Baggrund
Læsetid: 8 min.

Rektor: »Det frie gymnasievalg har spillet fallit«

Andelen af indvandrere og efterkommere i gymnasiet stiger, men fordelingen er skæv. Det har ført til elevflugt fra gymnasier på den københavnske vestegn, der kan stå over for lukning. Ny politisk aftale om fordeling af gymnasieelever løser dog ikke problemet, mener flere rektorer
På Høje Taastrup Gymnasium er andelen af elever med anden etnisk baggrund knap 59 procent, og her har man oplevet, at antallet af 1. g-klasser er faldet fra syv i 2016 til to i år.

På Høje Taastrup Gymnasium er andelen af elever med anden etnisk baggrund knap 59 procent, og her har man oplevet, at antallet af 1. g-klasser er faldet fra syv i 2016 til to i år.

Niels Ahlmann Olesen

Indland
11. november 2019

14 gymnasier havde sidste år et flertal af elever med anden etnisk oprindelse end dansk, viser nye tal fra Danmarks Statistik, der for nylig blandt andet har været omtalt i Jyllands-Posten. Langt de fleste af gymnasierne på listen ligger på den københavnske vestegn, mens to ligger i Aarhus.

Hver ottende elev i gymnasiet har i dag anden etnisk baggrund, men det stigende antal indvandrere og efterkommere fordeler sig altså så skævt, at både politikere og gymnasierektorer siger til Information, at de mener, det er et problem.

På Hvidovre Gymnasium er andelen af elever med anden etnisk baggrund godt nok faldet en smule fra knap 50 procent i 2016 til 47 i 2018, men rektor Kirsten Jensen har samtidig oplevet en nedgang på 30 procent af antallet af elever. Det betyder, at gymnasiet står med stort underskud, og det kan på sigt føre til, at Hvidovre Gymnasium ligesom flere andre Vestegns-gymnasier risikerer at lukke, mener Kirsten Jensen.

»Når et gymnasium begynder at have en synlig andel af unge med anden etnisk baggrund på over 30 procent, så begynder antallet af primæransøgere at falde, og så falder antallet af elever, og det gør, at vi kan ende i en situation, hvor vi ikke kan drive gymnasium,« siger Kirsten Jensen.

Tendensen til, at eleverne vælger gymnasiet fra, når der er et højt antal elever med anden etnisk baggrund, gør sig dog ikke gældende på eksempelvis Frederiksberg Gymnasium og Ørestad Gymnasium. For de unge vil også søge mod de større byer, når de vælger gymnasiet.

Det frie gymnasievalg er derfor ikke bare et problem på vestegnen, men også i mindre byer, hvor de unge søger mod de større byer.

»Det frie gymnasievalg har spillet fallit. Den liberale økonomiske tankegang om, at gymnasierne skulle konkurrere på kvalitet, forudsætter, at elever vælger efter kvalitet. Men vi har en national studentereksamen, og de samme krav til alle lærere, så vi kan ikke konkurrere på grundsubstansen,« siger Kirsten Jensen.

Selv om Undervisningsministeriet laver oversigter over gymnasiernes evne til at løfte elevernes faglige niveau, så påvirker det ikke de unges valg af gymnasium, påpeger Kirsten Jensen:

»Eleverne vælger gymnasium efter, hvilke andre elever der går der, og hvor det ligger henne, derfor virker det nuværende system ikke.«

Taxameter er problemet

På Høje Taastrup Gymnasium (HTG) er andelen af elever med anden etnisk baggrund knap 59 procent, og også her har rektor Mogens Andersen oplevet, at antallet af 1. g-klasser er faldet fra syv i 2016 til to i år. Mogens Andersen mener, at årsagen til den skæve fordeling af elever med anden etnisk baggrund skal findes tilbage i 2007, da amterne, som gymnasieskolen hørte under, blev nedlagt og gymnasierne overgår til selveje og taxameterfinansiering.

»Konsekvensen var, at pengene fulgte eleven, og det, der især er blevet et problem, er, at der ingen overordnet myndighed er til at styre elevkapaciteten,« siger Mogens Andersen.

