Nyhed
Læsetid: 8 min.

Kun én procent af handicappede ansøgere får dispensation til statsborgerskab

96 procent af handicappede, der søgte om statsborgerskab, fik dispensation under Thorning-regeringen. Under Løkke gjaldt det 11 procent. Nye tal viser, at kun én procent har fået dispensation under Mette Frederiksens regering. Ifølge ekspert tyder det på, at handicapkonventionen tilsidesættes
Den 19. september 2019 fik 59-årige Nouhad Ghezlan fra Humlebæk afslag på at blive dansk statsborger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Nouhad Ghezlan står ikke alene med et afslag. Kun tre ud af 217 ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser har således fået en dispensation af Indfødsretsudvalget, så de kan få statsborgerskab

Den 19. september 2019 fik 59-årige Nouhad Ghezlan fra Humlebæk afslag på at blive dansk statsborger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Nouhad Ghezlan står ikke alene med et afslag. Kun tre ud af 217 ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser har således fået en dispensation af Indfødsretsudvalget, så de kan få statsborgerskab

Rafael Yaghobzadeh

Indland
14. november 2019

Den 19. september 2019 fik 59-årige Nouhad Ghezlan fra Humlebæk et afslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet:

»Du kan ikke blive dansk statsborger nu.«

Hendes sag har været forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation, men en sådan ønskede udvalget ikke at give. Afstemningerne i Indfødsretsudvalget er hemmelige, og afslaget til Nouhad Ghezlan indeholdt ingen nærmere begrundelse.

Den 59-årige statsløse palæstinensiske kvinde står ikke alene.

Kun tre ud af 217 ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser har således fået en dispensation af Indfødsretsudvalget, så de kan medtages på det lovforslag L 41 om meddelelse af indfødsret, der skal vedtages inden jul. Det svarer til en ’anerkendelsesprocent’ på kun én i de såkaldte sygdomssager.

Tallene fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Peder Hvelplund (EL).

Seniorforsker og ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder mener på den baggrund, at »der er noget helt galt i forhold til at overholde FN’s handicapkonvention«.

Sammenlignet med anerkendelsesprocenterne under tidligere regeringer er en anerkendelsesprocent på kun én i hvert fald en meget markant tilbagegang. Under Helle Thorning-regeringen var den gennemsnitlige anerkendelsesprocent i 2013, 2014 og foråret 2015 således 96.

Under Lars Løkke Rasmussen-regeringen fra 2016 til april 2019 dalede den gennemsnitlige anerkendelsesprocent til 11. Lovforslaget fra efteråret 2015 er ikke medregnet i denne opgørelse, fordi mange af sagerne var færdigbehandlet, inden Lars Løkke Rasmussen overtog regeringsmagten.

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har i et folketingssvar tilbage i oktober 2017 medgivet, at hvis Indfødsretsudvalget lægger til grund, at en ansøger er forhindret i at opfylde kravet om danskprøve og indfødsretsprøve på grund af en langvarig funktionsnedsættelse, så »vil et afslag på indfødsret i den konkrete sag være i strid med Danmarks forpligtelser i henhold til handicapkonventionen«.

Da ansøgere, som får forelagt en dispensationsansøgning for udvalget, opfylder forelæggelseskravene i ministeriets cirkulære, mener Eva Ersbøll, at den meget lave anerkendelsesprocent på én kan tyde på, at handicapkonventionen tilsidesættes.

Har aldrig gået i skole

Begrundelsen for, at Nouhad Ghezlan har fået afslag på at få statsborgerskab, er, at hun ikke opfylder kravene om danskkundskab, og at hun heller ikke har bestået indfødsretsprøven.

Forklaringen herpå er, at den 59-årige kvinde aldrig har gået i skole og aldrig modtaget nogen form for uddannelse. Hun er kort sagt analfabet, og i kraft af denne funktionsnedsættelse er Nouhad Ghezlan ifølge Sundhedsstyrelsen handicappet. Dermed falder hun ind under FN’s handicapkonvention.

Læge Stine Fredslund fra Humlebæk Lægecenter skrev i en erklæring fra maj 2018 om den ældre kvinde:

»Hun kan hverken læse eller skrive, hverken dansk eller arabisk, som er hendes modersmål.«

Og som erklæringen fortsatte:

»Det er helt urealistisk, at patienten som 57-årig analfabet skal kunne tilegne sig færdigheder, så hun kan bestå danskprøven.«

Samme konklusion var en anden læge, Marike Møller, fra Humlebæk Lægecenter nået frem til tre år tidligere:

»Dels pga., at patienten er analfabet, dels pga. den psykiske helbredstilstand – så mener jeg ikke, det er muligt for hende at lære dansk.«

Desuden fremgår det af lægeerklæringerne, at Nouhad Ghezlan også havde og har diagnosen PTSD og desuden lider af depressioner.

