Nyhed
Læsetid: 5 min.

Britta Nielsens kollega: Vi havde tillid til hinanden, og den blev brudt

Mandag blev en stribe af Britta Nielsens tidligere kolleger afhørt i sagen om hendes formodede svindel for 117 mio. kr. De gjorde ikke meget for at udslette indtrykket af, at kontrollen med udbetalinger i Socialstyrelsen har været alt for slap
Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, ankommer mandag til Københavns Byret,  hvor en stribe af Britta Nielsens tidligere kolleger blev afhørt i sagen om hendes formodede svindel for 117 mio. kr.

Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, ankommer mandag til Københavns Byret,  hvor en stribe af Britta Nielsens tidligere kolleger blev afhørt i sagen om hendes formodede svindel for 117 mio. kr.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Indland
26. november 2019

I mange år foregik kontrollen med udbetalinger af tilskud fra Socialstyrelsen i grove træk sådan her:

En såkaldt controller sad med to dokumenter foran sig.

Det ene var en fil med alle dagens udbetalinger. Den indeholdt en lang række kontonumre, som de administrative medarbejdere i Socialstyrelsens tilskudsadministration havde indtastet manuelt.

Det andet dokument var en blanket med oplysninger om den pågældende ansøger, som ansøgeren selv havde udfyldt. Det kunne være en kommune eller en forening.

Controlleren tjekkede så, om kontonumrene var de samme begge steder. Og var det tilfældet, vupti, så sendte hun sagen videre til regnskabsafdelingen, som udbetalte pengene. Der var bare ét problem.

Kontrollen tog ikke højde for, at ansøgningerne simpelthen kunne være fiktive. Fri fantasi. Og det var præcis derfor, den svindeltiltalte Britta Nielsen i årevis havde held til at udbetale millioner af kroner til sig selv via projekter, som hun selv havde opdigtet.

Mandag sad hun ansigt til ansigt med to controllere fra Socialstyrelsen. De var begge indkaldt som vidner i sagen mod deres mangeårige kollega.

Den første var Bodil Simonsen. Hun var controller indtil 2014 og ankom til retten anført af en rollator og med perleøreringe dinglende fra øreflipperne. Det var tydeligt, at hun i løbet af sine 16 år som controller aldrig havde forestillet sig, at en af hendes kolleger gik rundt og svindlede lige for næsen på hende.

»Et sted som det der byggede på tillid,« sagde hun.

»Vi havde meget stor tillid til hinanden. Og den er så blevet brudt.«

Ikke noget at gøre

Britta Nielsen selv forholdt sig tavs. Men hun hviskede i løbet af dagen sin advokat Nima Nabipour i øret med forslag til spørgsmål.

Advokaten spurgte flere gange Bodil Simonsen, om hun havde gjort sit arbejde godt nok som controller.

»Det må en af mine overordnede tage stilling til,« sagde hun på et tidspunkt.

»Jeg har gjort det, jeg har fået besked på.«

Hun erkendte, at hun som regel ikke tjekkede, hvem kontonummeret i det hele taget tilhørte. Det var ikke en del af kontrollen.

»Hvorfor skulle jeg studse over et kontonummer,« spurgte hun retorisk.

I 2008 skiftede Socialstyrelsen til et nyt it-system. Det medførte nogle vanskeligheder, som betød, at Bodil Simonsen i et helt år ikke kunne trække den daglige liste over udbetalinger.

»Hvordan kontrollerede du så,« spurgte Nima Nabipour.

»Det kunne jeg ikke,« svarede hun.

»Der var ikke noget at gøre.«

Hun klagede til sin chef, men alligevel blev problemet først løst efter et år.

’Det må I ikke’

Bodil Simonsen bekræftede også noget, som Britta Nielsen sagde under sin egen afhøring. Nemlig at medarbejderne i tilskudsadministrationen gjorde højlydt grin med, at kontrollen med udbetalingerne fra Socialstyrelsen var så dårlig, at det ville være det letteste i verden at udbetale penge til sig selv.

»Jeg har hørt det en enkelt gang. Men jeg syntes ikke, det var særligt morsomt,« sagde hun.

For eksempel vidste medarbejderne godt, at de så let som ingenting kunne gå ind og ændre kontooplysninger på en udbetaling, for eksempel til deres eget kontonummer, efter Bodil Simonsen havde godkendt udbetalingen.

