Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ekspert i klimalovgivning: Hold vækst, velfærd og arbejdspladser uden for klimaloven

Hensyn til vækst og velfærd er ifølge Informations oplysninger nu også blevet en central del af de forhandlinger om en ny klimalov, som klimaministeren i disse dage leder. Det vil ikke være klogt, lyder det fra ekspert. Ifølge Klimarådets formand skal loven naturligvis fokusere på klimaet, men han mener godt, at man samtidig kan tage andre hensyn i loven
Regeringen og klimaminister Dan Jørgensen (S) har ligesom Venstre og De Konservative slået fast, at den grønne omstilling ikke må koste velfærd og arbejdspladser. Men det vil være uklogt at skrive de principper ind i loven, mener professor Ellen Margrethe Basse.

Regeringen og klimaminister Dan Jørgensen (S) har ligesom Venstre og De Konservative slået fast, at den grønne omstilling ikke må koste velfærd og arbejdspladser. Men det vil være uklogt at skrive de principper ind i loven, mener professor Ellen Margrethe Basse.

Peter Nygaard

Indland
20. november 2019

Den grønne omstilling må ikke koste velfærd eller arbejdspladser, den må ikke bremse væksten, og den må ikke føre til mere ulighed.

Det er nogle af de budskaber, som statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af regeringen har optrådt med i pressen de seneste måneder.

Disse principper er nu også blevet en central del af de forhandlinger om en ny klimalov, som klimaminister Dan Jørgensen (S) i disse dage leder, erfarer Information.

Men det vil ikke være lovmæssigt klogt at tilføje sådanne rammer for, hvordan Danmarks klimamål skal opnås. Det mener Ellen Margrethe Basse, der er professor i klimalovgivning og offentlig ret på Aarhus Universitet, og som i mange år har forsket i, hvilken lovteknik der vil være den bedste i en klimalov.

»Det vil være temmelig mærkeligt, at man i en klimalov fastslår sådanne principper. Jeg mener ikke at vi har love, hvor man begynder med at indføje bindende politiske principper i forhold til, hvad man ikke må,« siger Ellen Margrethe Basse.

På nuværende tidspunkt deltager alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige i forhandlingerne om en ny klimalov, som ifølge regeringen forventes færdig inden jul.

Den socialdemokratiske regering står ikke alene med at ville opsætte nogle principper for, hvad den grønne omstilling ikke må koste. Tidligere har både Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, ligeledes udtalt, at en realisering af Danmarks klimamål ikke må ske på bekostning af velstand, vækst og arbejdspladser.

Og det er helt politisk legitimt, at partierne har nogle overordnede principper for, hvilke konsekvenser der må være af fremtidige initiativer på klimaområdet, understreger Ellen Margrethe Basse. Men de prioriteringer bør ikke indgå i en klimalov, men derimod i den klimahandlingsplan, som regeringen vil forhandle til foråret, mener hun.

Klimahandlingsplanens formål er nemlig at give bemyndigelser og eventuelle forpligtelser for regeringen til at gennemføre de konkrete tiltag, der skal bidrage til, at Danmark overholder sine klimamål – for eksempel i form af aftaler om vindmølleudbygning, tiltag i landbruget eller fremme af elbiler.

»Det er de eventuelle politiske hensyn, som regeringen og Venstre nævner, og som de politiske partier kan blive enige om i forhold til, hvilke bærende principper der skal ligge bag loven. Men jeg kan ikke forestille mig, at man i en klimalov fastslår, at man for eksempel så ikke må vedtage nogle skærpede krav – eksempelvis afgifter – de næste ti år,« siger Ellen Margrethe Basse.

Hun mener, at det vil være »upraktisk« at indføje i klimaloven, at tiltag ikke må koste vækst, velfærd eller velstand.

»Så kan man ikke være så fleksibel i forhold til det fremtidige behov, der kan opstå,« siger Ellen Margrethe Basse.

Ifølge Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er der »ingen tvivl om, at klimaloven som udgangspunkt bør handle om klimaet«.

»Men man kunne godt sige, at nogle af de andre hensyn skal med i klimaloven, selv om det først og fremmest skal handle om klima og drivhusgasudledninger. Men at man skal tage hensyn til andre ting som FN’s bæredygtighedsmål, ulighed, vækst og beskæftigelse,« siger Peter Møllgaard, der er professor og dekan ved Maastricht University of Business and Economics.

Han henviser til, at der i den nuværende klimalov står, at klimaindsatsen skal »indrettes omkostningseffektivt og under hensyn til vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse og videnskabens anbefalinger om den nødvendige klimaindsats«.

