Læsetid: 7 min.

Miljøminister Lea Wermelin: »Vi står i en helt ekstraordinær situation. Nu skal vi levere«

Eksperter kalder på øjeblikkelig handling, hvis biodiversitetskrisen skal bremses, inden det er for sent. Lea Wermelin er miljøminister i det, der betegnes som en »historisk grøn regering«. Information har spurgt hende, hvor drastisk hun vil gå til værks for at vende udviklingen
»Vi vil have mere urørt skov. Vi vil have større sammenhængende naturarealer. Vi vil have mere vild natur,« siger miljøminister Lea Wermelin på spadsereturen på Amager Fælled.

»Vi vil have mere urørt skov. Vi vil have større sammenhængende naturarealer. Vi vil have mere vild natur,« siger miljøminister Lea Wermelin på spadsereturen på Amager Fælled.

Anders Rye Skjoldjensen

4. november 2019

Det er en stor grå Volvo, der triller ind på parkeringspladsen ved Amager Fælled mindre end tre kilometer fra Christiansborg. På bagsædet sidder Lea Wermelin (S). Hun har været miljøminister i 130 dage og træder ud i gruset i langskaftede gummistøvler og en grøn windbreaker.

»Ja, hvis ikke miljøministeren skulle have gummistøvler på, hvem så,« spørger Lea Wermelin og foreslår, at vi går en tur ad stierne på fælleden.

Mandag begynder hun sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) arbejdet med at lave en ny og – står det til regeringen – hidtil uset ambitiøs natur- og biodiversitetspakke for Danmark. 60 repræsentanter fra interesseorganisationer, erhvervslivet samt politikere og eksperter er inviteret til at tage del i diskussionen. Senere kommer også en hjemmeside, hvor borgere kan byde ind med forslag.

Lea Wermelin vil ikke løfte sløret for, hvad hun har af forventninger og ambitioner til pakken, før det egentlige arbejde går i gang. Af respekt for de parter, der gerne skal møde op til åben og nysgerrig dialog og ikke møde forudindtagede holdninger hos regeringen, understreger hun.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
  • Niels-Simon Larsen
Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det jeg mener at have hørt fra statsminsteren er, at miljøminister Lea Wermelin gerne må arbejde for at minimere skaderne ved biodiversitetskrisen, hvis ikke det går udover konkurenceevnen.

Morten Lind, Carsten Wienholtz, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Flemming Berger, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, jens christian jacobsen, Lars Jørgensen, Søren Bro, Ete Forchhammer og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Poul Anker Juul

Der er god grund til vente med at udlægge større skov områder til urørt skov idet en videnskablig undersøgelse af 400 kvadrat km. skov i tyskland over de sidste 25 år viser at urørt skov har mindst biodiversitet efterfuldt af plukhugst medens produktonskov har den højeste biodiversitet.
I det tyske skov område er bøg hovedtræarten så det er ikke sikkert at undersøgelsen passer til danske forhold men der er ingen tilsvarende danske undersøgelser så der er god grund til vente med at udlægge store skovområder urørt hvis det forringer biodiversitet.
Selvom urørt skov føles grønt bæredygtigt og fornuftigt er det det ikke på alle parameter .Især med hensyn til klima og grøn omstilling af byggeri er urørtskov uheldigt.træ kan erstatte beton,mursten og metal.Alle materialer der er CO2 tunge at producere.

Philip B. Johnsen

@Poul Anker Juul
Pointen er at skovene går ud, de visner og dør i takt med frekvensen af ekstremvejr stiger.
Kast et blik på Californien.

Floraer og håndbøger inddeler plantesamfundene i grupper - efter den jordbund,surhedsgrad og de lysforhold, de kræver.

De truede er især lyngheder, med arter som

rensdyrlav
klokkelyng,
sortebær
stedvis blåbær og tyttebær
ene

-der trues af ammoniaknedfald,

og overdrevsplanter, knyttet til kalkrige overdrev, der efterhånden oppløjes, som

tjære-nellike, blåklokker.

Efterhånden som kommuner og vejvæsener slår grøftekanter og småarealer mere og mere,

bliver grøftekanterne bliver mere og mere artsfattige, og arter som f. eks. spansk kørvel eller sødskærm bliver sjældnere.

Slutresultatet bliver de fleste steder en blanding af græsser,

som også er det eneste der kan holde, hvor tunge maskiner kører, nær pløjede arealer og langs vandløb.

Arter der hidtil har vokset på åben mark,langs markveje eller på udyrkede småarealer, som

rød arve

potentiler

margueriter

bliver sjældnere, også på grund af giftsprøjtning.

Roundup udrydder alle tokimbladede, dvs. alt undtagen græsser.

Løvskovene har deres egen diversitet -

I lysninger I løvskove finder man f. eks.
tjørn, slåen, hindbær, hassel og bregner -

og urter som anemoner, guldstjerne, skovmærke - der er skyggetålende og trives med en
let sur muld, da mulden også I bøgeskove er svagt sur.

Lysninger I løvskove vil imidlertid ikke kunne “redde” de planter, der plejer at vokse på åbent land.

Juristen Frederik Vinding Kruse, - der udformedede Tinglysningsloven af 1925 - slog til lyd for en egentlig naturfredningsmatrikel.

En sådan blev det aldrig til - tværtimod er naturens plads stadig blevet forringet
ved fortsatte udvidelse af landbrugsarealet.

En egentlig matrikel ville give træer og buske “skøde” på den jord de står på.

En sådan fast matrikulering ville forhindre de EU-støttede naturoppløjninger, der har fundet sted under Løkke-regeringerne.

Sådanne faste regler ville skulle håndteres af *landinspektørerne*, som er dem, der I praksis fastlægger grænser ved opkøb og sammenlægninger.

Erstatninger I denne forbindelse vil ikke nødvendigvis bliive store, da mange af arealerne har ringe dyrkningsværdi.

Gennem de senere års EU-tilskudspolitik fra

er både læhegn og provisorisk fredede områder blevet ramt

EU omlagde støtten til genoppløjning af braklægning fra 2007-08

Det bør være ministeriernes opgave at observere denne konflikt og gribe ind imod den.

EUs støtteregler sætter naturbeskyttelsen ud af kraft:
https://twitter.com/NaturThor/status/1187669066678439936

Morten Lind, Lars Jørgensen, Flemming Berger, søren jensen, Eva Schwanenflügel, jens christian jacobsen, Jens Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Problemet er landbruget og skiftende regeringer i flæng, ikke vil forholde sig til de fakta der beskriver konsekvenserne af de stærkt accelerede fortsat stigende regnmængder og ekstremt vejr generelt i takt med den forøgede CO2 mængde i atmosfæren, borgerne bliver ført bag lyset af politikerne, samtidig med vandmiljøet og drikkevand allerede er blevet stærkt forringet, men det bliver værre i fremtiden.

Årsag og konsekvens det burde ikke være svært at sige sandheden, men det er det tydeligvis.

Fra link.
“Landmænd tilfører gødning til jorden for at fremme deres planters vækst. Gødningen kan være staldgødning eller gylle fra dyrene, kunstgødning eller flydende ammoniak. Gødningen indeholder stoffer, der er vigtige for at planterne kan trives og give et stort udbytte.

Der findes et stof i gødning, som giver store problemer i forhold til grundvandet. Det er kvælstof. Kvælstof findes på flere former i jorden, nitrat (NO3), ammoniak (NH4) og indbygget i organisk stof. Hvis planterne ikke har opbrugt overskuddet af kvælstof, når vækstsæsonen er forbi, vil overskuddet sive med vandet ned gennem jorden - dette vil ske i form af nitrat.

Insekt- og svampeangreb kan nedsætte udbyttet og i værste fald ødelægge afgrøderne. Ukrudt konkurrerer med nytteplanterne om næring og plads. For at give afgrøderne de bedste vilkår sprøjtes markerne med plantebeskyttelses-midler også kaldet pesticider. Det er gifte, der hæmmer eller udrydder de skadelige insekter og svampe og begrænser væksten af ukrudtsplanterne uden at skade selve afgrøden. Giftene er opløst sammen med nogle hjælpestoffer, som bl.a. sørger for at pesticiderne trænger ind i planterne.

De aktive stoffer (pesticiderne) og hjælpestofferne i sprøjtemidlerne kan følge med det nedsivende vand og nå ned til grundvandet, hvis der ikke sker en tilstrækkelig nedbrydning. Indtil slutningen af 1980erne anså man ikke sprøjtemidlerne for et problem i forhold til grundvandet. I midten af 80'erne begyndte man at finde pesticider i grundvandet.

Siden er der gjort mange fund og det viser at der ikke kun er tale om lokale forureninger som for eksempel nedgravede dunke. Den almindelige landbrugs- og gartneridrift hvor store arealer sprøjtes er en af årsagen til fundene af pesticider i grundvandet.

Pesticider har også været anvendt til bekæmpelse af ukrudt i skov, parker og på fortove. Denne anvendelse formodes også at have resulteret i en betydelig forurening af vores grundvand. Fx har pesticidet dichlobenil været anvendt til ukrudtsbekæmpelse på sådanne arealer i mange byområder. Nedbrydningsproduktet fra dette pesticid - BAM, er det mest hyppigt fundne nedbrydningsprodukt i dansk grundvand.”
Citat slut.

Link: https://www.geus.dk/udforsk-geologien/laering-om-geologi/viden-om/viden-...

Morten Lind, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Lars Jørgensen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

PS.
Fra link:
“Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.

Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://www.klimatilpasning.dk/media/868690/analyse_af_ipcc_delrapport_2_...

