Læsetid: 9 min.

Kampen om budgetloven: En spændetrøje eller et nødvendigt redskab til ansvarlig finanspolitik?

Hvor kedelig den end lyder, har budgetloven stor indflydelse på den politik, der bliver ført i Danmark. Snart skal reglerne for Danmarks husholdningsbudget evalueres. Information tegner et portræt af den omdiskuterede lov, som betyder en strammere styring med økonomien
Hvor kedelig den end lyder, har budgetloven stor indflydelse på den politik, der bliver ført i Danmark. Snart skal reglerne for Danmarks husholdningsbudget evalueres. Information tegner et portræt af den omdiskuterede lov, som betyder en strammere styring med økonomien

Sofie Holm Larsen

19. november 2019

»Budgetloven er min baby.«

Sådan sagde den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon i en debat på Folkemødet i sommer.

I dag står loven som noget af det, han er allermest stolt af at have gennemført som finansminister.

’Budgetlov’ lyder måske kedeligt. Til gengæld er det vigtigt. Budgetloven, der blev indført i 2012, har nemlig stor betydning for, hvilken politik der kan føres i Danmark.

Den giver Finansministeriet mulighed for at kæmpe imod det naturlige udgiftspres, som kommer fra fagministerier, regioner og kommuner hvert år, siger dens tilhængere. Til gengæld betyder den, at de statslige institutioner lægges i en økonomisk spændetrøje, lyder det fra kritikerne.

Overordnet betyder budgetloven, at man anskuer statens indtægter (primært skatter) og udgifter (for eksempel til sociale ydelser og velfærd) ligesom et husholdningsbudget. Altså stiller man indtægter og udgifter op i et regneark, og når alt er lagt til og trukket fra, må underskuddet på den strukturelle saldo ikke overskride en halv procent af BNP. Det slår budgetloven fast.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er intet ansvarligt ved en stram styring af økonomien, når denne står i vejen for helt nødvendige investeringer i samfundets fremtid.

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Karsten Lundsby, Pia Nielsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, kjeld jensen, Steen K Petersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

MF sagde, at hun ville genstyrke Statsministeriet og være børnenes statsminister. Hvorfor ophæver hun så ikke straks Bjarne Corydon Budgetlov ?

Flere af VLAK regeringens minister klagede efter de ikke var minister længere over Finansministeriets magt - så der BØR vare flertal for en afskaffelse af Budgetloven i Folketinget, hvis MF vil.

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, kjeld jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

ja, Rikke Nielsen, men deres omfang begrænses af budgetloven.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Karsten Lundsby, Thomas Frisendal, Steen K Petersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Vil se frem til at følge med i dette tema.
Professor i Nationaløkonomi Michael Svarer kom i August med denne udtalelse i Politiken.

” Normalt vil centralbankerne modvirke et tilbageslag ved at sænke renten. Men den er allerede så langt nede, at der ikke er megen hjælp at hente der.
Den anden mulighed er, at politikerne pumper penge ud i samfundet for at holde økonomien i gang.
Men EU-krav, der er indarbejdet i den danske budgetlov, sætter grænser for, hvor stort et underskud landene må have.
»Det er primært finanspolitikken, der skal hjælpe os igennem krisen.
Derfor er det så vigtigt at sikre overskud. Danmark er ikke helt så velpolstret, som man kunne ønske sig«, siger Michael Svarer”

Endnu et godt argument for at afskaffe Budgetloven.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, gert rasmussen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

@ Steffen Gliese.

Men Budgetloven sætter rammerne for Finasloven.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis don Corydones navn kan forbindes med noget, bør det straks kasseres :-)

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Det er trist at viljen til at lade staten stifte gæld, tilsyneladende er så udbredt blandt borgerne. For reelt afslører det, at man ikke vil betale for samfundets udgifter selv, men hellere vil overføre en del af byrden på børn og børnebørn.

Hans (Corydons) budgetlov har sandsynligvis været medvirkende årsag til et dårligt fungerende skattevæsen. Genansæt højt kvalifiseret personale og få lukket de huller - så er der råd til det hele.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@Andreas Lykke Jensen, du misforstår tydeligvis Michael Svarer!

