Baggrund
Læsetid: 9 min.

Det går bedre med integrationen, end mange tror. Her er fem eksempler

Det er en misforståelse, at integrationen overordnet set har slået fejl, konkluderer økonom i ny bog med omfattende data om ikkevestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Uanset om det handler om uddannelse eller udgifter, går det ifølge ham langt bedre med integrationen, end den har ry for
Det er en misforståelse, at integrationen overordnet set har slået fejl, konkluderer økonom i ny bog med omfattende data om ikkevestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Uanset om det handler om uddannelse eller udgifter, går det ifølge ham langt bedre med integrationen, end den har ry for
Indland
4. november 2019

Der er et budskab, som går igen i den danske udlændingedebat, uanset om det er politikere, forskere eller debattører, som udtaler sig: Integrationen har slået fejl.

Og for nylig viste en omtalt undersøgelse fra Mandag Morgen, at 17 procent af danskerne erklærer sig helt enige i, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

»De har deres religion og vil ikke indordne sig i vores samfund,« som 59-årige Majbritt Kølle udtalte i Information.

Men det er en myte, at integrationen har slået fejl. Faktisk er det modsatte tilfældet. Det går nemlig godt med integrationen i Danmark.

Det konkluderer økonom og ekstern lektor på Københavns Universitet Hjarn von Zernichow Borberg i sin nye bog Integration – her går det godt. Bogen er baseret på omfattende data, der på en række områder fra uddannelse til udgifter sammenligner udviklingen over tid for henholdsvis ikkevestlige personer og personer af dansk oprindelse.

»Min bog handler om flertallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Ikke om det mindretal, der begår kriminalitet eller ikke tager en uddannelse. Og når man får proportioner på integrationsdebatten og kigger på det store flertal, så går det overordnet set godt med integrationen,« siger Hjarn von Zernichow Borberg.

Han anerkender, at der stadig er udfordringer på integrationsområdet.

»Jo, til enhver tid. Desværre. Men det ville også være et mirakel af rang, hvis der kunne komme 500.000 udlændinge til Danmark i løbet af ca. 40 år, uden at der var kriminelle eller dovne iblandt. Problemet er, at de får lov til at tegne hele feltet, og at man glemmer den store mængde mennesker, som lykkes. 97 procent af alle ikkevestlige indvandrere og efterkommere har eksempelvis aldrig været i fængsel. Alligevel er fokus primært på de tre procent, som har,« siger han.

Her er fem områder, hvor det ifølge Hjarn von Zernichow Borberg går bedre med integrationen, end den har ry for.

1) Ikkevestlige indvandrere og efterkommere koster en minimal del af samfundskagen

I 2018 udgav Finansministeriet en rapport, der konkluderede, at ikkevestlig indvandring årligt koster den danske statskasse 36 milliarder kroner. Dårlig integration er for dyr, lød reaktionen fra daværende finansminister Kristian Jensen (V), mens Dansk Folkeparti har kaldt omkostningerne »en katastrofe«.

Men der mangler flere nuancer ved den opgørelse, påpeger Hjarn von Zernichow Borberg.

De 36 milliarder er resultatet af en såkaldt tværsnitsopgørelse, der viser udgifterne for forskellige befolkningsgrupper i ét bestemt år. Problemet med den opgørelsesmetode er ifølge Hjarn von Zernichow Borberg, at den ikke tager højde for aldersforskellen mellem ikkevestlige efterkommere og etnisk danske personer.

Unge under 25 år udgør en meget større andel af ikkevestlige efterkommere, end det er tilfældet for gruppen med dansk oprindelse. Og i ungdomsårene er de fleste pr. definition en udgift, især på grund af uddannelse og begrænset indkomst.

»Uddannelse er en investering, som tjener sig ind senere i livet – men det tager tværsnitsanalysen ikke højde for,« siger Hjarn von Zernichow Borberg.

Ifølge Finansministeriet kan 17 ud af de 36 milliarder henføres til ikkevestlige efterkommere, der som nævnt har en yngre – og dermed ’dyrere’ – aldersprofil end etnisk danske personer.

