Ny OECD-rapport kritiserer dansk miljøpolitik: 68 pct. af naturområder er i »dårlig« tilstand

Det går baglæns med beskyttelse af natur og dyrearter i Danmark, og vi mangler konkrete målsætninger for at stoppe udviklingen. Sådan skriver organisationen OECD, som består af 36 af verdens førende økonomier, i en ny rapport, der sætter Danmarks grønne politik under lup.

Mens der er rosende ord til den danske klimapolitik, ser det værre ud for miljøet.

»Biodiversiteten er under pres, og naturområder er dårligt bevaret,« står der i rapporten.

OECD henviser til, at 68 procent af de undersøgte naturområder har tilstanden »ugunstige/dårlige«, mens det samme gælder 27 procent af dyrearterne.

Tallene stammer fra en rapport, Danmark indsender til EU hvert sjette år som afrapportering på EU’s Habitatdirektiv. Tallene i OECD-rapporten er fra 2007-12, men i september 2019 udkom den seneste afrapportering, som viser, at det kun er blevet endnu værre i mellemtiden.

Danmark har en biodiversitetsstrategi, som stammer fra 2014, men ifølge OECD-rapporten mangler den konkrete målsætninger. Rapporten anbefaler derfor, at strategien opdateres, og at der opstilles mål.

OECD har udgivet tilsvarende rapporter om Danmark to gange tidligere, i 1999 og 2007. Allerede i 1999 var kritikken den samme som i dag. Og naturtilstanden er kun blevet værre siden. Det siger præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

»Rapporten viser grundlæggende, at Danmarks indsats for vores natur og biodiversitet er katastrofal,« siger hun.

Landbrug og pesticider

OECD-rapporten kritiserer også andre dele af den danske miljøtilstand. For eksempel er Danmark forpligtet af EU’s vandrammedirektiv til at sikre såkaldt »god økologisk status« i de kystnære vandområder. Men trods fremskridt er det mål stadig langtfra indfriet.

Mindre end to procent af de kystnære vandområder har ifølge rapporten god økologisk tilstand.

Problemet er udledningen af kvælstof fra landbruget, siger Stiig Markager, professor i biologi ved Aarhus Universitet.

»Det er faktisk mærkeligt, at de skriver i rapporten, at man forventer, at 50 procent af vandområder vil have god tilstand inden 2021. Det er helt urealistisk. Tværtimod går det den forkerte vej, idet udledningerne af kvælstof stiger med 700 tons eller cirka én procent om året,« siger Stiig Markager.

»Der er simpelthen alt for meget kvælstof i det her land. Både i luften, vandet og i jorden. Det har negative effekter på grundvandet, menneskers sundhed, vandløb og søer.«

Hvis man reducerer udledningen af kvælstof fra landbruget, vil det have en positiv dobbelteffekt, tilføjer Stiig Markager. Ca. ti procent af Danmarks udledning af klimagasser stammer nemlig fra kvælstof fra landbruget. Derfor vil en reduktion både have en gavnlig effekt for vandmiljøet og for klimaet.

Både han og OECD roser dog den målrettede regulering af gødning, som blev indført i 2015.

Rapporten advarer også om, at mere end 60 procent af det danske landareal bruges til landbrug, hvilket lægger pres på »miljømæssigt værdifuld jord såsom tørvebundsarealer«.

Danmark bør undersøge muligheden for at opkøbe mere landbrugsjord og udlægge den til natur, skriver OECD.

Endelig er der problemer med pesticider i grundvandet og luftforurening i de større byer.

Proces igang

Miljøminister Lea Wermelin (S) fik officielt overrakt rapporten under en konference torsdag eftermiddag i Festsalen på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Her takkede hun OECD for de i alt 44 anbefalinger på det grønne område.

»Verden befinder sig i en økologisk krise,« lagde hun ud med at sige.

»Den danske regerings mål er at forfølge en bæredygtig politik, hvor Danmark igen tager føringen på den grønne omstilling.«

Det indebærer blandt andet et mål om at stoppe tabet af biodiversitet. Regeringen har planer om at vedtage en »natur- og bæredygtighedspakke« næste efterår. Ministeren ville dog under konferencen ikke svare på, om regeringn vil leve op til OECD's anbefalinger om at vedtage specifikke mål for biodiversitet.

»Vi har sat gang i en proces nu, og derfor kan jeg ikke konkludere, hvad vi kommer til at gøre. Men målet er klart, at vi må standse tabet af biodiversitet i Danmark og globalt,« sagde hun.

Ministeren sagde også, at regeringen har planer om at opkøbe mere landbrugsjord som anbefalet. Men præcis hvordan og hvor meget, løftede hun ikke sløret for.

Naturlov

I sidste uge mødtes 60 organisationer, eksperter og politikere i statsministerens embedsbolig Marienborg til et møde om netop biodiversitet. Mødet var de indledende manøvrer til forhandlingerne om natur- og biodiversitetspakken.

Forud for mødet lancerede Danmarks Naturfredningsforening et forslag om en bindende biodiversitetslov. Den skal forpligte politikerne til at omlægge 30 pct. af Danmarks areal til beskyttet natur i 2030. Lea Wermelin har ikke på forhånd afvist ideen, men under konferencen torsdag ønskede hun heller ikke at sige noget om, hvorvidt regeringen støtter ideen.

Danmarks Naturfredningsforening og landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer er desuden enige om et forslag om at udtage op mod 100.000 hektar landbrugsjord og omlægge den til natur. Regeringen og dens støttepartier forhandler lige nu om, hvorvidt man kan finde penge til forslaget i forbindelse med den kommende finanslov. Ifølge organisationerne bag forslaget vil det koste en mia. kroner.

Opbakning

Maria Reumert Gjerding ser OECD-rapportens konklusioner som en opbakning til lige netop de to forslag.

»Vi skal have en biodiversitetspakke med klare mål, som sættes fast ved lov, og så skal vi have gennemført en jordreform. Det er nøglen, og begge dele skal være centrale omdrejningspunkter i regeringens kommende natur- og biodiversitetspakke,« siger hun.

Hvor langt ambitionerne rækker, vil vise sig, når forhandlingerne om natur- og biodiversitetspakken for alvor går i gang.

Trods kritikken roser OECD-rapporten også Danmark for at være en verdensleder på flere grønne områder og for den ambitiøse målsætning om en reduktion af drivhusgasser på 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.