Baggrund
Læsetid: 9 min.

Kampen om budgetloven: En spændetrøje eller et nødvendigt redskab til ansvarlig finanspolitik?

Hvor kedelig den end lyder, har budgetloven stor indflydelse på den politik, der bliver ført i Danmark. Snart skal reglerne for Danmarks husholdningsbudget evalueres. Information tegner et portræt af den omdiskuterede lov, som betyder en strammere styring med økonomien
Hvor kedelig den end lyder, har budgetloven stor indflydelse på den politik, der bliver ført i Danmark. Snart skal reglerne for Danmarks husholdningsbudget evalueres. Information tegner et portræt af den omdiskuterede lov, som betyder en strammere styring med økonomien

Sofie Holm Larsen

Indland
19. november 2019

»Budgetloven er min baby.«

Sådan sagde den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon i en debat på Folkemødet i sommer.

I dag står loven som noget af det, han er allermest stolt af at have gennemført som finansminister.

’Budgetlov’ lyder måske kedeligt. Til gengæld er det vigtigt. Budgetloven, der blev indført i 2012, har nemlig stor betydning for, hvilken politik der kan føres i Danmark.

Den giver Finansministeriet mulighed for at kæmpe imod det naturlige udgiftspres, som kommer fra fagministerier, regioner og kommuner hvert år, siger dens tilhængere. Til gengæld betyder den, at de statslige institutioner lægges i en økonomisk spændetrøje, lyder det fra kritikerne.

Overordnet betyder budgetloven, at man anskuer statens indtægter (primært skatter) og udgifter (for eksempel til sociale ydelser og velfærd) ligesom et husholdningsbudget. Altså stiller man indtægter og udgifter op i et regneark, og når alt er lagt til og trukket fra, må underskuddet på den strukturelle saldo ikke overskride en halv procent af BNP. Det slår budgetloven fast.

Den strukturelle saldo er en beregning af, hvor mange penge der står på ’statens bankkonto’, når man regner udefrakommende påvirkninger som for eksempel høj- og lavkonjunktur fra.

Budgetloven betyder også, at Folketinget fastsætter en grænse for, hvor mange penge kommunerne og regionerne må bruge. Bruger de flere penge, end de må, straffes de med bøder.

Venstrefløjen og dele af fagbevægelsen mener, at budgetloven står i vejen for langsigtede, kloge investeringer i velfærd og grønne tiltag. Enhedslisten vil derfor have loven afskaffet, mens flere institutioner og fagforeninger taler for en lempelse. Omvendt mener en række borgerlige politikere, arbejdsgiverne og Cepos, at der ikke må ændres et komma.

I den kommende tid vil Information sætte fokus på den omdiskuterede lov for statens finanser ved at tale med dens kritikere og tilhængere. Men først tegner vi her et portræt af budgetloven.

Overskridelse af budgetter

I løbet af 00’erne overskred kommuner og regioner systematisk aftaler om budgettet, og der blev ført en lempelig finanspolitik under højkonjunkturen op til krisen.

Det gjaldt ikke bare i Danmark, men også i mange andre dele af verden.

I slutningen af årtiet var der blandt mange således stor mistro til de offentlige finanser.

I kølvandet på finanskrisen i 2008 og de efterfølgende år vedtog EU en finanspagt, som stiller krav til medlemslandene om, hvor meget gæld og underskud de må have. Danmark hoppede med på vognen ved at vedtage sin egen budgetlov, der havde en endnu skrappere underskudsgrænse, end finanspagten giver mulighed for.

Men faktisk havde ideen om en budgetlov allerede spiret længe blandt de danske centrumpartier.

Det fortæller Bjarne Corydon, der som finansminister i SRSF-regeringen var en af hovedarkitekterne bag budgetloven.

»Den var et selvstændigt resultat af de meget klare erfaringer, man havde gjort sig fra årene op til: Vi havde kørt en højkonjunkturøkonomi, hvor der ikke var styr på tingene, hvor der ikke var nogen bremser på bilen, og hvor regningen pludselig var stor og dyr og tung at samle op, da krisen så kom,« siger Bjarne Corydon, der i dag er chefredaktør og administrerende direktør på Dagbladet Børsen.

Hans forgænger i Finansministeriet, Claus Hjort Frederiksen, havde som finansminister under VKO-regeringen også arbejdet for at få indført en budgetlov. Det var altså en dagsorden, som de to regeringer var meget enige om.

»Der var virkelig en ’aldrig mere 00’erne’-stemning på tværs af midten. Der var ikke nogle barnagtige ideologiske slagsmål mellem de ansvarlige partier, men derimod stor enighed om, at det var slut med at styre økonomien sådan, så man bare sparkede dåsen ned ad vejen og overlod regningen til nogle andre, som så måtte bøvle med det, når man selv er over alle bjerge,« siger Bjarne Corydon.

Så i sommeren 2012, hvor der ellers var masser af konflikt i dansk politik, blev loven med det kedelige navn og den store betydning stemt igennem uden det store drama. Regeringen bestående af Socialdemokratiet, De Radikale og SF stemte for sammen med Venstre og De Konservative.

»Når jeg kalder den min ’baby’, er det, fordi der ligger en grad af kærlighed i den fra min side‚« siger Bjarne Corydon.

Men der var også modstandere. Både Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti kritiserede loven og stemte imod. De var alle imod at binde dansk økonomisk politik tættere til EU. Men der lå mere end EU-modstand i deres kritik.

