Feature
Læsetid: 8 min.

På landsmøde med nyt formandskab: »Venstres projekt skal være ikke at have et projekt lige nu«

Venstres medlemmer er klar til at se fremad – til en fremtid præget af Venstre-politik, der ikke behøver være anderledes, end den er i dag. Sådan lyder det blandt dem, Information talte med i Herning på weekendens landsmøde, hvor den nye formand og næstformands udmeldinger om muslimer også blev diskuteret
Weekendens landsmøde i Venstre var det første ordinære landsmøde i Venstre, siden Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg overtog formandskabet fra Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen i september. Efter måneders intern uro var der bred enighed blandt ledelse og menige medlemmer om, at nu skal partiet videre.

Weekendens landsmøde i Venstre var det første ordinære landsmøde i Venstre, siden Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg overtog formandskabet fra Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen i september. Efter måneders intern uro var der bred enighed blandt ledelse og menige medlemmer om, at nu skal partiet videre.

Henning Bagger

Indland
18. november 2019

Jakob Ellemann-Jensen høster stort bifald i den stuvende fulde kongressal, da han går mod det blå og hvide podium for at holde sin første store formandstale på Venstres årlige ordinære landsmøde.

Flere – i hvert fald iagttagere og kommentatorer i medierne – har ventet spændt på at høre, om den nye formand vil introducere et nyt projekt for Venstre.

Den 46-årige Ellemann taler længe om erhvervslivet, den grønne dagsorden og udlændinge – det vender vi tilbage til.

Men henimod slutningen af hans tale står det klart: Der kommer ikke noget nyt, stort projekt fra talerstolen på dette års landsmøde. For »Venstre skal man vide, hvor man har«, som den nyslåede formand slår fast flere gange.

»Op til mødet har folk spurgt: Skal vi lave det hele om? Men ikke et eneste medlem af Venstre har spurgt mig om det samme,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Weekendens landsmøde i Venstre er det første ordinære landsmøde, siden Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg overtog formandskabet fra Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen i september. Efter måneders intern uro skal partiet videre.

Allerede op til weekenden lød det fra Inger Støjberg, at folk ikke skal forvente noget nyt, stort projekt fra Venstres side. Ikke desto mindre må partiet finde sig selv som oppositionsparti og som ledere af en borgerlig blok, der er splittet i atomer. Og samtidig forsøge at holde sammen på de to fløje i partiet, som synes at være uenige i spørgsmålet om udlændinge.

Information er taget til landsmøde for at finde ud af, hvordan baglandet mener, at Venstre skal gebærde sig i rollen som oppositionens største parti.

Fremtidens projekt

Jakob Ellemann-Jensen holder en kunstpause og afslutter så sin tale med ordene:

»Så venner: Revolutionen kommer heller ikke i dag!«

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen på talerstolen.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen på talerstolen.

Astrid Dalum
Det er tilsyneladende noget, folk i Venstre kan lide at høre. De rejser sig op i salen og klapper længe.

Det er også svært for Informations udsendte at finde medlemmer, der efterspørger et nyt projekt for partiet.

21-årige Mads Jansen fra Vejle mener, at Venstre ikke bør være så bange for at sætte skatten ned og skære i den offentlige sektor. Han mener dog alligevel ikke, at partiet skal have et nyt projekt. Tværtimod.

»Jeg synes, at Venstres projekt skal være ikke at have et projekt lige nu,« siger han og uddyber:

»Vi skal holde øjnene på bolden i stedet for at starte noget nyt. Vi har et godt samfund, hvor vi står nu. Så jeg synes bare, at vi skal prøve at se over hele paletten, hvor vi kan forbedre os.«

Tre medlemmer fra Venstres lokalafdeling i Brønderslev er i pausen blevet tilbage ved deres bord i salen. Peter Mølbjerg, en ældre herre, der har været medlem af Venstre i 20 år og er ejer af en maskinfabrik, mener heller ikke, at der skal ske noget nyt for partiet.

»Politikken er god og klar,« siger han.

Svend Bøgh, en lidt yngre mand, der har været medlem af Venstre i ti år og arbejder som konsulent på en kartoffelmelsfabrik, synes »hele tiden, at Venstre er i udvikling«.

»Men man skal ikke lave for meget om lige nu.«

»Der har været så meget uro,« supplerer Majbritt Iversen, specialkonsulent i Brønderslev Kommune.

»Nu er vi der, hvor vi er, og så væk med al det bøvl, der har været over sommeren. Jeg synes, at vi er et godt parti og har en fin politik,« siger hun.

