Læsetid: 7 min.

»Ideen om, at vi har en universel velfærdsstat er helt absurd, når det handler om arbejdsløse«

Debatten om akademikere, der ikke vil arbejde i Netto, er blot det seneste eksempel på den ’adfærdsmani’, Danmark lider af, og som helt har ændret synet på arbejdsløse, mener arbejdsmarkedsforsker Magnus Paulsen Hansen fra Roskilde Universitet, der netop har udgivet en ny bog om moral og adfærd i samfundets forhold til ledige borgere
»Vi skal fjerne muligheden for, at vi kan true borgerne med alt muligt. Det vil skabe en anden relation til de arbejdsløse, hvor man er nødt til at lytte til borgeren,« mener velfærdsforsker Magnus Paulsen Hansen.

»Vi skal fjerne muligheden for, at vi kan true borgerne med alt muligt. Det vil skabe en anden relation til de arbejdsløse, hvor man er nødt til at lytte til borgeren,« mener velfærdsforsker Magnus Paulsen Hansen.

Sigrid Nygaard

27. november 2019

»I 1990’erne blev Danmark set som et land, der ikke ville acceptere tvang over for arbejdsløse på grund af den universelle velfærdsstat, som jo skulle myndiggøre borgerne. Det har vi brudt så radikalt med, at man ikke længere kan tale om, at Danmark er en universel velfærdsstat,« siger Magnus Paulsen Hansen.

Vi sidder på en bar i Bruxelles og drikker en stærk belgisk øl. Han er i byen for at forelæse på et lokalt universitet om sin nye bog The Moral Economy of Activation. Til daglig er han lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor han forsker i arbejdsløshed, velfærd og arbejdsmarkedspolitik.

»I dag må man tvinge arbejdsløse for den arbejdsløses egen skyld. Det er faktisk samfundets pligt, for man kan ikke være en værdig borger, hvis man ikke er i arbejde. Målet helliger midlet,« siger han.

De seneste uger har vi igen-igen diskuteret de arbejdsløse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Kim Folke Knudsen
  • ingemaje lange
  • Anders Vang Nielsen
  • David Breuer
  • Ib Christensen
  • Katrine Damm
  • Søren Veje
  • Kristian Nielsen
  • Lars Løfgren
  • Frede Jørgensen
  • Steen K Petersen
  • Alvin Jensen
  • Poul Erik Riis
  • Karsten Nielsen
  • Anne Svendsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ole Frank
  • Steffen Gliese
  • lars søgaard-jensen
  • Dorte Sørensen
  • Tommy Clausen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Claus Kristoffersen
  • Cristina Nielsen
  • Jane Jensen
  • Lillian Larsen
  • Marie Mollerup
  • Anders Reinholdt
  • Marianne Stockmarr
Morten Lind, Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Anders Vang Nielsen, David Breuer, Ib Christensen, Katrine Damm, Søren Veje, Kristian Nielsen, Lars Løfgren, Frede Jørgensen, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Poul Erik Riis, Karsten Nielsen, Anne Svendsen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen, Dorte Sørensen, Tommy Clausen, Hans Ditlev Nissen, Claus Kristoffersen, Cristina Nielsen, Jane Jensen, Lillian Larsen, Marie Mollerup, Anders Reinholdt og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

I 30'erne skulle man stå i kø for at hente sin understøttelse. Så kunne alle andre i det mindste se et kollektivt problem og man havde nogen at være sammen med.

Morten Lind, Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Michael Friis, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen, Marianne Stockmarr, lars søgaard-jensen, Gert Romme, Jakob Silberbrandt, Christel Gruner-Olesen, Tommy Clausen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Det handler jo ikke om, at man som arbejdsløs får det bedre af at arbejde. Det handler om, at det bør være enhvers pligt at forsøge at forsørge sig selv. Fordi ellers skal nogle andre.

Det er også det, der kan vække harme. At en nyuddannet arbejdsløs akademiker hellere vil forsørges af andre end at påtage sig noget, der ikke giver læring. Det kommer i bedste fald til at virke meget snobbet, og i værste fald som grænsende til let omgang med andres penge.

Hvis den arbejdsløse akademiker skulle hente sine penge hos naboen istedet for at modtage dem automatisk via en elektronisk overførsel fra den store anonyme fælleskasse, så fik piben sikkert hurtigt en anden lyd.

Erik Fuglsang, Michael Friis, Peter Ravn-Olesen, Krister Meyersahm og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Henrik Brøndum - mon ikke sådanne køer i dag vil være utryg skabende og de vil ende i fængsel - det vil være en meget dyr og dum løsning.

I 1980 var der mange ledige akademikere, da der var mange fra de lavere samfundslag der havde fået muligheden for at tage en længere uddannelse. Så "markedet" var blev mættet og erhvervslivet var ret konservativ med at bruge disse menneskers viden.
I 1970-1980 var det mere reglen end undtagelsen med de såkaldte mønsterbrydere.

