Læsetid: 12 min.

Eksperter: Aarhus Universitets undersøgelse efter oksekødsrapport er utroværdig og bagatelliserer alvorlige fejl

Aarhus Universitets interne undersøgelse er så mangelfuld og uigennemskuelig, at dens konklusioner er utroværdige, vurderer tre eksperter efter omfattende gennemgang. Ifølge dem er der flere alvorlige fejl i rapporterne, end universitetet har givet udtryk for. Vi har forsøgt at skabe transparens, siger universitetet
»Hvis universitetet ville have lavet et overbevisende stykke arbejde, skulle der have været en rapport, der forklarer, hvordan man har foretaget undersøgelsen,« mener Heine Andersen, professor emeritus på Københavns Universitet, i sin kritik af Aarhus Universitets interne undersøgelse.

»Hvis universitetet ville have lavet et overbevisende stykke arbejde, skulle der have været en rapport, der forklarer, hvordan man har foretaget undersøgelsen,« mener Heine Andersen, professor emeritus på Københavns Universitet, i sin kritik af Aarhus Universitets interne undersøgelse.

Bo Amstrup

16. november 2019

Den interne undersøgelse, som Aarhus Universitet igangsatte efter den omdiskuterede oksekødsrapport, er både uigennemskuelig, mangelfuld og problematisk. Sikkert er det også, at der reelt er tale om flere alvorlige fejl og mangler i de undersøgte rapporter, end hvad universitetet hævder.

Sådan lyder kritikken fra tre eksperter, som har gennemgået de rettelsesark, der efter undersøgelsen er tilføjet de 34 rapporter, hvor der blev fundet ’alvorlige’ eller ’mindre’ fejl.

»Undersøgelsen er utroværdig. Man har trukket en rapport tilbage og mistet en institutleder. Og så sætter man en så tvivlsom undersøgelse i gang. Det er langtfra godt nok,« siger Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet og i mange år har beskæftiget sig med forskningsfrihed og -etik.

Han bakkes op af Vagn Lundsgaard Hansen, der er professor emeritus på DTU og tidligere medlem af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, samt Alex Dubgaard, der er lektor emeritus i miljø- og klimaøkonomi på Københavns Universitet.

Eksperterne kritiserer i kraftige vendinger universitetet for at undersøge sig selv i stedet for at overlade opgaven til eksterne. Undersøgelsen bygger ifølge universitetet på forskernes egne udlægninger og altså ikke på en gennemgang af de undersøgte rapporter eller forskernes mailkorrespondancer.

Samtidig stiller eksperterne sig uforstående over for, at universitetet ikke har offentliggjort nogen dokumentation for undersøgelsen og dens metode. Endvidere kalder de universitetets skelnen mellem ’alvorlige’ og ’mindre’ fejl og mangler for problematisk.

»Den her undersøgelse er udsprunget af en alvorlig sag. Man kan ikke have, at folk i alvorlige spørgsmål bare sidder og giver sig selv karakterer. Det duer jo ikke,« siger Vagn Lundsgaard Hansen.

Nederst i artiklen finder du tre eksempler, hvor AU ifølge eksperter bagatelliserer alvorlige fejl.

Derudover vurderer eksperterne, at der ikke kun er tale om tre ’alvorlige’ fejl, som ellers er den konklusion Aarhus Universitet har fremlagt. For eksempel var det i fem rapporter ikke nævnt, at kemikaliefirmaer var med til at finansiere en række forsøg.

Og Økologisk Landsforening fik i en rapport indskrevet et politisk budskab i form af en anbefaling om at ændre reglerne for landbrugsstøtte. Det fremgik af den oprindelige rapport, at en medarbejder fra interesseorganisationen var medforfatter, men ikke hvad vedkommende havde bidraget med.

»Det er et klart politisk budskab, at man bør ændre tilskudsreglerne til fordel for landbruget. Og så viser det sig nu, at det er lobbyorganisationer fra branchen, der selv har skrevet det ind i rapporten. Det kan man ikke afskrive som en mindre fejl, det er alvorligt,« siger Heine Andersen.

Urimelig bagatellisering

Aarhus Universitets interne undersøgelse blev igangsat som reaktion på Informations afdækning af sagen om den såkaldte oksekødsrapport, hvor forskere ved Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer (DCA) blandt andet havde ladet interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer skrive hele afsnit i rapporten, nedtone en sætning om oksekøds klimabelastning og påvirke den pressemeddelelse, universitetet sendte ud.

Da universitetet mandag i sidste uge præsenterede resultaterne af den interne undersøgelse for offentligheden, fremgik det, at der var fundet fejl i 34 ud af 55 undersøgte rapporter fra DCA. Det ville universitetet rette op på ved at indsætte såkaldte »indstik« i rapporterne, der indeholder de oplysninger om samarbejdet med eksterne aktører, som burde være fremgået.

Men kun i tre tilfælde var der tale om »alvorlige« mangler, understregede fakultetet Science and Technology på Aarhus Universitet. I de resterende 31 rapporter var der blot brug for »mindre rettelser og tilføjelser«.

Men det er en helt urimelig bagatellisering, lyder det fra de tre eksperter, der på Informations opfordring har gennemgået de 34 såkaldte indstik.

»Når man ser på flere af rapporterne i den mindre alvorlige kategori, så er det en helt misvisende betegnelse. Jeg mener, at der i flere af de rapporter, som universitetet kalder mindre væsentlige fejl, er tale om ret alvorlige fejl,« siger Heine Andersen. Hans vurdering bakkes op af Alex Dubgaard og Vagn Lundsgaard Hansen.

Lars Henrik Andersen, der er konstitueret dekan ved Science and Technology på Aarhus Universitet, anerkender, at manglende deklarering »altid i sig selv er alvorligt«.

»Hvis der kan sås tvivl om, hvem der har gjort hvad, så er det naturligvis en alvorlig mangel,« siger han.

»Derfor er transparensen vigtig. Det skal jo være således, at læseren ved, hvilken type rapport eller forskningsprodukt man har med at gøre. Det er det, vi har villet rette op på her ved at lave de her indstik og fuld deklaration,« siger han.

– Når du selv kalder det alvorligt, så er der vel også en del flere rapporter med ’alvorlige mangler’, end hvad I har givet udtryk for i jeres redegørelse?

»Jamen altså, den der gradbøjning af fejl. Yderpunkterne kan vi nok blive enige om. Er det et spørgsmål om, at man har stavet et ord forkert? Hvis man ikke kan se, hvor en given medarbejder på projektet er ansat – for eksempel ved et eksternt firma – det vil jeg kalde en alvorlig ting. Så jeg vil medgive, at det er svært at lave sådan en graduering.«

Problematisk skelnen mellem fejltyper

De ekstra sager med alvorlige fejl illustrerer problemet i, at universitetet har undersøgt sig selv i stedet for at overlade opgaven til eksterne, påpeger eksperterne.

Samtidig stiller eksperterne sig uforstående over for det forhold, at universitetet ikke har offentliggjort detaljeret dokumentation for undersøgelsen og dens bedømmelse og metode. Dermed er det »ikke til at gennemskue«, hvor mangelfulde rapporterne i virkeligheden er, mener Alex Dubgaard.

»Universitetet burde have nævnt, hvilke bedømmelseskriterier man har anvendt. Og så skulle man have dokumenteret bedømmelsesmetode og kritikpunkter af de enkelte rapporter,« siger han.

Samme vurdering har Heine Andersen.

»Hvis universitetet ville have lavet et overbevisende stykke arbejde, skulle der have været en rapport, der forklarer, hvordan man har foretaget undersøgelsen. Hvem, der konkret har læst rapporterne og tjekket oplysningerne. Og hvad de konkret har søgt efter,« siger han.

For eksempel viser gennemgangen af de 34 rapporter, som Aarhus Universitet har fundet fejl i, at eksterne samarbejdspartnere – som ikke er ansat på universitetet – i en række tilfælde har fået lov til at komme med rettelser til rapporterne før publicering. Universitetet skriver, at der i de fleste tilfælde har været tale om »sprog- og forståelsesmæssige« kommentarer.

Men det oplyses i mange tilfælde ikke, hvad der konkret er blevet ændret eller tilføjet.

Forklaringen om, at der blot er tale om forståelsesmæssige rettelser blev også brugt i forbindelse med oksekødsrapporten. I virkeligheden var der tale om, at landbrugslobbyen havde nedtonet en sætning om oksekøds klimabelastning og skrevet hele afsnit i rapporten, viste Informations aktindsigt i forskernes mailkorrespondancer.

Når man ikke får oplyst, hvad der konkret er ændret, er det derfor svært at have tillid til, at det samme ikke er sket i de andre rapporter, mener Heine Andersen.

»Jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle stole på det udsagn nu,« siger han.

I det hele taget er det problematisk, at universitetet overhovedet skelner mellem, hvad der er »alvorlige« og »mindre« fejl og mangler i forskningen. For en sådan sondring er i strid med ’Den danske kodeks for integritet i forskning’, vurderer Heine Andersen.

»Enten er det, som er foregået, i orden, eller også er det ikke. Det er, som om der findes en bagatelgrænse, man ikke behøver at hænge sig i. Det kan let bidrage til at undergrave respekten for normsystemet,« siger han.

Vagn Lundsgaard Hansen mener ligeledes, at »det i allerhøjeste grad er uklart« på hvilket grundlag, Aarhus Universitet gradbøjer og skelner mellem fejltyper.

Konstitueret dekan Lars Henrik Andersen anerkender, at det er svært at adskille de fejlbehæftede rapporter fra hinanden.

– Viser det ikke, at jeres sondring mellem ’mindre’ og ’alvorlige’ fejl er arbitrær?

»Jo, igen, en mangel på transparens er en mangel på transparens, og det er forkert. Så kan vi diskutere, om der er forskel på det,« siger Lars Henrik Andersen.

Han forklarer, at undersøgelsen er foretaget af rådgivere fra dekanatet, som har spurgt forskerne på DCA, hvorvidt problemerne med oksekødsrapporten også var at finde i andre rapporter. Undersøgelsen bygger altså på forskernes egne udlægninger, og Lars Henrik Andersen understreger, at rådgiverne ikke selv har læst rapporterne og tjekket efter eventuelle fejl.

Men det er »slet ikke grundigt nok«, mener Vagn Lundsgaard Hansen.

»Man kan ikke bare spørge, hvordan den undersøgte synes, vedkommende har opført sig. Det burde da være indlysende,« siger han.

Årsagen til, at undersøgelsen er lavet internt, er ifølge Lars Henrik Andersen, at universitetet »ville have den her proces skudt i gang så hurtigt som muligt«, så man hurtigst muligt kunne få overblik og rette op.

»Det er den ene ting. Den anden ting er, at vi har nogle medarbejdere, som vi har et hensyn at tage til. De har stået under anklage for, at deres faglighed ikke er i orden. Og så skulle vi jo se: Er det her et generelt problem eller en enlig svale?«.

– Hvad er så svaret på det spørgsmål?

»Altså vi kan helt klart sige, at der er flere af rapporterne, der har manglet transparens. Og så kan vi snakke om antal, men de ting, som vi har været inde og rette op, det er jo transparens. Hvem har gjort hvad, og hvem har bidraget? Det har været et hovedproblem. Det er vi ærgerlige over, for manglende transparens kan skade troværdigheden, og det er aldrig godt.«

Her er tre eksempler, hvor Aarhus Universitet ifølge eksperter bagatelliserer alvorlige fejl

 

1. Forskningens medfinansiering fremgår ikke

Et eksempel, hvor universitetet ifølge de tre eksperter nedtoner alvorligheden af fejl og mangler, er den årlige rapport Applied Crop Protection. Den er udgivet fem gange i løbet af den undersøgte periode og har til formål at samle forsøgsresultater om sprøjtemidler og forskellige bekæmpelsesstrategier for ukrudt, sygdomme og skadedyr, som Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarers (DCA) forskere løbende har lavet.

Ved enkelte af undersøgelserne har det været oplyst, at det pågældende forsøg er lavet med finansiering fra bl.a. agrokemiske virksomheder. Men ved flere af forsøgene fremgår det ikke, hvem der har betalt forskningen, selv om det også i disse tilfælde var agrokemiske virksomheder.

»I det store hele har det ikke været omtalt, hvem der har finansieret undersøgelserne,« siger seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, der har været med til at skrive de fem rapporter.

Dette har Aarhus Universitet efterfølgende måttet specificere i rapporternes rettelsesark. Her kan man nu læse, at flere af forsøgene er finansieret af blandt andre firmaer som Bayer, BASF og ADAMA, der producerer sprøjtegift.

Det er »helt entydigt« alvorlige fejl og i strid med grundreglerne for god forskningspraksis, at finansieringen ikke var angivet, påpeger Heine Andersen.

»Når private interesser optræder, skal det altid deklareres tydeligt,« siger han.

Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen vil ikke forholde sig til, om der er tale om en mindre fejl eller ej, men erklærer sig enig i, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på at deklarere finansieringskilderne.

»Vi skulle jo have deklareret det. Men hvis man går helt tilbage til vores dna som en del af en sektorforskningsinstitution, så er det ikke den tradition, der har været,« siger hun.

Konstitueret dekan, Lars Henrik Andersen, siger, at Aarhus Universitet har fået nye retningslinjer og manualer og nu vil afholde kurser og workshops, der skal hjælpe universitetets forskere med at sikre forskningsintegriteten. For eksempel ved at deklarere medforfattere i eksterne samarbejder.

– Har der ligefrem været en kultur på DCA for, at man ikke deklarerede den slags?

»Ja, det kan du sige. Der har været eksempler, hvor man havde en person fra en interesseorganisation, der var medforfatter, og det var ikke deklareret. Og det er jo en mangel på transparens, som vi så nu skal have rettet op på,« siger Lars Henrik Andersen.

2. Politisk budskab i forskningen

Et andet eksempel på en rapport, som eksperterne mener har alvorlige fejl, er ’Træer i svinefolde’ fra 2018, som forskere fra Aarhus Universitet har lavet i samarbejde med bl.a. interesseorganisationen Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark.

Af den oprindelige rapport fremgik det, at medarbejdere fra blandt andet de to organisationer var medforfattere. Men det fremgik ikke, hvad de forskellige medforfattere havde bidraget med. Det har universitetet efterfølgende måttet præcisere i et indstik: »Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark har skrevet Kapitel 3, hovedparten af Kapitel 4 og de to sidste anbefalinger på side 30 vedr. støtteregler/landbrugsstøtten,« fremgår det nu af rapporten.

Blandt andet har de i afsnittet »Konklusioner/anbefalinger« skrevet, at EU’s landbrugsstøtte bør indrettes, »så det er muligt at have træer i svinefolde, uden at det påvirker adgangen til tilskud«.

De to interesseorganisationer får altså lov til at formulere en konkret politisk anbefaling på universitetets papir. Og det er ikke en »mindre«, men derimod en »klar og alvorlig fejl«, siger Heine Andersen.

»Det er et klart politisk budskab, at man bør ændre tilskudsreglerne til fordel for landbruget. Og så viser det sig nu, at det er lobbyorganisationer fra branchen, der selv har skrevet det ind i rapporten. Det kan man ikke afskrive som en mindre fejl, det er alvorligt,« siger han.

Vagn Lundsgaard Hansen og Alex Dubgaard kalder det ligeledes »alvorligt« og »problematisk«.

»Det hører ikke til i en universitetsrapport og illustrerer de latente problemer, der kan opstå, når forskere arbejder for tæt sammen med erhvervsinteresser,« siger Alex Dubgaard.

På baggrund af rapporten udsendte Økologisk Landsforening sidste år en pressemeddelelse med titlen ’Træer sænker flæskestegens klimaaftryk’. Her fremgik det, at rapporten »munder ud i en række gode råd og anbefalinger til såvel svineproducenter, der vil tage systemet til sig, som til politikere og embedsmænd, der forhåbentlig vil lytte til behovet for at indrette regler og love, så det bliver lettere i praksis at plante for svinene.«

Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening og medforfatter til rapporten, bekræfter, at det er organisationen, der har skrevet den pågældende anbefaling.

»Det er en politisk anbefaling, som vi har spillet ind med. Man vil også kunne forsvare det som en faglig anbefaling på den måde, at træer i svinefolde er med til at forebygge, at man taber næringsstoffer fra arealerne, det er godt for klimaet, bidrager til mere natur og giver bedre dyrevelfærd,« siger hun.

»Men helt principielt skal det da være synligt, hvis der er politiske anbefalinger i en universitetsrapport.«

Hovedforfatteren til rapporten, seniorforsker Anne Grete Kongsted fra Aarhus Universitet, skriver i et svar til Information, at anbefalingen er underbygget fagligt i rapporten, og at hun ikke mener, der er tale om et politisk budskab – det på trods af, at Økologisk Landsforening altså selv erkender, at det var en politisk anbefaling, foreningen kom med.

»Det er samtidig tydeligt angivet, at rapporten er skrevet i samarbejde med de nævnte aktører, men vi skulle fra starten have deklareret bedre, hvilke afsnit der er forfattet af hvilke aktører,« skriver Anne Grete Kongsted.

3. Type af forskning er ikke deklareret

Som et tredje eksempel nævner eksperterne rapporten ’Biogas Taskforce – udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark’ fra 2016. Også her er rapportens fejl og mangler mere problematiske, end der gives udtryk for i Aarhus Universitets interne undersøgelse, mener de.

I rapportens rettelsesark har universitetet tilføjet, at rapporten er udført som »indtægtsdækket virksomhed«, samt at den tidligere har været offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside.

Det er »klare brud på god videnskabelig praksis«, at disse forhold ikke fremgik af den oprindelige rapport, mener Heine Andersen.

»Den alvorligste fejl er, at det ikke blev oplyst, at der var tale om indtægtsdækket virksomhed. Ved indtægtsdækket virksomhed har den, som bestiller rapporten – Energistyrelsen i dette tilfælde – fulde rettigheder, både til at styre og publicere forskningen. Derfor burde rapporten ikke være blevet udgivet som en forskningsrapport i universitetets navn,« siger han.

Alex Dubgaard mener også, at der er »væsentlige fejl« i forbindelse med udgivelse af rapporten.

»Det er et problem, at der ikke er redegjort for, at der er tale om indtægtsdækket virksomhed, og hvad det indebærer. Og det er et alvorligt problem, at det ikke fremgår, at rapporten tidligere har været offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Det sidste indebærer, at det ikke kan betragtes som relevant at genudgive rapporten som en original forskningspublikation på DCA’s hjemmeside,« siger han.

Hovedforfatter til rapporten, seniorforsker Henrik B. Møller, medgiver, at det burde have fremgået, at rapporten tidligere var udgivet på Energistyrelsens hjemmeside. Derimod ser han det ikke som afgørende, hvorvidt der er tale om indtægtsdækket virksomhed. Det centrale må være, at det fremgår, hvem der har finansieret rapporten, mener han.

»Det er selvfølgelig vigtigt, at det fremgår, hvem der har betalt. Men der har ikke været tradition for at skrive, om det er indtægtsdækket virksomhed, eller om der er medfinansiering og sådan nogle ting,« siger han.

Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
  • lars søgaard-jensen
  • Henrik Leffers
  • Jane Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Søren Kramer
  • Torkil Forman
  • Peter Tagesen
  • Steen K Petersen
  • Palle Yndal-Olsen
Johnny Christiansen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Henrik Leffers, Jane Jensen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Søren Kramer, Torkil Forman, Peter Tagesen, Steen K Petersen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi skulle jo have deklareret det. Men hvis man går helt tilbage til vores dna som en del af en sektorforskningsinstitution, så er det ikke den tradition, der har været,« siger hun. "

Tankevækkende selverkendelse af MUTATION og TRADITION og bedre sent end aldrig, når det nu har været mønstret ved den afdeling af AU.

Men en tradition der bliver vanskelig at ændre. Hvorledes remutere dette DNA?

" hvis man går helt tilbage til vores dna som en del af en sektorforskningsinstitution, så er det ikke den tradition, der har været" Hvordan vil inatitutionen mon idag selv beskrive sin tradition i forhold til "gammelt" DNA. Ingen let situation i forhold til rækken af tidligere samarbejdspartnere på feltet!

Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen vil ikke forholde sig til, om der er tale om en mindre fejl eller ej, men erklærer sig enig i, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på at deklarere finansieringskilderne.
Godt at vi i DK har nogle opmærksom me medier.
.

Steen Obel, lars søgaard-jensen, Minna Rasmussen, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Anne-Marie Krogsbøll, søren ploug og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Jeg fandt et par sære trykfejl i oksekødsrapporten.

