Læsetid: 4 min.

Jeppe Kofod er skarp i tonen over for fremmedkrigere – men hans lovudkast er uklart formuleret

Nu har udenrigsministeren sendt lovudkast i høring om stop for bistand fra udenrigstjenesten til fremmedkrigere. En række formuleringer i bemærkningerne til lovudkastet er så upræcise, at det står uklart, hvem der kan blive ramt
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var skarp i mælet, da han forleden bebudede en lovændring, der skal stoppe for hjælp fra udenrigstjenesten til fremmedkrigere: »Det gælder alle fremmedkrigere, som rejser ud og tilslutter sig Islamisk Stat eller andre terrorbevægelser. Dem skylder vi absolut ingenting,« blev ministeren citeret for på dr.dk.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var skarp i mælet, da han forleden bebudede en lovændring, der skal stoppe for hjælp fra udenrigstjenesten til fremmedkrigere: »Det gælder alle fremmedkrigere, som rejser ud og tilslutter sig Islamisk Stat eller andre terrorbevægelser. Dem skylder vi absolut ingenting,« blev ministeren citeret for på dr.dk.

Johannes Eisele

23. november 2019

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var skarp i mælet, da han forleden bebudede en lovændring, der skal stoppe for hjælp fra udenrigstjenesten til fremmedkrigere:

»Det gælder alle fremmedkrigere, som rejser ud og tilslutter sig Islamisk Stat eller andre terrorbevægelser. Dem skylder vi absolut ingenting,« blev ministeren citeret for på dr.dk.

Nu er ministerens lovudkast sendt i høring. Ifølge udkastet er den kommende ændring ikke i strid med hverken den folkeretlige sædvaneret eller Danmarks internationale forpligtelser. En gennemlæsning viser dog, at teksten på en række punkter ikke har nær samme skarphed som Kofods udtalelse.

For det første er det uklart, hvor meget bevis Udenrigsministeriets skal have, inden de træffer beslutningen om enten helt at afskære eller begrænse den konsulære hjælp til borgere, der uden tilladelse er indrejst eller har opholdt sig i et område, der er nævnt i straffelovens § 114 j (aktuelt to provinser i Syrien).

Ifølge lovudkastet skal ministeriet bare »have grund til at antage«, at den pågældende er indrejst eller har opholdt sig i de særlige konfliktområder. Men der er ingen nærmere forklaring på, hvad antagelsen skal bygge på – andet end at ministeriet kan få oplysninger fra »en række forskellige kilder«.

For det andet er det uklart, om stop for hjælp fra udenrigstjenesten også vil ramme kvinder, der eksempelvis er rejst med deres ægtefælle og børn til konfliktområderne. Den overordnede argumentation bag lovudkastet er kort fortalt, at fremmedkrigere, der eksempelvis har taget aktivt del i kamphandlinger, kan antages at udgøre en fare for statens sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Men lovudkastet sigter ikke alene på at ramme personer, der har deltaget militært. Også andre kan have været udsat for en »påvirkning og forråelse, der kan øge deres evne eller vilje til at begå strafbare forhold«, som det hedder i lovbemærkningerne.

»Det kan eksempelvis være tilfældet for personer, som opholder sig i en konfliktzone for at passe på familierne.«

Det ligger lige for, at den omstridte passivitet, danske myndigheder hidtil har udvist over for danske mødre med børn, der er strandet under stærkt kritisable forhold i lejre i det nordøstlige Syrien, med en vedtagelse af lovudkastet vil blive retfærdiggjort.

Lars Løkke med AK 47

For det tredje sigter lovudkastet i første omgang på at ramme personer, der er rejst ind eller opholder sig i de særlige konfliktområder, der som nævnt i dag kun er to syriske provinser. Men lovbemærkningerne åbner også for en udvidet fortolkning: »Begrebet ’konfliktområde’ skal forstås bredere end de områder«, som det udtrykkes.

Men der er ingen umiddelbar hjælp i lovbemærkningerne til en nærmere forståelse af, hvor meget bredere lovudkastet skal fortolkes.

Børn, der enten er rejst med deres forældre eller er født i konfliktområderne, vil fortsat kunne modtage bistand fra udenrigstjenesten ud fra en vurdering af blandt andet sikkerhedssituationen. Dog vil en person under 18 år, hvor ministeriet må antage, at vedkommende eksempelvis har modtaget våbentræning, være omfattet af lovudkastet.

