Sagen om den omstridte oksekødsrapport, hvor forskere ved Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown påvirke en rapport om oksekøds klimapåvirkning, var ikke noget enkeltstående tilfælde.
En intern undersøgelse har fundet fejl og mangler i hele 34 ud af de 55 rapporter, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har fået ekstern finansiering til i den undersøgte periode. Det meddeler universitetet mandag.
»Man kan sige, at det afslører, at der er alt for mange fejl eller mangler. Når vi nu har opdaget det og dokumenteret, at det er sådan, så skal der rettes op. Det er mit fokus,« siger prodekan Kurt Nielsen i et interview med Information, hvor også DCA’s centerleder Niels Halberg er til stede.
De pågældende rapporter bliver nu opdateret med et såkaldt »indstik«, der skal rette op på manglerne. I »de fleste tilfælde« mener Aarhus Universitet, at der er tale om »mindre« fejl og mangler. Som eksempler fremhæver universitetet i en pressemeddelelse, at finansieringen af rapporterne ikke har været »tilstrækkeligt« nævnt, og at eksterne medforfatteres bidrag ikke har været »tydeligt nok deklareret«.
Derudover erkender universitetet, at der i tre rapporter er tale om »alvorlige mangler«, hvor eksterne forfattere eller finansiering slet ikke fremgår af publikationerne.
Voldsomt og rystende
Heine Andersen, som er professor emeritus i sociologi på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik, kalder omfanget af fejl og mangler »rystende«.
»Det virker, som om den interne kontrol slet ikke har slået til eller ikke har været til stede. Det kunne tyde på, at der er tale om et kulturproblem. At der har været forkerte normer, holdninger og rutiner blandt forskerne i deres eksterne samarbejder,« siger Heine Andersen.
Han bakkes op af Claus Emmeche, der er lektor på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik.
»Oksekødsrapporten er udtryk for et generelt og mere grundlæggende problem. Det virker, som om der er begået fejl i et voldsomt omfang,« siger Claus Emmeche.
Information har bedt Aarhus Universitet om en liste over de rapporter, der er fundet fejl og mangler i, men den har universitetet endnu ikke udleveret. Dermed er det svært for udenforstående at vurdere, om det er rigtigt, at der i de fleste tilfælde kun er tale om mindre fejl, påpeger Heine Andersen.
»Men uanset hvad bør det altid fremgå tydeligt, hvor den eksterne finansiering til forskningen kommer fra, samt hvilken rolle eksterne samarbejdspartnere har spillet i forskningsprojektet, og hvad deres tilknytning er,« siger han.
»Og selv om det er deklareret, mener jeg, det er en uskik, hvis personer fra det erhverv, som undersøges – såsom landbruget – er medforfattere til forskning fra et universitet.«
Har ikke undersøgt metoder
Den interne undersøgelse blev igangsat som reaktion på Informations afdækning af sagen om oksekødsrapporten. Her havde universitetet blandt andet ladet interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer påvirke en pressemeddelelse om rapporten, ligesom den havde skrevet hele afsnit i rapporten, uden at det var deklareret nogen steder.
Undersøgelsen omfatter rapporter finansieret af eksterne midler, men ikke de opgaver, DCA løser for myndighederne, oplyser universitetet. Ifølge universitetet dækker undersøgelsen rapporter fra de seneste fem år, men i hvert fald én af de undersøgte rapporter er fra 2011.
»Vi har ikke fundet noget, der giver grund til at tro, at nogen har influeret på metoder eller resultater,« siger prodekan Kurt Nielsen.
– Hvad baserer I det på?
»Vi har ikke fundet noget, der tyder på det,« siger Kurt Nielsen.
Han tilføjer dog, at universitetet i forbindelse med undersøgelsen ikke har bedt forskerne om at gøre rede for metoderne bag deres rapporter.
»Det er vi sådan set ikke kapable til at lave review på,« siger Kurt Nielsen.
Tre alvorlige fejl
I tre tilfælde erkender Aarhus Universitet, at der er tale om »alvorlige mangler«. I rapporten Bæredygtighedsparametre for konventionelle fodermidler til kvæg fra 2018 er det for eksempel ikke nævnt, at en af forfatterne kommer fra SEGES, der hører under interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Også de to rapporter Environmental impact of beef (oksekøds miljøpåvirkning, red.) fra 2015 og Environmental assessment of Danish Pork (miljøvurdering af dansk svinekød, red.) fra 2011 har ifølge universitetet alvorlige problemer.
