Interview
Læsetid: 5 min.

Kristian Jensen: Budgetloven har sikret orden i statens finanser

Budgetloven er en nødvendighed for, at kommuner og statslige institutioner overholder budgetterne og ikke efterlader en stor regning til fremtidige generationer. Det mener tidligere finansminister Kristian Jensen (V), der afviser kritikken om, at den står i vejen for investeringer i velfærd og grøn omstilling
Kristian Jensen (V) forsvarer budgetloven, som snart skal evalueres. »Tidligere så vi, at der var masser af aftaler, men de blev aldrig overholdt. Og når man ikke ved, hvor kommunernes økonomi rent faktisk lander, bliver det som finansminister meget svært at styre økonomien,« siger Kristian Jensen til Information.

Kristian Jensen (V) forsvarer budgetloven, som snart skal evalueres. »Tidligere så vi, at der var masser af aftaler, men de blev aldrig overholdt. Og når man ikke ved, hvor kommunernes økonomi rent faktisk lander, bliver det som finansminister meget svært at styre økonomien,« siger Kristian Jensen til Information.

Indland
28. november 2019

Budgetloven har afhjulpet et problem, der har været i dansk politik i mange år. Nemlig det at de statslige institutioner er gode til at lægge budgetter, men dårlige til at overholde dem.

Det mener folketingsmedlem Kristian Jensen (V), der fra november 2016 til juni i år var finansminister i VLAK-regeringen og dermed har indgående kendskab til, hvordan budgetloven virker i praksis.

»Med budgetloven har det været muligt at styre dansk økonomi ganske præcist og dermed have en helt anden evne til at kunne guide dansk økonomi i retning af det opsving, man har set – som har givet os rekordmange arbejdspladser og gjort, at vi har en rigtig stærk økonomi i dag,« siger Kristian Jensen.

Han forsvarer dermed loven, som i den nærmeste fremtid skal evalueres med henblik på at vurdere, om noget skal laves om. Med budgetloven anskuer man dansk økonomi som et husholdningsbudget, der ikke må overskrides. Den blev vedtaget af SRSF-regeringen i 2012 med et bredt flertal sammen med Venstre og De Konservative.

Otte år senere er der flere aktører, der vil have loven lempet eller helt afskaffet. Blandt andet fordi de mener, at den lægger statslige institutioner i en unødvendig spændetrøje og forhindrer Danmark i at føre en aktiv finanspolitik, når det er nødvendigt.

Men det er altså ikke en kritik, som Kristian Jensen tilslutter sig.

Budgetterne skal overholdes

Budgetloven er ifølge den tidligere finansminister først og fremmest med til at få kommunerne til at holde de aftaler, der er indgået. Budgetloven betyder, at Folketinget fastsætter en grænse for, hvor mange penge kommunerne og regionerne må bruge. Hvis de bruger flere penge, end de må, straffes de med bøder.

»Tidligere så vi, at der var masser af aftaler, men de blev aldrig overholdt. Hverken under Nyrup, under Thor Petersen som finansminister eller for den sags skyld, da Lars Løkke blev statsminister første gang. Og når man ikke ved, hvor kommunernes økonomi rent faktisk lander, bliver det som finansminister meget svært at styre økonomien,« siger han.

Budgetterne for kommuner og regioner er etårige, og det har fået flere, herunder kommunerne selv, til at kalde budgetloven ufleksibel, fordi de mener, den forhindrer kloge, langsigtede investeringer. Men Kristian Jensen vil afvente evalueringen, før han vil forholde sig til, om problemet er reelt.

Han påpeger, at han som finansminister oplevede, at kommunerne ikke kunne overholde de etårige budgetter. Og så længe de ikke kan det, så mener Kristian Jensen, at det er ufornuftigt at lade budgetterne løbe over flere år.

»Hvis kommunerne gerne vil have flerårige budgetter, så er man nødt til først at kunne vise, at man kan overholde de budgetter, der er indgået,« siger han.

Øg arbejdsudbuddet 

Et andet aspekt af budgetloven er, at underskuddet på den strukturelle saldo ikke må overskride en halv procent af BNP. Det svarer til ti milliarder kroner.

Den strukturelle saldo er en beregning af, hvor mange penge Danmark har på ’bankbogen’, når man regner udefrakommende påvirkninger som for eksempel høj- og lavkonjunktur fra.

