Nyhed
Læsetid: 4 min.

Med de nye klimapartnerskaber kommer erhvervslivet til at spille en hovedrolle i den grønne omstilling

Regeringens 13 nye klimapartnerskaber, der skal få erhvervslivet til at bidrage til 70 procents reduktion af drivhusgasser, møder ros fra flere sider. I sidste ende er ansvaret for den grønne omstilling dog politisk, understreger eksperter
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og CEO hos Mærsk, Søren Skou, bliver interviewet under mødet på Marienborg om regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og CEO hos Mærsk, Søren Skou, bliver interviewet under mødet på Marienborg om regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet.

Niels Christian Vilmann

Indland
14. november 2019

Fremover kommer 13 fremtrædende topchefer fra det danske erhvervsliv til at spille en afgørende rolle for, at Danmark når i mål med den ambitiøse målsætning om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

Det er i hvert fald ambitionen med de 13 klimapartnerskaber med forskellige dele af erhvervslivet fra fly- til fødevarebranchen, som regeringen præsenterede onsdag. De nye partnerskaber skal bidrage med konkrete forslag til løsninger og teknologi, der kan sænke Danmarks drivhusgasudledning

»Vi vidste ikke, om vi kunne få de tunge drenge og piger i gang. Men det kunne man. Det er jeg glad for og taknemmelig over. Jeg er sikker på, at vi er kommet mange skridt nærmere en klimareduktion på 70 procent,« lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) under præsentationen af partnerskaberne på Marienborg.

Ud over de 13 partnerskaber oprettes et Grønt Erhvervsforum, hvor blandt andet flere ministre, formændene for klimapartnerskaberne, repræsentanter fra fagbevægelsen og eksperter vil deltage. Forummet skal bruges til at følge og koordinere udviklingen i partnerskaberne.

Regeringens grønne samarbejde med erhvervslivet møder ros fra flere sider.

Christian Ibsen, som er direktør i den grønne tænketank Concito, kalder det »et rigtig spændende initiativ«.

»Det er en ny måde at inddrage erhvervslivet på meget konkret vis, som jeg kun kan støtte op om,« siger han.

Samme toner lyder fra Klimarådets formand Peter Møllgaard.

»Klimarådet har anbefalet, at erhvervslivet skal inddrages i den kommende klimalov. Derfor giver det her rigtig god mening. Jeg kan se, at der er erhvervsmæssig muskelkraft bag den grønne omstilling, hvis vi får det til at spille på den rigtige måde,« siger han.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen er positiv over for, at klimapartnerskaberne er så bredt forankret i erhvervslivets forskellige sektorer.

»På den lange bane er det vigtigt, at alle dele af samfundet føler sig inddraget i den grønne omstilling,« siger han.

Ikke pleje af særinteresser

Det seneste år har flere danskbaserede multinationale firmaer som Mærsk, Danish Crown og Arla lanceret visioner om at blive CO2-neutrale i 2050, ligesom Parisaftalen tilsiger.

Med de nye klimapartnerskaber skal hele brancher komme med input til den nødvendige grønne omstilling, vores samfund skal gennemgå. De 13 topchefer, som skal stå i spidsen for partnerskaberne, tæller blandt andet Novo Nordisks, Grundfos’, Mærsks og Pension Danmarks administrerende direktører.

Flere af firmaerne i front for partnerskaberne agerer internationalt, og det skaber mulighed for at tænke i løsninger, der både er nationale og globale, mener Christian Ibsen. Også selv om, at partnerskaberne egentlig er sat i verden for at bidrage til Danmarks reduktion.  

»Tiltag med global effekt er også en vigtig del af Danmarks klimaindsats. Danske firmaer sidder inde med vigtig viden om, hvordan løsninger kan opskaleres. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at vi skal have orden i eget hus og også handle nationalt,« siger han. 

Der er dog ifølge Brian Vad Mathiesen nogle »indbyggede konflikter« i, at forskellige brancher selv skal komme med bud på, hvordan de kan bidrage til reduktionen af drivhusgasser.

»Det kan godt blive svært for sektorerne at blive enige om, hvordan den grønne omstilling skal foregå. Alle kan ikke vinde på det her. Derfor er det vigtigt, at klimapartnerskaberne ikke bare byder ind med pleje af særinteresser,« siger han.