Det betyder, at de danske elever og de mest ressourcestærke elever med anden etnisk baggrund søger mod andre gymnasier. Derfor mener han, at der skal laves helt om på måden, man fordeler elever mellem gymnasierne på, hvis man vil bevare de lokale gymnasier på vestegnen.

»Hele miseren for Høje Taastrup Gymnasium er, at der ikke er nogen, der styrer kapaciteten, men hvis man lavede distriktsgymnasier, så ville de unge i langt højere grad gå i gymnasiet i deres nærområde,« siger Mogens Andersen.

Også gymnasier uden for de større byer er i stigende grad presset af, at de mindre ungdomsårgange søger mod byerne, forklarer formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V).

»Bevæger man sig uden for de store byer, så er der også ret store problemer, som man er nødt til at forholde sig til. Hvis man fastholder kapaciteten på de store gymnasier i byerne, så vil de støvsuge omegnen for elever, og det betyder, at de gymnasier, der ligger i landområderne, til sidst vil have så spinkelt et elevgrundlag, at de ikke kan overleve,« siger Stephanie Lose og forklarer, at man både i Syd- og Nordjylland har lagt loft over, hvor mange elever bygymnasierne må optage for at beskytte gymnasier i de mindre byer.

Regionerne skal diktere

Den skæve fordeling af gymnasieelever fik i januar den tidligere regering til at nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med bud på nye måder at fordele eleverne på. Ekspertgruppens rapport ligger færdig i starten af 2020, men vestegnsgymnasiernes opråb fik i oktober et bredt flertal i Folketinget til at lave en etårig politisk aftale om, at fordelingsudvalgene lokalt kan fastsætte en anden fordeling af eleverne. Kirsten Jensen mener imidlertid ikke, at det hjælper på problemet.

»Rektorerne i fordelingsudvalgene kan ikke blive enige om en anden fordeling af eleverne. Hvis de kunne, så var problemet løst for længe siden. De økonomiske incitamenter til at tænke i ens egen skole er for store, derfor har de overansøgte hvide gymnasier et incitament til at udvide, og det har de gjort. Så hvis den her model skal flytte noget, så skal regionerne ind over og diktere fordelingen,« siger Kirsten Jensen.

Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier, tror heller ikke, den politiske aftale kommer til at ændre det store på den øgede polarisering i gymnasiet. Derfor ser hun frem til, at ekspertudvalget kommer med nogle mere håndfaste løsninger, da den nye politiske aftale heller ikke omfatter htx og hhx, som også kæmper med skæve ansøgertal, påpeger formanden for gymnasierektorerne.

»Elevfordelingen er den største udfordring for os, og det har den været i årevis, men som det er nu, er der ingen øvre myndighed, der går ind og omfordeler, hvis fordelingen bliver for skæv. Det, vi savner, er, at regionerne eller ministeriet tager konsekvensen af de her polariserede skoler, for vi synes, alle gymnasieelever skal møde nogen, der ikke ligner dem selv,« siger Birgitte Vedersø.

Regionerne vil gerne fordele

Regionerne kan allerede nu gå ind og fastsætte en anden elevfordeling, hvis det bliver godkendt af Undervisningsministeriet. Problemet er bare, at det gør det ikke altid. I Aarhus var gymnasierne for eksempel blevet enige om nye fordelingsregler og søgte ministeriet om at få det godkendt, men det blev afvist af ministeriet, forklarer Stephanie Lose.

»Men nogle steder er der gymnasier med modsatrettede interesser, derfor er der nødt til at være nogen, der kan gå ind og se på det ud fra en bredere samfundsmæssig betragtning, hvor man netop også har for øje at sikre en god uddannelsesdeling og balanceret elevfordeling,« siger Stephanie Lose.

Og den opgave vil regionerne gerne stå for. Stephanie Lose advarer dog imod at lave for rigide regler omkring fordelingen af gymnasieelever, når regeringen i 2020 skal tage stilling til ekspertudvalgets anbefalinger. For der er forskellige problemstillinger afhængigt af, hvor man befinder sig i landet.