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Rikke Nielsen, lønarbejdet er kommet til at fylde alt for meget - fordi det er det eneste, fantasiløse socialdemokrater kan finde på for at udligne muligheden for at yde i samfundet.
Da jeg voksede op, behøvede en familie gennemgående en indtægt, det var en enorm velstandsfremgang, man oplevede, og havde man ikke lavet en kønnet opdeling mellem mænd og kvinder, men delt arbejdet ligeligt, havde det været en udelt fordel for familierne. I stedet blev det kimen til kønskamp, at kvinderne selvfølgelig ikke ville være afhængige af deres mænd; men spørgsmålet er, om det var sjovere at svinge kosten på kontorerne om natten eller samle dimser ved samlebåndet, når det kommer til stykket.
Hvis folk skal arbejde, må der være nogle krav til arbejdets art: det må ikke være samfundsskadeligt, overflødigt, fysisk eller psykisk nedbrydende, og det skal være i overensstemmelse med de færdigheder, den arbejdende tilbyder arbejdsmarkedet.
Det er ikke lønmodtageren, der profiterer af det økonomiske system, vi har, derfor må der være tale om en lang række garantier, hvis høn skal stille sig til rådighed for private arbejdsgiveres begær, eller offentlige myndigheders trang til dominans.

Lisbeth Larsen, June Beltoft, Allan Stampe Kristiansen, ingemaje lange, Randi Christiansen, Christa If Jensen, Estermarie Mandelquist, kjeld jensen, Lillian Larsen, Kim Houmøller, Hanne Utoft, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Jens Kofoed, Michael Friis, Torben Bruhn Andersen, Søren Andersen, Lars Løfgren, Chris Ru Brix, Tue Romanow, Niels Bønding, Anders Olesen, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Ib Christensen, Anders Lund, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen, Carsten Munk, Ete Forchhammer , Bent Gregersen, Dennis Tomsen, Dorte Sørensen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar

- Sjovt nok så taler politikerne altid, som om 80erne og de første 3 år af 90erne ikke fandtes! Når man så nævner dem for dem, lyder de, som det er helt urealistisk, at man rent faktisk kunne tage hensyn til borgernes faglighed, ret til at bestemme over deres eget liv - men også driftighed, som den kommer til syne i dette interview med ordene om Gnags' spillen musik på dagpenge. Dagpenge var nemlig én ting, konservative århusianske rådkvinder, der pralede af den kreativitet og kunstneriske udfoldelse, der kunne foregå på kontanthjælp en anden.
Ingen kan i hvert fald påstå, at Gnags ikke på mange måder har betalt alt, hvad de nogensinde har modtaget fra det danske samfund tilbage med renter!
Der er en angst for, at tingene ikke vil blive gjort, hvis folk har et valg; men alt tyder på, at det modsatte er tilfældet: at folk udfører opgaverne, når de er der. Det var jo ikke folks skyld, at økonomien gik langsomt i 80erne og 90erne, hvor ingen efterspurgte den statistiske forekomst af 20% ungdomsarbejdsløse. For det er jo værd at huske på: ligesom det ikke er de samme beboere i socialt belastede områder, der bliver boende og er socialt belastede, er det heller ikke de samme, der er arbejdsløse.

Morten Lind, Lisbeth Larsen, June Beltoft, Allan Stampe Kristiansen, ingemaje lange, Randi Christiansen, Ann Thomsen, Christa If Jensen, Estermarie Mandelquist, kjeld jensen, Hanne Utoft, Carsten Svendsen, Jens Kofoed, Katrine Damm, Jane Jensen, Torben Bruhn Andersen, Lars Løfgren, Chris Ru Brix, Frede Jørgensen, Niels Bønding, Anders Olesen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Ib Christensen, Susanne Kaspersen, Hannah Werk, Ebbe Overbye, Elisabeth Andersen, Carsten Munk, Dennis Tomsen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det virker selvfølgelig ikke at true og straffe folk, det har vi vidst længe.

Det virker i stedet dehumaniserende og demotiverende; problemerne og sygdommene forværres, og stigmatiseringen øger risikoen for at pådrage sig permanente psykiske skader.
Vi har fået almissesamfundet ind ad bagdøren, og idag sidder hattedamerne på Jobcentret.

Udover det, er det vist ovenikøbet begyndt at gå op for politikerne, at hele flexicurity-modellen er ved at kollapse pågrund af udhulingen af de offentlige ydelser, specielt dagpengene.

Flere og flere forsikrer sig mod arbejdsløshed ved at tilkøbe lønforsikringer. Og nu er den gule 'fagforening' ASE kommet op med et produkt, hvor man slet ikke behøver være i A-kasse, rettet mod de der tjener mest, og har lavest risiko for ledighed.

Vi har i sandhed fået A og B-hold.

Jette Randrup, Anne Svendsen, Morten Lind, June Beltoft, Allan Stampe Kristiansen, ingemaje lange, René Arestrup, Ann Thomsen, Christa If Jensen, Estermarie Mandelquist, kjeld jensen, Lillian Larsen, Hanne Utoft, Carsten Svendsen, Katrine Damm, Jane Jensen, Per Langholz, Søren Andersen, Lars Løfgren, Tue Romanow, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Ib Christensen, Anders Lund, Steen K Petersen, Martin Sørensen, Elisabeth Andersen, Ebbe Overbye, jens rasmussen, Bent Gregersen, Dennis Tomsen, Niels Makholm, Dorte Sørensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Vi skal fjerne muligheden for, at vi kan true borgerne med alt muligt. Det vil skabe en anden relation til den arbejdsløse, hvor man er nødt til at lytte til borgeren."
Velfærdsforsker Magnus Paulsen Hansen.