Og selv hvis udgangspunktet er de 36 milliarder, er det en lille andel af de samlede offentlige udgifter i Danmark, der hvert år runder ca. 1.100 milliarder kroner, supplerer Hjarn von Zernichow Borberg.

»Der mangler simpelthen proportioner i debatten,« siger han.

Offentlige udgifter til ikkevestlige indvandrere og efterkommere

 

Kilde: Danmarks Statistik (tal for 2017) og Finansministeriet

2) Ghettoer og parallelsamfund er et randfænomen

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kaldt de danske ghettoer og parallelsamfund »sorte huller på danmarkskortet«, og i 2018 vedtog hans regering en omfattende ghettopakke med bred politisk opbakning. Samme år konkluderede Økonomi- og Indenrigsministeriet, at 28.000 familier svarende til 74.000 personer lever i et parallelsamfund, hvilket skabte overskrifter i flere danske medier.

Men det er faktisk kun ca. seks procent af de ikkevestlige indvandrere og efterkommere, som bor i de boligområder, der er på den såkaldte ghettoliste. Det viser tal baseret på listen.

Herudover sætter Hjarn von Zernichow Borberg spørgsmålstegn ved omfanget af parallelsamfund i Danmark. Af Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport om emnet fremgår det, at parallelsamfund handler om »det enkelte individs identitet og værdigrundlag«. Men den definition matcher ifølge Hjarn von Zernichow Borberg ikke de kriterier, som definerer, hvem der lever i et parallelsamfund.

De otte kriterier handler blandt andet om, hvorvidt man bor i et almennyttigt boligområde eller går i en daginstitution eller skole, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund, samt om ungdomskriminalitet og inaktivitet. Små familier på én til tre personer skal minimum opfylde to kriterier for at være en del af et parallelsamfund, mens familier på fire eller flere skal opfylde mindst tre.

»En familie på tre bliver altså en del af et parallelsamfund, hvis de bor i et alment boligområde og børnene går i den lokale institution eller folkeskole, hvor der tilfældigvis er minimum 25 procent med ikkevestlig baggrund. Også selv om forældrene arbejder og identificerer sig selv som danske,« siger Hjarn von Zernichow Borberg.

Kriterier for ikkevestlige indvandrere og efterkommere i parallelsamfund

 

Skærper man kriterierne ved at kræve én indikator mere med, før familier defineres som en del af parallelsamfund, falder antallet af familier med 80 procent fra 28.000 til 5.800, viser Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport desuden.

»Det illustrerer meget godt, hvor mange som falder for en irrelevant minimumsdefinition af parallelsamfund. Det er ikke, fordi jeg anfægter, at sådanne samfund eksisterer i Danmark. Men slet ikke i det omfang, som politikere og medier giver indtryk af,« siger Hjarn von Zernichow Borberg.

Han sætter desuden et stort spørgsmålstegn ved, at parallelsamfund i opgørelsen er defineret som noget, der kun kan finde sted i ikkevestlige miljøer.

3) Det går fremad på uddannelsesområdet

Som en del af VLAK-regeringens ghettopakke blev det i 2018 gjort obligatorisk for indvandrerbørn at gå i institution for at sikre integration og danskkundskaber hos de mange børn af ikkevestlige indvandrere, som ifølge regeringen blev passet hjemme.

Men de kommunale dagtilbud er allerede meget populære og i fremgang hos ikkevestlige personer, påpeger Hjarn von Zernichow Borberg. I 2014, som de nyeste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik handler om, gik 84 procent af ikkevestlige småbørn i alderen ét til fire år i en kommunal institution. Den tilsvarende andel var 88 procent for børn af dansk oprindelse. Og blandt de ét til toårige, hvor indvandrerbørn tidligere har haltet bagefter, er andelen, som går i kommunal institution, steget fra knap 60 til knap 80 procent siden 2006.

Også på folkeskoleområdet går integrationen fremad. 95 procent af de ikkevestlige elever består skriftlig dansk til afgangsprøven, viser en analyse fra det tidligere Social- og Integrationsministeriet. For eleverne af dansk oprindelse er andelen 98 procent.