Det kommer vi tilbage til.

En forlængelse af gammel tradition

Budgetloven er en del af en strømning i dansk finanspolitik, der har fundet sted i lang tid, og som handler om at have offentlige finanser, der ikke udvikler sig til for stor gæld. På den måde er budgetloven en forlængelse af en lang dansk tradition for at have fokus på sund økonomi og langsigtede mål. Det fortæller økonomisk overvismand Michael Svarer.

»I en dansk kontekst har budgetloven ikke overordnet ændret på den måde, man betragter økonomisk styring på,« siger han.

Men budgetloven har ført til en strammere kontrol med udgifterne i den offentlige sektor. Når folketingspolitikerne i dag eksempelvis vil bruge 20 milliarder kroner på en ny kræftpakke, så skal de kunne vise, hvor de vil hente de 20 milliarder kroner et andet sted i budgettet.

»Det tvinger politikerne til at prioritere i den offentlige økonomi,« forklarer Michael Svarer.

Budgetlovens mekanismer giver ifølge dens kritikere en alt for stram styring af økonomien.

Derfor stod blandt andre Enhedslisten på barrikaderne op til, at loven skulle vedtages. På det tidspunkt var tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, Pelle Dragsted, politisk rådgiver for partiet.

Men selv om regeringens støtteparti protesterede imod loven, kunne det ikke stille noget op for at forhindre den, fortæller Dragsted.

»Der var et stort flertal, og den var nærmest allerede aftalt, da den nye regering kom til magten.«

To veje

Ikke desto mindre forsøgte Enhedslistens finansordfører Frank Aaen at advare imod den. Enhedslisten var enige i budgetlovens mål om, at der skal være balance i den offentlige økonomi, sagde Frank Aaen.

»Men der er heldigvis to veje til at nå det mål. Den ene er, at man kan spare – som der er lagt op til her – og den anden er, at man på anden vis kan sikre mere arbejde, mere beskæftigelse og flere indtægter,« sagde han og konstaterede derefter, at sparevejen havde »vundet«.

Pelle Dragsted mener, at dansk økonomi var ansvarlig længe før budgetloven. Der var allerede indført de såkaldte femårsplaner, som satte klare langsigtede mål for samfundsøkonomien, påpeger han. Budgetoverskridelserne i 90’erne og 00’erne var ifølge ham noget, kommunerne havde forventet og opereret med. De var under kontrol.

Til gengæld modvirkede budgetloven, at Danmark kunne føre en lempelig finanspolitik efter finanskrisen på grund af de stramme krav til budgetterne. Det betød ifølge Pelle Dragsted, at Danmark var længere om at komme sig oven på krisen.

I dag viser problemerne med budgetloven sig særligt med hensyn til det grønne, mener Pelle Dragsted. For hvis der skal gennemføres store anlægsprojekter for at sætte gang i den grønne omstilling, så skal der bruges penge.

»Penge kan vi godt skaffe: I år er der 50 milliarder i overskud på statens finanser, og vi kan også låne penge uden problemer. Det, der er bizart – og det er det, man sidder og drøfter til finanslovsforhandlingerne lige nu – er, at det ikke er pengene, der er problemet. Problemet er, at vi ikke må bruge pengene på grund af budgetloven.«

Hvis regeringen for eksempel ønsker at investere i en klimafond, der skal investere i ny skov i Danmark, så koster det et stort milliardbeløb. Men hvis de penge skal bruges, så tvinger budgetloven politikerne til at finde tilsvarende milliarder et andet sted – for eksempel ved at spare på velfærd.

»Det går simpelthen ikke, at vi har pakket os ind i et system, der gør, at vi ikke kan foretage fuldstændig nødvendige og fornuftige grønne investeringer, uden det så samtidig vil gå ud over velfærden – eller at vi skal hæve skatten, selvom der ikke er behov for det.«

Michael Svarer er enig i, at budgetloven lægger en begrænsning på, hvor store offentlige investeringer man kan rulle ud, på grund af 0,5-procentgrænsen.

»Hvis man for eksempel vil lave en grøn investering på 20 milliarder kroner, og der ikke er plads inden for denne grænse, så vil budgetloven selvsagt blokere for det. På den måde reducerer det manøvrerummet i forhold til en situation, hvor der ikke var en grænse,« siger han.

Evaluering er på vej

En anden kritik har handlet om sanktioneringen af kommunerne, hvis de ikke overholder deres egne budgetter. Det har nemlig ført til et »mindreforbrug« i kommunerne på flere milliarder kroner årligt i en periode fra 2014 til 2017, som tidligere finansordfører for Socialdemokratiet, Benny Engelbrecht, blandt andet har fremført i en klumme i Altinget sidste år.

Det er også Pelle Dragsteds pointe, at de etårige udgiftslofter i kommunerne har en negativ virkning på den grønne omstilling:

»Kommunerne kan eksempelvis ikke gennemføre fuldstændig rentable anlægsinvesteringer i energioptimering af bygninger på grund af de kortsigtede udgiftslofter. Så må de sætte klima op mod investeringer i velfærd, og det er helt unødvendigt,« mener han.

Det er planen, at loven nu skal evalueres.

Står det til Pelle Dragsted burde loven helt afskaffes. Som minimum er han enig i en lempelse ved eksempelvis at flytte saldokravet fra 0,5 procent til én eller to procent.