»Derfor skal der være bedre mulighed for at lave lokale regler, især i de tilfælde, hvor gymnasierne står med forskelligrettede interesser. Og så skal det være muligt ude i regionerne at gå ud og vurdere, hvad der egentlig er den bedste fordeling ud fra en samfundsbetragtning,« siger Stephanie Lose.

Fordel alle elever

Ifølge Gro Hellesdatter Jacobsen, der er adjunkt på Syddansk Universitet og forsker i etniske minoriteter, er udviklingen med etnisk opdelte klasser rykket fra folkeskolen op i gymnasiet. Hun mener ikke, at det er forskningsmæssig nok viden om etnisk opdeling i gymnasiet, og hvad det betyder. Men i folkeskolen har forskning vist, at der er et såkaldt tipping point omkring de 35 procent.

»Så begynder forældrene at flytte børnene, og nogle undersøgelser peger på, at ved 50 procent med etnisk minoritetsbaggrund begynder det at påvirke det faglige niveau. Men på gymnasieområdet handler det jo om unge, som selv har en idé om, hvor de gerne vil gå i skole og vælger efter, hvor de bedst kan se sig selv, og det er lidt overset i den her debat om kvoter og fordeling af elever i gymnasiet. Man taler om det på samme måde som i folkeskolen: at det er problematisk med mange minoritetselever, men lovgivningsmæssigt må man ikke fordele elever efter etnicitet,« siger Gro Hellesdatter Jacobsen.

I den netop indgåede politiske aftale, der giver gymnasierne mulighed for at ændre på fordelingen af elever, står der da heller ikke noget om etnicitet. Her er der tale om mangfoldighed. Gro Hellesdatter Jacobsen påpeger, at når de unge med minoritetsbaggrund samles på bestemte gymnasier, skyldes det også, at de vælger skole ud fra, hvor de kan få venner og passe ind.

»Nogen mener, at det er et problem, fordi gymnasierne bliver valgt fra af de majoritetsdanske elever, men man har ikke undersøgt, om det skyldes, at de tror, det er dårlige skoler, eller om fravalget for eksempel sker, fordi der ikke er så mange, der drikker alkohol til festerne. Så diskussionen om polariserede gymnasier bygger meget tit på antagelser om parallelsamfund og kulturproblemer, som der ikke er belæg for« siger Gro Hellesdatter Jacobsen.

Mangler viden

På Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har undersøgt gymnasier med mange elever med anden etnisk baggrund, bekræfter områdechef Camilla Hutters, at der mangler forskning, der belyser årsagerne til, at gymnasier med mange etniske unge fravælges af danske unge. Ligesom der mangler viden om, hvordan en socialt skæv elevsammensætning påvirker elevernes faglighed i gymnasiet. 

Derfor er den negative omtale af gymnasier med mange elever med anden etnisk baggrund også problematisk, mener Gro Hellesdatter Jacobsen. For den skæve fordeling handler i lige så høj grad om, at der er helt hvide gymnasier, som aldrig bliver søgt af unge med minoritetsbaggrund, forklarer hun: »Det kunne jo handle om, at det ikke er rart at være den eneste fattige elev på et gymnasium eller den eneste fra et arbejderhjem, for det vil ofte være sådan, at de gymnasier, som i dag søges af minoriteter, altid har haft mange elever med arbejderbaggrund.«

Derfor burde man undersøge, hvorfor de unge vælger, som de gør, og sørge for, at gymnasierne løfter mere i flok. Hvis der skal ændres på fordelingen, så bør det derfor ikke kun handle om at fordele elever med minoritetsbaggrund, men også de mere privilegerede elever, mener Gro Hellesdatter Jacobsen: »De såkaldt ressourcestærke elever, der vælger bestemte skoler, ville man aldrig forsøge at omfordele med tvang, men det er jo også et problem, at de mest privilegerede elever samler sig på visse gymnasier.«

Formand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Mejlgaard, er enig i, at en ny fordeling af elever i lige så høj grad handler om, at der ikke opstår særlige elitegymnasier.

