
Britta Nielsen brugte en stor del af sin taletid mandag på at modgå anklagemyndighedens fortælling om hende som en beregnende svindler, der har udviklet snedige metoder til at undgå at blive opdaget. Der var snarere tale om impulsive rapserier, forklarede hun.
Når hun faldt over nogle »frie midler«, tog hun dem. Men det var altid penge, som var i overskud fra forskellige projekter, og aldrig penge som nogen ville savne, understregede hun.
»Jeg har ikke taget penge fra projekter, som så ikke kunne gennemføres,« sagde hun.
Anklagemyndigheden fremlagde dog flere eksempler på, at hun har taget penge fra projekter, som dermed har fået færre midler udbetalt, end de var blevet bevilget.
Da hendes mand døde, dækkede svindlen ikke længere bare familiens daglige udgifter. Britta Nielsen var begyndt at bruge penge på luksus til sig selv og sin familie.
»Det er blevet en slags afhængighed, at jeg bare går ind og tager nogle penge, og så køber jeg det, jeg kunne tænke mig,« sagde hun.
Afhøringen af Britta Nielsen fortsætter tirsdag.
Britta Nielsen og det store svindelnummer
En tidligere ansat i Socialstyrelsen er tiltalt for at have franarret staten 117 mio. kr. Penge, som var øremærket til nogle af samfundets svageste, er tilsyneladende blevet brugt på dressurheste, dyre biler og safariejendomme.
Hvem er hun, og hvordan kunne svindlen stå på i mindst 25 år, uden nogen opdagede det?
Information følger retssagen og forsøger at finde svar.
Seneste artikler
Britta Nielsen ville have alt det, hun havde drømt om – regningen måtte vi andre betale
19. februar 2020Tirsdag faldt der endelig dom over Britta Nielsen. Retten fandt hende skyldig i samtlige anklager og idømte hende 6,5 års fængsel. Vi tegner et portræt af den 65-årige sagsbehandler, som drømte om at give sin familie et liv uden bekymringerAnklagere vil have mindst otte år til Britta Nielsen: »Kynisk«, »udspekuleret« og »yderst beregnende«
11. februar 2020Der er ingen formildende omstændigheder i sagen om Britta Nielsens svindel for 117 millioner kroner. Det sagde anklagerne under mandagens procedure. De går efter en historisk høj straf på mindst otte års fængselBritta Nielsen: Jeg følte mig som et dyr
30. november 2019Fredag fortalte svindeltiltalte Britta Nielsen, at hun slet ikke vidste, hvad hun skrev under på, da hun lod sig udlevere fra Sydafrika sidste år. Og så kom hendes forsvarsadvokat op at skændes med både dommer og et af sagens vidner
Kan forklaringen ikke være en art ludomani?
Bortset fra det virker det ikke som om manden eller børnene kan have været uvidende.
Det er så langt ude men damen har jo selvfølgelig ret til et forsvar som alle andre.
Og må jeg lige tillade mig at påpege det totalt usammenhængende her. Dem hun stjæler fra har det langt hårdere end hende så argumentet er så hult.
Hun har det hårdt. Manden tager rengøringsarbejde. Registreret i RKI. Stakkels Britta hører vi fra et par journalister herpå avisen. Og her hører hendes sob-story så op og den virkelige verden indtræder. For derfra og så til at stjæle penge fra folk der har det langt langt værre er ikke bare kynisk, kriminelt og usympatisk. Damen her tager narcissisme til et helt nyt niveau hvor det er meget synd for hende selv og retfærdiggjort med at nogle af pengene “ikke var brugt” som om det var pantflasker på et bord efter en kollegiefest.
Ludomani har efter min bedste viden ingenting med bedrageri, dokumentfalsk og tyveri at gøre. Hun er kriminel, ikke et offer for en sygdom.
@Eva Schwanenflügel
Det er nok nærmere kleptomani, hvis man endeligt skal rubricere hendes handling under vane- og impulshandlinger.
Jeg forstår simpelthen ikke at der har været så lidt kontrol, med,fra socialstyrelsens side, med hvor alle disse penge, der skulle hjælpe andre mennesker,endte.
