Nyhed
Læsetid: 3 min.

Organisationer til regeringen: Spild ikke tiden med at lave nye grænser for fattigdom

Børneorganisationer kritiserer regeringen for ikke umiddelbart at ville anerkende Danmarks Statistiks definition af, hvornår man er fattig i Danmark
Indland
13. november 2019

Det hjælper ikke fattige børn i Danmark at ændre på definitionen af, hvornår man er fattig.

Sådan lyder det fra Red Barnet og Børns Vilkår som reaktion på interviewet med Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, der siger, at den fattigdomsgrænse, som er udarbejdet og bruges af Danmarks Statistik i dag, af og til har »afsporet« debatten om fattigdom.

»At rykke definitionen hjælper ikke så meget som ét barn. Derfor skal vi ikke spilde tiden med at formulere en ny fattigdomsgrænse, når vi allerede har et mål for, hvornår man er relativt fattig,« siger generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun bakkes op af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

»Der er ikke grund til at bruge tid på en diskussion af den ene eller den anden definition af fattigdom. Vi ved, at der er et stort problem, og det vil være en tragedie, hvis bekæmpelsen af fattigdom fordufter i diskussionen om grænser,« siger han.

Regeringen har en ambition om at bekæmpe børnefattigdom og har i den forbindelse også meldt ud, af der vil komme en ny, officiel fattigdomsgrænse. 

Den skal udarbejdes, samtidig med at den såkaldte ydelseskommission skal se på niveauerne for integrationsydelse og kontanthjælp. De sociale ydelser har skabt en markant stigning i antallet af fattige børn i Danmark, hvis man følger Danmarks Statistiks definition af relativ fattigdom.

Men i interviewet med Information lyder det fra Camilla Fabricius, at fattigdom ikke udelukkende handler om økonomi. Derfor skal en ny fattigdomsindikator indeholde mere end bare et tal.

»Det er forsimplet at sige, at de er fattige ud fra dette tal. Det er for enkelt et parameter, « siger hun og uddyber:

»Vi vil gerne ind og diskutere nogle grundværdier. Hvad er det, børn kommer af. Hvad er det for rettigheder og muligheder, de har. Så det handler ikke om at definere et tal, men hvad det er for et udgangspunkt, man har for at kunne klare sig i Danmark,« siger socialordføreren.

Fattigdom eller udsathed

Den forrige socialdemokratiske regering indførte i 2013 en relativ fattigdomsgrænse, som blev droppet af den borgerlige regering to år senere.

Med den gamle relative fattigdomsgrænse er man fattig, hvis man har en formue under 100.000 kroner og de seneste tre år har haft en indkomst, der højst er halvt så stor som medianindkomsten.

Efterfølgende har Danmarks Statistik udarbejdet en fattigdomsgrænse, som læner sig op ad den gamle. Forskellen er bare, at man allerede regnes som fattig, hvis man i ét år har haft en indkomst, der er under halvdelen af medianindkomsten. Denne grænse blev udarbejdet, så man kan holde øje med, om Danmark opfylder FN’s verdensmål om at bekæmpe relativ fattigdom.

Johanne Schmidt-Nielsen er enig med Socialdemokratiet i, at en fattigdomsgrænse ikke kan stå alene. Det kalder hun for »en banal pointe«.

»Det har aldrig været sådan, at et tal i sig selv giver et færdigt og fuldt ud nuanceret billede af, hvad fattigdom er. Men det er vigtigt for at følge udviklingen, og derfor giver det mening at bruge Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse,« siger hun og tilføjer:

»Det er også afgørende, når man skal følge udviklingen, at grænsen ikke laves om hele tiden.«

Hvis man regner efter Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse, levede der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd omkring 64.500 børn i relativ fattigdom sidste år. 

Rasmus Kjeldahl påpeger, at det er vigtigt at have fattigdomsgrænsen, så regeringen kan måle på sin egen politik: 

»Fører politikken til færre fattige, eller gør den det værre,« siger han.

– Men her mener Socialdemokratiet ikke, at man nødvendigvis er reelt fattig ud fra den definition, som Danmarks Statistik bruger?

»Jeg mener, at det er et anvendeligt mål, som man i øvrigt også bruger i udlandet til at definere relativ fattigdom,« siger Rasmus Kjeldahl.

– Socialdemokratiet argumenterer for, at der er andre ting, der spiller ind på fattigdom, end blot et tal. Har de ikke en pointe i det?

»Selvfølgelig er der andre faktorer, der udvider definitionen af fattigdom. Udsathed er normalt det begreb, vi bruger for det – det er et samspil mellem økonomiske og sociale faktorer. Men den her diskussion handler om fattigdom og ikke om udsathed. Og her er økonomisk fattigdom en af de afgørende faktorer for risikoen for at blive udsat. Så derfor roder man det hele sammen i nogle diskussioner, som risikerer at betyde, at vi ingen vegne kommer,« siger Rasmus Kjeldahl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man må håbe for S regeringens bombastiske udmeldinger på flere områder, at det ikke er de fattige, de hjemløse, og landets skæve eksistenser, som har stemt socialdemokratisk. For det er vist ikke længere deres parti. Hvem der egentlig kan stå bag deres politik er jeg begyndt at undresover.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Der er med fattigdom lidt ligesom med dumhed, der er alligevel ingen grænser når det kommer til stykket.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det eneste vi har hørt fra Mette Frederiksen er hendes tredsættende planer om at rede klimaet. Alt om voksende ulighed, nedbabering af landet sygehuse, ældrepleje, skoler, daginstitutioner, nedslidte syge og ledige er skubbet langt ned bagerst i køen. Så meget til genopretning af de Socialdemokratiske værdier.

Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Nu stod Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister bag fleksjob- og førtidspensionsreformen i 2012 sammen med V, K, LA, RV og SF. Så det burde ikke overrasker nogle, at hun (og S) ikke regner de fattige, syge og arbejdsløs for noget værd udover som stemmekvæg.
En ting havde kommunisterne da ret i når de i tidernes morgen omtalte Socialdemokraterne for klasseforræder...det har tilsyneladende ikke ændret sig, for partiet er og vedbliver med at være middelklassens parti.