»Brede, diverse gymnasier vægter højere for os end det frie valg, for der skal være en form for styring, når man oplever den her polarisering. Men udfordringerne er forskellige rundt om i landet. Derfor tror vi ikke på en onesize fits all-model eller på distriktsgymnasier. Vi synes, det giver mening, at man lokalt får kompetencer til at lave en anden fordeling,« siger Martin Mejlgaard. Han ser især positivt på, at eleverne får plads i fordelingsudvalgene med den nye etårige aftale.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lise Richter

Du skriver gymnasiet .... men det er helt udefineret, om du mener STX, HHX, HTX eller HF.

Derfor denne opfordring til at formulere dig klarere, så vi kan få besked om, hvorvidt problemet berører alle 4 gymnasieretninger.

Dorte Sørensen

Kræver det ikke at der bygges billige boliger i ALLE kommuner og boligområder?
I P1-morgen blev det også oplyst at i kommuner med lave indkomster betaler en LO-familie mere i skat end i en indkomststærke kommuner, fordi politikerne i Folketinget har sat en grænse for topskat osv.
Boligpolitikken og udligningen mellem kommunerne bør nok ses efter - mon ikke det kan være med til at rette op på problemerne her.

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

I gymnasiet er der hård kamp om pigerne. En ung mand - hvid eller brun - der har ressourcerne til at undgå et tørklædegymnasium, vil da gøre det?

Karsten Lundsby, Niels Johannesen, Søren Kramer og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Udfordringen ligger i at rektorerne på de "hvide" gymnasier taler med to tunger.
I den offentlige debat tager de integrationshatten på, men når virkeligheden kommer på rektorkontorerne så er tonen en anden og så sorteres der på navne.
Så enkelt er det, men ingen vil selvfølgelig indrømme, at det er hvad der foregår.
Dertil kommer diverse rektorale usympatiske tiltag for at kapre "hvide" elever der ønsker at skifte til et andet gymnasium.
Det er værre end de fleste er klar over.
Sagt på baggrund af 30 års undervisningserfaring på Københavnske "brune" gymnasier.
Men jeg har måske set syner er der nok nogen der mener.

jens peter hansen

Når Malthe sættes i privatskole så er det mor og far der bestemmer, når han skal i gymnasiet bestemmer/ ønsker han selv. Mens det tolerante segment med god grund peger på de grimme racister så lukker de øjnene for den virkelighed de unge handler efter. De fleste vil altså ikke gå på uddannelser hvor en stor del ikke har samme ungdomskultur som den de ny gymnasiaster bl.a. søger de næstfølgende tre år. Man kan få de samme unge til at protestere mod racisme på trods af at de med fødderne funktionelt netop udøver den. Sådan har det været i 25 år. Det bliver bare mere og mere tydeligt. Det er jo også tankevækkende at de "brune" forlods anses som svagere elever end de pæredanske og derfor skal udtyndes med dansk-danske elever. Det er da vist i enhver anden sammenhæng rendyrket racisme. Da jeg for 57 år siden gik i gymnasiet var der ikke en der havde forældre der kunne hjælpe med integralregning, fransk eller harmonisk svingning. Nu lader man som om det er forældrenes baggrund der er nøglen til successen og ikke eleven selv. Opbakning er selvfølgelig vigtig, men Malthe må selv lave sine opgaver. Det kan være svært at få lov til at gøre hjemme hos Zainab og Hamza, mens det bare er sjovt at gøre hos Viktor og Wilma. Så længe afstanden mellem to kulturer vokser med alderen vil problemet forstærkes. Om føje år bliver ungdomsuddannelserne endnu mere opdelte. Om det er et problem ? Det er i alle tilfælde virkelighed, som ikke løses ved at bygge lejligheder i
Nordsjælland. De unge vil gruppere sig efter ungdomskultur, som nu.

Dorte Sørensen

jens peter hansen, hvis de unge havde gået sammen med hinanden og på den måde blevet skolekammerater - kendte hinanden - mon så de ville vælge hinanden fra og gå i forskellige gymnasier mv.
Politikerne taler meget om at ændre beboersammensætninger i nogle lejerboligområder - hvorfor ikke over hele boligområdet.