Kom Rigsrevisionen aldrig på besøg i Socialstyrelsen?
@Gunvor Henriksen - det er en del af den "tillidskultur", der tilsyneladende trives i statsadministrationen, og som går ud på et totalt fravær af selv de mest elementære kontrolfunktioner. I bogholderiet hos enhver mindre tømrervirksomhed er det mere styr på pengene end i Socialstyrelsen, SKAT osv.
Jo, @Maj-Britt Kent Hansen, Rigsrevisionen var forbi. De skrev endda rapporter om den manglende kontrol og manglen på funktionsadskillelse. Der var bare ingen, der læste rapporterne - de reagerede i hvert fald ikke. Ingen har jo ansvar for noget som helst i det offentlige. - det har talrige advokatundersøgelser vist.
@ Eva Schwanenflügel
Nej, men en del af forklaringen er dog relateret til en anden afhængighedslidelse, hvilket ikke fremtræder så tydeligt først i svindelforløbet. men bliver mere udtalt længere fremme. Denne er hvad vi på dansk vil kalde købemani eller patologisk købetrang.
Denne står ikke alene i årsagssammenhængen. En anden faktor, som spiller en betydelig rolle og som har været afgørende for at starte svindlen i første omgang, er de følelser af eget berettigelse og opfattede egne behov, der opstår i spændet imellem privilegier og privilegieblindhed. Denne er meget effektiv til at sætte personer i en mental tilstand, hvor de ser deres handlemuligheder i en stærkt afgrænsende kontekst. Er man fanget inde i denne kontekst, så er ethvert tab af eller risiko for tab af egne privilegier en social nødsituation, hvorimod enhver fremgang i privilegier opleves som fortjent. Begge dele er forbundet med en meget høj evne for rationalisering.
Hvis jeg skal sætte lidt infolinks på til de forskellige dele, så støder du på en gammel kending, fordi det som altid handler om den kontekst mennesker befinder sig i og hvordan denne styrer deres perspektiv og handlinger.
Lidt grundlæggende om købemani: http://www.tjelehuset.com/K%C3%B8bemani-shopaholic-1744.aspx
Og her en opdateret version af en gammel kending, som nogle nok vil have svært ved at se relevansen af i denne sag, fordi Brittas levevilkår i starten af forløbet anses som gennemsnitlige og/eller almindelige og ikke som rig persons vilkår. https://mortenmunster.com/hvorfor-er-rige-mennesker-egentlig-dumme-svin/
Adfærdspsykologisk set så var Britta rig da hun startede svindlen og det samme er godt over halvdelen af Danmarks befolkning, selvom de fleste ikke selv føler at de er det. Danmark er et rigt land, hvor ejerskabet af 95+% af værdierne er fordelt blandt 57% - 58% af befolkningen, men også er meget ulige fordelt indenfor denne gruppe. For de fleste indenfor gruppen er der derfor altid nogle andre at se op på som rigere og så bliver rationalet at man ikke selv er det. Dette forhold er en årsag til en øgning og en kollektivisering af privilegieblindhed, der i sig selv er problemskabende, men dette har kun relevans for svindelsagen her i form af at også Britta kan have fået øget sin privilegieblindhed.
Uanset for små eller store andele bank og kreditforening ejer i disse, så regnes man ikke for rig i Danmark bare fordi man ejer sin egen bolig og har en kvart million eller mere stående på 4 hjul ude i carporten/garagen. Faktuelt er man og adfærdspsykologisk er man det nok til at falde ned i den adfærd som er beskrevet i Morten Münsters blog og i Piff/Keltners forskning. Skulle nogle være i tvivl om dette, så er kontrasten i velstand ret tydelig i denne sag, fordi den fattige modpol er de borgere, som modtager hjælp fra de satspuljemidler Britta har gjort sit eget indhug i.