– Hvordan oplevede du som finansminister, at 0,5 procent-grænsen påvirkede, hvordan I kunne føre politik?

»I den sidste tid har den jo ikke påvirket så meget, fordi vi ligger så milevidt fra et strukturelt underskud på en halv procent. Så på kort sigt har underskudsgrænsen ikke haft nogen virkning, fordi vi netop har haft så stærk en økonomi,« siger Kristian Jensen.

»Så er der den mere langsigtede tænkning, hvor man hele tiden tænker frem og siger: Hvad er det, man skal være opmærksom på, når vi ude i fremtiden kan se, at der kommer en udfordring i forhold til vores underskud.«

Han påpeger, at dansk økonomi i år 2025 og frem til 2054 forudses at komme ind i en såkaldt hængekøje. Det betyder, at det vil gå sløvere med de offentlige finanser, fordi en stor generation af ældre går på pension, mens færre unge kommer ind på arbejdsmarkedet.

»Det er vi nødt til at tage alvorligt, og på den måde har den haft en indvirkning på den måde, man planlægger på lang sigt.«

Her påpeger kritikere, at denne binding kan stå i vejen for nødvendige investeringer i velfærd og den grønne omstilling. Og at den såkaldte hængekøje vil udjævne sig igen, når de mindre generationer går på pension i fremtiden.

Men det synes Kristian Jensen er noget »vrøvl«.

»Helt ærligt, budgetloven forhindrer ikke nogen i at skaffe flere penge til velfærd. Man skal bare gøre det ved at øge arbejdsudbuddet. I stedet for ved at øge underskuddet. Det er, som om nogen glemmer, at et underskud betyder en gældsopbygning, der gør, at man skal betale pengene tilbage senere. Det betyder, at de nuværende generationer spiser af de kommende generationers muligheder for at træffe deres valg‚« siger han.

– Hvad tænker du så, at man skal gøre, når vi når den her hængekøjeperiode?

»Jamen, der er to veje at kigge på. Den ene er, om væksten i den offentlige sektor skal være lige så stor som det, der er lagt ind i budgetterne. For når man kommer ud i hængekøjeperioden, så ligger der indregnet en vækst, som er større end det demografiske træk. Det andet er at øge arbejdsudbuddet og dermed få nogle af de 680.000 danskere, som er på passiv forsørgelse, ind på arbejdsmarkedet.«

– Det er lidt lettere sagt end gjort. Er det for eksempel ved at skære i ydelserne, eller?

»Det kan man gøre på mange måder. Man kan gøre det ved at få jobformidlingen til at fungere noget bedre. Man kan gøre det ved at nedbringe arbejdsmiljøskaderne. Så der er mange måder at gøre det på,« siger Kristian Jensen.

I dag viser problemerne med budgetloven sig eksempelvis med hensyn til det grønne, lyder det fra blandt andre tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) og Pelle Dragsted, tidligere rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten. For hvis der skal gennemføres store anlægsprojekter for at sætte gang i den grønne omstilling, så skal der bruges penge.

»Penge kan vi godt skaffe: I år er der 50 milliarder i overskud på statens finanser, og vi kan også låne penge uden problemer. Det, der er bizart – og det er det, man sidder og drøfter til finanslovsforhandlingerne lige nu – er, at det ikke er pengene, der er problemet. Problemet er, at vi ikke må bruge pengene på grund af budgetloven,« mener Pelle Dragsted.

– Kristian Jensen, er du enig i, at der er brug for grønne, langsigtede investeringer, som ikke nødvendigvis behøver at gå ud over velfærd eller lignende, fordi vi jo faktisk har mulighed for at låne pengene eller bruge af råderummet?

»Vi har en offentlig sektor på over tusind milliarder kroner hvert eneste år. Jeg mener, at det er en mulighed i den offentlige sektor at finde de investeringer på det grønne område,« siger han.

Det er en »mærkelig tanke«, at hvis der sker noget nyt, så kan man ikke prioritere inden for det eksisterende budget, mener han.

»Vi har i Venstre peget på, at vi inden for det eksisterende budget kan finde yderligere en halv milliard kroner. Så Venstre er klar til at investere mere i den grønne omstilling – også mere end regeringen har lagt op til. Men det kan sagtens gøres inden for budgetlovens rammer.«

Serie

Hvad stiller vi op med budgetloven?