Elever med ikkevestlig baggrund klarer sig fortsat dårligst i de såkaldte PISA-undersøgelser, der sammenligner skoleelevers kompetencer på tværs af OECD-landene. Men både inden for læsning og naturvidenskab har de ikkevestlige elever i løbet af de seneste 15 år halet ind på deres klassekammerater med dansk baggrund.

Hvad angår matematik er fremgangen dog stagneret.På ungdomsuddannelserne, såsom en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse, har ikkevestlige indvandrere og efterkommere fuldstændig indhentet deres jævnaldrende med dansk baggrund.

I dag er andelen under uddannelse lige stor for de grupper. Samtidigt er andelen af 20-24-årige indvandrere, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse historisk høj.

Andelen af personer med dansk og ikkevestlig oprindelse, som gennemfører en uddannelse

 

Også i forhold til videregående uddannelser haler personer med ikkevestlig baggrund ind på dem med dansk oprindelse. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Hjarn von Zernichow Borberg anerkender, at ikkevestlige unge fortsat er overrepræsenterede i gruppen af inaktive unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse. Blandt 20-29-årige med dansk oprindelse er andelen 15 procent, mens den for ikkevestlige er 22 procent. Her opfordrer han dog igen til at huske proportionerne.

»Næsten ni ud af ti inaktive unge har dansk eller anden vestlig oprindelse. Hvis man ønsker at komme problemet til livs, nytter det ikke noget at fokusere snævert på de ikkevestlige,« siger han.

4) Beskæftigelsen er bedre end sit rygte

Kvinder med indvandrerbaggrund skal ud på arbejdsmarkedet. Det har både været en ambition for den tidligere VLAK- og nuværende S-regering.

»Når vi taler om, hvordan vi skal skaffe mere arbejdskraft, synes jeg, det mest oplagte er at få dem, der allerede er i Danmark, i arbejde. Her taler jeg ikke mindst om indvandrerkvinder,« udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) eksempelvis i sommer.

Hjarn von Zernichow Borberg anerkender, at beskæftigelsesfrekvensen – altså andelen i den erhvervsaktive alder, som arbejder – er lav for indvandrerkvinder. Ledigheden skyldes ikke kun patriarkalske familiemønstre eller dovenskab, men er ifølge ham også understøttet fra politisk hold.

»Gennem 1990’erne og frem til omkring 2005 blev der udbetalt kontanthjælp og nogle gange det såkaldte forklædetillæg til de primært flygningemænd, hvis ægtefæller var hjemmegående. Der var altså en økonomisk motivation og understøttelse af, at kvinderne ikke kom ud på arbejdsmarkedet. Det virker til at være glemt, når man i dag snakker om, at kvinderne ikke gider at arbejde,« siger han.

Beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere er også generelt lavere end for personer af dansk oprindelse. For førstnævnte gruppe er den henholdsvis ca. 52 procent, mens den for gruppen af danskere er ca. 80 procent.

Så mange er i arbejde

Udviklingen i andelen af 16-64 årige, som har et arbejde. Beskæftigelsesfaldet fra 1980’erne handler ifølge Hjarn von Zernichow Borberg om, at der også kommer flere flygtninge hertil, inkl. familiesammenførte, hvor fokus ikke er på at de skal ud at arbejde. Samtidig er der fra 1987 til 1993 lavkonjunktur i Danmark, hvilket både rammer indvandrere fra indvandringslande og flygtningelande samt personer af dansk oprindelse.

 

Her er det dog ifølge Hjarn von Zernichow Borberg vigtigt at være opmærksom på, at mange indvandrere ikke har gået i skole og taget uddannelse i Danmark, fordi de kom hertil i en høj alder. Der er derfor ikke brug for en lige så høj beskæftigelsesfrekvens for deres vedkommende, før de balancerer økonomisk i forhold til de offentlige finanser sammenlignet med etniske danskere.

65 procent af de 30-64-årige indvandrere skal være i arbejde, for at de ikke giver et samlet minus til de offentlige finanser, viser Rockwool Fondens beregninger. Der mangler altså ’kun’ 13 procentpoint, påpeger Hjarn von Zernichow Borberg – men understreger også, at det er vigtigt, at alle, som kan bidrage, deltager på arbejdsmarkedet.