Han taler ikke for en lempelse, omgåelse eller afskaffelse af budgetloven. Tværtimod argumenterer han for, at Danmark pt. burde have sørget for at have overskud på statsfinanserne, således at man - når det måtte blive nødvendigt at stimulere aktiviteten - kan lempe finanspolitikken, dvs. øge de offentlige investeringer eller reducere skatterne, uden at komme i konflikt med budgetlovens rammer.

Krister Meyersahm
Vil du forklare mig hvordan det kan lade sig gøre at købe F-35 flyene til mange milliarder. Er det penge den danske stat lå inde med? Hvad med centralbankernes holden hånden under bankernes dårlige investeringer. Der gør det ikke noget at staten optager lån? Er det ikke en lidt hyklerisk holdning at have.

Så længe vi låner af os selv, og låner til fornuftige formål så se det som en investering.

Alvin Jensen, Leif Svendsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Werner Gass, Karsten Lundsby, Jens Larsen, Rasmus Knus, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Budgetloven er vand på neoliberalisternes mølle. For når vi ikke kan låne af os selv er der tre muligheder for at få penge i kassen. Den første er nedskæringer, den anden er ved at opkræve flere skatter og afgifter, og tredje mulighed er at sælge ud af befolkningens fælles værdier (infrastruktur)

Vi kan jo ikke blive ved med at spare (især besparelser på skattevæsenet har kostet os dyrt), på den anden side er mange danskere i forvejen plaget af gæld og derfor er der måske også grænser for hvor meget man kan hæve skatterne uden at få gule veste (det afhænger af hvem man rammer). Så er det jo fristende at sælge ud af infrastrukturen selv om det kun giver kort varme at tisse i bukserne.

Og det er lige præcis neoliberalisternes våde drøm at privatisere alt af værdi. Al infrastruktur skal helst ejes af diverse hedge funds eller af selskaber der ejes af en mindre begrænset kreds af personer. Og hvis de kan snyde befolkningen og bedrive skatteundragelse er de vel nærmest frihedskæmpere af en slags ( det siger vi ikke højt). Skatten skal først og fremmest ned, især for de velhavende som netop ejer det hele for ellers sender de jo bare pengene i skattely - . Så kan hver betale sit - har man ikke råd så kan man jo låne af dem der har pengene og finde sig i at blive gældsslaver. Det kan virkelig ikke blive deres problem.
Det eneste de er ude på er at plyndre befolkningerne og stikke pengene i egen lomme.

Martin Rønnow Klarlund, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Karsten Lundsby, Jens Larsen, Flemming Berger, Rasmus Knus og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@Pia Nielsen, budgetloven er såmænd et ganske almindeligt spørgsmål om økonomisk ansvarlighed.

Den var ikke opfundet i Anker Jørgensens regeringstid, så det lykkedes Anker at få etableret en økonomisk dødsspiral af underskud på statsfinanserne, stigende inflation, faldende konkurrenceevne, stigende arbejdsløshed, underskud på udenrigshandelen, stigende renter, gentagne devalueringer. Synes du, at vi skal gentage den tvivlsomme succes?

Steen K Petersen

Til de mennesker der lever og ånder af økonomiske ansvarlighed, på bekostning af en udpint offentlig sektor og borger der misrøgtes på landet jobcentre, så er det altså mennesket der har skabt penge, ikke penge der har skabt menneskeheden.

Den lader vi lige stå et øjeblik - - - -

I økonomiske ansvarlige, læs og prøv dog i det mindste at forstå bare en bitte smule:

https://www.information.dk/debat/2019/10/boer-styrke-velfaerden-ved-tryk...

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Karsten Lundsby og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Den åbenbare misforståelse - statsfinanser er IKKE som et husholdningsbudget, da staten:
- Trykker alle andres opsparingsaktiv.
- Trykker den ting som alle andre tjener for at betale skat.
- Udsteder sin egen valuta og aktiver.
- Kan beskatte fremtidige (ufødte) skatteborgere og skabe nye borgere til beskatning.
- Belåning skaber aktiver
- Kan låne til lav rente og risiko.