Men igen: Hvilket grundlag skal Udenrigsministeriet have for sin antagelse? Vil et fotografi af den pågældende med stormgeværet kalasjnikov i hænderne – ligesom Lars Løkke Rasmussen tilbage i 1988 poserede på et foto sammen med muslimske krigere i Afghanistan – være tilstrækkeligt for at antage, at personen har modtaget våbentræning?

For det fjerde vil også personer, som er rejst til konfliktområderne for at assistere kurdiske styrker, formentlig være omfattet. Som det hedder i lovbemærkningerne: »Tilsvarende vil personer, der deltager i væbnede konflikter for et med Danmark allieret lands styrker, i almindelighed falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde.« (Informations fremhævelse, red.)

Som bekendt har kurderne ikke deres eget land, og dermed falder hjælp til kurderne næppe uden for bestemmelsen. De kan med andre ord – hvis lovudkastet vedtages – ikke fremover regne med hjælp fra udenrigstjenesten, hvis de skulle få behov derfor.

De eneste to straffe, der hidtil er afsagt efter, at forbuddet mod at rejse til konfliktområderne blev indført i straffeloven i 2016, har drejet sig om personer, der rejste ned for at bistå kurderne. Deriblandt som omtalt i Information den tidligere garder Tommy Mørck. I begge sager blev straffen seks måneders fængsel.

Hårdhændet behandling

Et andet sted i lovbemærkningerne hedder det, at bestemmelsen »i praksis« vil blive anvendt over for personer, »der i almindelig tale betegnes som fremmedkrigere«. Fremmedkrigere forklares således: »Det drejer sig bl.a. om personer, der er udrejst af Danmark for at tilslutte sig en fjendtlig væbnet styrke i f.eks. Syrien eller Irak.«

Her er det forkortelsen »bl.a.«, der tyder på, at også hjælp til kurderne kan være omfattet af lovændringen.

For det femte er det bemærkelsesværdigt, at lovudkastet ikke berører det nærliggende spørgsmål, om et stop for hjælp fra udenrigstjenesten kan risikere at føre til en mere hårdhændet behandling af personer, som eksempelvis sidder i fængsel eller lejr. Hvis Danmark på forhånd har afskåret sig fra adgangen til eksempelvis at besøge en tilbageholdt person – eksempelvis en dansk statsborger – vil vogterne så være tilskyndet at være mere brutale?

For det sjette kan en stram fortolkning af forslaget indebære, at en dansker, der er dømt for eksempelvis drab i udlandet, kan blive omfattet og nægtet fremtidig hjælp fra udenrigstjenesten.

Drab er nemlig – på linje med eksempelvis frihedsberøvelse, grov vold og ildspåsættelse – forbrydelser, der vil kunne udgøre »en væsentlig trussel mod den offentlige orden«, selv om der ikke dermed er fare for statens sikkerhed. Og en sådan væsentlig trussel mod den offentlige orden – i Danmark eller i udlandet – er ifølge lovudkastet tilstrækkeligt til, at man kan blive omfattet.

Den foreslåede ændring indebærer nemlig, at også personer, der »har deltaget« i »aktiviteter i udlandet«, der blandt andet kan indebære »en væsentlig trussel mod den offentlige orden«, vil kunne afgrænses fra at modtage hjælp.

Høringsfristen løber frem til den 4. december.

Det er både kontraproduktivt og umoralsk, når regeringen ikke ønsker at give konsulær bistand til danskere, der har kæmpet for eksempelvis IS, lyder det fra eksperter.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det sædvanlige makværk, når det drejer sig om signalpolitik.
Såfremt loven vedtages, kommer vi med sikkerhed til at høre den ene urimelige historie efter den anden om danske statsborgere strandet i udlandet under umenneskelige forhold, hvor det slet ikke 'var meningen' de skulle have været omfattet.

Søren Nielsen, Hans Larsen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Jesper Sano Højdal og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Gummiparagraffer er udemokratiske og uforenelige med ideen om et retssamfund. Skræmmende at en S-regering vælger at gå den vej :(

Søren Nielsen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Så må han formulere det klart og konkret, så alle forstår, hvad der menes. Og er det gak, så vil der ikke være flertal, længere er den ikke.

En lovændring, der kan stoppe for hjælp fra udenrigstjenesten til fremmedkrigere, er vel ikke kontroversielt eller ?
Hvad skylder vi fremmedkrigere, som rejser ud og tilslutter sig Islamisk Stat eller andre terrorbevægelser ?

"Ansvar for egne borgere". Hvem har ansvaret for borgere med dobbelt statsborgerskab? Det skulle aldrig have været tilladt at tildele dobbelt statsborgerskab.