Tilbage i 2015 har Sundhedsstyrelsen som nævnt vurderet, at analfabetisme udgør en »intellektuel funktionsnedsættelse uanset årsagen til funktionsnedsættelsen«. Sundhedsstyrelsen mente tillige, at »det at være analfabet i Danmark udgør et handicap (funktionsnedsættelse), da det hindrer personen i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre«.

Tilsidesættes konvention?

Eva Ersbøll peger på, at ministeriets indfødsretskontor kun forelægger en dispensationssag for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis ganske særlige forhold taler for det. Det er således et krav for en forelæggelse, at ansøgeren har dokumentation for ikke at kunne opfylde sprog- og videnskravene på grund af handicap i form af en langvarig funktionsnedsættelse. Hun kritiserer, at ansøgere ikke får nogen forklaring på et afslag.

»De mange ansøgere har opfyldt forelæggelseskravene og dokumentationskravene, men udvalgsmedlemmerne kan have mange forskellige begrundelser for at afslå deres ansøgninger. Der er ingen koordination, og der gives ingen form for begrundelse. Ansøgerne er nødt til at få at vide, hvorfor sagerne bliver afvist, hvis de vil søge en anden gang,« siger Eva Ersbøll.

Da Folketinget i slutningen af oktober førstebehandlede lovforslag L 41, sagde Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund:

»Jeg kan ikke se andet, end at Indfødsretsudvalget bag lukkede døre hvert år hundredvis af gange bryder handicapkonventionen.«

Hans radikale kollega Andreas Steenberg oplyser, at hans parti altid stemmer for dispensation i den slags sager.

»Jeg er ikke i stand til at vurdere, om sagerne bryder handicapkonventionen, men der gives afslag til syge mennesker og handicappede, som har en god grund til for eksempel ikke at have bestået indfødsretsprøven. Så jeg finder det overhovedet ikke fair at behandle folk sådan,« siger han.

Indfødsret i Danmark

  • I Danmark er det ifølge grundloven Folketinget, som afgør, hvem der får tildelt indfødsret – eller statsborgerskab, som det almindeligvis kaldes. Det sker i to årlige lovforslag, som oplister navnene på de personer, der efter vedtagelsen bliver danske statsborgere.
  • Det er Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der forbereder lovforslagene om indfødsret, og det er også det kontor, der sender ansøgninger til Folketingets Indfødsretsudvalg, så udvalgsmedlemmerne kan vurdere, om der skal gives dispensation i forhold til de gældende krav.
  • Det fremsatte lovforslag L 41 indeholder 3.566 navne.

Rasmus Stoklund har været indfødsretsordfører for S siden valget.

»Jeg kan ikke sige noget meningsfuldt om, hvorfor anerkendelsesprocenten er faldet. Jeg har ikke siddet i udvalget under Thorning-regeringen,« siger han.

– Du er med på, at tre dispensationer til 217 ansøgere ikke er mange?

»Det har jeg ikke nogen kommentar til. Vi ser individuelt på alle sager, og det vil være i strid med forretningsordenen, hvis jeg siger noget om, hvad jeg har stemt. Det er fortrolige oplysninger.«

– Indfødsretseksperten Eva Ersbøll mener, at den lave anerkendelsesprocent kan tyde på, at handicapkonventionen tilsidesættes?

»Det har jeg ikke nogen kommentar til. Hvis jeg begynder at udtale mig om det, så signalerer jeg, hvad jeg har stemt.«

– Det er vel ret oplagt, at du må have stemt nej til de fleste dispensationer?

»Der er forskellige flertalsmuligheder i udvalget. Jeg har ikke så meget mere at sige,« siger Rasmus Stoklund.

Også Morten Dahlin (V) er ny som indfødsretsordfører. Hvad siger han til en anerkendelsesprocent på én?

»Det handler ikke om procenter, men om individuelle sager, og vi kigger på hver enkelt sag. Der findes ikke to sager, der er ens.«

– Under Thorning-regeringen var anerkendelsesprocenten over 90?

»Der var et rødt flertal, og mit gæt er, at de brugte det til at give en masse dispensationer.«

– Hvad skal der til for at få en dispensation ifølge din mening?

»Det kommer an på den enkelte sag. Det er svært at sige noget generelt om uden at løfte sløret for konkrete sager.«

– Hvad hvis en ansøger er analfabet?

»At man er analfabet, betyder ikke i Venstres verden, at så skal man pr. automatik slippe for at gå op til en prøve i dansk.«

– Hvad skal ansøgeren så gøre?

»Det er svært at blive meget konkret. Jeg holder mig til, at vi ser individuelt på alle ansøgningerne.«

– Ifølge Eva Ersbøll kan den lave anerkendelsesprocent tyde på, at handicapkonventionen tilsidesættes?