Det bedste citat længe læst !!

Jette Randrup, Lisbeth Larsen, June Beltoft, Karsten Aaen, ingemaje lange, Christa If Jensen, Estermarie Mandelquist, kjeld jensen, Lillian Larsen, Kim Houmøller, Carsten Svendsen, Katrine Damm, Søren Andersen, Lars Løfgren, Nina Pavlovski, Tue Romanow, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Anders Lund, Steen K Petersen, Martin Sørensen, Elisabeth Andersen, Ebbe Overbye, Ete Forchhammer , Palle Raabjerg, Ib Christensen, Kenneth Jacobsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

"I 1990’erne blev Danmark set som et land, der ikke ville acceptere tvang over for arbejdsløse på grund af ..." Så vidt jeg husker skal vi helt tilbage til før 1992.
På det tidspunkt havde guldalderen for de arbejdsløse strakt sig over to årtier fra omkring 1972 til 1992 - sammenfaldende med min ungdom og guderne skal vide at jeg nød hver en time, først på studenerkursus, så på studiet og sidensom som arbejdsløs - lad os bare sige kunstinteresseret. Så tak for det.

Når det gælder i dag, er det helt forståeligt at såkaldte almindelige mennesker gerne ser at ledige akademikerne også stiller op også til jobs som ikke nødvendigvis er hvad kandidaterne selv havde drømt om - i hvert fald så længe de ikke bliver kastet ud i jobs som deres ofte spinkle kroppe ikke kan klare. Som et af fagbevægelsens slogans siger: "Det skal ikke gøre ondt at gå på arbejdet."

Jan Weber Fritsbøger

Rikke Nielsen: du harmes over akademikeren som hellere vil overlade et job hos netto til en anden ledig, som ikke ville kunne få et job som kræver uddannelse og selv vente på et job hvor en uddannelse kræves,
og dit argument er så at man indtil da forsørges af andre ( fællesskabet via skatten / a-kassen ),

men også andre grupper forsørges jo af andre end dem selv, her tænker jeg på virksomhedsejere, hele finansbranchen, og aktionærer som har nok aktier til at leve dyrt og flot af "afkastet" ,
for virksomhedsejeren forsørges jo af "sine" ansatte, og aktionæren forsørges af de ansatte i de virksomheder som han har aktier i,
husk penge yngler ikke så hvis din formue skal vokse, skal du købe andre menneskers arbejde for en lavere pris end det er værd, kun sådan kan en virksomhed skabe overskud til ejer / aktionærer,

lønmodtagerne skal altså først forsørge deres arbejdsgivere og derefter via skatten de ledige, men jeg er som lønmodtager ikke ked af at forsørge de ledige, af den simple grund at det jo kan være mig i morgen, jeg ville til gengæld ønske jeg ikke også skulle forsørge ejerne og betale al deres luksus og blær.
i din harme som har rod i borgerlig propaganda glemmer du også det faktum at der IKKE er jobs nok til alle, nogen vil skulle være ledige.

Morten Lind, Marina Kasimova, June Beltoft, Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, ingemaje lange, Christa If Jensen, Estermarie Mandelquist, Egon Stich, kjeld jensen, Hanne Ribens, Lillian Larsen, Ete Forchhammer , Kim Houmøller, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Katrine Damm, Jane Jensen, Torben Bruhn Andersen, Karsten Nielsen, Per Langholz, Søren Andersen, Lars Løfgren, Chris Ru Brix, Steffen Gliese, Hannah Werk, Steen K Petersen, Anders Olesen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Anders Lund, Elisabeth Andersen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvorfor skal de arbejdsløse, handicappede og syge holde for som prügelknaber (sammen med etniske minoriteter), når skattesvindlere får staten til at betale deres 'omkostninger' og bøder, når vi danskere efterhånden skylder 115 milliarder i ubetalt gæld til det offentlige, når vi synes sort arbejde og løndumping er helt fint, bare det er os selv som inkasserer profitten, når vi synes det er i orden at der i Danmark bor mennesker, som ikke har råd til maden og medicinen, når politikerne vedtager en såkaldt ghettopakke, hvis resultat er at 11.000 beboere smides ud af deres boliger, og jeg kunne blive ved, men det gider jeg ikke, for de fleste er alligevel ligeglade.. Suk.

Men alligevel. Læs dette link om børnefattigdom.

https://www.altinget.dk/social/artikel/socialraadgivere-boernefattigdom-...

Lisbeth Larsen, Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Ann Thomsen, Christa If Jensen, Estermarie Mandelquist, kjeld jensen, Hanne Ribens, Lillian Larsen, Ete Forchhammer , Kim Houmøller, Katrine Damm, Jane Jensen, Torben Bruhn Andersen, Søren Andersen, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Dorte Sørensen, Elisabeth Andersen, Ebbe Overbye og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

V-s - og øvrige liberale - debattører har tilsyneladende stadig svært ved at anamme Danmarkshistorien fra 1890 til 1920, og også fra 1980 til 2000.