Budgetloven er - af ovenstående grunde - og med den nuværende negative rente på danske statsobligationer, folk vil betale for at den danske stat låner penge af dem, fuldstændig håbløs og utidsvarende. Iøvrigt udgør statsgældens andel af BNP blot 34%, så der er også muligheder indenfor budgetloven.

Den danske stat kan fx i morgen udstede 30 årige statsobligationer med negativ rente, til at finansiere den grønne omstilling og dermed investere massivt i grøn energi, forskning etc. Endeligt kan provenuet fra investeringerne bruges til at forbedre vores velfærd.

Pointer er taget fra et nyligt foredrag af professor Mark Blyth.
https://politiken.dk/debat/art7484206/Ingen-grund-til-panik-%E2%80%93-de...

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Pia Nielsen.
Metoden til at skaffe midler til større anlæg og anskaffelser hedder; opsparing. Med en skatteindtægt på 1100 milliarder om året er det da nemt at lægge en skilling til side - ingen ville såmænd opdage det.

Eva Schwanenflügel

I dette bestemte tilfælde burde babyen skylles fluks ud med badevandet.
(I gamle dage ville man nok have kaldt Corydons afkom for en skiftning..)

@Pia Nielsen, offentlige besparelser er noget, nogle politikere taler om, men ingen gør noget. De offentlige udgifter stiger og stiger år for år.

@Steen K Pedersen og Rasmus Knus - tjah, der findes voksne mennesker, der tror på julemanden, evighedsmaskinen og alkymi. Det gjorde Anker Jørgensen også - lige indtil hans egen finansminister, Knud Heinesen, offentligt erkendte, at Danmark var kørt ud på kanten af statsbankerot. Der er ingen grund til at prøve den tur igen!

Du overfortolker Knud Heinesen, Jens Winther. Men derudover er det jo sådan, at finansieringen ikke findes før det, der skaber værdierne. Det er skabelsen af værdierne, der skaber velstanden.
Det er jo kun, fordi vi anerkender den mærkelige indretning, der hedder 'ejendomsret', at det kan lade sig gøre at ophobe værdien af forlængst forbrugte varer - og i sig selv er det jo også mærkeligt, at nogen kan 'eje' dele af det land, vi som demokratisk nation ejer i fællesskab.

Steen K Petersen, Anders Reinholdt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese, "Om vi står på kanten af den økonomiske afgrund? Næh, det gør vi ikke, men vi har retning mod den - og vi kan se den" - citat Knud Heinesen. Jeg overfortolker aldeles ikke Heinesen. Tværtimod udtalte Heinesen sig givetvis mindre dramatisk, end der var baggrund for. Han trak jo bukserne af sin statsminister og af regeringen.

Problemet i Anker Jørgensens tid var at forbruget langt oversteg produktionen af værdier. Og det er helt rigtigt: værdierne skal jo skabes, inden man kan fordele dem. Det er skabelsen af værdier, der skaber velstand og mulighed for velfærd.

Privat ejendomsret er såmænd ikke mærkeligt - tværtimod. Faktisk kender jeg ikke til demokratiske lande, hvor man ikke har privat ejendomsret - gør du?

@Rasmus Knus, forskellen på hvad?

@ Jens Winther

Forskellen på låneoptagelsen under Anker Jørgenssens regering, hvor den forøgede gæld blev brugt til at finansiere offentligt forbrug og det aktuelle forslag om udstedelsen af statsobligationer som investeres i den grønne omstilling og dermed aktiver.

Steen K Petersen

Rasmus du kæmper, hatten af for det, men

som økonomisk ansvarlig, vil man kun forstå det, der paser ind i ens ideologi og pengepung.

End ikke en lille smule forståelse, for noget som helst, kan der klemmes ud af ideologien eller pengepungen.

Steen K Petersen

Det er et godt og retvisende billede, som ledsager artiklen.

Får assiationer til vola blandingsbatteriet er staten. Dyrt, men dog forkromet og Bjarne C sidder på hanen, har sat en prop i velfærdsstaten og som det ses, så er resterne af velfærdsstaten ved at visne væk.

