Nyhed
Læsetid: 2 min.

Efter klimaregnefejl: Endnu større behov for at udtage landbrugsjord

En regnefejl fra Aarhus Universitet betyder, at Danmarks udledning af drivhusgasser har været vurderet lavere, end den reelt var. Forskerne har nemlig undervurderet arealet af lavbundsjorde. Det understreger kun behovet for, at der bliver sat penge af på finansloven til at udtage dem, mener miljøorganisationer
Man har hidtil kalkuleret med, at udledning fra lavbundsjorde udgør cirka seks procent af den samlede nationale udledning. Det tal skal nu opjusteres.

Man har hidtil kalkuleret med, at udledning fra lavbundsjorde udgør cirka seks procent af den samlede nationale udledning. Det tal skal nu opjusteres.

Jakob Dall

Indland
22. november 2019

Danmarks samlede udledning af drivhusgasser har i de seneste syv-otte år med al sandsynlighed været højere, end det er fremgået af de nationale opgørelser. Det skriver Berlingske på baggrund af oplysninger fra Aarhus Universitet, der oprindeligt stod bag opgørelsen over det samlede areal af dyrkede lavbundsjorde i Danmark.

Forklaringen er en »regnefejl« eller »forståelsesfejl«, forklarer Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet til avisen. »Man kom ganske enkelt til at trække to tal fra hinanden, som ikke skulle være trukket fra hinanden,« fortæller Jørgen E. Olesen, der ikke selv har noget at gøre med de oprindelige udregninger.

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, kalder fejlen for »meget alvorlig« og mener, at det kun understreger behovet for resolut politisk handling.

»Når disse jorde tilsyneladende udgør et væsentligt større areal, understreger det kun over for regeringen, at vi ikke kan gennemføre en ambitiøs klimaplan uden at tage jordene ud af produktion,« siger hun.

63.000 hektar mindre

Når lavbundsjorde er så klimabelastende, skyldes det, at de indeholder enorme mængder bundet kulstof. Det er ikke et problem, så længe jorden er dækket af vand, men når den drænes med henblik på dyrkning, kommer der ilt til jorden, og det frigiver gasserne.

I 2010 foretog Aarhus Universitet den første store opgørelse siden 1975 af arealet af dyrkede lavbundsjorde herhjemme. Her nåede man frem til et samlet areal på 171.000 hektar. Men på grund af regnefejlen kom man fra omkring 2011 eller 2012 til at anvende tallet 108.000 hektar, altså 63.000 hektar mindre, skriver Berlingske.

Det betyder, at de fejlbehæftede tal er blevet brugt i mange sammenhænge for eksempel også i udregninger af den potentielle klimagevinst ved at stoppe dyrkning af de problematiske jorde. 

Columbusæg

Man har hidtil kalkuleret med, at udledning fra lavbundsjorde udgør cirka seks procent af den samlede nationale udledning. Det tal skal nu opjusteres og ifølge Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver ved Greenpeace, gør det kun udtagning af disse jorde til en endnu mere oplagt politisk prioritet.

»Og udtag af jorde er lidt af et columbusæg, fordi det fjerner klimaforurening, og samtidig kan den plads, der frigives, bruges til blandt andet at etablere skov og natur, som kan give den modsatte, positive effekt,« siger Tarjei Haaland.

Danmarks Naturfredningsforening fremlagde i februar en plan i samarbejde med Landbrug & Fødevarer om at udtage 100.000 hektar landbrugsjord.

»Landbruget er klar til at tage ansvar, og landmændene er indstillet på at få ploven væk fra disse jorde. Staten skal nu sende et klart signal. Og det gør man ikke for småpenge,« siger Maria Reumert Gjerding med henvisning til den »grønne milliard« som de to organisationer hidtil har vurderet er nødvendig i statsligt indskud til en jordfond.

»Men nu skal vi jo alle sammen hjem regne på de nye tal,« siger hun. 

