Læsetid: 8 min.

Det haster med pengene til den største jordreform i 200 år

Multifunktionel jordfordeling er det optimale redskab til at sikre landbrugets klimaindsats, skabe mere natur og bedre miljø, udvikle landdistrikterne og hjælpe trængte landmænd. Det må ske frivilligt, hvis modstand skal undgås, og det tager tid. Men der er ikke en krone til formålet i finanslovsforslaget – det frustrerer folkene bag projektet
»Vi har en uomgængelig dagsorden, der indebærer, at vi kommer til at tage omkring 15 procent ud af det danske landbrugsareal. Det skal vi gøre på den rigtige måde,« siger Søren Møller, formand for projektet ’Det åbne land som dobbelt ressource’.

»Vi har en uomgængelig dagsorden, der indebærer, at vi kommer til at tage omkring 15 procent ud af det danske landbrugsareal. Det skal vi gøre på den rigtige måde,« siger Søren Møller, formand for projektet ’Det åbne land som dobbelt ressource’.

Sigrid Nygaard

8. november 2019

»Vi er under voldsomt tidspres,« siger Søren Møller.

Han er formand for samarbejdsprojektet ’Det åbne land som dobbelt ressource’ og sigter til behovet for hurtig omstilling af dansk landbrug for at sikre erhvervets bidrag til det ambitiøse klimamål om 70 procent reduktion af de danske drivhusgasudledninger i 2030.

Sammen med formanden for Landbrug & Fødevarer (L&F) Martin Merrild og præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN) Maria Reumert Gjerding har Søren Møller kritiseret, at regeringen i sit finanslovsforslag ikke har afsat penge til såkaldt jordfordeling, der kan blive det væsentligste enkeltbidrag i landbrugets klimaindsats.

Men i samme åndedrag som han understreger tidspresset, siger Søren Møller:

»Vi må omvendt konstatere, at hvis vi får lavet en proces omkring dette, som skaber gule veste på landet, så nytter det ingenting. Det nytter ikke noget, hvis vi får skabt generel opbakning og lokal modstand. Vi kommer ikke i land med de store udfordringer, hvis ikke vi gør det til et folkeoplysende og fælles projekt.«

Sidste efterår afsatte den daværende regering og Folketingets flertal 150 mio. til en såkaldt ’multifunktionel jordfordelingsfond’ som del af hjælpepakken til landbruget efter den ekstreme tørke i sommeren 2018.

Pengene skal primært bruges til statsligt køb og salg af landbrugsarealer for at kunne udtage særligt klimabelastende jorde af produktion og samtidig hjælpe landmænd til mere hensigtsmæssig brug og placering af deres dyrkede arealer.

Opkøbte arealer kan altså både bruges til at skabe ny natur og vådområder og til tilbagesalg til landmænd, som for eksempel gerne vil af med fugtige jorde og nøjes med mindre arealer, der til gengæld er mere produktive eller mere hensigtsmæssigt placeret.

Alle ved, at 150 mio. kr. er alt for lidt, når det handler om at tage omkring 100.000 hektar landbrugsjord ud af produktion, hvilket ifølge Søren Møller kan indebære, at måske 300.000 hektar sammenlagt skal indgå i omfordelingen af arealer.

»For 150 mio. kr. kan du flytte omkring 6.000 hektar – det batter jo som en skrædder i helvede,« siger han.

Hvad der ifølge ham, Martin Merrild og Maria Reumert Gjerding er brug for, er snarere »en milliard i en fart«.

I regeringens finanslovsudspil er der øremærket nul kroner til formålet, ud over de 150 mio. bevilget sidste år. Under forhandlingerne om finansloven har Enhedslisten forlangt mindst 400 mio. afsat til formålet, De Radikale taler for én milliard årligt til jordfordeling, mens SF vil afsætte samlet én milliard til hele klimaområdet.