I de to rapporter er det ikke nævnt, at såkaldte styregrupper bestående af bl.a. Landbrug & Fødevarer »har haft mulighed for at kommentere rapporten, og hvilke ændringer det har affødt«. Rapporten om svinekød mangler desuden et forord, og derfor kan man ikke se, hvem der har finansieret forskningen, og hvilken rolle samarbejdspartneren har spillet i arbejdet.
»Den er simpelthen virkelig problematisk i sin form. For det er ikke deklareret, at arbejdet er bestilt af Landbrug & Fødevarer,« siger Niels Halberg, der er centerleder på DCA.
– Hvordan kan det ske, at der er begået fejl i så mange forskningsrapporter?
»Der har ikke været tilstrækkeligt fokus på at få det beskrevet på en systematisk måde. Det er ekstremt vigtigt. For forskerens vigtigste ting er at være uafhængig,« siger prodekan Kurt Nielsen.
– En ting er, at det bliver deklareret. Men hvorfor får eksterne partnere overhovedet lov til at bidrage så meget til forskernes arbejde?
»Hvis du vil lave en undersøgelse af klimaomkostninger, kan du ikke gøre det på dit skrivebord. Så er du nødt til at komme ud og snakke med erhvervet. Det er meget naturligt, at de så lige vil se, om vi har misforstået de data, de har givet os,« siger centerleder Niels Halberg og tilføjer:
»Hvis I graver langt nok tilbage, vil I også finde rapporter med mit navn på, der ikke lever op til de her nye retningslinjer om detaljeret dokumentation af samarbejdet med eksterne. Der må vi sige, at det skal vi blive bedre til fremadrettet.«
– Har I fortsat tillid til de forskere på DCA, der har lavet de her mange fejl?
»Ja, for man kan ikke sætte en finger på det faglige arbejde. Det har vi ingen dokumentation for. Så vi har tillid til dem. Men vi forventer også, at de bliver mere transparente,« siger Kurt Nielsen.
Trækker ikke flere rapporter tilbage
Modsat oksekødsrapporten vil Aarhus Universitet ikke trække nogen af de andre mangelfulde rapporter tilbage. Det skyldes ifølge universitetet blandt andet, at »der efterfølgende er kommet en peer review-artikel« ud af en af rapporterne – dvs. en forskningsartikel, som er blevet vurderet og fundet valid af andre forskere.
Ud over problemerne med deklarerering af finansiering og forfatterskab har der heller ikke været en »tilstrækkelig klar systematik« i forhold til, hvordan forskere på DCA indgår kontrakter med eksterne samarbejdspartnere som virksomheder og interesseorganisationer, fremgår det af universitetets pressemeddelelse. Det vil universitetet nu gøre til en del af processen med eksterne samarbejdspartnere.
Samtidig skal kvalitetssikringen af DCA’s forskellige typer af rapporter gøres mere ensartet. Universitetet indfører ligeledes nye retningslinjer for udarbejdelse af rapporter i samarbejde med eksterne parter, ligesom at alle forskere skal på kursus i at værne om deres forskningsintegritet.
Information har siden mandag formiddag forgæves forsøgt at få et interview med rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen.
Artiklen er opdateret mandag aften med udtalelser fra prodekan Kurt Nielsen og centerleder Niels Halberg.
Oksekødsrapporten
I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?
I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.
I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.
Seneste artikler
Mistanker om lovbrud hjemsøger landbrugsfonde. Det er tid til en reform, mener partier
13. juli 2021Danish Crowns mulige inhabilitet er bare det seneste eksempel på, at der igen og igen opstår mistanke om urent trav i de danske landbrugsfonde. Fondenes konstruktion er grundlæggende problematisk, mener organisationer og partier, der nu vil tage sagen op ved forhandlingsbordetHemmeligholdt undersøgelse: Danish Crown-topfolk var inhabile i oksekødssag
12. juli 2021Lovgivningen blev overtrådt, da topfolk i Danish Crown var med til at uddele offentlige midler til forskning i oksekøds klimabelastning, som slagterigiganten selv var involveret i, konkluderede advokatundersøgelse. Danish Crown afviser og har nu fået lavet ny vurdering med den modsatte konklusionAdvokatundersøgelse: Danish Crown var medforfatter på flere rapporter fra Aarhus Universitet
1. juli 2021Ikke kun i den såkaldte oksekødsrapport fik slagterigiganten Danish Crown så meget indflydelse, at den burde stå på forfatterlisten. Det gælder også andre rapporter fra Aarhus Universitet, konkluderer Kammeradvokaten. Universitetet er uenig i konklusionen
Al privatfinansieret forskning må nu betragtes som utroværdigt, mere eller mindre. Sådan er det :)
Aarhus Universitet må nødvendigvis gå ekstraordinært grundigt til værks her.