Som Information skrev i sidste uge er der, trods tidligere positive tilkendegivelser, ikke afsat én ny krone i finanslovsforslaget til jordreformen. Ifølge Informations kilder har Finansministeriet sagt nej. En milliard vil angiveligt bringe regeringen på kant med budgetloven fra 2012, som tilsiger, at underskuddet på de offentlige finanser ikke må overstige 0,5 procent af BNP.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Vest-Hansen

Århus universitet ...

Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Juul, Carsten Wienholtz, Gert Romme og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Ifølge Informations kilder har Finansministeriet sagt nej. En milliard vil angiveligt bringe regeringen på kant med budgetloven fra 2012, som tilsiger, at underskuddet på de offentlige finanser ikke må overstige 0,5 procent af BNP."

BABYALARM !!
Hvornår kaster regeringen og støttepartierne denne selvfødte Corydon-baby ad Pommern til og tager statsfinanserne tilbage ???

Det er komplet ubegribeligt at Budgetloven stadig eksisterer som frivillig spændetrøje - i en endnu strammere udgave end dikteret af EU.

Med Finanspagten og Budgetloven til at kvæle alt initiativ, kan vi vinke farvel til velfærd, klima, miljø og kampen mod uligheden.

Istedet for evigt nøjes med at diskutere udlændinge og 'tryghed', altimens vi de facto fjerner samme med øget overvågning og kontrol af de der er udenfor arbejdsmarkedet.

Samtidig med at vi brolægger vejen til forsikringssamfundet kun de udvalgte har adgang til.

https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/farvel-til-velfaerdsstaten...

Henrik Peter Bentzen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Gert Romme, Lillian Larsen, Maia Aarskov, Thomas Tanghus, Dorte Sørensen, Arne Albatros Olsen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Det kan ikke passe, at der konstant begåes "regnefejl" i milliardklassen.
Hvis der vitterlig er tale om fejl, er det ikke i beregningerne, men i det grundlag, man vælger at lægge til grund for beregningerne.
Så bliver spørgsmålet om fejlen er utilsigtet, som i mine gamle med røde dobbeltstreger markerde afleveringsopgaver, eller den er bevidst ud fra ønsket om at fremvise et bestemt resultat, som målereserier i mine gamle fysikrapporter.

Henrik Peter Bentzen, John Damm Sørensen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Flemming Berger, Gert Romme, Lillian Larsen, Dorte Sørensen, Arne Albatros Olsen, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Regnefejl" er efterhånden et flydende koncept.
Skattestyrelsen fratrækker 110 millioner i den bøde ejerne af bankerne i udbytteskandalen har fået.
Derimod er det en kæmpe retssag at Britta Nielsen har stjålet nogenlunde samme beløb over 25 år..

Det er altid en fordel, hvis den anklagede ikke har for mange forbindelser til højere sted.

Henrik Peter Bentzen, John Damm Sørensen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Lillian Larsen, P.G. Olsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Lad os bare kalde det det helt tilsigtede hændelser.

Henrik Peter Bentzen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Britta Nielsen har stjålet 4.800.000 kr. årligt i 25 år fra den danske stat. I alt ca. 121.000.000 kr.. Sagen om de stjålne 12.000.000.000 kr. i aktie udbytte skat af smarte finansfolk svare til, at Britta Nielsen skulle stjæle 4.800.000 kr. årligt i 2.500 år. Hun dømmes sikkert til 10 års fængsel. Mens finansfolk i habitter kan se frem til et liv i vild luksus resten af deres dage. Sandsynligvis i mange generationer frem.

Knud Chr. Pedersen, Henrik Peter Bentzen, John Damm Sørensen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det var så en regnefejl i CO2 udledning fra det danske landbrug. Reelt set er der ingen, som har bare en lille chance for at vide, hvor meget CO2 og andre drivhusgasser, samt anden form for skadelig forurening, der virkelig udledes verden over. Det står således højst sandsynlig langt være til end det vi dagligt høre om.

Eva Schwanenflügel og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar