Nyhed
Læsetid: 3 min.

Mogens Lykketoft: Budgetloven står i vejen for den grønne omstilling

Danmarks stramme budgetregler må ikke forhindre de massive offentlige investeringer, som er nødvendige for at reducere udledningerne med 70 procent, mener den tidligere socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft
Tidligere folketingsmedlem, minister og formand for Socialdemokratiet Mogens Lykketoft kommer med input til kollegerne, der netop nu sidder i finanslovsforhandlinger.

Tidligere folketingsmedlem, minister og formand for Socialdemokratiet Mogens Lykketoft kommer med input til kollegerne, der netop nu sidder i finanslovsforhandlinger.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
25. november 2019

Budgetloven er »ude af pagt med tidens udfordringer«. Det mener tidligere finansminister og formand for Socialdemokratiet Mogens Lykketoft.

Uden massive offentlige investeringer er det ikke realistisk, at Danmark kan indfri ambitionen om at reducere udledningerne af drivhusgas med 70 procent inden 2030.

»Vi kan simpelthen ikke lade budgetloven stå i vejen for, at Danmark bliver et grønt foregangsland og foretager investeringer, der er livsnødvendige for kommende generationer,« siger Mogens Lykketoft.

Regeringen forventer at præsentere en ny klimalov inden nytår. Sideløbende forhandles der om næste års finanslov, hvor der blandt andet skal findes penge til at føre ambitionerne fra klimaloven ud i livet. Her kan den stramme, danske budgetlov vise sig at blive et problem.

Budgetloven fastsætter, at underskuddet i statens samlede husholdningsbudget – den strukturelle saldo – ikke må overstige 0,5 procent. Skal man investere i den grønne omstilling, skal man altså enten skære ned på udgifterne på andre områder eller hæve indtægterne ved skatter og afgifter.

Under de aktuelle forhandlinger forlyder det, at embedsfolk i Finansministeriet har givet besked om, at flere penge til klimaet end angivet i det oprindelige finanslovsudspil kun kan skaffes ved at tage dem fra ældreplejen, sundhedsvæsenet eller andre velfærdsområder.

Det har Socialdemokratiet afvist. Klimaindsatsen må hverken gå ud over velfærd, vækst eller arbejdspladser, har partiet erklæret over de seneste måneder.

Det efterlader spørgsmålet, hvor skal pengene så komme fra?

Grønne obligationer

Et oplagt svar, mener Mogens Lykketoft, ville være, at staten låner pengene ved for eksempel at udstede nye statsobligationer.

»Den lave rente netop nu betyder, at det ville være nemt for staten at låne penge stort set rentefrit. Den grønne omstilling er en bunden opgave, som også kræver, at vi fremrykker store offentlige investeringer her og nu. Set i det lys er det nærmest uforsvarligt ikke at låne,« siger Mogens Lykketoft.

Alternativet fremlagde for nylig et meget lignende forslag om, at Danmark skal udstede nye statsobligationer og øremærke indtægterne til grønne initiativer. Problemet er, at en sådan manøvre vil øge de offentlige udgifter og altså – afhængig af beløbet – være i konflikt med budgetloven.

Alternativet vurderer dog, at man kunne komme uden om reglerne ved at etablere en uafhængig fond, som investerede pengene på vegne af staten.

»Vi har ikke en færdig model for det overhovedet, men man må begynde at tænke reelt over, hvordan man rejser de store midler, der er nødvendige for at løse denne her opgave,« siger Alternativets finansordfører Rasmus Nordqvist.

Hvis staten skal flytte penge over i en offentlig fond, uden at det bliver opgjort som en offentlig udgift, skal man kunne argumentere for, at fonden kan fungere på markedsvilkår, forklarer overvismand Michael Svarer

»Så skal fonden balancere udgifter og indtægter og have til formål at skabe afkast. Hvis formålet med fonden er at øge udgifterne, så vil den også blive kategoriseret som en offentlig udgift,« siger Michael Svarer

Opkøb af landbrugsjord, subsidiering af elbiler og andre grønne tiltag, som næppe vil give overskud, vil altså stadig tælle som offentlige udgifter på den offentlige saldo. Også selv om de går gennem en uafhængig fond, forklarer overvismanden. 

Unødvendige krumspring

Uanset om man kan finde en måde at manøvrere udgifterne til den grønne omstilling uden om reglerne i budgetloven, mener Mogens Lykketoft, at man bør afskaffe den.

»Hvorfor skal vi narre os selv med den slags krumspring? Der er ingen grund til ikke bare at ændre budgetloven nu,« siger Mogens Lykketoft.

Selv når man ser bort fra den grønne omstilling, er det voldsomme fokus på at forhindre låntagning og budgetunderskud ude af trit med, hvordan den danske og europæiske økonomi ser ud i dag, mener han.

»Den danske økonomi står utrolig stærkt. På den lange bane er der masser af ligevægt på de offentlige finanser. Vi har alle instrumenter til at foretage de nødvendige investeringer,« siger Mogens Lykketoft.

»Man er simpelthen nødt til at lave en lang liste over, hvilke lovgivningsmæssige barrierer der står i vejen for, at man kan føre en tilstrækkelig ambitiøs grøn politik. Og der vil budgetloven rangere højt.«

Serie

Hvad stiller vi op med budgetloven?

Budgetloven dikterer, at der ikke må være mere end en halv procents underskud af BNP på den danske stats husholdningsbudget. Snart skal loven evalueres. Med tiden er den blevet rost for at have bragt styr på de danske finanser. Men kritikere kalder den en spændetrøje, der gør det noget nær umuligt at planlægge langsigtet og finde penge til grønne løsninger.

I den kommende tid vil Information sætte fokus på budgetloven ved at tale med dens kritikere og tilhængere.

Seneste artikler

  • AE: Danmark har ført en ansvarlig økonomisk politik, længe før budgetloven krævede det

    27. januar 2020
    Der har længe været politisk og ideologisk kamp om budgetloven. Står den i vejen for investeringer i klima og velfærd, eller er den garant for, at vores økonomi er langtidsholdbar? Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at kravet om, at det offentlige underskud højst må udgøre en halv pct. af BNP, er unødvendigt og skader mere, end det gavner
  • Socialdemokratiets finansordfører: Det handler mere om prioriteringer end om budgetloven

    23. december 2019
    Budgetloven bliver nogle gange gjort til skurken i en debat, der i virkeligheden handler mere om politiske prioriteringer, mener Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen. Meget mere end det, vil han dog ikke sige, før Finansministeriet er færdigt med en analyse af erfaringerne med loven
  • Kristian Jensen: Budgetloven har sikret orden i statens finanser

    28. november 2019
    Budgetloven er en nødvendighed for, at kommuner og statslige institutioner overholder budgetterne og ikke efterlader en stor regning til fremtidige generationer. Det mener tidligere finansminister Kristian Jensen (V), der afviser kritikken om, at den står i vejen for investeringer i velfærd og grøn omstilling
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morgens Lykketoft er en af de absolut bedste politikere Danmark har haft.

Erik Pedersen, Søren Fosberg, Karsten Lundsby, P.G. Olsen, Frede Jørgensen, Torben K L Jensen, Anders Graae, Gert Romme, Bent Gregersen, Mogens Holme, Ete Forchhammer , Maia Aarskov, Jens Larsen, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Andreas Lykke Jensen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig over, at skulle være så svært at sætte skatten op for en gangs skyld. Kan skatten altid kun være for nedadgående?

Rolf Andersen, Liselotte Paulsen, Søren Fosberg, Karsten Lundsby, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Gert Romme, Mogens Holme, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Eller blot, Henrik Clausen, at politikerne tog konsekvensen af, at der ikke længere er noget i realøkonomien, der forhindrer et land i at øge sin pengemængde - og slet ikke på et tidspunkt, hvor inflation stort set ikke findes og renten er tæt på nul.

Rolf Andersen, Søren Fosberg, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, Bent Gregersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Lykketoft har ret. Vi har besluttet den grønne omstilling. Det et fordi det kan betale sig. Så må det også være på plads at finansiere den gennem lån.

Det bliver en kæmpe god investering.

Jeppe Lindholm, Rolf Andersen, Steffen Gliese og Jens Larsen anbefalede denne kommentar