Læsetid: 3 min.

I julegave ønsker jeg mig en afskaffelse af monarkiet

Jeg håber, at når julemanden kommer forbi, så har han en grundlovsændring med i sækken, så vi kommer af med kongehuset og alle prinserne
Hovedpersonerne – dronningen, kronprinsen, lillebroren, deres nuværende ægtefæller og deres utallige børn – kan ikke leve et almindeligt liv, hvor de selv skal stå tidligt op om morgenen og smøre madpakker, udføre en nyttig dont dagen igennem og komme træt hjem efter fyraften og smide slæberne op i sofaen og tænde for fjerneren, skriver Ulrik Dahlin.

Hovedpersonerne – dronningen, kronprinsen, lillebroren, deres nuværende ægtefæller og deres utallige børn – kan ikke leve et almindeligt liv, hvor de selv skal stå tidligt op om morgenen og smøre madpakker, udføre en nyttig dont dagen igennem og komme træt hjem efter fyraften og smide slæberne op i sofaen og tænde for fjerneren, skriver Ulrik Dahlin.

Mads Claus Rasmussen

2. december 2019

Vi havde fået ny chef på indlandsredaktionen, og nu stod hun foran mit beskedne skrivebord for at forklare mig sit seneste påhit:

»Ja, som sagt skal vi hver skrive et afsnit til en indlandsjulekalender, hvor vi skriver om en lov, som skal ændres eller afskaffes. Alle dine kolleger synes, at det er en god idé, og det nytter ikke, at du altid er så vrangvillig.«

Det sidste blev sagt med let hævede øjenbryn. Okay, det var med den på.

»Så tager jeg grundloven. Som bekendt er den fundamentet for alle de andre love,« sagde jeg bedrevidende for dog at bevare en smule af min naturlige autoritet.

»Det bestemmer du helt selv, bare du senest afleverer torsdag. Og nu må du undskylde mig, jeg skal til redaktørmøde,« svarede min nye chef og for ud ad døren.

Grundloven? Hvad pokker ved jeg om grundloven, og hvad skulle jeg skrive? Jeg fandt teksten på Retsinformation og læste de første ord:

»Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gør vitterligt«

Dér var den! Næsten for nemt. For en, der knap nok ved, hvor Stormarn ligger på verdenskortet, var kongerøgelsen alt rigeligt.

Jeg har, siden jeg blev voksen, haft svært ved at forstå nytten af kongehuset. Personligt bruger jeg kun et kvarters tid ud af årets 365 dage på kongehuset, nemlig de minutter, hvor den siddende monark famler sig gennem den årlige nytårstale.

Til gengæld ved jeg, at det er dyrt betalte minutter. Hver måned betaler skatteyderne således 6.875.381 kroner til dronningen, 1.692.351 kroner til kronprinsen og 299.125 kroner til lillebroren. Dertil kommer, at kongehuset er delvis momsfritaget (ligesom aviser!) og desuden fritaget for indkomstskat, registreringsafgifter samt grønne afgifter.

Overgrebet

Men det er ikke prisen, der er det bedste argument for at afskaffe monarkiet. Det er heller det driverliv, de efter alt at dømme bruger deres tilværelse på. Og det er slet ikke den underdanighed og sleskhed, der åbenbart er næsten uløseligt knyttet enhver form for omgang med de kongelige personer.

Det bedste argument for at indføre republikken er det overgreb mod de kongeliges menneskerettigheder, som hele institutionen udgør. Hovedpersonerne – dronningen, kronprinsen, lillebroren, deres nuværende ægtefæller og deres utallige børn – kan ikke leve et almindeligt liv, hvor de selv skal stå tidligt op om morgenen og smøre madpakker, udføre en nyttig dont dagen igennem og komme træt hjem efter fyraften og smide slæberne op i sofaen og tænde for fjerneren.

De må ikke stemme ved kommune- og folketingsvalg – eller de gør det i hvert fald ikke – ligesom de heller ikke må udtale sig om samfundsmæssige eller politiske emner. Kort sagt lever de en tilværelse uden ytringsfrihed (selv om den netop er garanteret i grundloven) og uden mulighed for at bestemme over samfundets indretning.

