Rejsebureau bryder regler om ligebehandling, hvis de afviser visse fodboldfans. Og UEFA’s regler, hvis de ikke afviser dem

»Danmarks billigste og bedste sportsrejser,« står der øverst på hjemmesiden for LA Travel A/S, der ligger i Herning. Herfra sælges pakkerejser til europæisk topfodbold, amerikansk fodbold, ishockey og Formel 1-løb.
I januar blev firmaet med en kendelse fra Ligebehandlingsnævnet dømt til at betale en godtgørelse på 5.000 kroner til en forurettet kunde for at overtræde loven om etnisk ligebehandling.
LA Travel A/S havde med nævnets ord afvist »at sælge billetter til manden, fordi de ikke måtte sælge billetter til folk med tyrkisk klingende navne«.
Direktør Thomas Bjerregaard mener, at hans firma er blevet ramt fra begge sider af forskellige regler: På den ene side fodboldklubbernes regler om kun at måtte sælge hjemmebanebilletter, aldrig udebanebilletter. På den anden side reglerne om ikke at måtte diskriminere.
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »