Læsetid: 6 min.

Der forhandles og forhandles og forhandles om finanslov. Her er otte uenigheder

Den kommende finanslov er blevet forhandlet mellem regeringen og dens støttepartier i ugevis. Den forventes at lande i denne måned, men inden det sker, skal partierne blive enige om alt fra finansiering over minimumsnormeringer til uddannelsesloft
Finansminister Nicolai Wammen og støttepartierne ventes at lande en aftale om en finanslov i denne måned eller tidligt i december. Indtil da er der en række punkter, hvor de skal blive enige.

Finansminister Nicolai Wammen og støttepartierne ventes at lande en aftale om en finanslov i denne måned eller tidligt i december. Indtil da er der en række punkter, hvor de skal blive enige.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

12. november 2019

Forhandlingerne om finansloven har varet siden begyndelsen af oktober, og i sidste uge mødtes støttepartierne og regeringen for første gang alle på én gang for at finde ud af, hvilke kompromiser der må indgås, og hvilke finansieringsforslag der må iværksættes for, at der inden jul kan foreligge en færdig finanslov.

Og selv om der i offentligheden ikke har været de store politiske slagsmål mellem regeringen og dens støttepartier Enhedslisten, SF og De Radikale, er der stadig en række ønsker til finansloven, hvor partierne er uenige.

Her kommer en gennemgang af større og mindre uenigheder. Lad os begynde med den mest centrale af dem: Hvor skal pengene komme fra?

Første uenighed: Hvordan skal det hele finansieres?

Minimumsnormeringer, grønne initiativer og billig transport koster penge. Og derfor er finansieringen et centralt emne i forhandlingerne om finansloven. Men det er også her, nogle af de største uenigheder ligger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Når jeg ser sådanne forslag til finanslov, spørger jeg mig selv, hvorfor der ikke er et punkt, der handler om at give en mia. til dem, der vil gå foran og lave et nyt samfund. Der er jo mange, der er igang og organiserer sig i produktion på kollektiv basis. Det går bare for langsomt.

Jeg ved godt, at det ikke er med i den socialdemokratiske kollektivforståelse, som det var dengang, fagbevægelsen bestod af forskellige virksomheder. Kapitalismen er grundlaget.

Nu vil man omlægge landbrugsjorde til skov. Det er noget med CO2, men hvis der ikke var problemer med CO2-udledning, så ville landbrugsstrukturen fortsætte, for der er ikke nogen dybere vision om, hvordan bæredygtighed, lokal produktion og menneskelig deltagelse skal være.
Der er ikke noget afgørende nyt. Bare en anden nuance af blå politik.

Morten Lind, Kurt Nielsen, Mogens Holme og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

fordi Niels-Simon, at afskaffelse af økonomisk vækst som politikernes hellige gral desværre har meget lange udsigter (jvf Venstres idiot-slogan "Det må ikke blive dyrere at være dansker").

Det er derfor, at en stemme på alle andre partier end Ø og Å (næsten symbolsk, hvad?) er en stemme på status quo og dermed jordens undergang. Langt størstedelen af politikerne (og befolkningen) kan ikke, vil ikke, har ikke lyst til at forestille sig en anden måde at leve på. Desværre.

Morten Lind, Niels-Simon Larsen, Kurt Nielsen, Erik Winberg, Steen K Petersen og Henning Ettrup anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Esben Lykke: Jeg er forfærdelig enig med dig. At det ikke må blive dyrere at være dansker, er en ondskabsfuld bemærkning, som betyder, at vi skal vende ryggen til verden. Sagt af en mand, der også har sagt, at Danmark er et kristent land.