Budgetloven bliver i kommunalt regi brugt som undskyldningen for at føre en uansvarlig økonomisk politik over for borgerne, for efter at man har skåret dybt i velfærden kan man altid klappe hinanden på skuldrene, og gratulere hinanden over at man formåede at overholde budgetloven. Det er i sandheden absurditetens teater.

Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@Rasmus Knus, sondringen mellem udgifter og investeringer er ikke helt så entydig, når det handler om det offentlige. Bl.a. fordi den finanspolitiske effekt (stimulans) er den samme, uanset om der er tale om offentlige "investeringer" eller offentligt "forbrug".

Hvis man kunne sikre sig, at statsobligationerne blev placeret indenlands (allesammen solgt til danskere, som udtryk for ekstra opsparing i husholdningerne) og nomineret i DKK, ville det være nemt. For så opsuger man lige så meget efterspørgsel, som man skaber. Men hvis statsobligationerne placeres i udlandet - og måske endda er nomineret i udenlandsk valuta, er det en ganske anden sag.

Jeg tvivler på, at danske husholdninger øger deres opsparing fordi staten begynder at udstede obligationer med negativ rente...

@Chris R B, "skåret dybt i velfærden" - hvor? Budgetloven er ikke - og har aldrig været - til hinder for stigende offentlige udgifter. Siden den blev indført, er de offentligt udgifter kun gået én vej: OP år efter år.

Hvori består i øvrigt det uansvarlige i, at man fører en ansvarlig økonomisk politik?

@Rasmus Knus, din fejlagtige anvendelse af økonomiske grundbegreber afslører dig.

Det er muligt, at du har svært ved at følge med. Det har så sin indlysende forklaring.

En avisartikel om Mark Blyth? Ha-ha! Manden er velkendt som en POLITISK økonom - mere end en, der har indsigt i økonomisk politik. Han lader konsekvent sit politiske udgangspunkt overskygge den økonomiske faglighed. Det er problematisk og svækker hans autoritet afgørende.

Han fortrænger fx totalt, at der er én eneste årsag til den pt. lave inflation, som han mener skulle begrunde, at øget statslig låntagning er forsvarlig: at vi fører en ansvarlig økonomisk politik. Øg den statslige låntagning - og inflationen starter. Det er Anker Jørgensen om igen. Men det er jo også Cevea, der har inviteret ham en tur til Danmark. Og arrangementet foregår på "Akademiet for Utæmmet Kreativitet" - meget symptomatisk og meget lidt økonomi-fagligt!

@ Jens Winther

Mark Blyth er professor i politisk økonomi ved Brown University, som er et Ivy League universitet i USA (dvs. et af verdens bedste).

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Det er jo morsomt – eller måske snarere lidt tragikomisk – at se Jens Winther tale om økonomifaglighed, når vi samtidig får at vide, at ”den finanspolitiske effekt (stimulans) er den samme, uanset om der er tale om offentlige "investeringer" eller offentligt "forbrug".
Om det er manglende tekniske færdigheder og viden, ideologisk betinget blindhed eller en kombination af disse størrelser, der blokerer Winther, ved jeg ikke. Det er formodentlig begge dele - i en uskøn blanding.

I alle tilfælde er det elementært vås. Tilsvarende med en række andre af Winthers bemærkninger (dog er det korrekt, at det ville være nemt, ”hvis man kunne sikre sig, at statsobligationerne blev placeret indenlands (allesammen solgt til danskere, som udtryk for ekstra opsparing i husholdningerne) og nomineret i DKK,”. Den blinde høne kan som bekendt også finde korn – en gang imellem.)

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@Rasmus Knus, og? Blyth IKKE er økonom, men politolog (hans tre akademiske grader er alle taget i "political science").

@Henrik Plaschke, jeg havde egentlig fået det indtryk, at du er økonom. Du vil måske lige læse op inden du forsøger at forholde dig til den ikke eksisterende forskel på, om staten bruger 1 mDKK i lønninger til politibetjente (offentligt "forbrug") eller bruger 1 mDKK til rådgivende ingeniører for at projektere signaler for Banedanmark (offentlige "investeringer").

