Læsetid: 5 min.

Kristian Wendelboe: Budgetloven er en økonomichefs drøm. Men den er også et barn af sin tid

Det havde sin berettigelse, da budgetloven blev indført efter finanskrisen, mener direktør i KL, Kristian Wendelboe. Men hvis samfundet skal udvikles, har loven brug for at blive gjort langt mere fleksibel
I modsætning til andre af budgetlovens kritikere er direktør i KL, Kristian Wendelboe, ikke i tvivl om, at det var rigtigt at indføre loven. Men i dag er loven ikke længere tidssvarende.

I modsætning til andre af budgetlovens kritikere er direktør i KL, Kristian Wendelboe, ikke i tvivl om, at det var rigtigt at indføre loven. Men i dag er loven ikke længere tidssvarende.

Per Folkver

21. november 2019

Budgetloven er et produkt af sin tid. Den havde en klar berettigelse i tiden efter finanskrisen, men nu er det på tide, at politikerne tager stilling til, om kortsigtet og stram overholdelse af budgetterne skal trumfe alle andre hensyn.

Det mener direktør i Kommunernes Landsforening, Kristian Wendelboe.

Han har i mange år siddet i forhandlinger med Finansministeriet om kommuner og regioners økonomi og er ikke i tvivl om, at redskabet har været ekstremt effektivt:

»Det gør noget ved systemerne, at de får besked på, at uanset hvad, så står budgetoverholdelse over alt andet. Med budgetloven sender de et signal om, at udgifterne er præcis det her, og hvis der er nogen, der overskrider det, så får de hugget hovedet af, fordi der kommer en sanktion,« siger han.

Det er den psykologiske effekt af budgetloven, der har vist sig at forplante sig hele vejen ned igennem den offentlige sektor.

En anden effekt er den mere direkte styringsmekanisme. Her kommer budgetloven med fastlagte udgiftslofter fire år ud i fremtiden. Dem kan man så gennem hårde forhandlinger forhandle nogle små afvigelser i forhold til, hvis man har tilstrækkeligt gode argumenter for afvigelsen. Disse afvigelser må dog aldrig føre til, at underskuddet bliver højere end en halv procent af BNP.

En form for styring, som Kristian Wendelboe betegner som »en økonomichefs drøm«.

»Det gør i sig selv, at der kommer en afdæmpet stigningstakt i det offentlige forbrug, når man laver økonomiaftalerne. Man har afgrænset hele spillerummet på forhånd og fået hegnet det politiske rum enormt hårdt ind. Det har en betydning, og det kan du også se på udgiftsudviklingen i den offentlige sektor, som jo har været utroligt afdæmpet,« siger Kristian Wendelboe.

– Men er det ikke en god ting. Skal man ikke holde sine budgetter?

»Jo, jo. Vi kan godt se, at det er fint, at det har en konsekvens, hvis vi laver en økonomiaftale, som vi ikke overholder. Vores kritik er ikke, at vi vil af med alle elementer i budgetloven. Vores kritik er, at der er det her meget hårde og stramme fokus på det enkelte år. Der burde være plads til et flerårigt perspektiv.«

Budgetloven er barn af sin tid

Kristian Wendelboe har selv arbejdet i Finansministeriet i otte år – blandt andet som kontorchef og afdelingschef frem til 2006.

Herefter blev han blandt andet departementschef i først Velfærdsministeriet og siden Indenrigs- og Sundhedsministeriet frem til 2011, hvor han blev ansat som direktør i Kommunernes Landsforening.

I modsætning til andre af budgetlovens kritikere er han ikke i tvivl om, at det var rigtigt at indføre loven.

»Den havde helt klart en berettigelse. Vi stod på toppen af en finanskrise, og der var i den grad brug for at få styr på den offentlige sektor. Vi havde været inde i et forløb de sidste par år op til krisen, hvor der var gang i dansk økonomi, og hvor der var gang i den offentlige sektor. Der skred økonomiaftalerne hvert år, og når der så kom nogle budgetter der skred lidt, så skred det yderligere i regnskaberne,« siger han.

»Budgetloven er et barn af sin tid, for der var behov for at få styr på de offentlige udgifter. Det var den rigtige medicin til at få rettet op efter finanskrisen, men om det så også er den rigtige medicin på den lange bane, hvis man også skal udvikle samfundet, det kan man godt diskutere.«

Når budgetloven efter planen skal evalueres i begyndelsen af det nye år, er der ifølge Kristian Wendelboe flere ting, politikerne bør overveje.

For det første om det giver mening, at loven fastslår, at underskuddet på den strukturelle saldo ikke må være større end en halv procent af BNP.

Budgetloven blev indført efter indførelsen af EU’s finanspagt, hvor man opererer med et muligt underskud på én procent af BNP. Danmark har altså pålagt sig en budgetdisciplin, der er en del strammere, end hvad EU kræver, og det er ikke sikkert, at det er hensigtsmæssigt. Et argument som også Det Økonomiske Råd har fremført i sin seneste rapport.

Et andet problem er spørgsmålet om kommunernes anlægsudgifter – altså investeringer i for eksempel infrastruktur, bygninger osv.