DMI lever supplerende data til klimaudviklingen i Danmark de seneste knap 150 år, er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, dette viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI mf.

Fra link:
"Professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, én af Danmarks førende eksperter i vandløb og vådområder, er ikke i tvivl.

- Der vil blive mere sump i Danmark, blandt andet fordi jorden langs åer og søer mange steder er sunket. Nogle steder med 30 centimeter, andre steder med op til halvanden meter, siger han til Jyllands-Posten og mener ikke, at udviklingen ikke står til at ændre.

Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er enig i, at Danmark står foran store forandringer.

- Det ændrede klima vil få stor betydning, fordi mere nedbør hæver vores grundvand, hvilket fører til, at områder vil blive omdannet til sump. Undersøgelser viser, at grundvandet mange steder allerede er steget med cirka en halv meter de seneste fire-fem år.

- Nogle klimamodeller over fremtidens klima viser, at grundvandet kan stige med op til fem meter nogle steder. Det vil føre til markante ændringer ikke mindst for mange landmænd, siger Hans Jørgen Henriksen til Jyllands-Posten.
Link: http://www.b.dk/nationalt/danmark-er-ved-at-blive-oversvoemmet

Morten Lind, Lars Jørgensen, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Tak Phillip B. Johnsen for fakta omkring ødelæggelse af natur og landskaber.
Men ingen har vel for alvor troet at socialdemokraterne vil gøre noget effektivt for at stoppe ødelæggelserne? Trylleordet er 'arbejdspladser.' Hvis de påstås truet, skynder socialdemokraterne at 'moderere' deres grønne politik.Eller hvis storbønderne bliver vrede. Interessant at se hvordan de 70% reduktion i CO2 nås inden 20230.
Hvor er SF og Enhedslisten?

Morten Lind, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Lars Jørgensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

straks vil regeringen skride til handling og udlægge et areal svarende til adskillige fodboldbaner til skov eller uberørt natur, straks betyder selvfølgelig først i 2035 og forudsætter naturligvis, at det ikke koster på konkurrenceevnen.

Morten Lind, Carsten Wienholtz, Lars Jørgensen, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ikke alene Landbrug & Fødevarer skal med som høringspart på Marienborg, men også, ta daaaaah..
Bæredygtigt Landbrug !!

Ja, I læste rigtigt :-(

Morten Lind, Carsten Wienholtz, Jens Christensen, Fam. Tejsner, Thomas Tanghus, jens christian jacobsen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Mogens Holme og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Siden den afrikanske svinepest har udraderet den asiatiske svineproduktion, ser bl.a. Danish Crown lysere på fremtiden.
Med højere priser og megen mere eksport skal svinefarmene nok udvides.
Kineserne har en femtedel af jordens befolkning, men spiser halvdelen af alt svinekød.
Det har derfor lange udsigter med minimeret kødforbrug.

Søs Jensen, Morten Lind, Kim Houmøller, Karsten Lundsby og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Danmark er verdens svineland par excellence.
Med mere end 30 millioner producerede slagtesvin om året, er der ingen, der når dette bette land til sokkeholderne, når det kommer til svineproduktion i forhold til landets størrelse og befolkningstal.

Det betyder selvsagt også, at der bliver produceret rå mængder af - nå ja - pis og lort, som bliver spredt over et, relativt set, ret lille areal. Den organiske forurening er med andre ord massiv. Til skade for grundvand, vandløb, søer, hav - og biodiversitet.

Men jeg tvivler på, at der er det fornødne politiske mod til at tage hul på den diskussion.

Morten Lind, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Lars Jørgensen, Kim Houmøller, Thomas Tanghus, jens christian jacobsen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Mogens Holme, Søren Bro, Philip B. Johnsen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

De 30 millioner producerede danske slagtesvin om året, de spiser rigtig meget, det har indflydelse på de menneskeskabte klimaforandringer, frekvens og intensitet af ekstremtvejr der påvirker biodiversitet negativt osv.

Shipping transportere foderet til Danmark, er ikke medregnet i Paris aftalens max. 1,5˚stignings målsætning, Danmark har verdens syvende største flåde af skibe og blandt dem de største og mest forurenende.

Globalt årligt udleder shipping 800 millioner tons CO2, der ikke er medregnet i Paris aftalen.

Desuden mangler selve udregningen af det CO2 aftryk brugen af et landareal på størrelse med Sjælland til foder sendt til Danmark afføder i forhold til den oprindelige regnskov der bliver ryddet.

Indirect Land Use Change (ILUC), ILUC står for over halvdelen af klimapåvirkning og er udeladt.

Fra link:
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.

Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."
Link: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sag...

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."

Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

Morten Lind, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Lars Jørgensen, Kim Houmøller, Thomas Tanghus, jens christian jacobsen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, René Arestrup og Søren Bro anbefalede denne kommentar