Michael Svarer synes, det er en god idé med en evaluering af loven. De Økonomiske Råd har blandt andre argumenteret for at få mere fleksibilitet ved at ændre etårsgrænsen for kommunernes udgiftsloft til flerårige grænser.

»Det er værd at vurdere, om man kan få mere fleksibilitet ind i loven,« siger han.

Overordnet vurderer Michael Svarer dog, at budgetloven ser ud til at have »disciplineret finanspolitikken«. Han vil dog ikke gå så vidt som til at sige, at den sunde økonomi i dag er et resultatet af budgetloven.

Det vil Bjarne Corydon. Når der i dag ikke er et hul i statskassen, men et økonomisk råderum, så er det budgetlovens fortjeneste, mener han.

»Ellers havde der ikke været en bøjet 25-øre at forhandle om i finansloven lige nu.«

Styring af statens økonomi

  • 1950’erne: Man begynder for første gang at lave et nationalregnskab for samfundsøkonomien, hvor man opstiller udgifter og indtægter.
  • 1960’erne: Erik Ib Schmidt, departementschef i Finansministeriet, reformerer budgetstyringen. Indtil nu har man detailstyret, hvad pengene skal bruges til. Nu vendes budgetlægningen om, så man begynder med et samlet udgiftsbeløb, der fordeles ud til de enkelte ministerier, som herefter i højere grad kan prioritere pengene.
  • 1970’erne: Man begynder at lave økonomiske fremskrivninger 15 år frem i tiden. Den første redegørelse forudsiger, at de offentlige udgifter vil stige fra 42 procent af BNP i 1970 til 55 procent af BNP i 1985. Finansministeriet søsætter en række initiativer, der skal planlægge hele udgiftspolitikken for den offentlige sektor.
  • 1980’erne: Igennem årtiet arbejder Finansministeriet med en ny budgetreform, som er en forlængelse af 1960’ernes tanker om rammestyring og decentralisering. Man indfører ’det udgiftspolitiske måltal’, hvor man udregner et samlet tal for, hvor store statens udgifter må være i det kommende finansår.
  • 1990’erne: Man indfører de såkaldte årstalsplaner, som er ’mellemfristede’ fremskrivninger af Danmarks økonomi. De ser på udviklingen i de offentlige udgifter og indtægter fem år frem.
  • 2000’erne: I løbet af 00’erne er der gentagne budgetoverskridelser fra kommuner og regioner. I kølvandet på finanskrisen gennemfører EU stabilitetspagten, som stiller krav til, hvor stort et underskud og gældssætning de enkelte medlemslande må have.
  • 2010’erne: Budgetloven blev vedtaget i 2012 og implementeret i 2014. Med budgetloven blev der blandt andet indført et udgiftsloft for kommuner og regioner, samt sanktioner, hvis udgiftsrammerne ikke overholdes fra år til år.
  • 2019-2020: Budgetloven skal evalueres.

Kilder: ’At tjene og forme den nye tid - Finansministeriet 1848-1998’ af Hans Henrik H. Østergaard, . Altinget.dk: Tidligere departementschef: Budgetlov er et barn af banebrydende nyskabelse, 7. november 2019

 

Serie

Hvad stiller vi op med budgetloven?

Budgetloven dikterer, at der ikke må være mere end en halv procents underskud af BNP på den danske stats husholdningsbudget. Snart skal loven evalueres. Med tiden er den blevet rost for at have bragt styr på de danske finanser. Men kritikere kalder den en spændetrøje, der gør det noget nær umuligt at planlægge langsigtet og finde penge til grønne løsninger.

I den kommende tid vil Information sætte fokus på budgetloven ved at tale med dens kritikere og tilhængere.

Seneste artikler

  • AE: Danmark har ført en ansvarlig økonomisk politik, længe før budgetloven krævede det

    27. januar 2020
    Der har længe været politisk og ideologisk kamp om budgetloven. Står den i vejen for investeringer i klima og velfærd, eller er den garant for, at vores økonomi er langtidsholdbar? Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at kravet om, at det offentlige underskud højst må udgøre en halv pct. af BNP, er unødvendigt og skader mere, end det gavner
  • Socialdemokratiets finansordfører: Det handler mere om prioriteringer end om budgetloven

    23. december 2019
    Budgetloven bliver nogle gange gjort til skurken i en debat, der i virkeligheden handler mere om politiske prioriteringer, mener Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen. Meget mere end det, vil han dog ikke sige, før Finansministeriet er færdigt med en analyse af erfaringerne med loven
  • Kristian Jensen: Budgetloven har sikret orden i statens finanser

    28. november 2019
    Budgetloven er en nødvendighed for, at kommuner og statslige institutioner overholder budgetterne og ikke efterlader en stor regning til fremtidige generationer. Det mener tidligere finansminister Kristian Jensen (V), der afviser kritikken om, at den står i vejen for investeringer i velfærd og grøn omstilling
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er intet ansvarligt ved en stram styring af økonomien, når denne står i vejen for helt nødvendige investeringer i samfundets fremtid.

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Karsten Lundsby, Pia Nielsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, kjeld jensen, Steen K Petersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

MF sagde, at hun ville genstyrke Statsministeriet og være børnenes statsminister. Hvorfor ophæver hun så ikke straks Bjarne Corydon Budgetlov ?

Flere af VLAK regeringens minister klagede efter de ikke var minister længere over Finansministeriets magt - så der BØR vare flertal for en afskaffelse af Budgetloven i Folketinget, hvis MF vil.

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, kjeld jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese, investeringer i samfundets fremtid, styres vel på Finansloven.

ja, Rikke Nielsen, men deres omfang begrænses af budgetloven.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Karsten Lundsby, Thomas Frisendal, Steen K Petersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Vil se frem til at følge med i dette tema.
Professor i Nationaløkonomi Michael Svarer kom i August med denne udtalelse i Politiken.

” Normalt vil centralbankerne modvirke et tilbageslag ved at sænke renten. Men den er allerede så langt nede, at der ikke er megen hjælp at hente der.
Den anden mulighed er, at politikerne pumper penge ud i samfundet for at holde økonomien i gang.
Men EU-krav, der er indarbejdet i den danske budgetlov, sætter grænser for, hvor stort et underskud landene må have.
»Det er primært finanspolitikken, der skal hjælpe os igennem krisen.
Derfor er det så vigtigt at sikre overskud. Danmark er ikke helt så velpolstret, som man kunne ønske sig«, siger Michael Svarer”

Endnu et godt argument for at afskaffe Budgetloven.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, gert rasmussen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

@ Steffen Gliese.

Men Budgetloven sætter rammerne for Finasloven.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis don Corydones navn kan forbindes med noget, bør det straks kasseres :-)

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Det er trist at viljen til at lade staten stifte gæld, tilsyneladende er så udbredt blandt borgerne. For reelt afslører det, at man ikke vil betale for samfundets udgifter selv, men hellere vil overføre en del af byrden på børn og børnebørn.

Hans (Corydons) budgetlov har sandsynligvis været medvirkende årsag til et dårligt fungerende skattevæsen. Genansæt højt kvalifiseret personale og få lukket de huller - så er der råd til det hele.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@Andreas Lykke Jensen, du misforstår tydeligvis Michael Svarer!

Han taler ikke for en lempelse, omgåelse eller afskaffelse af budgetloven. Tværtimod argumenterer han for, at Danmark pt. burde have sørget for at have overskud på statsfinanserne, således at man - når det måtte blive nødvendigt at stimulere aktiviteten - kan lempe finanspolitikken, dvs. øge de offentlige investeringer eller reducere skatterne, uden at komme i konflikt med budgetlovens rammer.

Krister Meyersahm
Vil du forklare mig hvordan det kan lade sig gøre at købe F-35 flyene til mange milliarder. Er det penge den danske stat lå inde med? Hvad med centralbankernes holden hånden under bankernes dårlige investeringer. Der gør det ikke noget at staten optager lån? Er det ikke en lidt hyklerisk holdning at have.

Så længe vi låner af os selv, og låner til fornuftige formål så se det som en investering.

Alvin Jensen, Leif Svendsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Werner Gass, Karsten Lundsby, Jens Larsen, Rasmus Knus, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Budgetloven er vand på neoliberalisternes mølle. For når vi ikke kan låne af os selv er der tre muligheder for at få penge i kassen. Den første er nedskæringer, den anden er ved at opkræve flere skatter og afgifter, og tredje mulighed er at sælge ud af befolkningens fælles værdier (infrastruktur)

Vi kan jo ikke blive ved med at spare (især besparelser på skattevæsenet har kostet os dyrt), på den anden side er mange danskere i forvejen plaget af gæld og derfor er der måske også grænser for hvor meget man kan hæve skatterne uden at få gule veste (det afhænger af hvem man rammer). Så er det jo fristende at sælge ud af infrastrukturen selv om det kun giver kort varme at tisse i bukserne.

Og det er lige præcis neoliberalisternes våde drøm at privatisere alt af værdi. Al infrastruktur skal helst ejes af diverse hedge funds eller af selskaber der ejes af en mindre begrænset kreds af personer. Og hvis de kan snyde befolkningen og bedrive skatteundragelse er de vel nærmest frihedskæmpere af en slags ( det siger vi ikke højt). Skatten skal først og fremmest ned, især for de velhavende som netop ejer det hele for ellers sender de jo bare pengene i skattely - . Så kan hver betale sit - har man ikke råd så kan man jo låne af dem der har pengene og finde sig i at blive gældsslaver. Det kan virkelig ikke blive deres problem.
Det eneste de er ude på er at plyndre befolkningerne og stikke pengene i egen lomme.

Martin Rønnow Klarlund, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Karsten Lundsby, Jens Larsen, Flemming Berger, Rasmus Knus og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@Pia Nielsen, budgetloven er såmænd et ganske almindeligt spørgsmål om økonomisk ansvarlighed.

Den var ikke opfundet i Anker Jørgensens regeringstid, så det lykkedes Anker at få etableret en økonomisk dødsspiral af underskud på statsfinanserne, stigende inflation, faldende konkurrenceevne, stigende arbejdsløshed, underskud på udenrigshandelen, stigende renter, gentagne devalueringer. Synes du, at vi skal gentage den tvivlsomme succes?

Budgetloven ses som centralsyryring.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Til de mennesker der lever og ånder af økonomiske ansvarlighed, på bekostning af en udpint offentlig sektor og borger der misrøgtes på landet jobcentre, så er det altså mennesket der har skabt penge, ikke penge der har skabt menneskeheden.

Den lader vi lige stå et øjeblik - - - -

I økonomiske ansvarlige, læs og prøv dog i det mindste at forstå bare en bitte smule:

https://www.information.dk/debat/2019/10/boer-styrke-velfaerden-ved-tryk...

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Karsten Lundsby og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Den åbenbare misforståelse - statsfinanser er IKKE som et husholdningsbudget, da staten:
- Trykker alle andres opsparingsaktiv.
- Trykker den ting som alle andre tjener for at betale skat.
- Udsteder sin egen valuta og aktiver.
- Kan beskatte fremtidige (ufødte) skatteborgere og skabe nye borgere til beskatning.
- Belåning skaber aktiver
- Kan låne til lav rente og risiko.

Budgetloven er - af ovenstående grunde - og med den nuværende negative rente på danske statsobligationer, folk vil betale for at den danske stat låner penge af dem, fuldstændig håbløs og utidsvarende. Iøvrigt udgør statsgældens andel af BNP blot 34%, så der er også muligheder indenfor budgetloven.

Den danske stat kan fx i morgen udstede 30 årige statsobligationer med negativ rente, til at finansiere den grønne omstilling og dermed investere massivt i grøn energi, forskning etc. Endeligt kan provenuet fra investeringerne bruges til at forbedre vores velfærd.

Pointer er taget fra et nyligt foredrag af professor Mark Blyth.
https://politiken.dk/debat/art7484206/Ingen-grund-til-panik-%E2%80%93-de...

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Pia Nielsen.
Metoden til at skaffe midler til større anlæg og anskaffelser hedder; opsparing. Med en skatteindtægt på 1100 milliarder om året er det da nemt at lægge en skilling til side - ingen ville såmænd opdage det.

Eva Schwanenflügel

I dette bestemte tilfælde burde babyen skylles fluks ud med badevandet.
(I gamle dage ville man nok have kaldt Corydons afkom for en skiftning..)

@Pia Nielsen, offentlige besparelser er noget, nogle politikere taler om, men ingen gør noget. De offentlige udgifter stiger og stiger år for år.

@Steen K Pedersen og Rasmus Knus - tjah, der findes voksne mennesker, der tror på julemanden, evighedsmaskinen og alkymi. Det gjorde Anker Jørgensen også - lige indtil hans egen finansminister, Knud Heinesen, offentligt erkendte, at Danmark var kørt ud på kanten af statsbankerot. Der er ingen grund til at prøve den tur igen!

Du overfortolker Knud Heinesen, Jens Winther. Men derudover er det jo sådan, at finansieringen ikke findes før det, der skaber værdierne. Det er skabelsen af værdierne, der skaber velstanden.
Det er jo kun, fordi vi anerkender den mærkelige indretning, der hedder 'ejendomsret', at det kan lade sig gøre at ophobe værdien af forlængst forbrugte varer - og i sig selv er det jo også mærkeligt, at nogen kan 'eje' dele af det land, vi som demokratisk nation ejer i fællesskab.

Steen K Petersen, Anders Reinholdt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Jens Winther

Forskellen er investeringen i aktiver.

@Steffen Gliese, "Om vi står på kanten af den økonomiske afgrund? Næh, det gør vi ikke, men vi har retning mod den - og vi kan se den" - citat Knud Heinesen. Jeg overfortolker aldeles ikke Heinesen. Tværtimod udtalte Heinesen sig givetvis mindre dramatisk, end der var baggrund for. Han trak jo bukserne af sin statsminister og af regeringen.

Problemet i Anker Jørgensens tid var at forbruget langt oversteg produktionen af værdier. Og det er helt rigtigt: værdierne skal jo skabes, inden man kan fordele dem. Det er skabelsen af værdier, der skaber velstand og mulighed for velfærd.

Privat ejendomsret er såmænd ikke mærkeligt - tværtimod. Faktisk kender jeg ikke til demokratiske lande, hvor man ikke har privat ejendomsret - gør du?

@Rasmus Knus, forskellen på hvad?

@ Jens Winther

Forskellen på låneoptagelsen under Anker Jørgenssens regering, hvor den forøgede gæld blev brugt til at finansiere offentligt forbrug og det aktuelle forslag om udstedelsen af statsobligationer som investeres i den grønne omstilling og dermed aktiver.

Steen K Petersen

Rasmus du kæmper, hatten af for det, men

som økonomisk ansvarlig, vil man kun forstå det, der paser ind i ens ideologi og pengepung.

End ikke en lille smule forståelse, for noget som helst, kan der klemmes ud af ideologien eller pengepungen.

Steen K Petersen

Det er et godt og retvisende billede, som ledsager artiklen.

Får assiationer til vola blandingsbatteriet er staten. Dyrt, men dog forkromet og Bjarne C sidder på hanen, har sat en prop i velfærdsstaten og som det ses, så er resterne af velfærdsstaten ved at visne væk.

Budgetloven bliver i kommunalt regi brugt som undskyldningen for at føre en uansvarlig økonomisk politik over for borgerne, for efter at man har skåret dybt i velfærden kan man altid klappe hinanden på skuldrene, og gratulere hinanden over at man formåede at overholde budgetloven. Det er i sandheden absurditetens teater.

Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@Rasmus Knus, sondringen mellem udgifter og investeringer er ikke helt så entydig, når det handler om det offentlige. Bl.a. fordi den finanspolitiske effekt (stimulans) er den samme, uanset om der er tale om offentlige "investeringer" eller offentligt "forbrug".

Hvis man kunne sikre sig, at statsobligationerne blev placeret indenlands (allesammen solgt til danskere, som udtryk for ekstra opsparing i husholdningerne) og nomineret i DKK, ville det være nemt. For så opsuger man lige så meget efterspørgsel, som man skaber. Men hvis statsobligationerne placeres i udlandet - og måske endda er nomineret i udenlandsk valuta, er det en ganske anden sag.

Jeg tvivler på, at danske husholdninger øger deres opsparing fordi staten begynder at udstede obligationer med negativ rente...

@Chris R B, "skåret dybt i velfærden" - hvor? Budgetloven er ikke - og har aldrig været - til hinder for stigende offentlige udgifter. Siden den blev indført, er de offentligt udgifter kun gået én vej: OP år efter år.

Hvori består i øvrigt det uansvarlige i, at man fører en ansvarlig økonomisk politik?

@ Jens Winther

Bullshit - du ved tydeligvis ikke en hujende fis om makroøkonomisk finanspolitik. At du endvidere bevidst misforstår og komplicerer, hvad jeg skriver, tjener dig ikke til ære.

Forhold dig til substansen og læs evt. mere her:
https://politiken.dk/debat/art7484206/Ingen-grund-til-panik-%E2%80%93-de...

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Rasmus Knus, din fejlagtige anvendelse af økonomiske grundbegreber afslører dig.

Det er muligt, at du har svært ved at følge med. Det har så sin indlysende forklaring.

En avisartikel om Mark Blyth? Ha-ha! Manden er velkendt som en POLITISK økonom - mere end en, der har indsigt i økonomisk politik. Han lader konsekvent sit politiske udgangspunkt overskygge den økonomiske faglighed. Det er problematisk og svækker hans autoritet afgørende.

Han fortrænger fx totalt, at der er én eneste årsag til den pt. lave inflation, som han mener skulle begrunde, at øget statslig låntagning er forsvarlig: at vi fører en ansvarlig økonomisk politik. Øg den statslige låntagning - og inflationen starter. Det er Anker Jørgensen om igen. Men det er jo også Cevea, der har inviteret ham en tur til Danmark. Og arrangementet foregår på "Akademiet for Utæmmet Kreativitet" - meget symptomatisk og meget lidt økonomi-fagligt!

@ Jens Winther

Mark Blyth er professor i politisk økonomi ved Brown University, som er et Ivy League universitet i USA (dvs. et af verdens bedste).

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Det er jo morsomt – eller måske snarere lidt tragikomisk – at se Jens Winther tale om økonomifaglighed, når vi samtidig får at vide, at ”den finanspolitiske effekt (stimulans) er den samme, uanset om der er tale om offentlige "investeringer" eller offentligt "forbrug".
Om det er manglende tekniske færdigheder og viden, ideologisk betinget blindhed eller en kombination af disse størrelser, der blokerer Winther, ved jeg ikke. Det er formodentlig begge dele - i en uskøn blanding.

I alle tilfælde er det elementært vås. Tilsvarende med en række andre af Winthers bemærkninger (dog er det korrekt, at det ville være nemt, ”hvis man kunne sikre sig, at statsobligationerne blev placeret indenlands (allesammen solgt til danskere, som udtryk for ekstra opsparing i husholdningerne) og nomineret i DKK,”. Den blinde høne kan som bekendt også finde korn – en gang imellem.)

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@Rasmus Knus, og? Blyth IKKE er økonom, men politolog (hans tre akademiske grader er alle taget i "political science").

@Henrik Plaschke, jeg havde egentlig fået det indtryk, at du er økonom. Du vil måske lige læse op inden du forsøger at forholde dig til den ikke eksisterende forskel på, om staten bruger 1 mDKK i lønninger til politibetjente (offentligt "forbrug") eller bruger 1 mDKK til rådgivende ingeniører for at projektere signaler for Banedanmark (offentlige "investeringer").

Det har sikkert ikke en skid at gøre med budgetloven når min gamle onkel fortæller at renten for et studielån i 1980 erne var på 22 procent... og jeg forstår heller ikke, at man bare ikke trykte en masse penge i Grækenland for nogle år siden, i stedet for at låne dem i ECB eller Tyskland??

Henrik Plaschke

Jens Winther

Ja, jeg er økonom. Derfor kan jeg også umiddelbart gennemskue dine manglende professionelle færdigheder: der er ingen grund til at antage, at dit eksempel med to former for lønudbetalinger er repræsentative for offentligt forbrug og offentlige investeringer. Tilsvarende benytter de gængse makroøkonomiske modeller forskellige multiplikatorer for forskellige typer af offentlige udgifter.

Som fagøkonom er jeg i øvrigt ikke i tvivl om Mark Blyth’s fagøkonomiske færdigheder – ganske uanset hans uddannelsesmæssige færdigheder. Jeg bedømmer kvaliteten af hans arbejder – ikke hans studieforløb.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

.Eller kan min gamle onkel have ret i at begge dele – studielåns renten på 22 procent og Grækenland økonomiske nedsmeltning – skyldtes uhæmmet finanspolitik (udpumpning af penge til offentlig forbrug), uden baggrund i værdiskabelse), manglende budgetlov...

PS. Hvordan sikre man sig at udpumpning af offentlige penge til grøn omstilling ikke havner i selskaber, virksomheder i skattely?

Henrik Plaschke

Rettelse: i næstsidste linje skulle der have stået:

”ganske uanset hans uddannelsesmæssige baggrund” og ikke ”ganske uanset hans uddannelsesmæssige færdigheder”.

@Henrik Plaschke, man kommer faktisk i tvivl....