Det har sikkert ikke en skid at gøre med budgetloven når min gamle onkel fortæller at renten for et studielån i 1980 erne var på 22 procent... og jeg forstår heller ikke, at man bare ikke trykte en masse penge i Grækenland for nogle år siden, i stedet for at låne dem i ECB eller Tyskland??

Henrik Plaschke

Jens Winther

Ja, jeg er økonom. Derfor kan jeg også umiddelbart gennemskue dine manglende professionelle færdigheder: der er ingen grund til at antage, at dit eksempel med to former for lønudbetalinger er repræsentative for offentligt forbrug og offentlige investeringer. Tilsvarende benytter de gængse makroøkonomiske modeller forskellige multiplikatorer for forskellige typer af offentlige udgifter.

Som fagøkonom er jeg i øvrigt ikke i tvivl om Mark Blyth’s fagøkonomiske færdigheder – ganske uanset hans uddannelsesmæssige færdigheder. Jeg bedømmer kvaliteten af hans arbejder – ikke hans studieforløb.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

.Eller kan min gamle onkel have ret i at begge dele – studielåns renten på 22 procent og Grækenland økonomiske nedsmeltning – skyldtes uhæmmet finanspolitik (udpumpning af penge til offentlig forbrug), uden baggrund i værdiskabelse), manglende budgetlov...

PS. Hvordan sikre man sig at udpumpning af offentlige penge til grøn omstilling ikke havner i selskaber, virksomheder i skattely?

Henrik Plaschke

Rettelse: i næstsidste linje skulle der have stået:

”ganske uanset hans uddannelsesmæssige baggrund” og ikke ”ganske uanset hans uddannelsesmæssige færdigheder”.

@Henrik Plaschke, man kommer faktisk i tvivl....

Diskussionen drejer sig om, hvorvidt man risikofrit kan finansiere offentligt forbrug og/eller offentlige investeringer ved statslig låntagning eller endog ved at lade seddelpressen køre.

Faktisk mener Blyth tilsyneladende, at der påhviler os (Danmark) en moralsk forpligtelse til at køre med underskud på statsfinanserne - af hensyn til fremtidige generationer. Man må gå ud fra, at manden ikke har børn....

Du mener også, at vi skal gentage Anker Jørgensens stunt (ellers forsvarede du vel ikke Blyth). Jeg og en lang række andre økonomer(!) er uenig.

Ja, forskellige arter af offentligt "forbrug" og offentlige "investeringer" kan have forskellig multiplikatoreffekt. Men at gå ud fra, at det at finansiere offentlige "investeringer" med gældsoptagelse pr. definition er uskadeligt, er letsindigt. Mildt sagt!

De offentlige investeringer, der har lavest multiplikatoreffekt er investeringer som køb af F35. Men det er jo ikke ligefrem den slags offentlige investeringer, Blyth anbefaler os at foretage...

Bortset fra det, har en læng række offentlige "investeringer" lige så store multiplikatoreffekter som offentligt "forbrug".

I en situation som nu, hvor vi har høj kapacitetsudnyttelse og lav arbejdsløshed, er det hverken hensigtsmæssigt eller holdbart, at det offentlige lemper finanspolitikken, uanset om det sker gennem forøget offentligt "forbrug" eller forøgede offentlige "investeringer". At inflationen og renten pt. er lav gør ingen forskel i den sammenhæng.

Blyth rabler videre: "hver gang en bank går ned, så er der et magisk pengetræ i statskasserne og centralbankerne til at redde den". Det er populistisk vrøvl fra nederste skuffe. Men sikkert noget, hans publikum labber i sig.

@Henrik Plaschke, det er muligt, at @Rasmus Knus ikke ved det, med din baggrund ved du jo godt, at hvis man samlede alle økonomer (ikke bare politiske økonomer) fra samtligt ivy league universiteter, så ville kun en forsvindende minoritet støtte Blyths synspunkter. Og det samme ville gøre sig gældende på danske universiteter.

@Jens Winther
20. november, 2019 - 23:46
Nej, men han er jo halv gammel og ikke økonom, kun historiker i økonomi, så hvad ved han...