Septemberforliget 1899 indebar, at arbejdsgiverne forpligtedes til at anerkende arbejdernes organisationer.

Det var først og fremmest *det omgivende samfunds pres* - dvs. kongehusets og den endnu ikke parlamentariske regerings - der I september 1899 tvang arbejdere og arbejdsgivere til at indgå på denne ordning.

Arbejdernes kollektive rettigheder er altså indført før parlamentarismen og den almene stemmeret.

Parlamentarismen kom først 1901, og fuld almen stemmeret for alle arbejdere I 1915.

Lønnen forhandles kollektivt, dvs. af arbejderes og arbejdsgiveres organisationer – og ikke individuelt - arbejder for arbejder – sådan som liberalisterne hele tides søger at dreje det hen til.

Dette indebærer så også, at Hovedaftalens principper bliver retningsgivende for eventuelle andre arbejdere og arbejdsgiver, ved at den dækker det største antal.

Omfanget af understøttelsesretten er stadig et stridsspørgsmål.

V gentager sine propagandistiske udsagn fra 1920erne og 1930erne, om arbejdsløses manglende arbejdsvilje, uden at kunne bevise et.

Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Christa If Jensen, Estermarie Mandelquist, Egon Stich, kjeld jensen, Carsten Svendsen, Elisabeth Andersen, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Lars Løfgren, Carsten Munk, Chris Ru Brix, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

"Hvis den arbejdsløse akademiker skulle hente sine penge hos naboen istedet for at modtage dem automatisk via en elektronisk overførsel fra den store anonyme fælleskasse, så fik piben sikkert hurtigt en anden lyd."

Prøv at forestille sig denne alternative form for velfærdsmoralisme på andre velfærdsområder. Altså at man skulle hente pengene hos sin nabo, hver gang man skal til læge eller på sygehuset. Eller når man skal sende sine børn i skole, sine forældre på plejehjem osv.?

Det ville ikke kunne tages alvorligt. Men vi har vænnet os til, at man bare automatisk kan bashe arbejdsløse som dovne.

Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, René Arestrup, Lillian Larsen, Steen K Petersen, kjeld jensen, Carsten Svendsen, Elisabeth Andersen, Katrine Damm, Jane Jensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Søren Andersen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Retten til selvforsørgelse er en frihedsrettighed og garanteret i Grundlovens § 75. Her er også (stk. 2) vilkårene for modtagelse af offentlig hjælp nedfældet og man kan enkelt sige; at man skal "underkaste" sig de vilkår som folketinget har bestemt skal gælde for at modtage støtte.

Steen K Petersen

Underkaste=opgive al modstand og alt modspil, se bort fra egne behov og ønsker og helt indrette sig efter en andens ønsker.

Allan Stampe Kristiansen, Lillian Larsen, Christa If Jensen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard, der er regulering af det offentlige, og der er sikring af det private liv. Det er to meget forskellige ting, men de blandes sammen, fordi bureaukrater altid ønsker at underlægge det private liv offentlig regulering.

Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Lillian Larsen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Der er lige så stille kommet en konsensus om, at udskille arbejdsmarkedsområdet fra velfærdsstaten. Lars Løkke har sådant set formuleret det direkte. I mange taler og debatter, til og med valgkampen, har han fremført, at reformerne på arbejdsmarkedet har givet flere penge til velfærd. Med andre ord var det åbenbart implicit, at pensioner, dagpenge og kontanthjælp ikke hører under begrebet velfærd, selvom dette ellers tidligere var en selvfølge. Og ingen andre politikere gik i rette med denne fortolkning!

Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, ingemaje lange, Lillian Larsen, kjeld jensen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

"§75 : i sin essens :
Stk 1 : ...arbejdsduelig borger...tilstræbe....mulighed for arbejde....
Stk 2 : ...Ikke selv kan..... er berettiget til hjælp ..... "dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven påbyder""

Ja, men det giver da også god mening. Så længe du kan selv, må du selv, for ellers skal andre gøre det for dig. Altså slide og slæbe på arbejdsmarkedet for, at du kan slippe for at arbejde i Netto.

Så spørgsmålet er jo, hvem der underkaster sig hvem....

Annette Hjort Knudsen

”tilhængere af borgerløn i dag, glemmer ofte at mange arbejdsløse har seriøse problemer, der ikke kan løses bare med penge”

Det er der muligvis nogen der glemmer – men der er langt imellem. I Alternativet har en arbejdsgruppe arbejdet med spørgsmålet om borgerløn gennem nogen tid. Det er der bl.a. kommet følgende debatoplæg ud af:

https://basisindkomst.dk/wp-content/uploads/2018/11/borgerl%C3%B8n_p%C3%...

Som det fremgår af arbejdsgruppens rapport, er det bestemt ikke overset, at arbejdsløse kan have andre problemer end forsørgelsen. Men det skal vel ikke forhindre os i at løse det problem, de faktisk har med forsørgelsen, og derefter løse de andre i gensidig øjenhøjde? – præcis som Magnus Paulsen Hansen pointerer det.