Da Dansk Industri i september lancerede en klimaplan, blev den eksempelvis i Information kritiseret for i højere grad at handle om arbejdsmarkedspolitik, som tilgodeser erhvervsorganisationen, end om klima.

Peter Møllgaard hæfter sig desuden ved, at den offentlige sektor er fraværende i formandsskabet for de 13 nye klimapartnerskaber.

»Så stor som den offentlige sektor er i Danmark, er det bemærkelsesværdigt, at den ikke indgår. Man kunne sagtens forestille sig et partnerskab, der handlede om løsninger for regioner, kommuner og stat. Eksempelvis i forhold til forsvaret eller offentlige indkøb og deres betydning for den grønne omstilling,« siger han.

Et politisk ansvar

I vores naboland Sverige lancerede regeringen allerede i 2015 initiativet Fossilfritt Sverige, som skal bane vejen for, at nationen bliver fossilfri i 2045 – altså fem år før Danmark.

Her har 13 af de tungeste svenske erhvervssektorer såsom skovbrug, mineindustri og dagligvarebranchen leveret konkrete køreplaner for at leve op til Parisaftalen og Sveriges nationale mål. Eksempelvis har 123 virksomheder, kommuner og institutioner skrevet under på, at de fra næste år udelukkende må indkøbe eller lease el-, opladningshybrid- eller biogasdrevne biler.

I den danske model er de 13 klimapartnerskabers forslag til den grønne omstilling som udgangspunkt ikke forpligtende. Derfor er det ifølge Peter Møllgaard fra Klimarådet vigtigt at have øje for, hvordan der følges op på partnerskaberne.

»I det nyoprettede Grønt Erhvervsforum, som jeg også sidder med i, er der tænkt opfølgning ind. Spørgsmålet er hvordan. Det bliver forhåbentlig klargjort med klimaloven, som regeringen er ved at forhandle på plads,« siger han.

I sidste ende er det et politisk ansvar at forpligte erhvervslivets sektorer på den grønne omstilling, understreger Christian Ibsen fra Concito. Derfor mener han, det er positivt, at den danske tilgang ikke er så lige bottom up som i Sverige.

»Der er brug for en politisk ramme,« som han siger.

»Der, hvor testen skal stå, er, når de 13 partnerskaber vender tilbage med gode initiativer og ideer, og det så skal møde den politiske virkelighed. Vi har brug for en regering og et folketing, der tør stå på mål for det, der skal til for at realisere 70-procentsreduktionen. Ansvaret for at føre ting ud i livet kan kun være politisk. Så må man gribe de forslag, der kommer ind, og lægge den nødvendige ambition ned over, hvis den ikke er der allerede,« siger Christian Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er en glimrende idé med klimapartnerskaber, så længe det er et helhjertet projekt i fællesskabets interesser, og ikke et partnerskab for egen vindings skyld.
Det er brede løsninger som denne, der efter min mening er vejen frem, hvis vi skal komme i mål med vores klimaløsninger.
Det var så politikerne og virksomhederne der fik sat sig sammen, men hvad med de brede masser … befolkningen, vælgerne, Hr. og Fru Hansen?
Der er stadig alt for mange med hovedet for langt oppe i egen bag, som "fandengaleme ikke skal have lavet om på deres levevis …. den er nemlig fin nok!" Hvad med alle dem?
Fagforeninger og andre foreninger må på banen og tage del i formidlingen af klimaproblemerne og de løsninger, der er i spil for at bremse/stoppe dem.
Det er yderst vigtigt, at ALLE tager ejerskab i løsningen af klimaændringerne, selvom det egentlig er mere behageligt, at fede den i en liggestol med all inclusive under sydlige himmelstrøg 2-3 gange om året.
Husk klimastrejken den 29. november, som finder sted mange steder i landet.

Jesper Jørgensen

Hvis klimaforbedringer er, at lime 6 dåseøl sammen, i stedet for at putte dem i krympeplastik, ja så gør disse fætre noget for klimaet. Hvis formålet er at bremse fossilt brændstof i en stejl nedadgående kurve og afbøde de værste effekter af klimaændringer, så er det vist ligesom at sætte 10 ræve til at diskutere udfasning af høns som fødekilde. Ideen om at kapitalen kan overtales til fornuft og selvregulering burde være modbevist, især gennem de sidste 10 år! Men typisk at det er socialdemokratiet som er fadder til disse naive forestillinger.

jens christian jacobsen, Flemming Berger og Werner Gass anbefalede denne kommentar