Det går desuden fremad for de ikkevestlige personer, der har et arbejde. De seneste ti år er andelen, som er topledere og lønmodtagere på højt niveau, eksempelvis steget fra 12 til 16 procent.

I forhold til overførselsindkomster er indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder overrepræsenteret, anerkender Hjarn von Zernichow Borberg. Medtager man pensionister, er der dog ikke nogen forskel, hvilket skyldes ikkevestlige personers unge aldersprofil.

»Uanset hvordan man vender og drejer det, er det også vigtigt at huske, at selv i den arbejdsdygtige alder er otte ud af ti på overførselsindkomst af dansk oprindelse. Jeg vil ikke negligere problemet med ikkevestlige indvandrere, der er på forsørgelse, men det er vigtigt at få dimensioner på,« siger han.

5) De fleste indvandrere og efterkommere føler sig danske

I 2016 konkluderede en medborgerundersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at kun hver femte nydansker føler sig danske, hvilket skabte overskrifter i flere medier. Og her i Information kunne man samme år læse, at mange unge indvandrere slet ikke ønsker at være danske.

Men billedet af, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere vender den danske kultur ryggen, er forkert, understreger Hjarn von Zernichow Borberg.

Medtager man de ikkevestlige personer, der føler sig som danskere med indvandrerbaggrund, stiger andelen til omkring 65 procent indvandrere og ca. 82 procent efterkommere, viser tal fra medborgerundersøgelsen.

Andelen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere, som føler sig danske med eller uden indvandrerbaggrund

 

»Det er jo ikke så mærkeligt, at indvandrerbaggrunden er en del af danskhedsfølelsen, hvis man for nyligt er kommet til Danmark,« siger han.

Endvidere oplyser knap 90 procent af efterkommere og ca. 80 procent af indvandrere med ikkevestlig baggrund, at mindst halvdelen af deres venner er af dansk oprindelse. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

»Det illustrerer meget godt, at personer med ikkevestlig baggrund både føler sig som danske og i omfattende grad er socialt forankret i det danske samfund,« siger Hjarn von Zernichow Borberg.

Kilde til alle grafer medmindre andet er angivet: Bogen ’Integration – her går det godt’ af Hjarn von Zernichow Borberg | Infografik: Rasmus Raun Westh

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Naturligvis.

Den forfejlede integration har jo alle dage blot været en myte, DF skulle holde i live, fordi det er selve partiets 'raison d'etre'.

Hvilket også er grunden til, at DF reelt set ikke ønsker den integration, hvis påståede mangel, de kritiserer. Den dag de ikke længere kan opretholde frygt hos den ene del af befolkningen overfor den anden - er de 'out of business'.

Det var vel begyndelsen til det, vi så ved seneste valg.

/O

Nina Pavlovski, Morten Lind, Leif Høybye, Susanne Kaspersen, Jens Kofoed, Marianne Stockmarr, Søren Fosberg, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen Bahnsen, Mads Berg, Poul Erik Pedersen, Johanna Haas, Anders Reinholdt, John Andersen, Mogens Holme, Frede Jørgensen, Ervin Lazar, Steffen Gliese og Lars N. Jensen anbefalede denne kommentar

Tak til Hjarn von Zernichow Borberg for at belyse proportionerne i integrationsdebatten. Hans bog burde være pligtlæsning for alle, ikke mindst for politikere.

Nina Pavlovski, ingemaje lange, Mads Bech Madsen, Susanne Kaspersen, Marianne Stockmarr, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Caspar Christiansen, Dorte Sørensen, Niels Bent Johansen, Steen Bahnsen, Karsten Aaen, Mads Berg, Johanna Haas, Viggo Okholm, John Andersen, Poul Simonsen, Frede Jørgensen, Steffen Gliese og Lars N. Jensen anbefalede denne kommentar

Hvis man som Helmut Nyborg opfatter indvandrere som dummere og svagere end det oprindelige danskere folk så er det selvfølgeligt opmuntrende læsning.

For den lille minoritet af os danskere der ikke ser de skal hverken hjælpes eller sendes på røven ud af landet så er et omkostningsniveau på 2% af bnp, selv efter korrektion af alder, et uhørt højt tal.

Det er et økonomisk og menneskelig fallit. At tolke de tal anderledes er udtryk for den lille danske selvfede racist. Vi er så meget bedre end alle andre.

Søren Kramer, du lider under massemenneskets fejlagtige forståelse af frihed, der tager udgangspunkt i det enkelte, suveræne individ.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Mads Berg, Johanna Haas, Gert Romme, John Andersen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

@steffen. Og her må læseren så forstå at den forståelse ligger du ikke under for.

Jeg vil foreslå at i stedet for at fjumre rundt i simpel logik, at du forholder dig til det jeg skriver og trods alt prøver at mønstre lidt nysgerrighed i den strukturelle determinisme.

@ Søren Kramer,

For det første troede jeg, at denne Helmut Nyborg for længe siden er gledet ud af enhver argumentation.

Og for det andet vil jeg bede dig oplyse, hvad 2% af det aktuelle danske BNP egentlig er i reelle penge. For mig er det 2% af ca. 2.000 mia DKK, - altså omkring 40 mia DKK og det anser jeg som et ret lille beløb.

I øvrigt er beløbet ikke den reelle omkostning men kun den ene side af sagen. For pengene anvendes jo til forbrug i Danmark, og derfor havner stort set hele beløbet i statskassen igen som moms, afgifter og skatter af den øgede beskæftigelse.

Morten Lind, Marianne Stockmarr, Claus Nielsen, Erik Karlsen, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen, Karsten Aaen, Mads Berg, Poul Erik Pedersen og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

Milliarderne er mange penge men burde blive holdt op mod indtægterne. Hvad med disse menneskers skattekroner, deres bidrag til arbejdsmarkedet og Kongerigets generelle omsætning osv?

DF og deres meget ydre svinehund har i to årtier forpestet stemningen i vores land. Journalister må bevæbne sig med ordenlige statistikker når de giver taletid til løgnagtige politikkere.

Susanne Kaspersen, Marianne Stockmarr, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Niels Bent Johansen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

Kære alle

Hjarn von Zernichow Borberg taler hele tiden om ikke-vestlige indvandrere, og det er da sikkert korrekt, at når man ser på det store billede, så ser det sådan ud ift. alle ikke-vestlige indvandrere her i DK.

Men han glemmer, og I andre glemmer også, at der er forskel på en serber, en ukrainer, og en filippiner, eller thailænder, der alle er i arbejde, og som føler sig som danske og på en palæstinenser, en afghaner, en syrer, en iraker, der ikke er i arbejde, og hvis børn heller ikke er i arbejde, og som måske eller ikke føler sig som danske - og der er også forskel ift. på somaliske analfabeter, som har langt langt sværere ved at få, og beholde, et arbejde her i DK anno 2019....

Henrik Bjerre, Claus Nielsen, jens peter hansen, jens christian jacobsen, Viggo Okholm, Karsten Lundsby, Jakob Knudsen, Jannick Sørensen, Ole jakob Dueholm Bech, Søren Ferling og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Det er helt korrekt, når bl.a. Gert Romme påpeger, at beregninger af indvandringens påvirkning af de offentlige finanser ikke er et relevant mål for indvandringens samlede samfundsøkonomiske betydning. Udgifterne finder vej ind i samfundsøkonomien igen.

Men vi har faktisk nogle tal, vi kan benytte til at illustrere indvandringens samlede samfundsøkonomiske betydning. En nylig udgivet rapport fra Finansministeriet indeholder således, udover en opdatering for omkostninger for den offentlige sektor, et forsøg på at måle indvandringens betydning for den samlede produktion/værditilvækst i Danmark, hvilket svarer nogenlunde til BNP. Rapportens skelner mellem såkaldt vestlige og ikke-vestlige indvandrere.

Rapporten viser interessant nok, at den ikke-vestlige indvandring er en ganske god forretning for den samlede danske økonomi. I hvert peger Finansministeriets beregninger på, at ikke-vestlige indvandring bidrager med 80 til 85 mia. kr. til den danske økonomi (tal for 2018). Og det er da ganske pænt!

Det er synd at sige, at Finansministeriet gør en stor historie ud af denne beregning. I Finansministeriets pressemeddelelse nævnes denne beregning således slet ikke, og mig bekendt har det ikke været rapporteret i pressen.