Borgerløn løser ikke alle problemer – men det er der vel ingen politiske initiativer der gør? Men det sikrer en basal forsørgelse uden brug af tvang og personlig intimidering. Er det ikke det, en universel velfærdsstat også handler om? – også ifølge Magnus Paulsen Hansen. Så må vi løse de øvrige problemer med andre midler.

Ingen politiske initiativer kan med et strøg løse alle problemer i verden – det kan man heller ikke forlange af borgerlønnen. Men derfor behøver vi vel ikke forkaste borgerlønnen og de goder, den faktisk kan bidrage med? Som en del af løsningen?

Tak for en god - og tiltrængt - artikel!

Kim Folke Knudsen, Karin Elrød, Christa If Jensen, Steen K Petersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det helt grundlæggende i et vores demokratiske velfærdssamfund var - og bør selvfølgelig vedvarende være - at vi ikke vil acceptere fattigdom.

Morten Lind, Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Lillian Larsen, Christa If Jensen, kjeld jensen, Steen K Petersen, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Rikke Nielsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Kun åndelig fattigdom?
Jeg tror, at borgerløn er fint for velfungerende mennesker. "Klar jer selv". Mal, skriv, spil golf, pas familien, hold ferie, (men nej til at arbejde sort) osv.
Annette Hjort Knudsen har en god pointe, arbejde er mere end penge, det er en stor og god del af livet. Husk sofaen slår mange ihjel. Og borgerløn kan let blive til ligegyldighed fra samfundets side.
MEN hvem skal bestemme...nyt problem.

Michael Friis, problemet med 'arbejde' er jo blot, at fjerner det store og gode i livet, det burde være - ved at nivellere aktivitet til en simpel vare, der kan købes og sælges, uden at det udsættes for en vurdering af dets positive eller negative værdi.
Som det er i dag, er der ingen mere udbredt ansvarsforflygtigelse end lønarbejdet, og ingen mere fatal narkomani end jagten på velstand.

Karsten Aaen, Christa If Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Vang Nielsen

Som vaskeægte kronisk syg borger, der modtager kontanthjælp, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige Magnus Paulsen Hansen stor tak for hans arbejde. Det føles som en mindre befrielse at se ydelsessystemet diskuteret på et niveau, der hæver sig over flosklerne eller snævre rammer som ydelsernes størrelse, og tager fat i det moralske samfundsanliggende, det er blevet til.

Sagen er, at man internaliserer skidtet. Mistænkeliggørelsen, kontrollen, nedværdigelsen (også når den tager form af paternalistisk ‘omsorg’), den underliggende moralske fordømmelse, det kryber ind under huden på én, når det er så tæt vævet ind i det økonomiske grundlag for ens liv. Hvor velfærdsydelserne bør sikre enhver en vis grad af garanteret økonomisk selvstændighed, føles det undertrykkende system, der følger med, voldsomt ufrit.

Så måtte Magnus Paulsen Hansens præcise pointer blive hørt vidt og bredt og være med til at kickstarte samtalen om, hvordan vi faktisk behandler hinanden i det, der - helt enig - langt fra kan betegnes som en universel velfærdsstat.

Lisbeth Larsen, Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, René Arestrup, Nikolaj Lykke Nielsen, Lillian Larsen, Christa If Jensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Hanne Utoft og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Det giver ingen mening at være fortaler for "Gøgeunge-effekten" hvor en akademiker tager arbejdet fra en u-uddannet.
Det kommer der ikke flere i arbejde af og er samfundsøkonomisk uden forskel da dagpengesatsen er ens for alle.

Netto og Fakta skal såmen nok finde arbejdskraft så hvorfor spilde en dyr uddannelse på at tvinge en ingeniør ind bag kasseapparatet. Faktisk vil det være til mere skade for alle parter (Ingeniøren, den u-uddannede der havde kunne få jobbet og arbejdsgiveren), end til gavn.

Næ; Folk der går ind for dette har nok et problem der hedder "Ondt i røven".

June Beltoft, Lisbeth Larsen, Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, René Arestrup, Lillian Larsen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Steffen Gliese, Steen K Petersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det er TÅBELIGT at tvinge folk med sær-ekspertise til at arbejde i stillinger, hvor de ikke har hjemme.

Hvis samfundet var i krise, kunne man forstå det - men det er snarere sådan, at de naturligt interesserede ikke får lov at arbejde optimalt med deres interesser pga. normeringer, rationalisering og budgetnedskæringer. Det gælder ikke mindst alle servicefunktioner og arbejde direkte med mennesker i enhver kapacitet. Herved pålægges ansatte at være kanonføde for upopulære politiske nedskæringer.