Jeg kan forstå på Hr. Winthers spørgsmål til mig, at han ikke rigtigt bevæger sig rundt i den virkelige verden. Hvordan kan en økonomisk politik være ansvarlige over for borgerne, hvis den ikke leverer et værdigt liv til de værdigt trængende, som f. eks. de ældre og handicappede?

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Chris R B, jeg kender en del gamle og nogle handicappede - de lever upåklageligt. De offentlige tilskud til handicappedes særlige behov forekommer upåklagelige. Hvad angår de ældre, er den offentlige hjemmehjælp ikke specielt imponerende, det forekommer at være et spørgsmål om manglende positiv holdning fra medarbejdernes side. Men manglerne spærrer iså afgjort kke for et "værdigt liv".

Tallene dokumenterer, at det offentlige forbrug stiger - selv renset fra inflation - år for år, uanset regeringskuløren.

De på et eller andet tidspunkt uundgåelige konsekvenser af en uansvarlig økonomisk politik vil ramme alle - men føles hårdest af de mest udsatte og svage.

@ Jens Winther
Nu har jeg talt med min onkel.
Han har både læst og lyttet til ”økonomer”, siger han.
Lige fra Adam Smidt til Blyth.
Men han mener at mange ”økonomer” burde læse mere økonomisk historie, ;)

Henrik Plaschke

Jens Winther

I et tidligere indlæg påpegede jeg, at dine bemærkninger om multiplikatoreffekterne af hhv. investeringer og forbrug fra den offentlige sektor set ud fra en fagøkonomisk synsvinkel er elementært vås. Det har du åbenbart meget svært ved at erkende eksplicit med din udenomssnak om F35 fly m.v.

Som du selv siger det i anden sammenhæng: ”din fejlagtige anvendelse af økonomiske grundbegreber afslører dig”.

Så skal vi i stedet udsættes for en totalt irrelevant henvisning til Anker Jørgensen. Blyth har mig bekendt ikke udtryk en holdning til den økonomiske politik under Anker Jørgensen, og det er derfor irrelevant at bringe dette på banen. Med mindre man af ideologiske grunde mener, at offentlige udgifter og underskud i sig er af det onde. Og det er jo nok her, hunden ligger begravet: dine skriverier er først og fremmest ideologiske indlæg pyntet med lidt økonomisk jargon.

En fagøkonom vil derimod påpege, at der er en sammenhæng mellem offentlige underskud og andre størrelser i økonomien (betalingsbalancen og investeringsaktiviteten i den private). Den danske økonomi er p.t. i en helt anden situation end under Anker Jørgensen, hvorfor sammenligningen er irrelevant – for nu at sige det venligt. Hvordan det store opsparingsoverskud i den danske økonomi (såvel privat som offentligt) så skal anvendes og/eller mobiliseres er først og fremmest et politisk spørgsmål. Og når Blyth påpeger, at der er et påtrængende behov for at investere i velfærd og klima, kan jeg kun erklære mig enig. Ligesom jeg som fagøkonom til enhver tid vil foretrække en velskolet og kultiveret politolog fremfor for en dårligt skolet og ideologisk argumenterende økonom.

Jeg er derimod enig i, at hvis man ”samlede alle økonomer (ikke bare politiske økonomer) fra samtligt ivy league universiteter, så ville kun en forsvindende minoritet støtte Blyths synspunkter. Og det samme ville gøre sig gældende på danske universiteter.”

Men jeg indretter ikke mine faglige synspunkter efter flertalssynspunkter – vi stemmer jo ikke om, hvem der har ret. Og heldigvis kan vi konstatere, at der er en stigende kritik blandt økonomer af de konforme synspunkter, som du og andre forfægter med så stor iver.

Som to af årets nobelpristagere i økonomi for nylig konstaterede det her i bladet, ”Det er ikke, fordi økonomer altid har ret, når økonomer og offentlighed har forskellige holdninger. Vi økonomer er ofte for optagede af vores modeller og metoder og glemmer nogle gange, hvor videnskaben slutter, og ideologien begynder.” (https://www.information.dk/debat/2019/11/mener-alvorligt-aendre-verden-b...).

Jeg kunne også nævne det nyligt etablerede forskningsnetværk Economics for Inclusive Prosperity (https://econfip.org/# - jeg har tidligere kort omtalt dette netværk i: https://www.information.dk/debat/2019/10/oekonomers-mangel-paa-selvkriti...).

