Læsetid: 8 min.

Det haster med pengene til den største jordreform i 200 år

Multifunktionel jordfordeling er det optimale redskab til at sikre landbrugets klimaindsats, skabe mere natur og bedre miljø, udvikle landdistrikterne og hjælpe trængte landmænd. Det må ske frivilligt, hvis modstand skal undgås, og det tager tid. Men der er ikke en krone til formålet i finanslovsforslaget – det frustrerer folkene bag projektet
»Vi har en uomgængelig dagsorden, der indebærer, at vi kommer til at tage omkring 15 procent ud af det danske landbrugsareal. Det skal vi gøre på den rigtige måde,« siger Søren Møller, formand for projektet ’Det åbne land som dobbelt ressource’.

»Vi har en uomgængelig dagsorden, der indebærer, at vi kommer til at tage omkring 15 procent ud af det danske landbrugsareal. Det skal vi gøre på den rigtige måde,« siger Søren Møller, formand for projektet ’Det åbne land som dobbelt ressource’.

Sigrid Nygaard

8. november 2019

»Vi er under voldsomt tidspres,« siger Søren Møller.

Han er formand for samarbejdsprojektet ’Det åbne land som dobbelt ressource’ og sigter til behovet for hurtig omstilling af dansk landbrug for at sikre erhvervets bidrag til det ambitiøse klimamål om 70 procent reduktion af de danske drivhusgasudledninger i 2030.

Sammen med formanden for Landbrug & Fødevarer (L&F) Martin Merrild og præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN) Maria Reumert Gjerding har Søren Møller kritiseret, at regeringen i sit finanslovsforslag ikke har afsat penge til såkaldt jordfordeling, der kan blive det væsentligste enkeltbidrag i landbrugets klimaindsats.

Men i samme åndedrag som han understreger tidspresset, siger Søren Møller:

»Vi må omvendt konstatere, at hvis vi får lavet en proces omkring dette, som skaber gule veste på landet, så nytter det ingenting. Det nytter ikke noget, hvis vi får skabt generel opbakning og lokal modstand. Vi kommer ikke i land med de store udfordringer, hvis ikke vi gør det til et folkeoplysende og fælles projekt.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • erik pedersen
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
Lise Lotte Rahbek, erik pedersen, Thomas Tanghus, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det hører med til sådan en artikel at få de basale tal og fakta på bordet.

Dansk landbrug optager 65% af Danmarks areal.
Der gives hvert år ca 10 milliarder i landbrugsstøtte.
Indtjeningen i erhvervet er ca. 10 milliarder årligt.

Sagt på almindelig dansk. På trods af et større milliard beløb i skattebetalt tilskud tjener landmændene ikke penge. Årsagen er blandt andet at skattekronerne er indlejret i jordpriserne.
I realiteten er der siden 70erne sket en overførsel fra skatteyderne til jordejerne. Det er den væsentligste økonomiske effekt.

Alt der her støttecirkus og projekt lir er unødvendig. Fjern støtten. Den skattefinansierede dyrkning af uproduktive marginaljorde er en skændsel mod alt fornuft. Spar milliarder hver år. Spar co2. Bedre natur og biodiversitet.

Ps. Hørte lige dagens skatteyder finansierede spin fra Seges. Teknologi kan medføre at metanudledningem mindskes. Fint. Men det er altså kun en fjerdedel af klimapåvirkningen fra kød og mælk. Den langt største klima effekt ligger i at udtage arealerne til skov eller anden natur.

Fjern det skatteyderbetalte tilskud til landbruget.

Thomas Tanghus, Torben Arendal, Lars Myrthu-Nielsen, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Jesper Sano Højdal, Palle Yndal-Olsen, Poul Erik Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Niels Makholm, Carsten Wienholtz, Søren Bro og Jens Peter Madsen anbefalede denne kommentar

Spørg enhver landmand hvad de tænker om det her støtte cirkus. Alle som en synes de det er noget gylle. De kan nok godt se støtten også havner i Østeuropa og det presser priserne ned hvor det ikke er til at tjene penge for nogen.

Det er en skændsel mod selve friheden og værdierne i erhvervet.
Dem der hver dag får jord på hænderne ved det er ødelæggende for erhvervet og ødelæggende for den natur alle landmænd sætter pris på.

Udfordringen ligger i at det planøkonomiske helvedes med landbrugsstøtten har skabt nogle organisatoriske monstre som Landbrug og fødevarer, Bæredygtigt landbrug, Seges og en skov af andre systemer der er dybt afhængige af skatteydernes penge. Samtidigt har de stor politisk magt. Selv Seges har let adgang til Venstres top. Den yderligere effekt af det er, at organisationer der skulle stå stærke bliver bange. Friluftsrådet er blevet en ligegyldig organisation og Danmarks Naturfredningsforening leger med på ligegyldige små projekter.

Støtten til erhvervet har ikke blot taget stolthed ud af et erhverv vores land er bygget på, det har korrumperet det offentlige system og stækket andre aktører.

Må vi få Danmark tilbage. Tak.

Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Palle Yndal-Olsen, Poul Erik Pedersen, Torben Bruhn Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Mon ikke også nogle landmænd ville se fordele i at skifte karriere til naturplejer, hvis så staten overtager deres gældsplagede landbrug.

Poul Erik Pedersen

Det er temmelig interessant at konstatere, at landbrugserhvervet hænger muligheden for at foretage en strukturreform af erhvervet op på et temmelig stort statstilskud. Eller rettere sagt: det er de helt almindelige skatteydere der skal betale regningen, når erhvervet skal lægges om. Disse skatteydere er i helt overvejende grad lønmodtagere.
Det ville være fortjenstfuldt hvis landbrugserhvervet begyndte at spørge om ikke der i egne rækker var tilstrækkeligt med kapital til stede, til at finansiere den nødvendige strukturreform. Alternativt kunne man jo gå lidt tilbage i erhvervets historie og se på, hvorledes andre store strukturreformer er blevet finansieret. Den allerførste jordlov der havde sigte på at fremskaffe jord og driftsmidler til jordløse landarbejdere, blev vedtaget i 1880. - Også den gang fattedes riget penge (pga. store udgifter til militærvæsen!), så der blev oprettet to kreditforeninger der kom til at stå for de lån, der var nødvendige for at landarbejderen kunne købe jord og driftsmidler.
Disse to kreditforeningers kapitalgrundlag blev skaffet til veje, ved at staten udstedte statsobligationer. Det beløb der kom ind ved dette salg, fungerede så som garantikapital for kreditforeningernes udlån. Om denne metode lader sig anvende i dag, ved jeg ikke - det må mere velbevandrede økonomer gerne oplyse mig om.
En hovedpointe er dog: at det vil være velgørende, hvis vi kunne begynde at diskutere en alternativ model for landbrugserhvervet der inkluderer en anden måde at tænke erhvervets økonomiske grundlag på. Det er der faktisk historisk belæg for, at vi har gjort tidligere. Dette betød så også at det var nødvendigt at bryde med nogle af de eksisterende rammer, set både fra erhvervets og hele samfundets synspunkt. Det peger på at der kræves politiske beslutninger - dermed også en demokratisk debat om meningen med erhvervet, dets samfundsmæssige opgaver og dets økonomiske betydning.
Som et notabene kan det nævnes: den kreditforening der blev resultatet af loven i 1880 og som fik sit hovedsæde i Aalborg er i dag en del af Nykredit. Hovedsædet fik til huse i en markant bygning, der stadig sætter sit afgørende præg på Banegårdspladsen (senere J. F. Kennedys Plads).
mvh. poul.

> Teknologi kan medføre at metanudledningen mindskes.

Ja, det er glimrende, men teknologi bliver ofte brugt både som sovepude og undskyldning for ikke at gøre noget. Læg mærke til , når politikere siger "Vi er langt fremme med forskellige teknologiske løsninger", "for ellers vil det ramme socialt skævt" og råb så "BULLSHIT!" til det.