Budgetloven dikterer, at der ikke må være mere end en halv procents underskud af BNP på den danske stats husholdningsbudget. Snart skal loven evalueres. Med tiden er den blevet rost for at have bragt styr på de danske finanser. Men kritikere kalder den en spændetrøje, der gør det noget nær umuligt at planlægge langsigtet og finde penge til grønne løsninger.

I den kommende tid vil Information sætte fokus på budgetloven ved at tale med dens kritikere og tilhængere.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Bisgaard Jensen

Det er tankevækkende, at såkaldte ansvarlige politikere er nød til at iføre sig en spændetrøje for at holde fingrene i ro samtidig med at de underløbet SKAT, og ikke ser problemer heri

Morten Lind, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Anders Reinholdt, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, Torben Arendal, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Det er ingen sag at lave stramme budgetter, når man efterfølgende beder andre om at overholde dem.
Kristian Jensen har aldrig skelet så meget til, om der i budgettet er rum til en forsvarlig ældre og børnepolitik, om der er plads til de socialt udsatte og andre med særlige behov.
Alt for mange gange har vi set en Venstre politiker stå frem på TV skærmen, når et socialt problem har presset sig på og udtalt: "Det er kommunernes ansvar at finde de nødvendige midler".

Kære Kristian Jensen. Det er enkelt at viser en fuld pengetank, når man har tilbagehold penge, som kommunerne har skullet bruge til deres sociale områder …. man kunne sige, at det er en usmagelig måde at præsentere et sundt statsregnskab.

Morten Lind, Joy Nitav, Liselotte Paulsen, Anders Reinholdt, Peter Beck-Lauritzen, gert rasmussen, Steen K Petersen, Torben Arendal, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Alvin Jensen, Kim Houmøller, Gert Romme, P.G. Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jamen, hele tanken er forkert. En god parallel er, at vi, da jeg voksede op, havde den store bølge med 'helt almindelige mennesker' der købte ejerbolig. Dette var muligt af to grunde: dels rentefradragsretten, der imidlertid blev et guldæg for finansbranchen og derfor måtte beskæres, dels inflationen, der årligt sled af belastningen på husholdningsøkonomien for fastforrentede dengang 20-årige lån. Senere blev lånene som bekendt 30-årige - og med den siden da øgede levetid kunne de sagtens i dag være 40- eller 50-årige; men lån med den løbetid bør man i højere grad forbeholde den almennyttige sektor, der så vil kunne sprede betalingen ud over mange flere år og dermed sænke lejen, men det er blot en parallel til den udvikling, der over årene mindsker byrden på den opvoksende ungdom takket være især ny teknologi.
Ingen generation har hidtil oplevet reelt ringere vilkår end deres forældre, selvom det påstås: men realiteten er, at ingen kan gennemskue, hvordan det var længere tilbage i tiden. Hvad f.eks. 68ene oplevede senere i livet af materielt fremskridt, er selvfølgeligheder for tidens, jeg tillader mig at sige: forkælede ungdom.

Morten Lind, Torben K L Jensen, Liselotte Paulsen, Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, Alvin Jensen og Jens Larsen anbefalede denne kommentar

Et af de mest tungtvejende argumenter af Kristian Jensens er udsagnet om , " at vi er nødt til at tage hensyn til de fremtidige generationers valgmuligheder". Lige nøjagtigt dette udsagn beskriver nøjagtigt, den manglende analysekapacitet hos de borgerlige partier og økonomer.
Hvis vi skulle give de fremtidige generationer flere valgmuligheder, burde vi, med de prognoser, der er for den klimatiske udvikling,- OG SOM ER RESULTATET AF DEN ØKONOMISKE UDVIKLINGSMODEL; SOM VI INDTIL NU HAR FULGT,indføre en 10 årig overskridelse på flere procent af budgetloven - med overskridelserne bundet til den grønne omstilling.
Problemet med de borgerlige økonomer er, at de tror vi kan effektivisere væsentligt i den offentlige sektor. Med de besparelser som er foretaget, er kvaliteten væsentligt forringet i stort set set alle sektorer ( feks SKAT ), og nu kommer det så: den danske befolkning er ikke interesseret i yderligere kvalitetsforringelser - snarere tværtimod. Den største mulighed for besparelse er indenfor sundhedssektoren - ved en markant livsstilsændring i befolkningen, så at folkesundheden i gennemsnit blev bedre - det tager som bekendt tid og giver ikke kortsigtede økonomiske besparelser.