»Nu handler det om, at vi ikke skal skændes.«

Fejden om udlændinge

Op til landsmødet har der dog ikke været helt ro på de indre linjer, hvor spørgsmålet om udlændingepolitikken har rumsteret.

Inger Støjberg skrev for et par uger siden et indlæg i BT, hvor hun udtrykte forståelse for de 17 procent af befolkningen, der ifølge en undersøgelse mener, at muslimer skal sendes ud af landet.

Det fik fem folketingsmedlemmer, herunder Jan E. Jørgensen, Bertel Haarder og Anni Matthiesen, til at sende et debatindlæg til Jyllands-Posten, hvor de mellem linjerne går i rette med deres næstformand ved blandt andet at skrive: »Langt størstedelen af vores muslimske medborgere lever i fredelig sameksistens med den brede danske befolkning. Vi må aldrig lade dem tvivle på, at de er velkomne. Selvfølgelig er de det.«

Også formanden må under sin tale på landsmødet understrege sin position:

»Det giver anledning til dyb bekymring, at nogen i Danmark mener, at mennesker i Danmark skal udvises udelukkende på grund af deres tro.«

Inger Støjberg hælder et glas cola op. 

Inger Støjberg hælder et glas cola op. 

Astrid Dalum
Da Inger Støjberg træder op på podiet for at holde sin næstformandstale, venter flere derfor spændt på, hvad hun vil sige om udlændingepolitikken.

»Kommende generationer skal kunne genkende Danmark,« siger hun.

»Fundamentet for vores frihedsrettigheder må ikke skride. Men mange er bekymret. Og det er jeg også. Jeg er bekymret for, at Danmark forandrer sig for meget. Vi må ikke ende som Sverige.«

Hun fortsætter med at konkludere, at i Sverige »er løbet kørt«, fordi man for længe ikke har turdet at tale om problemer omkring integration.

»Det kan ikke rettes op på. Vi må ikke have svenske tilstande. Vi skal have danske tilstande.«

Salen rejser sig i et kæmpe bifald.

Bente Sørensen og Inger Knudsen på henholdsvis 74 og 80 år er blandt dem, der klapper begejstret, da Inger Støjberg er færdig med sin tale.

De er »gamle landbokoner« fra Tørring ved Silkeborg og har været medlemmer af Venstre i 55 år. De to kvinder har »stor fidus til Inger Støjberg«, som Bente Sørensen siger.

»Hun er en meget gæv pige,« istemmer Inger Knudsen.

Den uenighed om udlændingepolitikken, der tegner sig i Venstre og mellem formand og næstformand, giver de to ældre kvinder ikke meget for.

»Det er jo bare et spil om ord,« siger Bente Sørensen.

»Vi er da alle sammen enige i, at alle dem, der vil Danmark og klarer sig, de skal være velkomne. Vi er ikke et fjendsk parti. Men man skal bare ikke komme her og stille krav og ikke yde. Det tror jeg, alle er enige i. De udtrykker det nok lidt forskelligt, og det er jo også, fordi Jakob Ellemann kommer ovre fra København,« siger hun.

Anne Marie Gade fra Thyreholm er ikke helt enig i, at Inger Støjberg er så »gæv«.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg nok, at vi er gået lige lidt over stregen,« siger hun.

»Der var blandt andet det med de smykker. Smykkeloven brød jeg mig ikke om, den var over stregen.«

Hun er dog ikke nervøs for, at Inger Støjberg kommer til at stramme grebet om Venstres udlændingepolitik, nu hvor hun er valgt som næstformand. 

»Jeg tror, at de to (Inger Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen, red.) finder en gylden middelvej.«

Nødvendigt at være grøn

Sammen med udlændingedagsordenen fylder den grønne dagsorden også en hel del på Venstres landsmøde. Jakob Ellemann-Jensen slår fast, at partiet tilslutter sig regeringens klimamål om at nedbringe 70 procent af Danmarks udslip af drivhusgasser inden 2030.

»Men målet løser ingenting i sig selv. Venstres vej er med nye løsninger,« siger formanden.

Han mener også, at klimaudfordringerne skal løses i et tæt samarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet, fordi det »historisk set er dem, der har taget ansvaret på sig«. Han siger, at Venstre er klar til forhandlinger og klar til at finansiere omstillingen ved at bruge af det økonomiske råderum.

Folk klapper høfligt af ambitionen, men da Information taler med medlemmer, er der mange, der forholder sig skeptisk til det grønne mål.