Ulejliger man sig imidlertid med selv at læse rapporten, når man til sidst i denne (S. 14-5) frem til en ganske klar konklusion: indvandringen generelt set og også den ikke-vestlige indvandring er en ganske god forretning for den danske økonomi.

Finansministeriet, Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016, april 2019, https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/04/udgifterne-til-indva....

Kurt Nielsen, Claus Nielsen, Erik Karlsen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, René Arestrup, Dorte Sørensen, Niels Bent Johansen, Steen Bahnsen og Tom Finkel anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen så en afghaner og en palæstinenser kan hverken arbejde eller føle sig dansk? Tillykke med dagens uden tvivl mest racistiske indlæg.

Til oplysning kan tilføjes at serbere, ukrainere m.fl. sagtens kan være kriminelle og også arbejdsløse. Det kan herningensere og folk der hedder Karsten eller Ditlev til fornavn også. Faktisk er den overvejende majoritet af kriminaliteten i Kongeriget Danmark begået af folk uden palæstinensisk, somalisk eller syrisk baggrund så vi kan sagtens tale om dårligt integrerede danskere også. Eller er det kun folk med muslimsk baggrund der kan være dårligt tilpassede i samfundet?

Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
birgitte andersen

Tom Finkel
04. november, 2019 - 12:45
Du skriver:"Karsten Aaen så en afghaner og en palæstinenser kan hverken arbejde eller føle sig dansk? Tillykke med dagens uden tvivl mest racistiske indlæg.".
Det er sjovt som du læser hans indlæg, jeg læser det fuldstændigt anderledes, nemlig, at jo dårligere uddannet, ikke vestlige indvandrer er, jo svære bliver det for dem at blive integreret.......
Om det skyldes deres religion, læser jeg ingen steder. Men det er uden tvivl nemmere at integrere
indvandrer der ligner danskere i kultur.
Så jeg forstår ikke at du vil trække racisme kortet, pas på det er ved at blive temmelig slidt!

Martin Nielsen, Claus Nielsen, jens christian jacobsen, Karsten Lundsby, Jakob Knudsen, Karsten Aaen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar

Blot en præcisering: BNP er ikke det samme som offentlige udgifter.

I øvrigt befriende at få lidt fakta på bordet. Jeg håber det kan tage gassen af al det disproportionale hysteri, der har præget debatten alt for længe.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Debatten har længe været præget af hysteri på begge sider af holdningsskalaen.

Hysteri fra de der slår alle indvandrere over én kam og de der der mener at danskere generelt er racister og ikke levner indvandrere fra ikke-Vestlige lande en chance for at integrere sig.

Så tak igen for en nuanceret indlæg der nok afspejler et flertal af danskeres mening om emnet.

René Arestrup, Claus Nielsen, Viggo Okholm, Karsten Lundsby og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Endelig en bog der på forbilledlig vis dementerer myten om parallelsamfund og dårlig integration - højst tiltrængt. Den burde indgå som obligatorisk læsning for alle politikere.

Som Olivier Goulin skriver øverst oppe, så danner denne myte om den forfejlede integration hele grundlaget for DF, (samt også Nye Borgerlige og Stram Kurs, der lige var ved at komme i Folketinget)

Disse partier har INGEN grund til at arbejde for en bedre integration, tværtimod.
Og desværre har de trukket Venstre, Konservative, og nu senest Socialdemokratiet med sig ind i hængedyndet, hvor der med fx den såkaldte ghettoplan, integrationsydelsen, tiggerloven, burkaforbuddet, håndtryksreglen, smykkeloven og utallige andre symbollovgivninger, er blevet foretaget dumme og bigotte indgreb, der begrænser og hæmmer frihed og lighed for loven, samt udgrænser de svageste i samfundet.

Senest har Socialdemokratiet villet indføre mere overvågning, og sprængt tredelingen af magten med sin ophøjelse af integrationsministeren til overdommer i sager om fradømmelse af statsborgerskab.
Alt sammen i 'den gode sags tjeneste'.
Altså den sag, hvor vi danskere fratages vores rettigheder med salamimetoden, med den 'dårlige integration' som undskyldning.

Medierne har i det store hele svigtet sin rolle som den fjerde statsmagt, og har alt for ukritisk viderekolporteret statistikker og rapporter, der efterfølgende er blevet sået tvivl om.
Overskrifter strammes til ukendelighed, for at indholdet kan fungere som click-bait.

Tak til Information for at stå fast på grundighed og graverarbejde, og ikke være medløber på de tvivlsomme agendaers dagsorden.
Stadig Den Mindst Ringe :-)

Kurt Nielsen, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Karsten Aaen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Man skal ikke glemme, at udgiften på de 36 milliarder er beregnet ud fra et tværsnit af befolkningen i et givet år. Da andelen af unge under 25 år, som er under uddannelse etc., og derfor udgiftskrævende, i et givet år er langt større blandt ikke-vestlige indvandrere end blandt et samtidigt tværsnit af etnisk danske, hvor langt hovedparten er i den erhvervsaktive alder og derfor bidrager positivt til økonomien, er det helt naturligt, at ikke-vestlige indvandrere i et øjebliksbillede vil se 'dyre' ud. Så vidt jeg har forstået vurderer finansministeriet, at ca. halvdelen af de 36 milliarder skyldes dette forhold. Altså, at mennesker under 25 år, der går i daginstitution, skole, på en erhvervsskole, på gymnasium, på universitetet, koster penge, mens mennesker over 25 år, der går på arbejde og betaler skat, er en indtægt.
Men igen et eksempel på, at finansministeriet lader sig styre politisk og ikke lader al deres viden flyde lige frit ud til offentligheden.

Kurt Nielsen, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Birgitte Andersen. Karsten taler om muslimer der ikke er i arbejde versus andre indvandrere der er i arbejde. Hvorfor taler han ikke om muslimer der er i arbejde versus andre indvandrere der ikke er?

Så kan jeg selvfølgelig tilføje at en muslim i arbejde er et plus for statskassen mens en etnisk dansker i fængsel eller på overførsel er et minus.

Tom Finkel - nej, jeg taler faktisk ikke om det, som du skriver om. Jeg taler om, at Borberg hele tiden taler om ikke-vestlige indvandrere, og åbenbart nægter, eller ikke vil indse, og erkende, at der er forskel på ikke-vestlige indvandrere - folk fra lande som Ukraine, Serbien, Thailand, Indien, Rusland, Kina, Fillippinerne er altså også ikke-vestlige indvandrere. Og det nytter altså ikke, tænker jeg, med mine 17 års erfaring som indvandrerlærer at lade som om at alle ikke-vestlige indvandrere er det samme, og kommer det samme sted fra - det gør de altså langt fra.

jeg forsøger at forholde mig til realiteterne, nemlig at det er langt, langt sværere for en somalisk kvinde, der kun har gået 2-6 år i skole (og det kun hveranden dag!) at få et arbejde her i DK end det er for ung ukrainsk kvinde, eller en ung syrisk kvinde på 20+ eller 25+ , ligesom det er langt, langt sværere for en thailandsk kvinde, der kun har 6 års skolegang fra Thailand at få et arbejde her i DK end det er for en ung afghansk mand på 25+ ...

Jeg savner, at vi nogle gange, ikke altid, men nogle gange, har blik for realiteterne her på den centrum-venstrefløjen i DK, og indrømmer, at ja, der er problemer med kriminalitet blandt visse indvandrere, ja der er problemer med x, y, eller z blandt visse indvandrere her i landet, ikke kun blandt muslimer, men også blandt tamiler mm.

Hovedpointen her er, at vi ikke som højrefløjen gør det anskuer det som en kulturel ting, eller en religiøs ting, som f.eks. at man automatisk er, eller bliver kriminel, fordi man er muslim, eller fordi man kommer fra Mellemøsten, men at vi altid, og til stadighed, insisterer på, at grundene til det er mange, flest økonomiske sikkert, og skal man virkelig gøre noget ved det, denne opgave, så skal man have flere i arbejde og i uddannelse....

det vidste socialdemokraterne nemlig godt i 1950'erne, da bander af især unge vrede mænd hærgede byerne - derfor opfandt de ungdomsgårdene, ungdomsklubberne.....

