»Hvordan opretter man en fond?«: Britta Nielsen har gemt penge af vejen, mener anklagere

Indtil videre har vi kun hørt tre ord komme ud af Britta Nielsens mund:

»Ja«, »Godmorgen« og »Britta«. Tirsdag blev ingen undtagelse, da det fjerde retsmøde i sagen mod hende udspillede sig ved Københavns Byret.

Britta Nielsens advokat, Nima Nabipour, sagde fra morgenstunden, at hun først vil udtale sig, når Nabipour føler sig overbevist om, at Anklagemyndigheden har sendt ham alle dokumenter i sagen. Noget, han har sat spørgsmålstegn ved.

Derfor forsøgte han at få retsmødet udskudt til næste uge. Det afviste dommer Vivi Sønderskov Møller imidlertid. Hun afviste også hans krav om, at retten allerede nu skal træffe beslutning om, hvorvidt Britta Nielsen kan dømmes efter en særlig paragraf, som kan forhøje strafferammen fra otte til 12 år. Det spørgsmål vil først blive behandlet senere.

»Er der andet, vi kan bruge tiden på i dag,« spurgte dommeren, da det stod klart, at Britta Nielsen heller ikke denne gang havde tænkt sig at tale.

Og det var der. De to anklagere havde nemlig taget en stak dokumenter med, som skulle vise, præcis hvordan Britta Nielsen angiveligt har franarret Socialstyrelsen 117 millioner kroner, og ikke mindst hvor pengene er blevet af.

»Det bliver nok ret tungt for alle at høre på,« sagde specialanklager Kia Reumert med et smil.

Tungt blev det. Men det blev også et unikt indblik i, hvordan Britta Nielsen tilsyneladende har opereret gennem årene, og hvordan hun til sidst har mærket jorden brænde under sine fødder.

Mere risikabelt

I årene 1997-2013 har Britta Nielsen ifølge Anklagemyndigheden overført 87 millioner kroner fra Socialstyrelsen til sig selv. Hun har gennem sit arbejde oprettet fiktive projekter i styrelsens tilskudssystem, tildelt dem sine egne kontonumre og derefter oprettet tilskud til dem, som er blevet udbetalt i rater. Såre simpelt.

Men med årene er kontrollen med udbetalingerne i styrelsen blevet skærpet. Derfor ser det ud til, at Britta Nielsen har ændret fremgangsmåde.

I 2013 holdt hun op med at oprette fiktive projekter. Efterfølgende aftog svindlen fra Socialstyrelsen markant, og hun begav sig i stedet ud i andre, mindre lukrative og mere risikable, metoder.

Nogle gange var det lige ved at gå galt.

Cystisk fibrose

I 2017 opdagede Fåborg-Midtfyn Kommune, at der manglede 288.550 kroner i et tilskud på 2,5 mio. kroner, de havde fået bevilget. Kommunen skrev en mail til Socialstyrelsen. Men her svarede en af Britta Nielsens kolleger, at hele beløbet skam var blevet udbetalt. Det fremgik nemlig af styrelsens interne it-system.

Men medarbejderen i kommunen holdt fast. Pengene manglede. Sandheden var, at de 288.550 kroner året forinden var blevet overført til Britta Nielsens konto. Hun havde løbet en risiko, og nu var det ved at gå galt. Det lykkedes hende dog at lave en »feberredning«, som anklager Kia Reumert formulerede det i retten.

Hun fik nemlig overtaget sagen fra sin kollega og svarede kommunen, at pengene var på vej. Hullet lukkede hun ved at overføre nogle overskydende midler fra Jammerbugt Kommune, som borgerne i Jammerbugt dermed ikke fik glæde af.

I en anden sag lykkedes det hende at overføre cirka 117.000 kroner til sig selv fra et projekt, som skulle være gået til Cystisk Fibrose Foreningen.

Foreningen skrev i august 2017 til Britta Nielsen, at de måtte aflyse deres årlige familiekursus, som de ellers havde fået penge til. De ansøgte derfor om at overføre pengene til næste år. Men det kunne desværre ikke lade sig gøre, svarede Britta Nielsen.

Efterfølgende sendte hun en mail til en adresse, der til forveksling lignede foreningens, men som i virkeligheden var falsk. I mailen skrev hun, at styrelsen efter aftale ville overføre 36.000 kroner til foreningens nye konto. Herefter angav hun et kontonummer.

En halv time senere videresendte hun mailen til en af sine kolleger og bad hende om at overføre pengene. Dermed fik hun det altså til at se ud, som om kollegaen bare skulle følge op på en aftale, Britta Nielsen havde lavet med foreningen om at overføre penge til deres »nye konto«. Men i virkeligheden tilhørte kontoen hende selv.

Mangler fem millioner

Kun et år senere var Britta Nielsen på flugt. En intern undersøgelse i Socialstyrelsen åndede hende i nakken, og i september 2018 fløj hun til Sydafrika.

Tirsdag fremlagde Anklagemyndigheder nogle af de søgninger, hun har foretaget på sin telefon under flugten. På en blanding af dansk og engelsk har hun blandt andet søgt på:

»Hvordan opretter man en fond i Sydafrika.«

»Hvordan opbevarer man sine smykker sikkert i Sandton City.«

»Hvor mange penge må man have med ind i Sydafrika.«

Det tyder ifølge senioranklager Lisbeth Jørgensen på, »at der formentlig har været nogle midler til stede, som ikke er leveret tilbage til statskassen«.

Da Britta Nielsen blev anholdt i Sydafrika, var hun i besiddelse af et beløb svarende til 320.000 danske kroner. Ifølge Anklagemyndigheden er der 5,2 millioner kroner fra svindlen, som de ikke kan redegøre for.

Om der er gemt penge af vejen, ved hun formentlig kun selv.

Om vi nogensinde kommer til at høre Britta Nielsens egen forklaring i sagen vil vise sig. Næste retsmøde finder sted mandag.