Her ses et eksempel på sammensætningen af stillinger i en by bestående af 100 selvmotiverede mennesker, der imødegår alle behov, ikke blot for at gavne samfundet som et hele, men også for at kunne arbejde med, hvad de hver især selv elsker:

ENFP - Positiv Inspirator (8)
Kommunalpolitiker
Dagbladsjournalist
Socialarbejder
Folkeskolærer, små klasser
Salgsrepræsentant
Fitnesstræner
Selvstændig Frisør/massør
Rejseagent

ENTP - Selvstændig Innovator (3)
Advokat
Talkshow-vært
Konsulent

INFP - Kunstnerisk Inspirator (4)
Grafisk Designer
Sprogunderviser
Fotograf/Digital Fortæller
Kropsterapeut

INTP - Livslangt Lærende (3)
Revisor
Netværksarkitekt
Matematikunderviser på Universitetet

ENTJ - Visionær Leder (2)
Landsbyens leder/Borgmester
Den Store Virksomheds CEO

INTJ - Intellektuel Katalysator (3)
Landsbyens Dommer
Apoteker
Leder af Den Financielle Rådgivning

ENFJ - Vejledende Mentor (3)
Skolelærer, større børn
Religiøs leder
Ægteskabs/Familieterapeut

INFJ - Harmonisk Idealist (2)
Psykoterapeut
Sundhedsansvarlig med Pædagogisk ansvar

ESFP - Opmærksomhedsskabende Scenevant (9)
Den Lokale Sceneskuespiller
Undervisningsansvarlig for Særlige Behov
Restaurantvært/inde
Butiksekspedient
Ejendomsmægler
Kok
Indretningsarkitekt
Receptionist
Musiker

ESFJ - Værdsat Tjenesteyder (12)
Amme
Skolerektor
Hotelmanager
Læge med konsultation
HR-chef
Forsikringsagent
Kontorchef
NGO-leder
Børnehaveleder
Restauratør
Bedemand
Talepatolog

ISFJ - Omsorgsgiver (14)
Sygeplejerske
Bibliotekar
Selvstændig med mindre virksomhed
Tandlæge
Landsbyens Gartner
Begivenhedsplanlægger
Steward/Stewardesse
Sikkerhedsvagt
Retsrapporter
Brandmand
Kvalitetskontrollant
Postkontorbestyrer
Optometrist
Atletiktræner

ISFP - Kreativ Forener af Fællesskabet (9)
Kosmetolog
Blomsterhandler
Fritid- og Underholdningspersonale
Børnehavelærer
Landskabsarkitekt
Servitrice/Tjener
Kunstner
Komponist
Dyrlæge

ESTP - Dristig Iværksætter (4)
Maskinhåndværker
Redder
Entreprenør
Maskiningeniør

ISTP - Selvstændig Håndværker (5)
Snedker/Tømrer
Civiliinginiør
Bygningsarbejder
Efterforsker
Landmand

ESTJ - Fællesskabets Vogter (9)
Salgschef
Politichef
Politibetjent
Distriktsadvokat
Forretningsejer
Lagerchef
Regnskabschef
Rådhusadministrator
Belåningsanalytiker

ISTJ - Tilfreds Arbejder (12)
Kirurg
Bankkasserer
Låneansvarlig
VVS (Vand-Varme-Sanitet)
Tagdækker
Bageriejer
Computerspecialist
Smelteværksarbejder
Matematiklærer
Revisor
Aktuar
Forretningsbestyrer
Fængselsvagt


Baseret på MBTI - et sæt spørgsmål, der spørger ind til folks hovedinteresser og grupperer svarene i 16 hovedgrupper.

16personalities.com eller andre tilsvarende tjenester, der bruger spørgeskemaer med 70 spørgsmål eller flere.

Det bemærkes at Jobindex, arbejdsformidlingens egen database, gør brug af en udgave af MBTI til at stillingsrette jobsøgende - som ved kun at bestå af 26 spørgsmål skaber så upræcise resultater, at folk stort set kan høre til i en hvilken som helt præferencekategori…

Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Hanne Utoft
27. november, 2019 - 22:07

Tak for linket.
Det er både oplysende og deprimerende at læse om Socialdemokratiets moralske opløsning..
Folk der stadig tror på at de får et mere humant samfund ved at stemme på S, må hellere tro om igen.
De sociale arkitekter der vandaliserede deres eget sublime værk er sandheden.
Nu bor der kun kloner.

Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Egon Stich og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Det er jo altså ikke velfærdssystemet, der har opbygget et behov for, at vi som borgere arbejder.

Der eksisterer faktisk et universelt behov for at vi alle får mad flere gange om dagen, tøj på kroppen og et sted at være i ly. Det behov ville være der, selvom vi ikke havde et velfærdssystem.

Nu har vi så kollektivt indgået den kontrakt med hinanden, at dem der kan, hjælper dem, der ikke kan. Den kontrakt holder selvfølgelig kun så længe, at dem der kan, hjælper dem, der ikke kan. I det øjeblik, dem der kan, også hellere vil hjælpes af de andre, der kan, begynder vi jo at få et problem.

Skal vi tale om underkastelse, så er der selvfølgelig en del underkastelse i det princip. Og det handler om, at dem der kan, skal. Også på det moralske plan.

Steen K Petersen

Vores adfærdsmani, tvang og underkastelse, har medført betydelig overdødelighed blandt folk i ressourceforløb.
Vores såkaldte experter tager deres forbehold til konklusionen, men os der har arbejdet med disse mennesker, kan kun nikke ja, til det tydelig billede.

At tænke sig, dødsyge mennesker skal i gennem sådanne forløb, det er da grotesk og et udtryk for et fattigt åndeligt samfund vi sammen har skabt.

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/ressourceforloeb

Mani=stærk tvangsmæssig tilbøjelighed

Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Carsten Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Steen K Petersen
28. november, 2019 - 08:32

Steen, jeg var lige på vej til at poste samme link.