Diskussionen drejer sig om, hvorvidt man risikofrit kan finansiere offentligt forbrug og/eller offentlige investeringer ved statslig låntagning eller endog ved at lade seddelpressen køre.

Faktisk mener Blyth tilsyneladende, at der påhviler os (Danmark) en moralsk forpligtelse til at køre med underskud på statsfinanserne - af hensyn til fremtidige generationer. Man må gå ud fra, at manden ikke har børn....

Du mener også, at vi skal gentage Anker Jørgensens stunt (ellers forsvarede du vel ikke Blyth). Jeg og en lang række andre økonomer(!) er uenig.

Ja, forskellige arter af offentligt "forbrug" og offentlige "investeringer" kan have forskellig multiplikatoreffekt. Men at gå ud fra, at det at finansiere offentlige "investeringer" med gældsoptagelse pr. definition er uskadeligt, er letsindigt. Mildt sagt!

De offentlige investeringer, der har lavest multiplikatoreffekt er investeringer som køb af F35. Men det er jo ikke ligefrem den slags offentlige investeringer, Blyth anbefaler os at foretage...

Bortset fra det, har en læng række offentlige "investeringer" lige så store multiplikatoreffekter som offentligt "forbrug".

I en situation som nu, hvor vi har høj kapacitetsudnyttelse og lav arbejdsløshed, er det hverken hensigtsmæssigt eller holdbart, at det offentlige lemper finanspolitikken, uanset om det sker gennem forøget offentligt "forbrug" eller forøgede offentlige "investeringer". At inflationen og renten pt. er lav gør ingen forskel i den sammenhæng.

Blyth rabler videre: "hver gang en bank går ned, så er der et magisk pengetræ i statskasserne og centralbankerne til at redde den". Det er populistisk vrøvl fra nederste skuffe. Men sikkert noget, hans publikum labber i sig.

@Henrik Plaschke, det er muligt, at @Rasmus Knus ikke ved det, med din baggrund ved du jo godt, at hvis man samlede alle økonomer (ikke bare politiske økonomer) fra samtligt ivy league universiteter, så ville kun en forsvindende minoritet støtte Blyths synspunkter. Og det samme ville gøre sig gældende på danske universiteter.

@Gerd Kreft, din onkel er sgu ikke helt dum...

@Jens Winther
20. november, 2019 - 23:46
Nej, men han er jo halv gammel og ikke økonom, kun historiker i økonomi, så hvad ved han...

@Gerd Kreft, måske har han engang hørt efter, hvad en økonom har sagt... ;-)

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg kan forstå på Hr. Winthers spørgsmål til mig, at han ikke rigtigt bevæger sig rundt i den virkelige verden. Hvordan kan en økonomisk politik være ansvarlige over for borgerne, hvis den ikke leverer et værdigt liv til de værdigt trængende, som f. eks. de ældre og handicappede?

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Chris R B, jeg kender en del gamle og nogle handicappede - de lever upåklageligt. De offentlige tilskud til handicappedes særlige behov forekommer upåklagelige. Hvad angår de ældre, er den offentlige hjemmehjælp ikke specielt imponerende, det forekommer at være et spørgsmål om manglende positiv holdning fra medarbejdernes side. Men manglerne spærrer iså afgjort kke for et "værdigt liv".

Tallene dokumenterer, at det offentlige forbrug stiger - selv renset fra inflation - år for år, uanset regeringskuløren.

De på et eller andet tidspunkt uundgåelige konsekvenser af en uansvarlig økonomisk politik vil ramme alle - men føles hårdest af de mest udsatte og svage.

@ Jens Winther
Nu har jeg talt med min onkel.
Han har både læst og lyttet til ”økonomer”, siger han.
Lige fra Adam Smidt til Blyth.
Men han mener at mange ”økonomer” burde læse mere økonomisk historie, ;)

Henrik Plaschke

Jens Winther

I et tidligere indlæg påpegede jeg, at dine bemærkninger om multiplikatoreffekterne af hhv. investeringer og forbrug fra den offentlige sektor set ud fra en fagøkonomisk synsvinkel er elementært vås. Det har du åbenbart meget svært ved at erkende eksplicit med din udenomssnak om F35 fly m.v.

Som du selv siger det i anden sammenhæng: ”din fejlagtige anvendelse af økonomiske grundbegreber afslører dig”.

Så skal vi i stedet udsættes for en totalt irrelevant henvisning til Anker Jørgensen. Blyth har mig bekendt ikke udtryk en holdning til den økonomiske politik under Anker Jørgensen, og det er derfor irrelevant at bringe dette på banen. Med mindre man af ideologiske grunde mener, at offentlige udgifter og underskud i sig er af det onde. Og det er jo nok her, hunden ligger begravet: dine skriverier er først og fremmest ideologiske indlæg pyntet med lidt økonomisk jargon.

En fagøkonom vil derimod påpege, at der er en sammenhæng mellem offentlige underskud og andre størrelser i økonomien (betalingsbalancen og investeringsaktiviteten i den private). Den danske økonomi er p.t. i en helt anden situation end under Anker Jørgensen, hvorfor sammenligningen er irrelevant – for nu at sige det venligt. Hvordan det store opsparingsoverskud i den danske økonomi (såvel privat som offentligt) så skal anvendes og/eller mobiliseres er først og fremmest et politisk spørgsmål. Og når Blyth påpeger, at der er et påtrængende behov for at investere i velfærd og klima, kan jeg kun erklære mig enig. Ligesom jeg som fagøkonom til enhver tid vil foretrække en velskolet og kultiveret politolog fremfor for en dårligt skolet og ideologisk argumenterende økonom.

