Læsetid: 4 min.

Fremad er to skridt tilbage for de borgerlige

Den fortsatte fragmentering af højrefløjen i ni forskellige partier kan gøre det tæt på umuligt for Venstres nye formand Jakob Ellemann-Jensen at indtage Statsministeriet efter næste valg: Det borgerlige stemmespild står til at slå danmarksrekord
Dannelsen af Fremad gør det sværere for Venstres nye formand Jakob Ellemann-Jensen at samle blå blok.

Dannelsen af Fremad gør det sværere for Venstres nye formand Jakob Ellemann-Jensen at samle blå blok.

Bax Lindhardt

9. november 2019

Nichen findes. Vælgerne er derude. Det nye liberale parti Fremad, som LA-afhopperne Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund netop har stiftet, appellerer utvivlsomt til en lille gruppe af liberale og frustrerede vælgere – og det er paradoksalt nok det største problem for den borgerlige blok: Blot den mindste succes for Fremad vil være en fiasko for den samlede højrefløj.

Det mest realistiske scenario er, at Fremad på den ene side ikke vil have tilstrækkelig vælgerappel til selv at kunne klare spærregrænsen, men på den anden side lige akkurat nok til at kunne trække et betydeligt antal stemmer væk fra Liberal Alliance – og dermed vil begge partier rutsje ned under de magiske to procent. Når krybben er tom, bides hestene. Fremad kan komme til at gøre ondt på den borgerlige blok.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Hans Meinert
  • Anker Heegaard
  • Eva Schwanenflügel
  • Marianne Stockmarr
  • Kim Folke Knudsen
Torben K L Jensen, Hans Meinert, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Fordomsfuld bedømmelse af den eksisterende Koncernparti koalition: Her partiet Venstre.

Lad vælgerne afgøre om de vil have partiet FREMAD. Det vil vise sig ved det næste Folketingsvalg.

Partiet er knap nok dannet, førend det forlods afskrives med begrundelsen stemmespild.

Nu er der jo den interessante iagtagelse: Hvad er en vælgers stemmespild ?

Er det at stemme på et parti som vælgeren er enig med, men som desværre ikke kommer ind i Folketinget ?

eller er et stemmespil den naive vælger, som sætter kryds ved et parti med hundrede gyldne løfter, der fordamper som dug for solen efter valget, når det samme parti ligger inde med magten ?

FREMAD det nye parti må nu i praksis vise, hvad de står for. Så kan vi andre hen af vejen bedømme partiets politik for og imod. Giv alle nye partier en chance.

Jeg kan tydeligt huske, hvorledes det etablerede korps af kommentatorer og spindoktorer gjorde tyk nar og grin med partiet Alternativet. Det var stemmespild på Venstrefløjen. Partiet var et parti af grønne klima fantaster uden hold i virkeligheden osv. osv. Den dag i Juni måned 2015, hvor Alternativet kom i Folketinget, så fik piben en anden lyd og det gjorde tonen blandt de politiske kommentatorer også.

FREMAD skal være velkommen i den politiske debat og frem til den næste valgkamp.

Jeg tror ikke på, at Venstre i lang tid kan balancere mellem den national konservative støj, og borgere som ønsker sig et samfund som ser fremad. Blå blok er alle havnet i den national konservative båd, desværre. Brexit burde ellers have lært os bedre. Men man kan ikke puste og have mel i munden på en og samme tid, som man siger. Det gælder også for den national konservative Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. På et tidspunkt punkterer ballonen, for dansk politik lige nu ligner en tragisk komedie. Desværre er det Radikale Venstre gået i stå midt i kampen, er nærmest lullet i søvn, men om bannerføren for det Radikale Højre er den rigtige vej fremad, det er tvivlsomt. Han har allerede galoperet for meget rundt på den politiske arena, så hans jockey når ikke målstregen med Emil spændt for vognen som travhest. Så det virker som et skridt fremad og to tilbage.

"Blå blok" er ikke en disciplineret parti, som kræver enighed.
Flertal i folketinget er betingelsen for lovgivning, som kan vedtages hen over midten, afhængig af emnet.
Derfor er den røde journalist ude i mudderkastning - og hvorfor ikke, når man er partisk.

Blokpolitikken er en overfladisk mediesag, som man rider på afhængig af eget ståsted.
Antallet af partier er ikke det væsentlige, men derimod evnen til at udøve demokrati.
Det fordrer en ren etisk holdning af politikerne i demokratisk retning.
Og her mangler der vist en del.

Finn Thøgersen

Lad os nu se dem samle de 20.182 underskrifter først

Simon Emil er jo ikke ligefrem nogen stemmemagnet eller skærmtrold, men snarere en "maskinrumstype" til forhandlingerne og den daglige politik - en Mr Inside om man vil.

Og Christina Egelund er (eller var indtil denne uge) fuldstændigt ukendt udenfor Christiansborg og kredsen af politiknørder

Når postyret om det nye parti har lagt sig om et par uger og de engang er klar til at starte indsamlingen, så bliver det en lang sej kamp uden skyggen af mediadækning.
Mao regn med at de to (og evt andre talenter) skal være MEGET mere aktive i aviser, tv, SoMe osv

De partier der klarer at samle de godt 20.000 underskrifter har som regel kendte ansigter, en form for organisation at trække på (KRF), en mærkesag de er ene om eller en måde at holde sig i medierne på (Paludan)

Fremad har indtil videre kun Simon Emils ene mandat at spille med, og et 1 mands oppositionsparti i en tid med en regering med et (indtil videre) smalt men solidt flertal bag sig får ikke megen presseomtale

Et hurtigt check af digitale vælgererklæringer pr 4/nov
https://valg.sim.dk/valg/digitale-vaelgererklaeringer
lugter af at det snarere er Veganerpartiet man skal holde øje med...

Og det er vist snarere Uffes lille flok der er truet i den sammenhæng ...

Hvad Venstre vil fremadrettet må vel snart komme frem, om ikke andet så på landsmødet d. 16.11
Dels vil den nye formand holde tale, og dels vil man tage afsked med de to tidligere formænd fra formandsskabet., noget som nu pludselig påståes, aldrig at have eksisteret.
Det må også godt nok være underligt at skulle hylde de to fra formandsskabet, hvoraf en(KJ) er kommet videre, mens LLR fortsat tror, han kan lede Venstre som skyggestatsminister.
Og så kommer parti nr. 9 på banen også.

Den borgerlige blok , hvor de radikale også forsøger at gøre sig gældende, bl.a ved at angribe Mette F konstant via Jens Rohde, der opfører sig, som om han fortsat var medlem i V .og med Østergårds billigelse, ikke en af regeringens støtter, nærmere modsat, det er jo et gedemarked at iagttage.

"Den borgerlige blok" må kunne skilles via de væsentligste politikområder. Hvad er disse ?
- Statens rolle - Decentralisering, personlig frihed, afbureaukratisering - eller det modsatte.
- Samfundsbevarende - tilslutning til systemerne, som de er.
- Reformerende - ud fra samfundets dårligere sider.
- Indvandrepolitik - kulturbevarende / åben for forandring.
- Udenrigspolitik - national / international - EU / NATO.
- Klima - national / Global vægtning.

Nej, ikke en blok !!