Men den slags læser og forholder du dig jo næppe til. Det er jo også meget lettere at skælde ud på Anker Jørgensen.

@Henrik Plaschke, der er stor forskel på at forholde sig til offentlige udgifter og offentlige underskud.

Og nej, jeg er fuldt i stand til at sondre mellem min politiske holdninger og fagøkonomiske betragtninger. Jeg har min (politisk motiverede) mening om hvilke og hvor store offentlige udgifter, vi bør afholde. Men som økonom forholder jeg mig alene til, at det i en situation, hvor vi har gode konjunkturer, er uansvarligt ikke at have balance eller overskud på statsfinanserne. Og det gælder uanset renteniveauet. Selv statslig gæld skal jo tilbagebetales - et underskud på statsfinanserne er udtryk for, at vi skubber en byrde videre til fremtiden.

Ja, jeg er gammel nok til at huske Anker Jørgensens økonomiske uansvarlighed - og vel var en del anderledes dengang. Men det er et faktum, at det var accepten af fortsatte underskud på statsfinanserne, og manglende indgriben i mod dem, der førte Danmark tæt på afgrunden. Fortsatte underskud har nu en gang den konsekvens - og det gælder uanset hvordan de er opstået. I øvrigt er de fleste af de velfærdsudgifter, som nogle eufemistisk omtaler som "investeringer i velfærd" ikke investeringer, men netop udgifter.

Anker Jørgensen troede formodentlig også, at hans stærkt stigende udgifter var "investeringer".

Det er evident, at vi (herunder også det offentlige) fornuftigvis bør bruge penge på at reducere vores klimaaftryk, men det er faktisk ikke noget argument for at køre med underskud på statsfinanserne. Og det kan naturligvis også sagtens bruges penge på klima uden at det fører til statslige underskud.

Jeg er klar over, at en del, ligesom de gule veste, konsekvent mener, at det kun er "de andre", der skal betale. Ligesom den årlige ferieflyrejse til Gran Canaria på forunderlig vis ikke forekommer at forurene helt så meget som en forretningsrejse.

Det er muligt, at du ikke giver noget for vismændene og flertallet af universitetsøkonomernes "konforme" synspunkter. Det ødelægger næppe deres nattesøvn. At du tror, at du er klogere end alle de andre - tjah, det er nok venligst ikke at kommentere på det.

I øvrigt er du nok den eneste økonom, der kan finde et offentligt opsparingsoverskud lige for tiden...

Henrik Plaschke

Jens Winther

At du selv tror, at du kan skelne mellem dine politiske holdninger og fagøkonomiske betragtninger, kan jeg blot notere mig – med undren. Men du er naturligvis en ganske nøgtern og objektiv iagttager af din egen praksis. Man kommer unægtelig ud for lidt at hvert i disse spalter…

Når jeg citerer to af årets nobelpristagere i økonomi samt en gruppe af økonomer fra amerikanske topuniversiteter, udlægger du det som om, at jeg tror, at jeg skulle være ”klogere end alle de andre”.

Evnen til såvel selvbedrag som selvovervurdering trives åbenbart fint.

At jeg så er ”den eneste økonom, der kan finde et offentligt opsparingsoverskud lige for tiden”, må jeg jo leve med. Jeg troede ellers, Danmark havde overskud på det offentlige budgetter i denne tid. Men jeg har måske taget fejl?

@Henrik Plaschke, det er ikke overraskende, at du undres. Du er jo tydeligvis ikke selv i stand til at undgå, at dine politiske holdninger skygger for det fagøkonomiske.

Overskud...tjah. Afhængig af om vi taler om faktisk saldo eller strukturel saldo taler vi om + 0 (plus nul) eller - 0 (minus nul). Ligefrem at tale om "offentlig opsparing" er vist at tage munden (for) fuld. Lige pt. er tallene nogenlunde pæne, hvilket skyldes at vi - kortvarigt - er lidt "foran" på reformerne (pensionsalder), men det kommer hurtigt til at ændre sig til det værre.

Sider