»Og så var det, jeg sagde, ’det må I ikke gøre’,« sagde hun.

Hun så joken som en uvenlig kritik af sit arbejde.

»Jeg har gjort det, jeg har fået besked på. Og mere kan man ikke forvente.«

Nima Nabipour spurgte yderligere ind til, om ikke hendes kontrol har været overflødig, hvis den i så høj grad har været baseret på tillid.

»Joh men, jeg har så levet af det i 16 år,« lød det sidste ord fra Bodil Simonsen, inden hun igen forlod retslokalet.

Ikke opdaget

Næste kvinde i vidnestolen var Bodil Simonsens efterfølger Helle Nøhr. Hun overtog rollen som controller i 2014.

Også hun bekræftede, at den almindelige kontrol blot bestod i at tjekke, om kontonumrene på de to dokumenter var ens.

Derudover foretog hun jævnligt stikprøvekontroller, forklarede hun. De bestod primært i at tjekke, om kontonummeret var det samme som ved den seneste udbetaling.

Men hvad så, hvis projektet var helt fiktivt, ville Nima Nabipour vide.

»Det ville jeg ikke have opdaget,« svarede Helle Nøhr.

Misforståelse

Nima Nabipour slog under begge afhøringer ned på passager fra politiets afhøringsrapporter. Her ser det ud til, at både Helle Nøhr og Bodil Simonsen over for politiet har været temmelig kritiske over for den kontrol, de selv var sat til at udføre. Men i retten holdt de sig mere tilbage.

Ifølge afhøringsrapporten skulle Bodil Simonsen have kaldt kontrollen for »lemfældig« og have sagt, at hun bare tjekkede, om der var et registreringsnummer, og om den næste talrække »kunne være et kontonummer«.

Men sådan huskede hun det ikke mandag.

»Der må vi have misforstået hinanden,« sagde hun om afhøringsrapporten.

TAS Mama

To andre af Britta Nielsens tidligere kolleger var også indkaldt mandag. En af dem var Susan Therkelsen, en lille kvinde med spraglede bukser og kort hår. Hun er tidligere ansat i Socialministeriets regnskabsafdeling.

En del af hendes arbejde bestod i at udbetale de bevillinger, der kom fra tilskudsadministrationen, hvor Britta Nielsen arbejdede. Hun tjekkede, om der var de rette bilag på sagen, og derefter udbetalte hun pengene, forklarede hun.

Britta Nielsen har i forbindelse med svindlen sendt hende en blanket med en forfalsket underskrift fra en revisor. Den slags bilag var nødvendige for at få udbetalt pengene, forklarede Susan Therkelsen.

Et andet vidne var Britta Nielsens mangeårige kollega Susanne Andersen. Hun var såkaldt superbruger af it-systemet TAS og gik derfor, ifølge Britta Nielsen, under navnet TAS Mama. Det var hende, kollegerne gik til, når de havde problemer med systemet.

Hun forklarede mandag, at der i sommeren 2014 blev indført krav om, at nye udbetalinger skulle godkendes af en kontorchef. Desuden blev der indført en ny tilskudsportal, som betød, at sagerne nu blev oprettet digitalt og ikke håndholdt af de administrative medarbejdere som Britta Nielsen.

»Muligheden for at oprette sager blev meget minimeret,« fortalte Susanne Andersen.

Mere risikabelt

Kasper Steenberg arbejdede sammen med Britta Nielsen i tilskudsadministrationen fra 2016 til 2019. Da hendes svindel blev opdaget, ringede hans chef ham op og bad ham komme på arbejde på en søndag. Det forklarede han under sin afhøring mandag.

Efterfølgende hjalp han revisionsfirmaet PwC med at gennemgå alle de sager, hvor hun har udbetalt penge til sig selv.

Han fremhævede tilskudsportalen og kravet om godkendelse fra en kontorchef som en mulig del af forklaringen på, hvorfor Britta Nielsens svindel aftog fra omkring 2015. Som en tredje ting nævnte han budgetloven, som fra 2014 medførte, at Socialstyrelsen hvert kvartal skulle lave en oversigt over deres udgifter.

»Jeg vil mene, at de tre ændringer gjorde det betydeligt mere risikofyldt at oprette fiktive projekter,« sagde han.

Siden sagen kom frem i efteråret 2018, har Socialstyrelsen strammet kontrollen op. Blandt andet er det ikke længere muligt for den samme medarbejder at oprette en sag og gøre den klar til udbetaling, som Britta Nielsen tilsyneladende har gjort.