Kristian Pedersen, Ole Frank og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Du går også i gymnasiet for øl fisse og hornmusik.
Du gider ikke Jehovas vidner eller aggressiv oppustet larm og lav faglighed.
At stemme med fødderne her har intet med racisme at gøre. Det er sund fornuft.
Den skadende kultur og adfærd en del møder op med er bare jammerlig. De unge er fornuftige og de kender hinanden fint. De har ofte gået i skole sammen.
Problemerne løses et andet sted.
Det handler om at få stoppet familiesammenføringerne 100% da de fastholder en dybt konservativ muslimsk kultur og en elendig tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af overførselsindkomster. Alt andet er småtterier og gør ingen forskel.

Dorte - " hvis de unge havde gået sammen med hinanden og på den måde blevet skolekammerater - kendte hinanden - mon så de ville vælge hinanden fra og gå i forskellige gymnasier mv."

Måske - bare måske - vælger de hinanden fra, FORDI de kender hinanden.

Mads Jakobsen, Niels Johannesen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Dorte Sørensen, det er jo netop de unge der kommer fra de indvandrerdominerede områder der fravælger de lokale gymnasier, som derfor trues af lukning. I Gentofte behøver de ikke at tage til byen, men fra Vestegnen gør de det jo. De gider ikke at sidde tre år på et gymnasium domineret af helt andre værdier end dem de forventer der et blandt teenagere på en ungdomsuddannelse.
Man skal da også være blind og døv for ikke at fatte at ungdomslivet for Emilie er helt anderledes skruet sammen end det er for Zainab. Så kan man tynde lidt ud etc. men problemet løses ikke, det forstærkes gennem demografien såmænd.

Gad vide hvor mange unge med såkaldt anden etnisk baggrund tænker hvis de læser kommentarerne her fra ellers så tolerante debattører? Det må være hårdt at læse: I skal uddanne jer så I kan gøre gavn,men I er nu ikke så meget værd fordi I tror på Gud og tager det alvorligt og I gider ikke ture rundt med alkohol og udforske sexualitet som os så gode.Selvfølgelig udfordrer forskellig kultur de unge og en del af disse unge er endnu ikke så stærke at de kan modstå hjemmets pres om at lære "nok" hvilket hos visse grupper frygtes, ikke mindst fordi disse unge stadig forsørges fra hjemmet
Der er vel ingen tvivl om at de unge ude fra nu viser sig at ville noget med deres liv,hvilket fremmed skeptikerne har forsøgt at fortælle de ikke vil
Jo der må gøres et eller andet for balancen men de såkaldt "hvide" unge må sgu anerkende at mangfoldigheden er en realitet . Jeg kan da godt ønske at vore nye unge med evt. tørklæder bliver mere afslappede moralsk set uden at gå i en anden grøft. Måske det blev lettere hvis alle viste accept af dem som de er lige nu og glemmer det bavl om at de måske ikke endnu er "kloge" nok i forhold eliten her. Undskyld det lidt hårde modsatrettede indlæg.

" mens peter hansen, hvis de unge havde gået sammen med hinanden og på den måde blevet skolekammerater - kendte hinanden - mon så de ville vælge hinanden fra og gå i forskellige gymnasier mv."

Ja. Her på vestegnen har de lært at nogle har religion og andre har moral

jens peter hansen

Viggo Okholm, de etnisk danske klumper sig sammen og det gør de ikke etniske danske også, fordi det er lettere at omgås, forstå og danne venskskaber ud over skoletiden med dem man ligner. Sådan et det bare.

Viggo: Glimrende ide. Glimrende. Tag en 16-årig unge med hormoner i udbrud og fortæl ham, at det der med vin, kvinder og sang ikke betyder en skid...når han nu kan nyde mangfoldigheden ved at sidde i en klasse, hvor han ikke kommer til at kramme med en eneste af pigerne.

Jeg forstår i øvrigt ikke, hvordan nogen voksne danskere, pludselig kan synes at det er et problem at "udforske sin seksualitet".