I sidste ende er det dog et politisk valg, forklarer Peter Møllgaard.

»Og det kan sagtens være en fin måde at gøre det på, at man siger, at de hensyn tager man i forbindelse med klimahandlingsplanen. Men det kan også give mening at gøre det i klimaloven,« siger han.

Ingen over Folketinget

Et andet centralt tema i de igangværende forhandlinger handler om, hvordan regeringen og Folketinget fremover skal bindes på at overholde de klimamål og delmål, der bliver skrevet ind i loven.

I et lækket regeringsnotat blev der for nylig foreslået, at klimaloven skulle baseres på et såkaldt følg eller forklar-princip, som betyder, at klimaministeren blot skal forklare sig, hvis det ikke er muligt at nå de fastsatte klimamål. Dan Jørgensen har dog efterfølgende i flere medier understreget, at klimaloven skal være juridisk bindende, og at ministeren skal være »ansvarlig i forhold til ministeransvarsloven«.

Spørgsmålet er, hvordan klimaloven skal udformes for, at den bliver mest muligt bindende.

Ellen Margrethe Basse forklarer, at klimaloven ikke kan gøres mere bindende, end at et nyt folketingsflertal vil kunne lave loven om, hvis det ønskede.

»Der er ikke nogen over Folketinget bortset fra vores grundlov og så det, vi har forpligtet os til af suverænitetsovergivelse til EU,« siger hun.

Derfor mener hun, det er vigtigt, at der indgås en politisk aftale, ligesom man har gjort siden 1970’erne på energiområdet – senest med Energiaftalen fra 2018, der gælder frem til 2024.

»En politisk aftale, der med fordel kunne gælde perioden frem til 2030, og som helst alle de politiske partier, der er enige om 70-procentsreduktionsmålet, er parter til, vil kunne forpligte fremtidige nye regeringer,« siger hun.

’Gør regeringen ansvalig’

I en analyse fra oktober anbefalede regeringens uafhængige klimarådgiver, Klimarådet, at den nye klimalov indrettes med delmål hvert femte år, udvikling af årlige klimaplaner og løbende monitorering af indsatsen.

Hvis den årlige fremskrivning viser, at Danmark ikke ser ud til at overholde delmålene, skal regeringen være forpligtet til at lave en ny klimaplan med yderligere initiativer. Herefter skal klimaplanen godkendes af en uafhængig, faglig instans, der kan vurdere, om den fremlagte politik lever op til klimamålet, anbefalede Klimarådet.

Ifølge Ellen Margrethe Basse bør det i det tilfælde ikke kun være klimaministeren, der bærer ansvaret, da eksempelvis kan tænkes at være inden for transport- eller fødevareministerens ressortområder, man halter bagefter. Derudover er det Folketinget og ikke klimaministeren, der skal stå for at vedtage de nødvendige lovændringer, forklarer hun.

»Man kan godt aftale, at det er klimaministeren, der står med ansvaret i forhold til at afrapportere, men klimaministeren kan jo ikke reducere udledningerne af drivhusgasser på de andre ministres vegne,« siger Ellen Margrethe Basse.

»Klimaloven er efter min vurdering kun ét af flere lovgivningsmæssige tiltag, der er behov for. Det vil være nødvendigt at vedtage sektorlove, der vedrører de forskellige ministeriers konkrete tiltag. For der er meget, ministerierne ikke kan gøre, hvis ikke Folketinget vedtager den nødvendige lovgivning. Og der skal Folketinget selvfølgelig i den sammenhæng sørge for, at den relevante lovgivning indgår som en del af de initiativer, der bliver sat i værk inden for de forskellige ministeriers område.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Han er en underlig fisk

Der er overhovedet ingen grund til, at klimalovgivningen skal koste velfærd eller arbejdspladser. En klimalov behøver ikke bremse væksten eller øge uligheden. Det skal klimaændringerne nok klare, når bare vi undlader at reagere.

Morten Lind, Flemming Berger, kjeld jensen, nils hommel, Hilbert Larsen, Steen K Petersen, John Andersen, Anker Heegaard og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Sammenlign med Budgetloven som bliver set som urørlig.
Viljen til at lave en Klimalov som burde stå over Budgtloven er ikke helt tilstede.

Morten Lind, Eva Schwanenflügel og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

De intentioner med en ny klimalov er dels himmelråbende naiv og samtidigt et udtryk for en politisk ønsketænkning. Det er lige netop den tankegang, som ender med at blive problemet.