Ifølge Informations oplysninger ønsker også statsministeren og finansministeren foruden de grønne resortministre at fremme projektet via finansloven. Men man støder angiveligt på modstand fra Finansministeriets fagfolk, der indvender, at der ikke kan findes de fornødne midler uden at komme i konflikt med budgetloven og gøre underskuddet på den strukturelle saldo for stort. Så i givet fald handler det om at bruge af de samme midler, som er tiltænkt velfærden. Det er hverken ønskeligt eller holdbart for regeringen.

Den største jordreform i 200 år

»At realisere en multifunktionel jordfordeling tager tid, og eftersom vi i 2030 skal have reduceret landbrugets udledninger af drivhusgasser markant, er det bare om at komme i gang. Vi respekterer, at der er afsat 150 mio. – det er en start – men vi kritiserer, at man alene fokuserer på at ville betale for selve jordfordelingen,« siger Søren Møller.

Projektet om ’Det åbne land som dobbelt ressource’, som han er formand for, baserer sig på en vision om fra 2022 at udrulle den største jordreform i Danmark siden landboreformerne for 200 år siden.

Initiativet er taget af Realdania og skal udvikle modeller for multifunktionel jordfordeling på nationalt plan. Det har alle relevante aktører som partnere: Bæredygtigt Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, KL, Dansk Skovforening, Landdistrikternes Fællesråd, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Realdania samt DGI, hvor Søren Møller selv har en fortid som formand.

»Jordfordelingen er ikke visionen, det er et redskab. Visionen er at lave nogle landområder, som ud fra seks dagordener fungerer bedre,« forklarer han.

De seks dagsordener, som bør styre forvandlingen af landbrugsjorden og landskabet, er hensynet til klimaet, berigelse af naturarealerne, indsatsen for miljøet – herunder vandmiljø og drikkevand – behovet for rekreation, udvikling af landdistrikterne samt landmændenes driftsøkonomi.

»Kernen i vores forslag er, at vi bliver nødt til at håndtere disse dagsordener i sammenhæng. Det duer ikke, hvis man laver en isoleret lappeløsning for klimaet eller alene ser på, hvad der kan gøre landbruget rentabelt, eller hvad der bør gøres for landskabet. Det duer heller ikke at lave vandmiljøplaner, som ikke indtænker klimaet. Den gode nyhed, er, at der er megen synergi mellem de enkelte indsatser, hvis vi gør det rigtigt,« siger Søren Møller.

Pilotprojekterne

Det er det, projektet skal påvise og udvikle redskaberne til. Foreløbig har man gennemført tre pilotprojekter med sådan multifunktionel jordfordeling:

• I Ringkøbing-Skjern, hvor Naturstyrelsen har købt godt 29 hektar, der skal udlægges som naturområde, samtidig med at den involverede landmand får erstatningsjord tættere på sin ejendom.

• I Skive, hvor godt 78 hektar er blevet omfordelt for at sikre ny skov, nye stier, mere naturbeskyttelse samt bedre lokalisering af jord for en række landmænd.

• I Jammerbugt, hvor 103 hektar er blevet omlagt, så landbrugsdriften er blevet optimeret samtidig med sikring af natur, nye stier og mindre trafik.

Et fjerde projekt er under overskriften ’Fælles forandring’ påbegyndt ved Glenstrup Sø i Mariagerfjord Kommune. En tilknyttet forskergruppe har vurderet potentialerne for at fremme de seks dagsordner i det pågældende område, der domineres af en tunneldal omkring søen med en blanding af fugtigt landskab, intensivt landbrug og sammenlagt 1.000 ejendomme.

Forskerne ser muligheder for at mindske landmændenes transport ved at samle markarealer, der i dag ligger spredt. De ser gevinster for natur og klima ved at omlægge lavtliggende landbrugsjorde til vådområder og græsningsarealer samt genskabe pilekrat m.m. De ser fordele for vandmiljøet ved at gøre dyrkning mindre intensiv i relevante områder. De ser rekreative muligheder ved at sammenkoble stier, der i dag er fragmenterede på grund af de nuværende landbrugsparceller.