For lige at skære det ud i pap; siden ressourceforløb blev indført af Thorning-regeringen med Mette F som beskæftigelsesminister i 2013, er mere end 330 mennesker døde imens de var i ressourceforløb, eller inden fem uger efter de blev tilkendt førtidspension.

Det vil sige, at kommunerne bevidst har sendt dødssyge eller terminale borgere i arbejdsprøvninger.

Læs selv, det er grotesk.
(Ikke at det faktisk har været en hemmelighed, det har bare været holdt ude af de fleste medier).

June Beltoft, Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Når de ansvarshavende ikke kan undgå milliardtyverier fra de offentlige kasser og ovenikøbet på mest ydmygende vis må indgå forlig med storforbryderne, ja så kaster de sig i stedet over den almindelige borger, der i stigende grad er jaget vildt, som måtte man tro, det gjaldt en invasiv art, der skal udryddes.

June Beltoft, Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nikolaj Lykke Nielsen

Jeg synes den her debat får det til at virke som om nyuddannede akademikere bare kan gå ned i Netto og få en stilling som kassedame - og dermed at det kan vi andre arbejdsløse også.

Men det passer altså ikke:
Netto har ikke mere end 40-50 af den slags jobs, fordelt over hele landet fra Ålborg til Gudhjem, og hver stilling har 10-20 ansøgere. Alle andre stillinger på deres jobside er til unge under 18 eller karrierestillinger, hvor der foretrækkes uddannelse eller erfaring. Så vidt jeg umiddelbart kan se er situiationen den samme i Fakta.

Jeg er i øvrigt selv tidl. Netto-kassedame. Blev fyret kort efter at have klaget over at vi lavede stillesiddende arbejde i 14-16 graders varme/kulde. Det er et skidt, skidt sted at arbejde.

June Beltoft, Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Nikolaj Lykke Nielsen

Netop, Nikolaj.

En anden grund til at det er ekstremt svært at få job i et supermarked, er at de meget gerne vil have gratis arbejdskraft i form af virksomhedspraktik.

Formand for HK Hovedstaden siger :

"FORKLARINGEN på den overdrevne brug af ulønnet virksomhedspraktik er blandt andet, at store butikskæder som Salling Group og COOP ikke er interesserede i løntilskudsaktivering. De vil hellere have gratis arbejdskraft fra kommunerne, fordi det giver kæderne en lønbesparelse i milliardklassen.

Dermed kan de store detailkæder konkurrere på ulige vilkår og fremmer på den måde butiksdøden blandt de små købmænd. Denne ulige konkurrence bliver betalt med offentlige penge. Det er uhørt."

https://www.a4nu.dk/artikel/hk-hovedstaden-uloennet-virksomhedspraktik-e...

Allan Stampe Kristiansen, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja leo, man sku efterhånden tro, at det er i nogens interesse at holde kaosgryden i kog. Hvis kan det dog være? Hvem er dumme nok til at bekende sig til en så hjerne - i disse 'fra forskning til faktura' tider taler vi ikke så meget om hjerte - døde agenda. Men mærkeligt selvmodarbejdende er nuværende praksis mht ressourceadministration. Det er jo dumhed, som behersker dagsordenen. Og mod den kæmper selv guderne forgæves siges det. Hvis det er sandt, er vi på den.

Kim Folke Knudsen

Jeg synes mange års dansk Arbejdsmarkedspolitik bekræfter følgende.

Der er nærmest et fuldstændig fravær af politisk opbakning til de arbejdsløse borgere. Alene Enhedslisten og Alternativet har konsekvent taget afstand fra den efterhånden systematiske mistænkeliggørelse af alle der personer, som er ramt af ledighed. De øvrige partier har svigtet.

Fra Nye Borgerlige er der interessante nye udmeldinger, men partiet må bevise, at det vil en anden vej.

Sagerne med karikaturen af den arbejdsløse i skikkelse af Dovne Robert afslørede en politisk klasse, som nu nyder at sparke ned af på deres egne vælgere. Et særdeles utiltalende træk, da de samme politikere har sørget for sig selv og deres eget klientel ved, at de får så høj pension og høje lønninger, at dagpenge det bliver ikke noget anliggende for dem selv. Denne klasse af politikere aner ikke, hvor ondt det gør på de arbejdsløse, at de gøres til syndebuk for deres egen situation. Helt ufortjent for en arbejdsløs kan jo ikke skabe et arbejde for sig selv med mindre du vælger at blive selvstændig og din forretningside holder.

Hvad jeg til gengæld ikke forstår er den helt manglende solidaritet fra den overvældende del af danskerne. De stemmer ufortrødent videre på de samme partier, som år efter år har strammet vilkårene for de arbejdsløse tilsyneladende i den tro, at jeg selv: jeg bliver aldrig arbejdsløs. Men sådan er virkeligheden ikke. Arbejdsløsheden kan ramme os alle uanset hvad.

Med mit liberale personlige sindelag undrer jeg mig især over, at denne disciplin med at slå løs på de ledige især trives i de såkaldte liberale partier Venstre, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre.