Som det er nu, tæller disse udgifter også med, når man opgør den strukturelle saldo, og det har potentielt negative konsekvenser i forhold til investeringer, der skal gøres for at forhindre yderligere klimaforandringer eller sikre sig mod oversvømmelser som følge af klimaforandringer.

»Hvis du bruger en million på at renovere et universitet, så tæller det lige så meget, som hvis du klimasikrer et område, så det ikke bliver oversvømmet næste gang, det regner. Selv om man politisk godt kunne tænke, at klimasikringen er en investering, der har et positivt afkast ude i fremtiden, når nu skybruddet kommer. Der kan man godt diskutere, om det for et samfund som vores er så vigtigt med klimainvesteringer, at de burde have en anden status, og man derfor trak dem ud af den ramme, man måler på,« siger Kristian Wendelboe.

– Hvad synes du selv?

»Det synes jeg, at man burde. Men det er en meget politisk diskussion, som man må forholde sig til. Synes man, at der er andre hensyn, der skal gælde end hensynet til den offentlige økonomi? Ellers bliver resultatet, at økonomi er styrende til enhver tid. Jeg mener godt, at man kan diskutere, om klimainvesteringer og klimasikring er noget, man burde pille ud til særskilt drøftelse, og det kan man bare gøre.«

– Hvordan man kan bare pille det ud, uden at det løber løbsk. Kan man have et styringsværktøj, hvor alle mulige milliarder ikke tæller med?

»Jeg er ikke politiker, så jeg skal ikke bestemme det. Men det springer lidt i øjnene, at vi har en halv procent som mål, og finanspagten har én procent. Så der er jo plads til, at man beslutter, at nu synes vi, det er vigtigt for det her samfund, at vi bliver rustet til de klimaforandringer, der kommer, og at vi i øvrigt gør, hvad vi kan for at begrænse klimaændringerne. Man kunne godt tage dem ud og beslutte, at det ikke kører ind under den samme styringsramme. For der er plads til det.«

– Men er hele pointen med loven ikke, at den ikke er så fleksibel?

»Jo, det er klart. Budgetlovens fædre vil sige, at det her skal være meget rigidt. Men det er en politisk diskussion. Det var utroligt velbegrundet efter finanskrisen, men jo længere tid der går, desto mindre vægt mener jeg, at det argument skal have. For vi har også et samfund, der skal udvikles.«

Serie

Hvad stiller vi op med budgetloven?

Budgetloven dikterer, at der ikke må være mere end en halv procents underskud af BNP på den danske stats husholdningsbudget. Snart skal loven evalueres. Med tiden er den blevet rost for at have bragt styr på de danske finanser. Men kritikere kalder den en spændetrøje, der gør det noget nær umuligt at planlægge langsigtet og finde penge til grønne løsninger.

I den kommende tid vil Information sætte fokus på budgetloven ved at tale med dens kritikere og tilhængere.

Seneste artikler

  • AE: Danmark har ført en ansvarlig økonomisk politik, længe før budgetloven krævede det

    27. januar 2020
    Der har længe været politisk og ideologisk kamp om budgetloven. Står den i vejen for investeringer i klima og velfærd, eller er den garant for, at vores økonomi er langtidsholdbar? Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at kravet om, at det offentlige underskud højst må udgøre en halv pct. af BNP, er unødvendigt og skader mere, end det gavner
  • Socialdemokratiets finansordfører: Det handler mere om prioriteringer end om budgetloven

    23. december 2019
    Budgetloven bliver nogle gange gjort til skurken i en debat, der i virkeligheden handler mere om politiske prioriteringer, mener Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen. Meget mere end det, vil han dog ikke sige, før Finansministeriet er færdigt med en analyse af erfaringerne med loven
  • Kristian Jensen: Budgetloven har sikret orden i statens finanser

    28. november 2019
    Budgetloven er en nødvendighed for, at kommuner og statslige institutioner overholder budgetterne og ikke efterlader en stor regning til fremtidige generationer. Det mener tidligere finansminister Kristian Jensen (V), der afviser kritikken om, at den står i vejen for investeringer i velfærd og grøn omstilling
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, det er IKKE en god ting, fordi det bygger på en forkert opfattelse af offentlig økonomi, der i princippet er grænseløs, sålænge staten udsteder betalingsmidler i egen valuta.

Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Peter Beck-Lauritzen, Jens Larsen, Flemming Berger, Lasse Glavind, Alvin Jensen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Det giver mulighed for "hul" i kommunernes kasse. Hvem skal betale? "Regnedrengene" i region Midt kunne ikke regne ud, at udflytningen af sygehusene i Århus til Skejby kostede en extra MIA. Råder kommunerne over kvalificerede "regnedrenge"?
Pointen med at sikre værdier, er god nok. Det kunne evt. gives som ekstra bevilling fra Folketinget og så holdes indenfor den ene %. Altså reelt en halv % af BNP. Der er vel også lidt "håndøre" at hente internt i kommunerne ved at afskaffe "de gyldne håndtryk og fratrædelser".!