Jeg er derimod enig i, at hvis man ”samlede alle økonomer (ikke bare politiske økonomer) fra samtligt ivy league universiteter, så ville kun en forsvindende minoritet støtte Blyths synspunkter. Og det samme ville gøre sig gældende på danske universiteter.”

Men jeg indretter ikke mine faglige synspunkter efter flertalssynspunkter – vi stemmer jo ikke om, hvem der har ret. Og heldigvis kan vi konstatere, at der er en stigende kritik blandt økonomer af de konforme synspunkter, som du og andre forfægter med så stor iver.

Som to af årets nobelpristagere i økonomi for nylig konstaterede det her i bladet, ”Det er ikke, fordi økonomer altid har ret, når økonomer og offentlighed har forskellige holdninger. Vi økonomer er ofte for optagede af vores modeller og metoder og glemmer nogle gange, hvor videnskaben slutter, og ideologien begynder.” (https://www.information.dk/debat/2019/11/mener-alvorligt-aendre-verden-b...).

Jeg kunne også nævne det nyligt etablerede forskningsnetværk Economics for Inclusive Prosperity (https://econfip.org/# - jeg har tidligere kort omtalt dette netværk i: https://www.information.dk/debat/2019/10/oekonomers-mangel-paa-selvkriti...).

Men den slags læser og forholder du dig jo næppe til. Det er jo også meget lettere at skælde ud på Anker Jørgensen.

@Henrik Plaschke, der er stor forskel på at forholde sig til offentlige udgifter og offentlige underskud.

Og nej, jeg er fuldt i stand til at sondre mellem min politiske holdninger og fagøkonomiske betragtninger. Jeg har min (politisk motiverede) mening om hvilke og hvor store offentlige udgifter, vi bør afholde. Men som økonom forholder jeg mig alene til, at det i en situation, hvor vi har gode konjunkturer, er uansvarligt ikke at have balance eller overskud på statsfinanserne. Og det gælder uanset renteniveauet. Selv statslig gæld skal jo tilbagebetales - et underskud på statsfinanserne er udtryk for, at vi skubber en byrde videre til fremtiden.

Ja, jeg er gammel nok til at huske Anker Jørgensens økonomiske uansvarlighed - og vel var en del anderledes dengang. Men det er et faktum, at det var accepten af fortsatte underskud på statsfinanserne, og manglende indgriben i mod dem, der førte Danmark tæt på afgrunden. Fortsatte underskud har nu en gang den konsekvens - og det gælder uanset hvordan de er opstået. I øvrigt er de fleste af de velfærdsudgifter, som nogle eufemistisk omtaler som "investeringer i velfærd" ikke investeringer, men netop udgifter.

Anker Jørgensen troede formodentlig også, at hans stærkt stigende udgifter var "investeringer".

Det er evident, at vi (herunder også det offentlige) fornuftigvis bør bruge penge på at reducere vores klimaaftryk, men det er faktisk ikke noget argument for at køre med underskud på statsfinanserne. Og det kan naturligvis også sagtens bruges penge på klima uden at det fører til statslige underskud.

Jeg er klar over, at en del, ligesom de gule veste, konsekvent mener, at det kun er "de andre", der skal betale. Ligesom den årlige ferieflyrejse til Gran Canaria på forunderlig vis ikke forekommer at forurene helt så meget som en forretningsrejse.

Det er muligt, at du ikke giver noget for vismændene og flertallet af universitetsøkonomernes "konforme" synspunkter. Det ødelægger næppe deres nattesøvn. At du tror, at du er klogere end alle de andre - tjah, det er nok venligst ikke at kommentere på det.

I øvrigt er du nok den eneste økonom, der kan finde et offentligt opsparingsoverskud lige for tiden...

Henrik Plaschke

Jens Winther

At du selv tror, at du kan skelne mellem dine politiske holdninger og fagøkonomiske betragtninger, kan jeg blot notere mig – med undren. Men du er naturligvis en ganske nøgtern og objektiv iagttager af din egen praksis. Man kommer unægtelig ud for lidt at hvert i disse spalter…

Når jeg citerer to af årets nobelpristagere i økonomi samt en gruppe af økonomer fra amerikanske topuniversiteter, udlægger du det som om, at jeg tror, at jeg skulle være ”klogere end alle de andre”.

Evnen til såvel selvbedrag som selvovervurdering trives åbenbart fint.

At jeg så er ”den eneste økonom, der kan finde et offentligt opsparingsoverskud lige for tiden”, må jeg jo leve med. Jeg troede ellers, Danmark havde overskud på det offentlige budgetter i denne tid. Men jeg har måske taget fejl?

@Henrik Plaschke, det er ikke overraskende, at du undres. Du er jo tydeligvis ikke selv i stand til at undgå, at dine politiske holdninger skygger for det fagøkonomiske.

Overskud...tjah. Afhængig af om vi taler om faktisk saldo eller strukturel saldo taler vi om + 0 (plus nul) eller - 0 (minus nul). Ligefrem at tale om "offentlig opsparing" er vist at tage munden (for) fuld. Lige pt. er tallene nogenlunde pæne, hvilket skyldes at vi - kortvarigt - er lidt "foran" på reformerne (pensionsalder), men det kommer hurtigt til at ændre sig til det værre.

Sider