Socialstyrelsen udgav også fredag en undersøgelse fra revisionsfirmaet PwC, der vurderer, at styrelsens kontrolmiljø i dag er »robust«.

Næste retsmøde finder sted fredag.

Serie

Britta Nielsen og det store svindelnummer

En tidligere ansat i Socialstyrelsen er tiltalt for at have franarret staten 117 mio. kr. Penge, som var øremærket til nogle af samfundets svageste, er tilsyneladende blevet brugt på dressurheste, dyre biler og safariejendomme.

Hvem er hun, og hvordan kunne svindlen stå på i mindst 25 år, uden nogen opdagede det?

Information følger retssagen og forsøger at finde svar.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Det undrer mig til stadighed, hvorfor nogle personer i artikler - her to af fem vidner fra retssagen - skal omtales på en måde, der kun kan opfattes ironisk eller nedladende.

CITB
Den første var Bodil Simonsen. Hun var controller indtil 2014 og ankom til retten anført af en rollator og med perleøreringe dinglende fra øreflipperne.
* * *
To andre af Britta Nielsens tidligere kolleger var også indkaldt mandag. En af dem var Susan Therkelsen, en lille kvinde med spraglede bukser og kort hår.
CITS

Måske kan Sebastian Abrahamsen redegøre for, hvorfor dette greb benyttes.

Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Bjarne Bisgaard Jensen, Bina Seff, Jon Mangerel, Hans Larsen, Christian De Thurah, Torben Lindegaard, jørgen djørup, Jan Jensen, Grethe Preisler, Henriette Bøhne, Kim Houmøller og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Advokaten mener, at hvis der nemt at stjæle, så kan man ikke lade være med at gøre det, og derfor skal Britta have en mildere straf. Men det burde være en skærpende omstændighed, at hvis det er nemt, så melder man det tilbage i systemet, jeg mener, ellers kan vi jo ikke have tillid til noget som helst.

Jesper Sano Højdal, Rolf Andersen, Martin Sørensen, Bina Seff, Christian De Thurah, Kurt Bay, Rikke Nielsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Man kan jo godt forstå, at Socialstyrelsen netop nu offentliggør PWC's vurdering af den nuværende kontrol af udbetalingerne i Styrelsen.

"PwC vurderer, at Socialstyrelsens kontrolmiljø er robust".

Lækkert og kommunikationssmart lyder det. "kontrolmiljøet" og "robust" ummm! Miljøet er i orden. Ja, ligefrem robust. Det lyder jo nærmest som en Colareklame:

En ung pige kommer løbende på stranden. Miljøet..kommer i bevægelse...ung mand bli'r ....robust

Revisionsselskabet PWC har bl.a. hjulpet teleselskabet 3 med at sende overskuddet på de danske kunder i skattely i Luxembourg........Motherfuckers.

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Malcolm McGugan, Kim Houmøller og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Selv om det har været NEMT at svindle, følger jo ikke automatisk, at man BEHØVER at gøre det.

Bjørn Pedersen og Maria Francisca Torrezão anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Simpelt tyveri - eller lidt for simpelt? Der er heldigvis masser af muligheder for at stjæle fra det offentlige, fordi vi her til lands langt hen ad vejen vejen stoler på hinanden og sådan skulle det gerne fortsætte med at være. Men selvfølgelig skal alle vinkler da belyses, når bare vi ikke ender et sted hvor det bliver en formildende omstændighed, at det var nemt. Tvært imod bør den lave sværhedsgrad koste ekstra. Der er jo som bekendt heller ikke meget hæder forbundet med at stjæle slik fra børn. Nej, hvis du som tyv vil gøre sig håb om at opnå anerkendelse eller rabat, er der kun to muligheder, enten at stjæle fra de rige og give til de fattige eller at udføre et kup, der er så raffineret, at udførelsen i sig selv aftvinger respekt. Brittas sag møder tilsyneladende ingen af disse kriterier.

Bjørn Pedersen

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det er så vigtigt for forsvarsadvokaten at slå fast at der var så dårlig kontrol med udbetalingerne i Socialstyrelsen. Hvordan skulle det forestille at hjælpe hans klient? Argumenterer han for at hun lider af en eller anden form for kleptomani og hun "ikke kunne gøre for det"?