Men inden at alle de andre partier bliver alt for hellige og selvtilfredse så følgende. DF har i de 18 år hvor de havde den afgørende indflydelse på de borgerlige partier ikke rørt en finger for de ledige. Det er kun blevet ved uforpligtende presse sladder pladder om DF særlige interesser for den lille mand. Ingen realiteter ingen forbedringer med DF´s stemme.

Det konservative Folkeparti har ligeså været bannerfører for den ene stramning efter den anden. Nu vil de næste gang gerne have indført 1 års dagpengeret. Ydelsen dagpenge er idag så latterlig lav og utilstrækkelig +18.866 DKK/MÅNED, at det for den store del af lønmodtagerne ikke giver mening, at kalde denne ødelagte ydelse for en forsikring. Der er i den grad behov for at lønmodtagerne kan tegne tillægsforsikringer, som giver en højere ydelse.

Socialdemokraterne nu har i chancen for at rulle alle forringelserne tilbage gør det ? fremfor at gøre jeg til slaver af en politik, som reelt indenfor få år vil føre til, at dagpengeordningen går den samme vej som efterlønnen. Begge velfærdsordninger forsvinder helt.

Som liberal person vil jeg sige. Arbejdsløshed er fællesskabets ansvar. Det starter med at have tillid til mennesker og tro på, at vi alle kan bruges og har vores plads på arbejdsmarkedet. Det der må være arbejdsmarkedspolitikens hovedformål er at give de ledige en dagligdag med tryghed og med mod og selvtillid, så de kan finde vej tilbage til arbejdsmarkedet.

3 års Dagpengeret for alle over 50 år
1 Måneds beskæftigelse er genoptjeningskrav for adgang til en fornyet dagpengeperiode.
Mindst 25 timers ugentligt arbejde giver adgang til fuld dagpengesats +18.866 DKK/MÅNED
Flexjob, seniorjob, ansættelse med løntilskud og uddannelsespraktik indgår i genoptjeningsperioden.
Mulighed for at alle A-kasse medlemmer kan vælge at tegne en tillægsforsikring som giver en højere dagpengedækning i dagpenge perioden.
Feriepenge skal ikke modregnes i dagpengene.
Arbejdsløse skal have mulighed for at få bevilget offentlig transport til nedsat pris, så de er mere mobile i forbindelse med jobsøgning.
Der skal indføres en Jobcenter Ombudsmand, som kan varetage de lediges sag i sager, hvor systemet er gået over gevind overfor de ledige.

Men danske vælgere: I må flytte Jeres kryds og ikke mageligt blive ved med at stemme på det samme store flertal af partier, som kun har ladet vilkårene for de ledige forringe år efter år.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Historien om akademikerne, der ikke gider at arbejde i NETTO.

Jeg tænker DA´s spinstrategi udfolder sig med del og hersk princippet.

Lad os endeligt spille de arbejdsløse ud mod hinanden fremfor at se på det bureaukratiske elefantsystem opfundet ikke mindst af DA, som konsumerer mia af skatteborgernes kroner for at kunne overvåge kontrollere og til tider ydmyge de selv samme skatteborgere, som er så uheldige at blive ramt af arbejdsløshed.

Hvorfor skal vi finde os i at skulle betale 8% i særskat Arbejdsmarkedsbidrag for at holde denne elefant af et bureaukrati oven vande ? Elefanten ( Jobcenteret og alle dets organisationsvenner ) udretter jo ikke andet end at træde de ledige over tæerne i en uendelighed.

Vi skatteborgere og lønmodtagere er til grin hele vejen igennem.

og så skal vi høre på det nationale pladder om, at vi har Verdens bedste Arbejdsmarkedsmodel FLEXICURITY - Ja men for hvem ?

Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

@kim folke - så længe flertallet er fanget i en blanding af omtågethed og frygt for udkommet og derfor ikke sætter spørgsmålstegn ved 'arbejdsmarkedet's model, kan magten fortsætte sin forbryderiske udplyndring af fællesskabet.

Nuværende arbejdsmarkedsmodel er ikke tilfredsstillende ifht at forvalte fællesejet. Så enkelt er det. Vil man ikke indse det, går man udbytternes ærinde.

Når vi så ikke længere køber deres røverhistorier om trickle down, imødegår magten ethvert oprør med politi/militærmagt om nødvendigt. Tendensen er den samme overalt på planeten.

Hvad kan vi håbe på? At magten vågner op til egen destruktive adfærd? At flertallet vågner op, og som så ofte i historiens grusomme forløb må gribe til høtyvene? At den kollektive bevidsthed bliver udviklet nok til at forstå, hvordan det globale kollektiv gives plads til at udfolde sig og blomstre, som det potentielle paradis, det er?

Henrik Brøndum

@Dorte Sørensen

Medier og særlig de internetdrevne, er jo "gefundeness fressen" for hadprædikanter. Er det helt urimeligt at komme med et fredeligt fysisk modsvar, og vise sin tilstedeværelse i det offentlige rum? I Tyskland har jeg set grupper af arbejdsløse gå ture sammen, nogle ville sige marchere. Der er flere oplagte fordele: Fælleskabsfølelse, frisk luft og motion, gør livet sværere for hadprædikanter, kan måske inspirere til mindre bureakrati?