Overordnet kan fordelene gøre hele området mere attraktivt at bo i og dermed bidrage til landdistriktets udvikling og lokalsamfundets overlevelse.

Det lokale ejerskab

Ligesom den store nationale jordfordeling forudsætter projektet ved Glenstrup Sø to ting: Samarbejde og penge.

»Vi har en uomgængelig dagsorden, der handler om klima, miljø og biodiversitet og indebærer, at vi kommer til at tage omkring 15 pct. ud af det danske landbrugsareal. Det skal vi gøre på den rigtige måde, herunder så landmanden ikke går konkurs, for det har ingen interesse i,« siger Søren Møller.

»Vi starter med at invitere lodsejerne og lokalsamfundet for at tale om, hvordan man som lokalsamfund kan være med til den nødvendige omstilling. Det er vigtigt at fortælle, at vi har foretaget den slags store samfundsforandringer før, for eksempel med hele andelsbevægelsen, men det er sket på baggrund af, at folk har været involveret i det.«

I projektet ved Glenstrup Sø har man nedsat et Råd for Lokal Forandring med to lokalpolitikere, to lokale erhvervsfolk, tre landmænd samt fem andre lokale borgere med engagement i naturen eller det lokale foreningsliv. Sammen har de haft ansvar for at lave en udviklingsplan for området og har søgt inspiration hertil hos den øvrige lokalbefolkning ved i sommer at drage rundt i området med en rød skurvogn og tale med folk.

Siden er fulgt borgermøder og workshops for lodsejere om jordfordeling.

Frivillighed og tidsnød

– I betoner, at den multifunktionelle jordfordeling skal foregå frivilligt. Men så kan det vel tage meget lang tid at få udtaget de 100.000 hektar?

»Det er meget bedre at tage en dialog ved et spisebord end i en retssal,« svarer Søren Møller.

»Det er meget bedre for begge parter, og det er meget billigere. Vi har ikke behov for at skabe yderligere konflikter i dette samfund.«

»Jeg oplever, at der opstår en meget positiv dialog, når vi taler konkret om det og siger, ’hvad kan vi give til hinanden’. Hvis en landmand skal gøre noget andet med sin jord, end han egentlig havde tænkt, så er det ikke kommunen, der skal sige det til ham. Det er landboforeningen. Vi skal alle i gang med at ændre syn på livet, og hvis det skal ske, skal det være en god ven, der siger det til en, ikke kommunen. I dette tilfælde skal det være en anden landmand.«

»Vores erfaring er, at når folk bliver oplyst, så reagerer de fornuftigt. Og når vi sætter dem til at snakke sammen, så får de lyst til at løse nogle problemstillinger og får større ejerskab til det. Vores erfaring er også, at det tager tid,« siger Søren Møller.

Pengene

Fordi en national jordfordeling på frivillig basis tager tid, er det om at komme i gang. Og derfor er det vigtigt med penge til at starte den storstilede proces med opkøb af landbrugsjorde og hvad deraf følger.

»Hvis staten sætter én milliard af, så vil jeg næsten garantere, at vi nok skal finde yderligere én milliard fra erhvervslivet og én fra fondene, så der bliver tre milliarder at gøre brug af. Staten skal levere, hvad jeg kalder katalytiske midler, der sikrer grundfinansieringen – så kommer de øvrige investorer til denne forandringsproces. Det så vi, da man gennemførte byfornyelsen – nu gælder det landfornyelsen.«

Søren Møller mener, at omkring halvdelen af den første milliard allerede findes i systemet, men er bundet i forskellige mindre puljer til bestemte, snævre formål, der spærrer for helhedstænkningen og det store sammenhængende jordfordelingsprojekt.