Achim K. Holzmüller, Søren Ferling og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg anser enhver politiker som stadig taler om vækst for at være både inkompetent og naiv, og aldeles uegnet til at have indflydelse på samfundsudviklingen,
den hovedløse vækst-tanke hvor man forestiller sig at alle kan blive ved med at øge forbruget er jo den vigtigste årsag til mange samfundsproblemer,
deriblandt klimatruslen og uligheden,
og det bliver helt idiotisk når væksten tilfalder dem som har mest, i en grad så dem der har mindst intet får,
for det er jo de mest privilegerede som har et stort overforbrug, og del ligger jo ligesom i udtrykket overforbrug, at der er tale om aldeles overflødigt forbrug, ekstra forbrug som på ingen måde øger livskvaliteten for nogen som helst,
faktisk er det kun kilde til mistrivsel, når man først er ramt af sygelig grådighed kan man jo aldrig få NOK og er derfor permanent utilfreds, og misunder alle andre især dem som trives med lidt.
jeg tror dette er årsagen til klapjagten på svage grupper, man under ikke andre noget ikke engang et liv.

Achim K. Holzmüller, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, kjeld jensen, Hilbert Larsen, Thomas Tanghus, Søren Ferling, Jens Larsen, Steen K Petersen, John Andersen, Birte Pedersen og Niels østergård anbefalede denne kommentar

Ansvarlig klimapolitik ? Over for hvad og for hvem? Over for dem der bor i områder på Jorden, som allerede nu er ved at blive oversvømmet ? Over for aktionærerne i olieindustrien?
Ansvarligheden må da først og fremmest dreje sig om, at få nedsat udledningen af CO2, så fremtidens børn, aktionærer, mekanikere, klimaministre og andre har en ordentlig planet at bo på.

I førstehjælpens verden drejer punkt 1 sig om at få standset ulykken, og alt andet må komme i anden række.
Jeg tænker, at det samme må gælde for klimaulykken …. få den nu stoppet og lad aktionærerne hyle. De må vente med trøst til vigtigere ting er fixet.
Al den snak om, at der ingen vækst og velfærdsomkostninger må være ved den fremtidige klimapolitik, er et udtryk for akut mangel på politiske boller og en bidende frygt for vælgerne.

Omkostningerne ved ikke at gøre noget, eller gøre det med den fart der er på lige nu, bliver helt uoverskuelige … også for de vægelsindede.
Samtidigt vil det desværre også være et udmærket tidsbillede på, hvordan tingene fuckes op, når de økonomiske interesser skal overgå de nødvendiges.

Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Hilbert Larsen, Niels Møller Jensen, Steen K Petersen, Peter Knap og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Dan Jørgensen var det ikke ham der indførte MRSA marineret svinekød da han var fødevarerminister?

Det hellige, ukrænkelige vækstparadigme står over alt andet.

Katastrofen skal åbenbart skylle helt ind i vores veludstyrede hjem før vi fatter det.

Men så er det for sent.

Morten Lind, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Hilbert Larsen, Niels Møller Jensen, Steen K Petersen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Mon der dog stadig er nogle, der tror på, at vi kan redde situationen - med sådanne politikere?
Indeklimaet på Christiansborg bør nok undersøges for hjerneskadelige stoffer?

Morten Lind, Anker Heegaard, Flemming Berger, kjeld jensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Tanken om denne klimalov er jo latterlig. Den vil jo aldrig kunne blive bindende (ingen er i denne sammenhæng over Folketinget).

Udmeldingerne om de 70 % er jo latterlige. Rød blok jubler, miljøorganisationerne jubler. Og det helt uden at der er reduceret for et gram CO2. Og helt uden at der er fremlagt blot skitsen af en plan for at nå målet. Eller anvist hvor pengene skal komme fra.

Blå blok er latterlig. De vil gerne være med, bare det ikke går ud over deres egne vælgere. Dem som går op i frihed, vækst, konkurrenceevne, skattelettelser, osv.

Rød blok er latterlig. De tager patent på den grønne førertrøje, men har travlt med at bruge alle pengene - endda indtil flere gange - på velfærd før der bliver afsat den første krone til grøn omstilling. Og præcis som blå blok, er deres række af forslag klinisk renset for noget som kan gå ud over egne vælgere (kun de rige må rammes, uligheden må ikke stige og det må hvertfald ikke gå ud over en kraftig stigning i velfærden).

Nej, hvis man virkelig mener at klimakatastrofen er alvorlig, så stoppede man alle planer om vækst i den offentlige sektor og brugte hele det frembragte råderum på grøn omstilling. Men en ting er sikkert, det kommer rød blok aldrig til at foreslå. Ej heller blå blok.

Så det grønne i de røde er et rent blålys. Og det grønne i de blå har aldrig reelt været der!