Minister efter intern undersøgelse på Aarhus Universitet: »Penge må ikke styre forskningskonklusioner«

Det er vigtigt, at tidligere fejl og mangler i ekstern finansieret forskning kommer frem med Aarhus Universitets interne undersøgelse. Sådan lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som i samarbejde med landets universiteter vil nedsætte et udvalg, der skal undersøge, hvordan lignende sager kan undgås
Aarhus Universitets undersøgelse understreger vigtigheden af, at der er ordentlige retningslinjer for universiteternes samarbejde med eksterne aktører, siger uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Aarhus Universitets undersøgelse understreger vigtigheden af, at der er ordentlige retningslinjer for universiteternes samarbejde med eksterne aktører, siger uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Indland
5. november 2019

Aarhus Universitets interne undersøgelse i kølvandet på oksekødsrapporten viser, hvor vigtigt det var at få afdækket universitetets eksterne forskningssamarbejder.

Sådan lyder reaktionen fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

»Det er helt afgørende, at vi kan stole på den forskning, der kommer ud af universiteterne. Jeg hæfter mig ved, at de faglige konklusioner står ved magt i alle de rapporter, som Aarhus Universitet har undersøgt. Men det er også vigtigt, at offentligheden ved, hvem der betaler for forskningen, og om andre har været inde over den. Derfor er jeg tilfreds med, at Aarhus Universitet nu fremlægger konklusionerne af deres undersøgelse for at skabe gennemsigtighed,« siger hun.

I den interne undersøgelse har Aarhus Universitet gennemgået alle forskningsprojekter, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har fået ekstern finansiering til i løbet af de seneste fem år.

Undersøgelsen fandt fejl og mangler i hele 34 ud af 55 undersøgte rapporter. Omfanget er »rystende« og »voldsomt«, lyder det fra eksperter.

Den interne undersøgelse blev igangsat som en reaktion på Informations afsløringer om oksekødsrapporten, som DCA lavede for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Her tillod forskerne bag rapporten blandt andet, at landbrugslobbyen skrev hele afsnit i rapporten, uden at det var deklareret nogen steder.

Ane Halsboe-Jørgensen er med egne ord »meget optaget af«, at tidligere fejl og mangler i andre rapporter nu kommer frem i lyset.

»Så vi i fællesskab kan sørge for, at det ikke sker igen,« siger hun.

– Mener du, at Aarhus Universitets interne undersøgelse vidner om et kulturproblem på forskningscentret DCA?

»For mig at se er det her en mere generel problemstilling, jeg gerne vil drøfte med samtlige universiteter. Så vi i fællesskab kan se på, hvordan fremtidige sager kan undgås.«

Private forskningskroner er gevinst

I kølvandet på Informations afdækning af oksekødsrapporten bad Ane Halsboe-Jørgensen om en redegørelse om forskningsprojektet.

I redegørelsen skrev ledelsen på Aarhus Universitet, at den »dybt beklager« forløbet omkring oksekødsrapporten, som universitetet lavede for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

»Grundlæggende har vi forskning i verdensklasse i Danmark. Men det bekymrer selvfølgelig mig som minister, når der er eksempler som de her,« udtalte Ane Halsboe-Jørgensen i den forbindelse til Information.

I dag fortæller hun, at hun har haft en god dialog med Aarhus Universitet i kølvandet på oksekødsrapporten.

»Min oplevelse er, at de tager sagen meget seriøst. Og både oksekødsrapporten og den interne undersøgelse får jo konsekvenser på universitetet, hvor de i ledelsen virker til at være meget opmærksomme på, hvordan de sikrer, at lignende sager ikke får lov at foregå fremadrettet,« siger ministeren.

Ane Halsboe-Jørgensen fortæller, at hun for nylig har holdt møde med rektorerne fra alle danske universiteter for at drøfte, om der er brug for mere generel handling for at sikre uvildigheden af eksternt finansieret forskning. På mødet blev det besluttet at nedsætte et udvalg, som skal undersøge, hvordan uvildigheden kan sikres.

»Fokus er på, hvordan vi sikrer, at forskningskulturen er god, og at forskerne har rygdækning hos deres ledelse, hvis de bliver presset af eksterne interesser. Penge må ikke styre forskningskonklusioner i Danmark. Som minister bistår jeg med alt det, universiteterne skal bruge for at få arbejdet til at lykkes,« siger hun.

– Oksekødsrapporten og Aarhus Universitets interne undersøgelse viser, at der begås fejl, når forskning bliver eksternt finansieret. I dag er halvdelen af alle danske forskningskroner private. Bør det ændres?

»For mig understreger oksekødsrapporten og Aarhus Universitets undersøgelse vigtigheden af, at vi har nogle ordentlige retningslinjer for de eksterne samarbejder. At vi holder fast i, at selv om der er penge fra private hænder involveret, så skal konklusionerne være uvildige og integriteten intakt,« siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

»Det er en stor gevinst for Danmark, at der både er offentlige og private penge i forskningen. Jeg vil gerne glæde mig over, at vi har private virksomheder og organisationer, som vil investere i forskning. Men hvis den viden skal være en gevinst, som vi også kan skabe politik på baggrund af, så skal samarbejdet foregå ordentligt.«

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sådan går det, når forskningspolitik afløses af politiseret forskning! Hvem tror man, man narrer, når man fremstiller forskning, der ikke gengiver virkeligheden, men en økonomisk bekvem særinteresses drømmeforestillinger? Det er faktisk skader på natur og klima, man foranstalter, uanset hvor meget man manipulerer sine resultater.