»Derfor er der brug for et bredt forlig, hvor politikerne siger: Nu rydder vi op i alle de puljer og penge og lægger dem i noget mere multifunktionelt og dermed mindre administrativt besværligt, så man kan komme i gang. Det er der brug for.«

Både Søren Møller, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening oplever, at mange landmænd er motiverede og klar. Nogle fordi de er ældre og gerne vil afhænde bedriften til staten mod betaling, andre fordi de kan se fordelene i en anden fordeling og anvendelse af egne arealer. Derfor er frustrationen over den manglende betalingsvilje hos regeringen til at tage og føle på.

»Landmændene derude er så klar til det her,« siger Maria Reumert Gjerding, DN’s præsident.

Hun har sammen med L&F’s Martin Merrild været til masser af møder på landet om dette.

»Landmænd henvender sig og siger: ’Kan vi dog ikke komme i gang? Jeg har denne dårlige jord, som jeg har dyrket i så og så mange år, og det giver virkelig ingen mening. Det giver meget mere mening at give den tilbage til naturen’. Så der er et momentum i landbruget nu, og mange landmænd føler en stolthed ved at kunne bidrage til denne proces. Derfor har de har meget svært ved at forstå den politiske træghed,« siger Maria Reumert Gjerding.

En halvering af landbrugsarealet i Danmark vil frigive et areal svarende til ca. 1,3 mio. hektar. Hvis dette omdannes til skov, vil disse arealer kunne optage en anselig mængde CO2 fra atmosfæren og i stedet binde den i træerne, skriver dagens kronikør.
Læs også
I en rundspørge blandt spidskandidaterne til Europa-Parlamentet afviser Socialdemokratiet og De Konservative som de eneste at arbejde for, at 50 procent af den passive arealstøtte omlægges til støtte til klimavenligt landbrug. Begge partier forsikrer, at deres grønne ambitioner er intakte
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • erik pedersen
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
Lise Lotte Rahbek, erik pedersen, Thomas Tanghus, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det hører med til sådan en artikel at få de basale tal og fakta på bordet.

Dansk landbrug optager 65% af Danmarks areal.
Der gives hvert år ca 10 milliarder i landbrugsstøtte.
Indtjeningen i erhvervet er ca. 10 milliarder årligt.

Sagt på almindelig dansk. På trods af et større milliard beløb i skattebetalt tilskud tjener landmændene ikke penge. Årsagen er blandt andet at skattekronerne er indlejret i jordpriserne.
I realiteten er der siden 70erne sket en overførsel fra skatteyderne til jordejerne. Det er den væsentligste økonomiske effekt.

Alt der her støttecirkus og projekt lir er unødvendig. Fjern støtten. Den skattefinansierede dyrkning af uproduktive marginaljorde er en skændsel mod alt fornuft. Spar milliarder hver år. Spar co2. Bedre natur og biodiversitet.

Ps. Hørte lige dagens skatteyder finansierede spin fra Seges. Teknologi kan medføre at metanudledningem mindskes. Fint. Men det er altså kun en fjerdedel af klimapåvirkningen fra kød og mælk. Den langt største klima effekt ligger i at udtage arealerne til skov eller anden natur.

Fjern det skatteyderbetalte tilskud til landbruget.

Morten Lind, Thomas Tanghus, Torben Arendal, Lars Myrthu-Nielsen, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Jesper Sano Højdal, Palle Yndal-Olsen, Poul Erik Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Niels Makholm, Carsten Wienholtz, Søren Bro og Jens Peter Madsen anbefalede denne kommentar

Spørg enhver landmand hvad de tænker om det her støtte cirkus. Alle som en synes de det er noget gylle. De kan nok godt se støtten også havner i Østeuropa og det presser priserne ned hvor det ikke er til at tjene penge for nogen.

Det er en skændsel mod selve friheden og værdierne i erhvervet.
Dem der hver dag får jord på hænderne ved det er ødelæggende for erhvervet og ødelæggende for den natur alle landmænd sætter pris på.