Majbritt Iversen fra Brønderslev, der sidder ved et af langbordene i salen, mener, at »det fylder for meget i forhold til, hvad det egentlig betyder«.

»Det er så forsvindende lidt, det betyder, hvad vi gør i Danmark. Jeg synes, at man går lidt for meget over i den modsatte grøft nu.«

33-årige Rune Andreassen, der bor i København og arbejder i erhvervsministeriet, har netop skiftet parti fra De Radikale til Venstre. Han synes, at der var gået lige lovligt meget klima i den ovre hos De Radikale.

»Det er fint nok, at Venstre har sluttet sig den her målsætning, som alle partier undtagen Nye Borgerlige efterhånden har. Det er ligesom bare blevet grundlaget for, om man overhovedet kan tages seriøst som parti i dag,« siger han og tilføjer:

»Uanset hvor urealistisk og ureflekteret den dagsorden så er.«

Og det synes han, at den er.

»Jeg vil gerne have, at politik er konkret. Og at vedtage et lovforslag, der ikke har noget indhold, det er symbolpolitik i sin reneste form. Det farlige ved et mål er, at hvis det bare handler om at nå det, så kan man godt gøre det ved for eksempel at flytte al svineproduktion ud af Danmark eller skubbe al vores forurenende industri ud. Men det kommer til at være netto dårligt for det globale klimaregnskab: Så det vil jeg være nervøs for med sådan en målsætning uden indhold,« siger han.

Han understreger, at »selvfølgelig er klimaet vigtigt«.

»Jeg gider bare ikke, at alt skal gøres op i det. De folk, der sidder på plejehjem i dag, skal have en ordentlig behandling, uanset hvordan klimaet har det.«

En afsked med formanden

Når alt kommer til alt handler dette års landsmøde ikke så meget om politik, som det handler om følelser. For partimedlemmerne skal sige farvel til deres gamle formand og statsminister igennem mange år.

Astrid Dalum
Venstre-folk har taget bannere med, hvor der står »TAK LØKKE«, og Lars Løkke Rasmussen selv kniber en tåre, da Jakob Ellemann-Jensen holder sin tale for ham. Herefter går han selv op på podiet.

Her understreger han endnu engang, at han ikke fortryder, at han åbnede op for et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet kort før valgdagen – uden at have koordineret det med sin næstformand. Det var den uenighed, der endte med at koste både ham og Kristian Jensen deres poster.

»Nu står jeg så her, I bevæger jer videre,« siger Lars Løkke Rasmussen.

»Flot tale, Løkke holdt,« udbryder Jens Thestrup Schmidt, 69 år gammel og pensioneret landmand inden for kvægavl og kartofler i Vojens.

Han er ved at kapre nogle bolsjer ude foran kongressalen, efter Lars Løkke Rasmussen har holdt sin farveltale.

»Det er meget vemodigt, det synes jeg da,« siger han om Løkkes afgang.

Lars Løkke Rasmussen hilser på Uffe Ellemann-Jensen.

Lars Løkke Rasmussen hilser på Uffe Ellemann-Jensen.

Astrid Dalum
Han mener dog også, at det er fint at prøve noget nyt:

»Det er ikke, fordi jeg syntes, at vi havde behov. Men Kristian Jensen og Lars Løkke sled hinanden op.«

Den største udfordring bliver ifølge ham – og flere af de andre medlemmer – at samle op på »det borgerlige miskmask af partier«, som Rune Andreassen fra København formulerer det.

For Jakob Ellemann-Jensen har lagt låg på diskussionen om et samarbejde over midten ved at sige, at det ikke tyder på, at det er i Socialdemokratiets interesse. Og Venstre er nødt til at arbejde på at få en blå blok igen, mener Jens Thestrup Schmidt.

»Vi kan jo ikke bevæge os længere ind mod midten, for der er vi jo sådan set allerede og har altid været.«

Rune Andreassen mener, at det må være Jakob Ellemann-Jensens opgave at sikre, at alle blå partier støtter ham som formand.

»Vi kan samarbejde med yderfløjen om det parlamentariske, men ikke om politikken. Derfor skal vores formand fortsætte med at gøre, som Venstre altid har gjort. Så længe de blå partier kan blive enige om, at det er Venstre, der skal være regeringsparti.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvormange the-selskaber skal Venstre holde for at finde ud af det går dem som det gået DF.

I 2001 vandt Fogh ved at kaste sit lod i Pia K. skål. Og de fik flertal VKO i 9 år, de kunne køre som de ville. Pia K fik det, som hun ønskede, Fogh mødte ingen modstand i medierne , ingen kritik. Og S var ude i kulden, dybt frusterende. Den rolle har Venstre nu, men tro mig Ellemann vil få spørgsmålet igen og igen, hvad er Venstres projekt. Løkke har jo slået tvivl om, hvem Venstre faktisk er.
Er V et landboparti eller et byparti eller hvad ? Man taler om et SV samarbejde, ja, men SV regering nej tak.
S brugte fire år til at forberede det, de står for i dag, og de er så velforberedte. Mette F er meget velforberedt . Og når Støjberg ret flabet udtaler, at man kan se, MF er børnenes statsminister, på det ministerhold hun har sat, så er det ikke sjovt, det er frækt og dumt sagt. Som da Ellemann sammenlignede S med Nordkorea.
Løkke gjorde V til en del af sit liv, han formede egen politik i eget hoved, nu skal Ellemann gøre det med baglandet, men ting tager tid.

"Vi kan jo ikke bevæge os længere ind mod midten, for der er vi jo sådan set allerede og har altid været". ? Siden hvornår?

Holger Skjerning

Jakob Ellemann udtalte, at der ikke kommer et nyt projekt ved dette landsmøde. Men det betyder vel, at der kommer en plan næste gang! - Og jeg opfatter det som en "efterlysning" af gode ideer til fremtiden! - Her kommer en!
Jeg vil minde om, at især Venstre engang havde STORE visioner på energi- og klimaområdet. Efter energikrisen 1973/74 gik debatten på, om vi skulle erstatte olie- og kulforbruget med atomkraft. Og her var Venstre førende!
I 1976 udgav de bogen: "Den nødvendige atomkraft". På 90 sider forklarer 12 teknikere og videnskabsmænd, hvor genialt det ville være, hvis også Danmark kunne få det meste af strømmen fra atomkraft. Alene i Europa havde 14 lande reaktorer, og yderligere 5 byggede en eller flere. Bogen forklarer, hvordan et atomkraftværk virker, om uran, sikkerhed og affald. Den slutter med at sammenligne fordele og ulemper ved forskellige energikilder. Og det nævnes (for 43 år siden!), at den dannede CO2 fra kul, olie og gas kan øge Jordens temperatur, "Drivhuseffekten" og skabe problemer med højere vandstand og oversvømmelser.
Så hvis partiet Venstre virkelig ønsker at gøre en forskel, så skal de melde ud, at der i hele verden kun er to store, stabile energikilder, der kan levere CO2-fri energi. Det er vandkraft og atomkraft, - suppleret af biomasse.
Mange opinionsmålinger har vist, at der er større forståelse for udnyttelse af atomkraft blandt den brede befolkning, - end blandt politikere.
Det kan partiet Venstre ændre, hvis de vil!

Problemet er bare, at Løkke har gjort V politikken så mudret, at ingen i dag ved hvad V står for.

Ole K. Ersgaard

Er der ikke snarere brug for en oprydning - en revitalisering - blandt de politiske partier?

Hvorfor ikke samle alle røde partier i et parti - det røde parti?; de socialliberale i et lyslilla parti og de reelt borgerlige i et blåt parti?
Ved samme lejlighed bør spærregrænsen hæves til 15%.

Tre partier vil gøre det mere overskueligt for den enkelte vælger og gøre det vanskeligere at anvende “Løkkes” strategi - “går den - så går den”, hvor der siges ét, men gøres noget andet.
Og det er jo ikke kun Venstre, der praktiserer den strategi til perfektion.

Vælgeren bliver tvunget til at sætte sig ind i, hvad den enkelte politiker står for - og ikke blot nøjes med hvad partiet melder ud før, under og efter valgkampen.

For kigger man fx blot på VLAK+DF´s flertal i perioden 2015-19, var der jo ikke meget at råbe hurra for som borgerlig/liberal vælger, hvis man havde sat sit kryds v/et af disse partier.
Det var jo i princippet en fortsættelse af HTS regeringen, hvor de Radikale dominerede regeringsgrundlaget fuldstændigt.

Den eneste reelle forskel på en S-ledet henholdsvis V-ledet regering har jo de seneste 18 år vist sig at være retorikken og underholdningsværdien - ikke sandt?

Og hvorfor mon?

Ole K. Ersgaard
Erhvervsøkonom MDM, PD
2019-11-24