Britta og hendes mand havde købt et lidt for dyrt parcelhus ifm. sygdom i familien øger hendes behov for penge til forbrug. Uanset hvor meget det var drevet af gode og positive intentioner, så var det hendes valg at forældrene skulle bo ved hende ligesom det også var hendes valg at købe hus. Der var og er en række andre muligheder for at løse de problemer hun oplevede, men disse er generelt forbundet med en grad af privilegietab for enten hende selv eller for medlemmer af hendes nære familie. Hvis hun overhovedet har set nogle eller bare en af disse som muligheder, så har hun ganske tydeligt set ud fra forløbet ikke anerkendt eller accepteret disse som reelle muligheder. Hun kigger rent efter løsninger som ikke har nogen omkostninger i form af reduktion i levestandard og hun finder en på sit arbejde.
Forstå venligst at jeg ikke prøver at psykoanalysere Britta Nielsen her. Det ville jeg slet ikke kunne gøre uden at tale med hende personligt over adskillige samtaler. Det jeg skriver om her er desværre helt almindelig normaladfærd, der gælder for både Britta og alle os andre. Mange vil helt sikkert kunne nikke genkendende til fænomenet med at det opleves som let af gå opad i levestandard, men at det er meget svært at gå nedad. Her er jeg blot inde på nogle af årsagerne til dette fænomen. Britta ville også gerne forkæle sine børn mere end hendes egen indtægt giver råd til og mon ikke at rigtigt mange danske forældre også kan genkende den følelse. Hvis vi skal lære noget fra denne sag, så er det netop at Britta er en ganske normal "en af os". Hun er sandsynligvis bedre til at rationalisere egne handlinger end gennemsnittet, men hun er ikke en afviger.
Manden og børnene kan godt have været uvidende. Britta kan have givet dem rationelle forklaringer på hvor pengene kommer fra og kan samtidigt have underdrevet priserne på de ting hun har brugt penge på. Ingen af dem vil have haft lyst til at se Britta som en mulig kriminel, så selv når/hvis de har haft mistanker, så vil alm. kognetiv bias sende dem i retning af at søge svar/forklaringer, der bekræfter dem i at Britta er en god hustru og mor. Desuden kan også de have rationaliseret mange ting i løbet af årene og især kan børnene. Det fremgår ret tydeligt af Brittas vidneudsagn at hun er god til rationalisering og dette er en evne med både genetisk og social arvelighed.
Jeg kan også godt pege på hvor i Brittas vidneudsagn hendes rationaliseringsevne afsløres. Hun har meget fokus på kun at have taget af penge som har været tildelt projekter som ikke brugte disse. I retten sagde Britta: "- Pengene var ikke blevet udmøntet. De var ikke kommet ud at arbejde. De var kommet retur fra projekter, der ikke skulle bruge dem. Det er den tilgang, jeg har haft til at tage de her penge. - Jeg har ikke taget penge fra projekter, som ville blive gennemført."
Der er en meget stor rationalisering i disse udsagn, fordi det selvsamme kontor som Britta arbejdede på også står for tildeling af tidligere ubrugte satspuljemidler til nye projekter. Dette sker dog ikke direkte. Pengene returneret til ministeriets pulje, hvorfra de efter en ny politisk beslutning om mål og opgaver pengene kan søges til, sendes ad samme bevillingsveje som de alm. satspuljemidler. Britta har uundgåeligt håndteret nogle af disse bevillinger, men har ikke mentalt sammenkoblet disse med returneringen af ubrugte midler.
Hvis jeg skal være fair, så bør det også nævnes at når man sidder i et job, hvor man administrativt kan følge satspuljemidlernes veje rundt i samfundet, så får man et indtryk af at mange af pengene slet ikke ender hos de udsatte borgere, som skulle have gavn af dem. Rigtig mange af midlerne sendes direkte ind i den aktive beskæftigelsesindsats, hvor de lander i lommerne på det offentliges egne pengekasser og hos private aktører. F.eks. har ISS A/S lige fået 2,5 millioner til at de kan få flere kontanthjælpsmodtagere med traumer i beskæftigelse i deres virksomhed og CABI, som er en instans under Beskæftigelsesministeriet, har samtidigt fået 5,1 millioner til et relateret projekt. Ret beset hører det offentliges instanser under finansiering fra finansloven og private virksomheder har reelt en forpligtelse til at tage vare på samfundets arbejdsreserve, eftersom at det er dem som skal bruge denne. At sidde og se på denne slags bevillinger dag efter dag er en perspektivforvrænger, som både kan være frustrerende og forrående. For Britta har den nok været det sidstnævnte.
Britta er så rystende normal at jeg blot vil kalde hende et forventet produkt af vores samfunds strukturer. Jeg ved desuden at der er mange flere af hendes slags derude som også har fingrene i kassen, men de benytter sig af en juridisk finte, som gør det teknisk lovligt at bruge satspuljemidler og andre sociale midler på sig selv og hvordan dette gøres vil jeg bestemt ikke afsløre i et offentligt forum.
@ Eva Schwanenflügel
Jeg glemte en detalje i farten. Britta har pga. sin egen barndom været mere sårbar overfor at se sig selv som fortsat fattig, når hun er sat overfor økonomiske udfordringer. Hun er også mere sårbar overfor at frygte at hendes børn heller ikke får nok, samt flere andre former for angst for konsekvenser af fattigdom. Angst som denne giver generelt større vanskeligheder med at se løsningsveje, som koster på opnåede privilegier, så dette er en faktor i alt det ovenstående, men da titusinder af danskere går rundt med samme form for angst, så er hun stadig, som jeg skrev ovenfor, ganske normal.
Hele sagsforløbet kan i øvrigt følges her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/minut-minut-britta-nielsen-afhoert-jeg...
Prøv nu at forholde jer til fakta. Kom i med det samme forsvar for Stein Bagger? Det er så langt ude at lede efter svar på “hvorfor gjorde hun det”. Hun køber dyre rideheste og drikker champagne mens hun gør det. Enhver der vil tage noget fra andre (også fra svage og udsatte som britta her) finder en måde at retfærdiggøre det på. Sob story og intet andet. Marketing som hendes advokat har instrueret hende i. Hun skal hun bringes på bænken som en forhutlet, forvirret og sølle bedstemor som “bare lige” tog “lidt” af “overskudspengene”. Vor herre bevares. At nogen falder for det. Og så på venstrefløjen.
100% at de lige nu leder efter en diagnose hvor hun undgår fængsel men beholder hendes myndighed.
Der skal ikke herske nogen tvivl om jeg mener Britta Nielsen er skyldig i svindel og bedrag overfor
socialministeriet for over 115 mio. gennem en lang årrække, og hun naturligvis skal dømmes for sine bedragerier.
Når det er sagt, så er det også nødvendigt at se på andre sider i sagen og forløbet, som vist ikke kan kaldes pletfrit især ministeriet, - selv om de offentligt har frikendt sig selv, i forbindelse med
daværende Socialminister Mai Mercado gjorde i forbindelse med offentliggørelsen af svindelen i
ministeriet igennem mange mange år.
Den frikendelse af sig selv for ministeriet, er absolut uholdbar i enhver henseende, - da
Socialministeriet ikke er en anerkendt retsinstans idenfor det danske retsvæsen!
Ganske vist skjuler man dette bag Kammeradvokaten, som undersøgende myndighed, men det ændrer ikke det faktum, at det - "reelt er staten der undersøger sig selv i statens regi, og uden offentlighedens adgang til sagen, og man selv kan bestemme udfaldet uden nogen kvalificeret modparts indsigelse"!
Det giver og åbner selvfølgelig muligheden for et bedrag overfor offentligheden, om ansvaret for og i Socialministeriet, og det ansvar for arbejdstilrettelæggelsen højere oppe i systemet.
Fra artiklen forleden; "Brevkassen - Jeg er begyndt at heppe på Britta Nielsen" blev der på tråden gjort opmærksom på, at Brittas svindel kun var småpenge, - set i forhold til SKATs 12,5 mia. og også i denne sag er det en kontormedarbejder der er sat til alene at forvalte opgaven efter fastlagte retningslinjer fra en akademiker i den offentlige tjeneste.