Morten Lind, Torben K L Jensen, Liselotte Paulsen, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Hvis, eller rettere, når vi når følgerne af et kollaberet ”tipning point” starter erosionen af alle samfund er det ligesom et midlertidigt budgetoverløb synes totalt irrelevant. Hvis der kommer et budgetunderskud som følge af VE udbygning som fx eksemplet med en vindmøllepark nær Bornholm er årsag til, så er den langsigtede effekt, dvs. den effekt der påvirker vore efterkommere gunstig, fordi de opnåede besparelser ved anvendelse af VE støtter udvikling og stabilisering af vort samfund og, i særlig grad Bornholm, ved en gennemgribende elektrificering (der osse vil støtte transportsektoren til lands, til vands og i luften) med den forventelige teknologiudvikling og en rimeligt forventet lignende udviklinger i EU og – ikke at forglemmer- den enorme besparelse ved nul import af fossile brændsler. Jensens indvending lyder som det der normalt kommer fra blå blok. Vi har en offentlig sektor der osse støtter erhvervslivet bl.a. vor gratis uddannesystem etc. og sektorens størrelse er uden betydning fordi den jo ikke kan være større end en gennemtænkt behovsanalyse viser, hvilke er et demokratisk ærinde.
Skattevæsnets erotion skyldes alene den daværende borgerlige regerings animositet mod skattebetaling. Det har og vil koste dyrt, osse for de traumatiserede skatteofre i whisky-bæltet.

Morten Lind, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Kim Houmøller og Jens Larsen anbefalede denne kommentar

Hvor er det jeg husker noget med "fuld finansieret skatte lettelser" fra?

Når vi kan opleve staten magter, at smide folk ud af syge dagpenge efter 6 måneder,. men lader volds offerer vente på politiet i 12 måneder, står jeg nu med spørgsmålet.
Finansieret med hvad?
Hvornår blev de budgetter så stramme?

Kim Houmøller, Jens Larsen, Ivan Breinholt Leth, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Her har vi en tidligere minister, som er tilfreds med, at over 100 syge personer er døde, som følge af sparepolitikken blot de offentlige budgetter balancerer. Det er kernen i neoliberal økonomisk ideologi. Eller rettere den neoliberale økonomiske sygdom. Og her har vi en tidligere minister, som er en af de hovedansvarlige bag Skats tab på over 100 milliarder kroner, og aldrig har han ytret et eneste ord om, at at det offentlige er nødt til at spare på grund af hans eget roderi. Og så er tilmed tale om en tidligere finansminister, som ikke forstår grundliggende forhold vedrørende statens finanser. Den offentlige og den private sektor er som forbundne kar. (Den private sektor forstået som både private husholdninger og private virksomheder.) Når der er underskud det ene sted, er der overskud det andet sted. Korrigeret for import og eksport. Dvs. grunden til at der ikke er underskud i den private sektor pga. Kristian Jensen sparehysteri er, at denne har et overskud fra eksporten. Hvis eksporten falder samtidig med at Kristian Jensens sparepolitik opretholdes, er dansk økonomi på spanden. En økonomisk krise vil medføre dynamiske effekter af EU's konvergens kriterier (nedfældet i budgetloven), som vil koste tusindvis af arbejdspladser. At fremtidens generationer kan blive forgældet, skyldes udliciteringen af 95 procent af pengeskabelsen til bankerne. Hvis nationalstaten selv kunne skabe sine penge, ville hver generation skabe de penge og de varer, som er nødvendige indenfor bæredygtige rammer, og der ville ikke være noget der hed overførsel af gæld mellem generationer. Som de fleste andre politikere, argumenterer Kristian Jensen indenfor de økonomiske politiske grænser, som han selv har været med til at skabe. Han lader som om, at disse grænser er naturlove.

Morten Lind, Bent Gregersen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Gad vide om Hr. Jensen har viden om nationaløkonomi! Han giver f..... i de syge og svage, fair nok med den forstand og indsigt, han er i besidelse af. Statens indtægter er beregnet til at omfordele samfundets værdier, så alle borgere har et udkomme, de kan leve af. Men det har Venstres iver for økonomisk de-regulering og udlicitering til "banditterne i habitter" sluppet styringen/"regering" af! Gad vide, hvad der ligger i ordet; regering? -at regere! Smag på ordet, Jensen og lev op til det.