Udfordringen ligger i at det planøkonomiske helvedes med landbrugsstøtten har skabt nogle organisatoriske monstre som Landbrug og fødevarer, Bæredygtigt landbrug, Seges og en skov af andre systemer der er dybt afhængige af skatteydernes penge. Samtidigt har de stor politisk magt. Selv Seges har let adgang til Venstres top. Den yderligere effekt af det er, at organisationer der skulle stå stærke bliver bange. Friluftsrådet er blevet en ligegyldig organisation og Danmarks Naturfredningsforening leger med på ligegyldige små projekter.

Støtten til erhvervet har ikke blot taget stolthed ud af et erhverv vores land er bygget på, det har korrumperet det offentlige system og stækket andre aktører.

Må vi få Danmark tilbage. Tak.

Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Palle Yndal-Olsen, Poul Erik Pedersen, Torben Bruhn Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Mon ikke også nogle landmænd ville se fordele i at skifte karriere til naturplejer, hvis så staten overtager deres gældsplagede landbrug.

Morten Lind, Michael Friis og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Det er temmelig interessant at konstatere, at landbrugserhvervet hænger muligheden for at foretage en strukturreform af erhvervet op på et temmelig stort statstilskud. Eller rettere sagt: det er de helt almindelige skatteydere der skal betale regningen, når erhvervet skal lægges om. Disse skatteydere er i helt overvejende grad lønmodtagere.
Det ville være fortjenstfuldt hvis landbrugserhvervet begyndte at spørge om ikke der i egne rækker var tilstrækkeligt med kapital til stede, til at finansiere den nødvendige strukturreform. Alternativt kunne man jo gå lidt tilbage i erhvervets historie og se på, hvorledes andre store strukturreformer er blevet finansieret. Den allerførste jordlov der havde sigte på at fremskaffe jord og driftsmidler til jordløse landarbejdere, blev vedtaget i 1880. - Også den gang fattedes riget penge (pga. store udgifter til militærvæsen!), så der blev oprettet to kreditforeninger der kom til at stå for de lån, der var nødvendige for at landarbejderen kunne købe jord og driftsmidler.
Disse to kreditforeningers kapitalgrundlag blev skaffet til veje, ved at staten udstedte statsobligationer. Det beløb der kom ind ved dette salg, fungerede så som garantikapital for kreditforeningernes udlån. Om denne metode lader sig anvende i dag, ved jeg ikke - det må mere velbevandrede økonomer gerne oplyse mig om.
En hovedpointe er dog: at det vil være velgørende, hvis vi kunne begynde at diskutere en alternativ model for landbrugserhvervet der inkluderer en anden måde at tænke erhvervets økonomiske grundlag på. Det er der faktisk historisk belæg for, at vi har gjort tidligere. Dette betød så også at det var nødvendigt at bryde med nogle af de eksisterende rammer, set både fra erhvervets og hele samfundets synspunkt. Det peger på at der kræves politiske beslutninger - dermed også en demokratisk debat om meningen med erhvervet, dets samfundsmæssige opgaver og dets økonomiske betydning.
Som et notabene kan det nævnes: den kreditforening der blev resultatet af loven i 1880 og som fik sit hovedsæde i Aalborg er i dag en del af Nykredit. Hovedsædet fik til huse i en markant bygning, der stadig sætter sit afgørende præg på Banegårdspladsen (senere J. F. Kennedys Plads).
mvh. poul.

Morten Lind, Flemming Berger og Søren Kramer anbefalede denne kommentar

> Teknologi kan medføre at metanudledningen mindskes.

Ja, det er glimrende, men teknologi bliver ofte brugt både som sovepude og undskyldning for ikke at gøre noget. Læg mærke til , når politikere siger "Vi er langt fremme med forskellige teknologiske løsninger", "for ellers vil det ramme socialt skævt" og råb så "BULLSHIT!" til det.