I sidste ende handler det om universitetets troværdighed og videnskabelige integritet.
Kontoen for ´svipsere´må siges at være opbrugt.
Hvad med andre faktura/fundingdrevne forskningsinstitutioner - herunder i sundhedsvæsnet, hvis forskere ofte er endog meget tæt forbundne til medicinalfirmaer og andre pengestærke aktører. Hvis endelig der er en uafhængig forsker, som ikke lader sig "bestikke", så er vejen til fyresedlen kort. Se bare Gøtzsche-sagen. En kæmpe skamplet på Danmarks forskningsrenomé.
Når man tænker på kampagnen der blev ført for relativt få år siden angående fanatisk troende, så har den manglende adgang til aktindsigt altid undret mig, for det har efterladt befolkningen troende mere end vidende.
Når det så også efter hånden går op for en, at alt det man får af information, er mere teori og tro end viden og indsigt ender man også mistroisk, for vi fik jo alle at vide hvem de er dem der viser de har noget at skjule.
Hvis vi har en flok mennesker i en retssal, hvilke mennesker er det så, der finder sandheden for ubelejlig?
Det var jo de konsekvenser, der blev advaret imod, da sektorforskningen blev slået sammen med universiteterne.
Hvis industri og erhvervsliv vil have forskning, måde betale noget mere i skat.
Landbrugsstøtten korrumperer.
Fra oligarker i Ungarn til forskere i Danmark.
En gennemgang af René Descartes tidlige arbejde på Aarhus Universitet, hvor han bl.a. udtænkte sætningen - Jeg drikker, derfor er jeg, har vist at være påvirket af hovedsponsoren Bryggeriforeningen.
Kan vi få at hvilke rapporter, af hvilke"forskere"?
Vi skal have erhvervslivet og kontraktforskningen ud af universiteterne.
Den uafhængige videnskab og autonomien skal tilbage.
- samt universitetsdemokratiet.
Svage forskere der ikke siger fra. Hvor er deres professionalisme. Svagt universitet der ikke siger fra. Hvordan vil de forvente at blive betragtet fremover.
Det er jo at rette bager for smed (eller er det omvend??), når man fyrer de forskere, der vel blot har gjort hvad de fik besked på at gøre, nemlig at skrive det ordregiverne betalte for. De ansvarlige er skiftende forsknings-, landbrugs- og fødevareministre, der har misregeret området ud fra devisen: Fra forskning til faktura. Det er dem, der skal klynges op.
Husk dette navn: Helge Sander
Er det ikke lidt som om man i kommentarerne her glemmer, hvad der egentlig står i artiklen? Fejlene ser for det meste ud til at være vedr. hvem der har finansieret forskningen. Ikke som sådan de resultater forskningen har vist?
Jeg synes det vil være på sin plads at gå forskningsresultaterne igennem på disse 30+ rapporter og vurdere sagligheden af disse i stedet for at gå op i hvad der kan ende med at være ligegyldige detaljer vedr. hvem der har finansieret hvad.
... og at eksterne medforfatteres bidrag ikke har været tydeligt nok deklareret ... Ja, det kunne selvfølgelig være ganske uskyldigt og en forglemmelse - eller to. Men hvis nu de, der har finansieret (og som ikke er nævnt) samtidig også har udpeget/valgt eller udgjort disse eksterne medforfattere, så kunne det se ud, som om man kan bestille de forskningsresultater, man ønsker på Århus Universitet - blot man har midlerne.
“Fra forskning til faktura”
Politik der stjæler vores børns fremtid.
"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt
Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...
“Fra forskning til faktura”
Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.
"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.
Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer.
En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.
Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.
»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«
siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...
“Fra forskning til faktura”
Fra link.
“Center for Olie og Gas' ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.”
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...
FAKTA!
Fra link.
“Globally, 82% of today’s reserves must be left underground. In major coal producing nations like the US, Australia and Russia, more than 90% of coal reserves are unused in meeting the 2C pledge. In China and India, both heavy and growing coal users, 66% of reserves are unburnable.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2015/jan/07/much-worlds-fossil-f...
FAKTA!
"Ny forskning afslører politikerne:
De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning.
Resultaterne spiller ind i tidens debat om det postfaktuelle samfund og betydningen af følelser over for fakta i politik.
En debat, der særligt er sat på spidsen i USA, hvor Donald Trump ser bort fra klimaforskeres anbefalinger og siden sin indtrædelse har lagt grund til begrebet ’alternative fakta’.”
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...
'.....i stedet for at gå op i hvad der kan ende med at være ligegyldige detaljer vedr. hvem der har finansieret hvad.'
Den der betaler for musikken, bestemmer som regel også hvad der skal spilles. I den forstand er der overhovedet ikke tale om 'ligegyldige detaljer', men om en fuldstændig afgørende undladelse - som i tilgift efterlader andre oplagte spørgsmål til den manglende deklaration.
I den forstand vil en hvilken som helst videnskabelig rapport - uanset dens indhold og konklusioner - blive efterladt som et videnskabeligt vingeskudt partsindlæg.
Jeg kan nu ikke lade være med at mene, at hvis ellers rapporterne er udført fornuftigt og redeligt og ikke kommer med forkerte konklusioner så er oplysningen om hvem der har finansieret det en "ligegyldig detalje". Jeg er helt med på, at oplysninger bør være med, men at blæse det op til at være ubrugelige undersøgelser baseret alene på den manglede oplysning mener jeg er forkert.
Konklussionen på hele denne sag er vel, at Århus Universitet, på linie med de "universiteter" der sælger dimplomer (diiploma mills) sælger forskningsresultater der passer ind i kundernes lobbyisme-behov til højest-bydende. Forskellen på Århus Universitet og de mange "diploma mills" er, at Århus Universitet er på Finansloven.
Aarhus Universitet oplyser at afhandlingen 'Fra strøsukkertanke til værk' kan være påvirket af sponsoren Dansukker. ......
Husk dette ord: korrupt.
Konklussionen må være, at der ikke findes objektiv forskning? Så er der kun tilbage, at være kildekritisk, såfremt alle involverede oplyses og deres intentioner med forskningsrapporten præciseres. Ellers har lægfolk jo ikke en chance for at forstå.
var der ikke et eller andet med en borgerlig regeringsleder som talte om at gøre op med expert-tyrraniet eller noget i den stil,
altså ville man hellere markedsføre ens egne skræddersyede virkelighed uden hele tiden at få stukket fakta i næsen,
noget tyder på at der er blevet lavet om på det, nu har politikerne fået deres vilje og experternes viden er gjort til et spørgsmål om holdninger,
ved hjælp af købte experter som mod betaling, gør holdninger til videnskabelig virkelighed og dermed fornægter fakta.
"Det virker, som om den interne kontrol slet ikke har slået til eller ikke har været til stede. Det kunne tyde på, at der er tale om et kulturproblem."
Aha, forkerte normer, holdninger og rutiner. Og det er desværre ikke det eneste system hvor det har haltet med den interne kontrol.
Resultetet er en underminering af synet på forskning og videnskab i samfundet som langt hen ad vejen ikke er fortjent, og en generel mistillid til den offentlige forvaltning. En fornemmelse breder sig. Something rotten in the state of Denmark?
Den nye regering hvis hovedmantra er tillid bør selvfølgelig iværksætte en dyneløfte operation, og her dur overvågningskameraerne ikke. Det kræver lidt problemløsning. Hvad er de bagvedliggende årsager til dette moralske fordærv som tilsyneladende har bredt sig til alle dele af samfundet og helt ud til jordbærbakkerne ved landevejen?
Kunne man mon rette op på nu dokumenterede bias ved i politisk kontroversielle rapporter (alle ?) fremover at kræve en afrundende diskussion i mellem modstridende interessentskaber . Derved indrømmes ganske vist at objektiv "videnskab" ofte ikke "findes", og det er kanske ikke så ringe heller..