Niels Astrup: Jeg ved godt jeg fik tæsk her, men hvad er løsningen så? Er det at tvangsdele/sortere
unge efter nationalitet,farve og tro? Det kunne så ske ved at muslimer kun går med muslimer o.s.v. eller skal alle deles op i nøjagtige dele så de hvide indfødte her altid vil være flertallet?
De unge i dag har sgu da gået i folkeskolen sammen med mindre der her igen har været en deling efter område. Her i min by har der jo været snak om at børn fra en berømt bydel skulle liciteres ud til de "rigtige" Til gengæld har nogen aldrig snakket om at de børn som vokser op i de "fine" kvarterer skulle liciteres til vores berømte bydel. Men er gymnasietiden da ikke en periode,hvor de unge skal lære at arbejde selvstændigt ud fra de mål de har, og ja der er forhåbentlig fester og sammenkomster i fritiden,men det er da vist ikke det primære vel? Omkring det sexuelle er jeg nu halvgamle mand altså ikke med på det erfaringsmæssigt før efter de 20-jeg er så heldig at have en del af ungdommen på "bøhlandet "

jens peter hansen

Nu er virkeligheden jo ikke altid som man gerne vil have den til at se ud. Når børn med muslimsk baggrund nærmer sig puberteten sker der ofte det at pigerne klæder sig "muslimsk" og bliver på den måde ofte udelukket eller om man vil udelukker sig selv fra fritidsliv med pæredanske børn. Og jo man kan godt være venner, men der er da ikke noget mærkeligt i at det måske er lettere for alle parter, når man så skal på gymnasiet at vælge et, hvor de andre ligner en selv og som måske, måske ikke er kendt for fest og ballade. De elever jeg har haft og her var der børn af alle slags valgte stort set efter hvad de forskellige gymnasier var kendt for. Således er der stort set ingen elever med anden etnisk baggrund end dansk på Christianshavn, Rysensteen er kendt for at være elitær og Ørestad for at være moderne og med relativ mange elever med indvandrerbaggrund. Gæt selv hvor eleverne med indvandrerbaggrund og elever med dansk baggrund søgte hen. Problemet er at de indvandrerdominerede gymnasier ikke kan tiltrække tilstrækkeligt mange elever. De elever fra Vestegnen, som jo selv må have gået i folkeskole med mange med anden baggrund end dansk, ikke gider de indvandrerdominerede gymnasier, som så må fyre folk og med tiden frygter at lukke. Gymnasierne slås om elever og at tilbyde eksotiske oplevelser med elever med indvandrerbaggrund sælger ikke billetter til pæredanske elever. Mange gymnasier er/var berygtede eller berømte for at spille på at man har nogle fede fester. Det var nu deres måde at tiltrække elever, da der altid har været rift om dem. En gymnasiekultur med øl, hornfisk og musik har gymnasierne selv været med til at dyrke og de unge forventer at såden er det, hvis det altså ikke er en skole domineret af muslimske elever. Jeg tror såmænd ikke at de unge opfatter det som diskrimination, men det er da mærkeligt at selv dem med stor kærlighed til indvandrerunge på forhånd stempler dem som fagligt svage elever. Elever der skal tages særligt hånd om, som om forældrene skulle skrive deres engelske essays. De private skoler beholder deres tilskud med tilslutning fra EL. Det viser i med al ønskelig tydelighed at multikulturen gerne må være parallel også set fra et venstreorienteret synspunkt. Hvem skulle nu have troet det ?

Jens Peter - det, jeg undrer mig over, er, hvordan man egentlig kan forsvare at sende unge mennesker ind i en kultur, der, basalt set, ikke har haft en oplysning, ikke vil have en oplysning og foragter selve oplysningstidens erobringer.

Og - jov, selvfølgelig er gym mere end hornfisk. MEN...det er de unge selv, der må finde deres gode liv. Ikke skæggede moral-fascister.

Og jeg undrer mig over at det frie gymnasievalg er et problem, For der er jo ikke frit gymnasievalg. I hvert fald ikke i jylland. Flere unge jeg kender (bl.a min egen søn) får ikke plads på det gymnasium de ønsker.