Henrik Bjerre, Bjørn Pedersen, Erik Fuglsang, Mads Bech Madsen, Kurt Nielsen, Claus Nielsen, jens peter hansen, Erik Karlsen, birgitte andersen, Viggo Okholm, Carsten Hansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
birgitte andersen

Tom Finkel
04. november, 2019 - 19:03
Du skriver:" Karsten taler om muslimer der ikke er i arbejde versus andre indvandrere der er i arbejde. Hvorfor taler han ikke om muslimer der er i arbejde versus andre indvandrere der ikke er?".
Utrolig, som du kan læse, hvad jeg læser og hvad jeg forstår. Og hvordan i alverden skulle jeg dog kunne svare på hvorfor han skriver som han gør?
Hvorfor taler han ikke om muslimer der er i arbejde versus andre indvandrere der ikke er?
Og som jeg læser/tolker dit svar til mig, så tolker jeg det som forud indtaget og meget fordomsfuld.

birgitte andersen

Tom Finkel
04. november, 2019 - 19:03
Jeg prøver lige igen, da en ekstra linie havde sneget sig ind.
Du skriver:" Karsten taler om muslimer der ikke er i arbejde versus andre indvandrere der er i arbejde. Hvorfor taler han ikke om muslimer der er i arbejde versus andre indvandrere der ikke er?".
Utrolig, som du kan læse, hvad jeg læser og hvad jeg forstår. Og hvordan i alverden skulle jeg dog kunne svare på hvorfor han skriver som han gør?
Og som jeg læser/tolker dit svar til mig, så tolker jeg det som forud indtaget og meget fordomsfuld.

Else Marie Arevad

Det er alt sammen meget godt, men jeg hæfte mig ved, at kun 60 % af de ikke-vestlige efterkommere er i beskæftigelse. Her er jo ikke tale om indvandrere, men om børn eller børnebørn af indvandrere, som burde være på niveau med de etniske danskere, da de er født og opvokset i Danmark og har gået i dansk skole sammen med etisk danske børn. Ikke godt nok!

Henrik Bjerre, Erik Fuglsang og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Det gik lidt for stærkt: Jeg hæfter mig ved ... etnisk danske børn

@ Jesper Oersted
Fra Berlingske Tidende: 6. nov. 2019:
-https://www.berlingske.dk/samfund/27-aarig-beboer-i-baldersgade-doemt-fo...

For halvanden uge siden mødte Berlingske Mikkel i Baldersgade på Nørrebro. Han var træt og sur over, at hans lille mørkegrå Toyota var blevet brændt af et par uger før. Ude på gaden stod stadig de forkullede rester af hans bil.

Nu ved Mikkel – der onsdag eftermiddag var mødt op i retssal 16 i Københavns Byret – i det mindste, hvem gerningsmanden er: En 27-årig etnisk dansk mand, der ved et hasteindkaldt retsmøde klokken 14.30 sagde det, som det var: »Ja, det var mig, der brændte de ni biler af.«
Det er fakta...

Kan vi ligefrem gå så vidt som at sige, at integrationen er helt og aldeles vellykket, ja nærmest klinisk renset for mislyde og anden knirkeri, når vi ser på eksempelvis kriminalitets- og beskæftigelssestatistikker blandt indvandrere?

@Erik Fuglsang
06. november, 2019 - 22:43
Man kan måske forsigtigt sige, at det er ihvertfald ikke, er ikke etniske danskere, der er ansvarlige for alle bilbrande på Nørrebro ;)

Birgitte Andersen at du ikke læser religion ind i det Karsten skriver må stå for din egen regning. Racisme-kortet? Racisme er ikke et kort og ved at beskrive det som en del af et kortspil er du præcist med til at påpege nødvendigheden i at råbe op når folk kommer med så åbenlyse racistiske udtalelser som her er tilfældet.

Martin Nielsen

"Uanset om det handler om uddannelse eller udgifter, går det ifølge ham langt bedre med integrationen, end den har ry for"

Ja, kriminaliteten, glemmer vi da bare..Ikke særlig relevant jo... :)