Co2 belastning af oksekød er sat til 15 Kg men Concito siger at den er 188 Kg når der tages gensyn til hvad arealerne ellers kan bruges til. Jeg tror Århus Univercitet mangler et 0 bag de 15 her.
Pyha. Jeg blev helt bange en overgang. Jeg troede vi skulle have parkeringspladser hvor der nu går køer.

Noger andet der er lidt sært er at kartofler og andre fødevarer er tegnet som de er mens en rød bøf er tegnet som en glad ko med stort hoved og store øjne.
Nu er jeg altså helt forvirret.
Kan i ikke være søde at rette den fejl på workshoppen?

Det er ikke konsum af okse- eller grisekød som udløser miljøforurening. Det er produktionen. Så hvad hjælper det, hvis vi danskere nedsætter vores kødforbrug, hvis kødet efterfølgende bare eksporteres til Kina? Rigtig det hjælper absolut ingen ting. Nul og nix.

Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Carsten Munk, Marianne Stockmarr og Jane Jensen anbefalede denne kommentar

Det forekommer ærlig talt som om Aarhus Universitet har et alvorligt ledelsesproblem.

'Hensyn til medarbejdere' og 'traditioner' vejer tilsyneladende tungere end institutionens raison d'etre.

Det tyder på, at ledelsen er indfanget af nogle snævre - og i denne sammenhæng sekundære - hensyn og derfor fuldstændig har mistet overblikket og forståelsen for hvad det er, der er på spil.

Eva Schwanenflügel, Steen Obel, lars søgaard-jensen, Brian Laursen, Lillian Larsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

@Jeppe. På et åbent marked er udbuddet ikke absolut men følger efterspørgslen.
Situationen med rødt kød er lidt specielt for EU. Da produktionen af oksekød optager enorme arealer i forhold til udbyttet, og som afspejles i den enorme klimabelastning, så hænger det kun sammen med, at skatteyderne gennem det direkte arealtilskud kunstigt holder prodduktionen oppe.
Det er så at sige dem der spiser kartofler der betaler for bøffen. Så ja der vil være en tendens til at dette ved mindre forbrug i dk vil presse prisen lidt ned i Kina og dermed forøge efterspørgslen i Kina. Selvom det langt fra er 1 til 1.

Men det er under alle omstændigheder en ufattelig snæversynet betragtning. 1 Kg oksekød sviner som produktionen af en ny smartphone. Det er en grotesk klimabelastning, som samtidigt er nedbrydende forklodens biodiversitet.

At læne sig tilbage i stolen og sige vi ikke skal gøre noget fordi kineserne alligevel forurener løser ingen problemer og er en ussel og dybt usympatisk, usolidarisk og egoistisk tankegang.

Carsten Wienholtz og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

SELVDESTRUKTIV ADFÆRD?
Information følger i dag op på deres gode arbejde vedrørende, hvorfor det kan være særdeles problematisk når diverse interesseorganisationer og kommercielle aktører bliver en del af "forskningsapparatet". Ligeledes bliver det meget fint beskrevet, hvorfor det ligeledes er problematisk at begive sig ud i disciplinen "at undersøge sig selv". Dette er naturligvis særligt problematisk, hvis man er et universitet/uddannelsesinstitution (Top 100 Uni?), hvor egen eksistensberettigelse bygger på principper om integritet, uvildighed og transparens. Måske Aarhus Universitet har brug for en støttepædagog, hvor man starter særdeles lavpraktisk og helt forfra ved at have fokus på læren om at holde skæg og snot for sig?

Eva Schwanenflügel, Steen Obel og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

Aarhus Universitets undersøgelser er åbenbart ligeså lidt troværdige som alle de konsulentrapporter, der har ligget til grund for alle de nedskæringer i det offentlige, vi har været vidner til de sidste 20-30 år. Hundedyre analyser, udført med ført hånd hen over stavepladen af politiske og bureaukratiske interessenter........

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Steen Obel og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Hvordan skal man reagere når landbruget, den kemiske industri eller onkel til familiefesten vil styrke et argument med udsagnet "Videnskaben har vist ...." Dø af grin?
Ja det er absolut beskæmmende, at en engang anset videnskabelig institution sådan bliver ved med at grav sin egen troværdigheds grav dybere og dybere.
BEFRI FORSKNINGEN!

Brian Laursen, Eva Schwanenflügel og Steen Obel anbefalede denne kommentar