»Jeg synes, at det er imponerende, at en ekspert, der ikke har læst en eneste sag, kan udtale sig sådan. Det er da problematisk, for sagerne er jo fortrolige, men alligevel udtaler man sig om, at behandlingen er i strid med internationale forpligtelser. Hvordan kan man vide, at man tilsidesætter nogle forpligtelser, når man ikke har læst en eneste sag? Jeg betvivler ikke hendes juridiske kompetencer, men jeg tvivler på, at hun kan vurdere en sag uden at have læst den.«

Ændring af cirkulære

Eva Ersbøll ser flere problemer bag de nye og meget lave tal. Hun henviser til, at da V, K, LA, DF og S i 2018 indgik en aftale om nye krav til at få indfødsret, blev indfødsretscirkulærets paragraf 24 udbygget.

Paragraffen handler blandt andet om sprogkrav og om, hvordan sager om ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser skal behandles. I sin essens går dispensationsreglen nu ud på, at hvis en ansøger på grund af handicap ikke kan bestå det meget høje sprogkrav, men godt et mindre, så skal vedkommende opfylde det mindre krav.

Det er som udgangspunkt ikke urimeligt, mener Eva Ersbøll.

»Men den nye bestemmelse i cirkulæret er meget lang og kan være næsten umulig at forstå, i hvert fald for ikkefagfolk. Det kan så yderligere kompliceres af, at udvalget kan lægge vægt på, om ansøgeren kan godtgøre at have forsøgt at lære dansk på anden vis end gennem undervisning,« siger Eva Ersbøll.

Ifølge cirkulæret skal ansøgeren dokumentere at have gjort sit bedste for at lære dansk – blandt andet ved at tage undervisning på forskellige niveauer, eventuelt med fritagelse for delprøver, ved brug af hjælpemidler eller på særlige vilkår.

Hvis ansøgeren ikke har forsøgt at tage de forskellige former for undervisning og bestå prøverne, skal ansøgeren så dokumentere, at det har været umuligt på grund af vedkommendes handicap.

Det hele skal desuden være lægeligt dokumenteret. Lægen skal vurdere og begrunde, hvilket niveau af danskprøve og danskundervisning med eller uden hjælp eller særligt tilrettelagt undervisning en ansøger kan formodes at klare eller ikke klare på grund af sit handicap. Desuden skal lægen vurdere, om en ansøger inden for de følgende fem år måske ville kunne gøre det bedre.

»Det vil formentlig kræve, at lægerne investerer ret megen tid på at sætte sig ind i sprogundervisningen og kurserne, og det kan være krævende for læger, hvis opgave det vel navnlig er at hjælpe patienterne med deres sygdomsproblemer. Vanskelighederne bliver ikke mindre af, at det endnu ikke har været muligt at få udarbejdet en ny standardlægeerklæring,« siger Eva Ersbøll.

»Som det er nu, vil de allerfleste, der ansøger om dispensation, have betalt et højt ansøgningsgebyr og dyre lægerklæringer, uden at de får noget ud af det. De får end ikke en begrundelse, så de kan vide, hvad de måske kunne gøre anderledes en anden gang for at få en dispensation,« tilføjer hun.

»Ansøgerne efterlades med så mange ubesvarede spørgsmål, at man både af hensyn til dem og for at kunne forsvare ordningen må undersøge, hvorfor næsten alle sager, som ministeriet forelægger udvalget, nu ender med afslag. Under alle omstændigheder skal der gives begrundelser for afslagene. Det har Danmark konventionsmæssigt forpligtet sig til,« siger Eva Ersbøll.

– Hvad kan ansøgere, der har fået afslag på dispensation, gøre?

»Da det er lovgivning og ikke en administrativ afgørelse, så er der ikke nogen overordnet klageinstans, og Ombudsmanden har kompetence kun over for administrationen, ikke over for lovgivningsmagten,« siger Eva Ersbøll.

Hun peger dog på, at ifølge en højesteretsafgørelse fra 2013 kan en ansøger gå til retten og gøre gældende, at de internationale forpligtelser er blevet krænket.

»Det tilkommer domstolene at tage stilling til, om konventionerne faktisk er overholdt. Så den domstolsprøvelse kan en ansøger få. Hvis domstolen i en konkret sag finder, at konventionerne er krænket, vil den i princippet også kunne tage stilling til et erstatningsspørgsmål. Men domstolen kan ikke give en klager et statsborgerskab. Det er kun lovgivningsmagten, der kan det,« siger Eva Ersbøll.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Undrer mig meget over artiklens tolkning, at det at være analfabet grundet manglende skolegang, skulle falde ind under FNs Handicapkonvention?