Jeg er med på, at en afskaffelse af den kongelige dagdriverbande er betinget af en grundlovsændring, som igen ville kræve både et folketingsvalg og en efterfølgende folkeafstemning, som næppe ville kunne samle det fornødne flertal af vælgerne.

På den baggrund er det faktisk ikke så lidt af en genvej bare at ønske sig en grundlovsændring i julegave og så håbe på, at julemanden har den med i gavesækken. Det er nok den mest realistiske vej, hvis vi 230 år efter stormen på Bastillen skal følge franskmændenes største fodaftryk i verdenshistorien.

Serie

Den lovændring, jeg ønsker mig allermest til jul, er ...

På Informations indlandsredaktion er vi helt vilde med lovændringer. Høringssvar, udvalgsbetænkninger og 1., 2. og 3. behandlinger i Folketingssalen – vi elsker det! Og i den søde juletid vil vi dele vores passion med jer læsere. På skift fortæller vi derfor om de love, vi allerhelst vil have ændret, afskaffet eller indført i Danmark – lige fra håndtryksloven til grundloven.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • uffe hellum
  • Aske Hennelund Nielsen
  • Dina Hald
  • Anders Reinholdt
  • Toke Andersen
  • Leif Koldkjær
  • Morten Wieth
  • Hanne Ribens
  • Anders Graae
  • Christian Mondrup
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Tommy Clausen
  • Torben Lindegaard
  • David Zennaro
  • Hans Larsen
  • Frede Jørgensen
  • Dorte Sørensen
  • Oluf Husted
  • Katrine Damm
  • Erik Karlsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Palle Yndal-Olsen
Morten Lind, uffe hellum, Aske Hennelund Nielsen, Dina Hald, Anders Reinholdt, Toke Andersen, Leif Koldkjær, Morten Wieth, Hanne Ribens, Anders Graae, Christian Mondrup, Klaus Lundahl Engelholt, Tommy Clausen, Torben Lindegaard, David Zennaro, Hans Larsen, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen, Oluf Husted, Katrine Damm, Erik Karlsen, Niels-Simon Larsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Steffen Gliese, det overrasker mig egentlig ikke, at du ikke forstår, at der er jobs, der kræver mere end 37 t/uge. Du forstår jo grundlæggende ikke, at det at udføre noget, at yde et bidrag, kan være en stor personlig tilfredsstillende - også selvom man får løn for det.

Jens Winther, nu er det sådan, at jeg på mange måder yder personlige bidrag i alle mine vågne timer på forskellig vis, men det er kun de færreste - også mindre end 37 timer om ugen, nogen betaler mig for.
Men det er nu meget simpelt med din direktør, som ikke formår at uddelegere tilstrækkeligt med opgaver til at have et familieliv - hvad jeg er sikker på hans børn ikke takker ham for. Han har jo faktisk magten til at sørge for, at andre løser de opgaver, han uddelegerer; men måske er det sådan, at meget af det, der i hans verden oversættes til arbejde, for alle andre ser morderlig meget ud som fornøjelse og afslapning for ejernes regning.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Erik Jensen - Der er intet neoliberalt i at bekæmpe privilegiesamfundets uligheder, her kongehuset. Det er heller ikke neoliberalt, at ville afskaffe en fortidslevning, og mod at nogle personer har deres "job" i kraft af fødsel, og ikke i kraft af egne fortjenester.
Finder du det i orden, at en enkelt familie kan disponere over et betydeligt antal slotte, som de end ikke selv betaler husleje og vedligeholdelse af?
Jo vist er vi da et velstående samfund, og det mærker de kongelige i høj grad, for de får hvad de peger på, mens andre og langt mere presserende formål må undvære.
Det undrer mig, at du kan sige noget positivt om denne rest fra enevældens tid.

Prøv at vende den rundt. Tænk at være en del af den familie. Og måske endda langt fremme i tronfølgen. Tænk at være født til den position, med alt hvad det indebærer. De forventninger, der skal honoreres, den konstante, nyfigne interesse hele ens liv, gøren og laden er genstand for. Alle de forholdsregler, der skal træffes hver evig eneste gang man vil foretage sig noget, der ligger lidt ved siden af skema og kalender. Besynderlige menneskelige relationer, som indeholder en høj grad af forkrampet fidelitet og smiskende underdanighed. Det konstante fokus på fremtoning, attitude og de ord, der - altid - skal vejes på en guldvægt, når næste silkesnor skal klippes i Bøvlum Nedre.
Ja, der er slotte, limousiner og tjenende ånder i rigt mål. Men er det en kompensation for alt det andet? Næppe.

Bjørn Pedersen

At forholde sig til det dansk monarki som om det var en modsætning til demokrati, til individuel frihed, er at tage udgangspunkt i en alt for teoretisk tilgang til verden. Det er absurd at påpege at demokrati og monarki kun kan være hinandens modsætninger, når vi objektivt set har et demokrati samtidig med at vi har et monarki. Det er en version af "no true scotsman", i dette tilfælde "no true democracy" og "no true monarchy", hvor man simpelthen ignorerer virkeligheden som den ER og argumenterer imod en virkelighed som ingen andre dem selv anerkender. Demokratiet ønsker et monarki bevaret og at statsoverhovedet ikke er politisk, men et historisk og folkeligt symbol. For mig personligt udfylder kongehuset rollen som forbindelsen mellem grundlæggelsen af Danmark som stat, dets historie igennem tiderne, personificeringen af Danmark som stat - hvorimod folket og Folketinget repræsenterer styringen af staten som hjem for dette folk. For mig kunne kongehuset leve i et skur eller et lille hul i jorden og komme cyklende til alle deres arrangementer og jeg ville stadig bukke for dem og ønske at de var vores statsoverhoveder.

Hvad angår argumentet om at menneskerettighedskrænkelserne går ud over kongehuset, så kan de kongelige jo stadigvæk vælge at sige nej til at varetage det kongelige arbejde: Det betyder så at de mister deres statsstøtte, men derefter kan de jo vælge at sige og gøre hvad de vil.

At følge franskmændenes storm på Bastillien hvad angår en dansk afskaffelse af monarkiet ville være at afskaffe demokratiet, at ignorere folkets vilke, at ignorere folkets frie ret til selv at indordne deres liv som de ønsker uden politisk indblanding fra en osteklokke-overklasse. Men ønsk du bare løs, Dahlin og fantaser du om at alvidende, republikanske "filosofkonger" nok en dag skal frelse de uoplyste fra deres monarkiske vrangforestillinger.

@Steffen Gliese, der er ingen tvivl om, at Cees 't Hart synes, at han har alletiders job. Faktisk er det sådan, at de fleste af dem, der arbejder meget - som jeg selv - synes, at det er sjovt.

Spørgsmålet om, hvorvidt ens job er sjovt og givende har mere med éns egen indstilling at gøre, end med jobbets faktiske indhold. Det handler om engagement.

At du er tilfreds med din egen tilværelse er fint - tillykke med det.

Søren Kristensen

For os der ikke længere tror på julemanden er kongehuset at betragte som det næstbedste, omend vi selv betaler for gaverne. Som voksen finder man jo ud af at der ikke noget der hedder en gratis frokost. Ikke engang for medlemmerne af kongehuset, som betaler med deres frihed, hvilket omvendt også kan betragtes som en slags retfærdighed. Ingen går fri. Eller som DT sagde: Det er ikke nemt (gratis) at være nogen. En betragtning der samtidig er det bedste ved dagens Dahlin, som kritikken til trods er behørigt empatisk overfor kongehuset. Empati er som regel en god ting.

René Arestrup - Skal vi nu have ondt af de kongeliges mange yderst anstrengende pligter. Hvis det er så voldsom en byrde for den enkelte, så kan de dog frasige sig titel og privilegier. Ja, de kan endda abdicere og finde sig et alm. fornuftigt job. Det er vist sket nogle gange i historien, at royale har fået nok af al anstrengelsen, og hatten af for dem.
Jeg tror dog ikke, at det slæng der fylkes i de danske kongelige slotte nogensinde er kommet på dén tanke - eller andre for den sags skyld.

@Arne Lund
Det er helt op til dig selv.
Blot synes jeg at det tangerer ufrivillig komik, at beskrive de kongelige som en særlig amoralsk og dekadent afart af menneskeracen.

Sider