Det fritager hverken Socialministeriets eller SKATs akademisk uddannede personale for ansvar for
arbejdstilretlæggelse af arbejdsopgaverne, - at betegne disse kontorfunktionærer som "betroede
medarbejdere, med særligt ansvar", - da de har fået pålagt arbejdsbetingelserne og -udførelsen af
overordnede medarbejder med lang uddannelse og "ANSVAR" i forhold til aflønning.
Det er værd også at se på Rigsrevisionens gentagne bemærkninger til arbejdsgangen omkring udbetalinger fra Socialministeriet, der netop kritiserer mangelen på dobbeltkontrol ved udbetaling af beløb, så ikke kun en person står alene for den enkelte udbetaling.
Det helt samme forhold selvfølgelig også have været gældende i SKAT, - altså kontrol af udbetalingernes reelle indhold.
I begge sagen har kontrollen ligget på et absolut manglende niveau, - helt udenfor sund fornuft, og
alligevel tilrettelagt af akademisk personale - "åbenbart uden ansvar herfor"!
Der tegner sig et billede af den "lærde elites misbrug af deres intellekt" til friholdelse af egne lærde
venner, kollegaer og andres ansvar for det arbejde de er sat til at tilrettelægge for andre, - men som, lønmæssigt belønnes for at have ansvaret for.
I det perspektiv har statens lærde elite indrettet sig med egen klassedomstol, der nærmest pr. automatik frikender egne lærde i statens tjeneste, med egen "kattelem" til unddragelse af det ansvar man bryster sig af man har, og tillige får sin løn for, - uden dog reelt at blive stillet til ansvar herfor.
Ufrivilligt kommer tanken om; "det lærde broderskabs samfundsbedrag om ret og pligter, hvor de frikender hinanden for ansvar", men også samtidig sikrer de lavere ulærde klasser tildeles ansvaret for den lærde elites fejl og fejltagelser.
Havde Social ministeriet(og vel også Skat) taget ansvaret alvorligt efter rigsrevisionens kritik, -
gentagne gange endda, så havde svindelen i Socialministeriet nok ikke endt med at være så omfattende som tilfældet er.
Det bør naturligvis komme Britta Nielsen til gode, ved dommen over hende, så retten gør det klart, at vi er en retsstat hvor alle er lige, og ikke en "URETSSTAT" hvor den lærde elite sjakrer med retsopfattelsen og lighedsbegreberne helt efter eget behag.
I det perspektiv står valget mellem, "Om vi er en retsstat eller den lærde elites bananrepublik"!
@ Brian W. Andersen
13. november, 2019 - 10:17
Tak for svarene Brian, jeg har desværre først set dem nu..
Jeg tror du har overvejende ret i din analyse; at Britta er ret almindelig/gennemsnitlig, og at mange andre sikkert også 'skimmer kassen', blot uopdagede, eller med juridiske finter.
Blot undlod du at nævne, at det der startede lavinen var en snebold ved navn Ribers.
Når en person står dér, er lånemulighederne jo lukket, og måske var det frygten for at det hele skulle brase sammen, der gav Britta skyklapper på?
Anyway, der er nok af muligheder for at havne i et helvede af lånefælder i dagens Danmark uden at det nødvendigvis ender ud i kriminalitet..
Kvinden har stjålet 110 mio. kroner og du tror oprigtigt på det hun siger? “ Blot undlod du at nævne, at det der startede lavinen var en snebold ved navn Ribers. Når en person står dér, er lånemulighederne jo lukket, og måske var det frygten for at det hele skulle brase sammen, der gav Britta skyklapper på?”
Ribers er altså grunden til at man over en 20-årig periode stjæler 110.000.000 kroner fra andre mennesker der har det langt værre end “stakkels Britta”. Hvor er det naivt. Jeg fatter ikke der er nogen tænkende mennesker der tror på en tudehistorie fra den dame på anklagebænken. I 20 år har hun løjet og stjålet men nu taler hun pludseligt sandt? Jeg må le!