Morten Lind, Kristian Jensen, Estermarie Mandelquist, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Jens Kofoed, Philip B. Johnsen, Lillian Larsen, Søren Kramer, Ete Forchhammer , Ib Christensen, Carsten Mortensen, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Jeg hæfter mig ved, at de faglige konklusioner står ved magt i alle de rapporter, som Aarhus Universitet har undersøgt."

Kan vi nu stole på det? Er der ikke noget med, at de har undersøgt sig selv?

Morten Lind, Peter Beck-Lauritzen, Simon Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Penge må ikke styre forskningskonklusioner i Danmark.

Penge styrer alt andet i samfundet. Man accepterer flere hjemløse, flere psykisk syge udenfor behandling, jobcenterformidlet gratis arbejdskraft til supermarkederne, at miljø og klima ryger ad helvede til og politikerne står og kigger på negle.
Hvorfor skulle forskning være undtaget?

Morten Lind, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Svendsen, Tue Romanow, P.G. Olsen, Lillian Larsen, Ib Christensen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Mangler der ikke at stå ‘Penge - og HOLDNINGER’ ..?

Dorte Sørensen

Se dog at få rullet Fogh Rasmussens og Helge Sanders ordning tilbage.
Genopret de statslige forsknings og undersøgelser som DMU osv. Det var en stor fejl at lægge dem ind under universiteterne og kræve ,at universiteterne selv i meget høj grad skulle søge om støtte andre steder.

Morten Lind, Kristian Jensen, Henrik Bjerre, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Søren Kramer, Ete Forchhammer , Palle Yndal-Olsen, Ib Christensen, Trond Meiring og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Konklusionerne i oksekødsrapporten er helt forkerte.

Problemet er, at kun forskerne i realiteten selv kan kvalitetschecke deres arbejde. Når den har ekstern finansiering, mister systemet den styrke.

Eksempel, som hverken trækker overskrifter eller forståelse;

Hvis du skal optimere staldsystemer eller produktion af oksekød er det metodisk rigtigt at bruge standarder for klimabelastning med direkte arealanvendelse.
Hvis du skal sammenligne to forskellige produktområder - oksekød med slik kaffe kage.....mm., og deres klimabelastning så er det nødvendigt at se på den samlede klimabelastning. Her er det metodisk korrekt at bruge standarder der også medregner indirekte klimabelastning. Carbon opportunity cost. At du kan plante skov i stedet for at dyrke foder til køerne. Denne standard er ikke brugt i rapporten. Og det betyder helt banalt at konklusionen fejlagtig er, at de to produktområder har lige så stor klimabelastning hvor det - måske- snarere er sådan at oksekød har 4-5 gane så stor belastning.
Det er metodisk noget en førsteårsstuderende vil dumpe på.
Der er også andre grove fejl. Som at sammenligne dansk produceret oksekød med slik produceret og handlet internationalt.
Der er andre fejl.

For at kunne se de fejl kræves det:
At man læser rapporten.
Har rimelig faglig indsigt.
Har matematisk forståelse.
Har metodisk og videnskabelig kendskab.

Det er jo ikke realistisk det sker. Kun fagfæller, ikke ledelse eller system, kan lave det kvalitetscheck.
Samtidigt er problemerne med den finansierede forskning slet ikke så tydelige som i oksekødsrapporten. Langt fra.

Finansiering af forskning betyder at den private aktør gennem sit valg af at finansiere eller ikke finansiere kan bestemme retning, scope og standarder. Konklusionerne er jo indirekte en konsekvens af det. Det ville være rart hvis vores uddannelsesminister kunne se det.

Påvirkning af retning og valg af standarder er nok til at ødelægge værdien for samfundet som helhed.

Morten Lind, Henrik Bjerre, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Problemet er jo ikke ekstern privat finansiering af forsking, men, at det på Århus Universitet tydeligvis er sådan, at hvis man bidrager til finansiering af forskningen, får man ret til at diktere forskningsresultater og konklusioner, der understøtter ens lobby-formål.

Lise Lotte Rahbek

Simon Nielsen
Sådan er det alle steder, det er ikke kun på aau.
Den der bestiller og betaler musikerne, bestemmer også hvad der skal spilles. Eller ikke spilles.
Hvorfor tror du f.eks at DR er blevet tandløse og regeringsvenlige uanset politisk observans.

Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Wienholtz, Carsten Munk og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Plutokrati er kapitalismens essens ligesom vækst er dens forudsætning.
Derfor er ethvert håb om at undgå en klimakatastrofe omsonst. :o(

Kristian Jensen

Det er uforståeligt at Århus Universitet ville svine sig selv til på den måde. Sovset ind i kolort, betalt af Fødevarer og Landbrug. Det er direkte ukollegialt overfor alle de dygtige forskere, som arbejder hårdt på at holde en international standard. Det svarer jo til at blive inviteret til fin middag, få værtinden til bords, men være for lad til at rejse sig og istedet bare skide sig ned under hovedretten.