Interview
Læsetid: 7 min.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille vil gerne gå til kanten af konventionerne, men vil ikke have burkalov

Danmarks nye liberale parti Fremad ønsker en fast og fair udlændingepolitik. Men hvad er det, og adskiller den sig overhovedet mærkbart fra udlændingepolitikken i resten af blå blok? Det mener partistifter Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Det at være i politik handler om at kæmpe for nogle synspunkter, man har, sammen med andre, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Det at være i politik handler om at kæmpe for nogle synspunkter, man har, sammen med andre, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
8. november 2019

Nej til tiggerlov, smykkelov, imamlov og til at tvinge børn fra belastede boligområder i daginstitution.

Ja til integrationsydelse, til dobbeltstraf i belastede boligområder og til at arbejde for at ændre konventionerne.

Danmark har fået et nyt borgerligt parti, der vægter en »fast og fair« udlændingepolitik, »retssikkerhed« og et positivt syn på EU højt.

Partiet hedder Fremad og er stiftet af de to tidligere Liberal Alliance-profiler Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsminister, og Christina Egelund, partiets tidligere politiske ordfører og gruppeformand. Det skal være det værdiliberale midterparti, som den kriseramte borgerlige fløj mangler.

Den faste udlændingepolitik går ud på, at det kun er dem, der kan forsørge sig selv, der kommer til Danmark. Den er der styr på, mener Simon Emil Ammitzbøll-Bille, som Information fanger over telefonen på en travl dag som ny partistifter.

»Det med fair handler så også om, at man skal huske retssikkerheden og glemme symbolpolitikken,« siger han. Og netop når det kommer til retssikkerheden, har det ifølge ham haltet på den borgerlige fløj.

Men hvilke af de mange udlændingestramninger, som de to stiftere og deres tidligere parti selv har været med til at gøre til virkelighed, er så egentlig ikke fair? Det har Information bedt Simon Emil Ammitzbøll-Bille svare på.

Fremads stiftere har allerede nævnt lovgivningen om håndtryk ved tildeling af statsborgerskab, maskeringsforbuddet og den administrative frakendelse af statsborgerskab som eksempler på lovgivning, hvor den borgerlige fløj ifølge dem er gået for langt.

– Simon Emil Ammitzbøll-Bille, kan du komme med andre eksempler på en unfair udlændingepolitik, den tidligere regering har ført?

»Det er meget kendt, at der har været en lang række sager, hvor folk er kommet i klemme i udlændingepolitikken. Folk, der virker, som om de er en gevinst for samfundet. Det kan være, at de er kommet til på ét opholdsgrundlag, og så kan de ikke få lov at blive, for nu er de her på et andet opholdsgrundlag. Men de har et arbejde og generer ikke nogen. Så er der beløbsgrænsen og børn, som ikke har kunnet blive i Danmark på grund af regler,« siger han.

Med beløbsgrænsen mener han den grænse for, hvor meget en udlænding skal tjene for at kunne være og arbejde i Danmark. Den blev hævet mod den tidligere regerings vilje.

– Nu nævner du de her unfair ting. Hvor ser du, at man går på kompromis med retssikkerheden?

»Man kan tage noget som tiggerloven. Og smykkeloven, som jeg forsøgte at bekæmpe dengang. Og så er der den måde, man reagerer på over for børnene i Mellemøsten, som er danske statsborgere, men ikke kan komme hjem til Danmark,« siger han med henvisning til de børn af danske syrienkrigere, der netop nu sidder i flygtningelejre i Syrien, og som der lige nu ikke er politisk vilje til at hente hjem.

Selv stået for ghettopakke

Mens Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund bestred topposter i Liberal Alliance i de næsten tre år, partiet var i regering, blev der gennemført over 100 udlændingestramninger, som de begge har stemt for. Blandt dem var det omstridte paradigmeskifte, som blandt andet går ud på, at flygtninge skal rejse hjem, når der ikke længere er krig i deres land.

Nogle af stramningerne, som for eksempel ghettopakken med dens love om dobbeltstraf og tvungen daginstitution i belastede boligområder, har Simon Emil Ammitzbøll endda stået i spidsen for som minister.

– I ghettopakken, som du selv har stået i spidsen for, blev der indført dobbeltstrafzoner. Er du stadig tilhænger af det?

»Vi synes, at den diskussion har været misforstået. Vi synes helt grundlæggende, at det er sådan, at der er nogle særlige omstændigheder, der gør sig gældende, og så er der nogle strafmæssige ting, som modsvarer det. Det bakker vi sådan set stadig op om.«

– Er det ikke et problem for netop retssikkerheden, at der gælder dobbeltstraf for nogle, som så ikke gælder for andre?

»Jo, hvis det var tilfældet. Men det er ikke tilfældet. Det handler om, hvor forbrydelsen begås, og ikke om, hvem der begår den.«

– Hvad så med tvungen daginstitution, som gælder for nogle, udelukkende fordi de bor et bestemt sted?

»Det er klart et udtryk for, at der selvfølgelig er tale om kompromisser, når man laver den slags pakker, og det er ikke noget, vi mener fremadrettet.«

– Hvad med paradigmeskiftet?

»Vi synes, at det vigtigste er, at man kan sørge for, at folk som arbejder og integrerer sig kan få lov til at blive. I det omfang paradigmeskiftet sætter en stopper for det, så er vi imod.«

– Er det fair, at nytilkomne får en lavere ydelse end andre, altså integrationsydelse?

»Ja, det mener vi.«

– Skal udlændinge, der har været her i over tre år, selv betale for tolk i sundhedsvæsenet?

»Det har vi ikke haft lejlighed til at tage stilling til. Men jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at reglen ikke forhindrer, at folk får den sundhedsbehandling, de har brug for. Det er en balance. Det er vigtigt i udlændingepolitikken, at i stedet for at tale strammere og slappere, så skal vi tale om balancer.«

– Er du enig i, at det skal tage tre år, før mennesker med midlertidig beskyttelsesstatus kan få familiesammenføring?

»Det har vi ikke diskuteret. Jeg kan kun sige, at inden vi træffer beslutning om andet, så må vi bakke op om de regler, der er.«

– Skal der fortsat være indrejseforbud for en række religiøse forkyndere, hvis det stod til jer?

»Imamloven er vi ikke tilhængere af, nej.«

Vil gå til kanten

De seneste år har den tidligere regering ofte forsøgt at gå til kanten af de internationale konventioner for at stramme udlændingepolitikken. Tilbage i 2012, altså lang tid før Liberal Alliance kom i regering, lød det fra partiet, at konventionerne er til for at blive lavet om.

Her udtalte Simon Emil Ammitzbøll-Bille i Berlingske, at »det er sådan, at de seneste ti år, hvor man har diskuteret udlændingepolitik, så bliver nye forslag altid mødt med konventionsbrud. Helt basalt er det sådan, at konventioner kan laves om, hvis det kommer dertil«.

– Er du stadig enig i dette? Og er det ikke netop at gå på kompromis med retssikkerheden?

»Jeg er enig med mig selv i, at om det er national lovgivning eller internationale konventioner, så handler det som politiker om at kæmpe for sine politiske synspunkter og så kæmpe for at lave de love om, hvor man synes, at der er nogle uhensigtsmæssige sideeffekter. Her skal man kunne tale om det, samtidig med at man holder fast i grundlæggende rettigheder og konventioner.«

– Så det er altså fint at gå til kanten af konventionerne?

»Vi synes, at det er fint, at man arbejder inden for konventionerne, men også kan arbejde for at ændre konventionerne igennem Europarådet. Og man kan sige, at hvis ’gå til kanten’ betyder, at man bevidst overtræder, så er det ikke i orden. Men hvis det betyder, at man vil have domstolene til at prøve, om man er inden for grænsen, så er det ok.«

Der er altså både en række af de seneste års udlændingestramninger, som Fremad støtter, og en del som de er imod.

»Det er balancen – det faste og det fair,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

– Var der ikke rig mulighed for at erklære sig uenig i nogle af de her ting, mens du var i LA?

»Jeg tror da også, at jeg selv, da jeg var minister, har sagt om nogle af disse ting, at jeg ikke var enig.«

– Kunne man så ikke bare have fortsat i LA og kæmpet for de holdninger?

»Jeg ved godt, at der er mange, der tænker, at man kunne bruge mange år på intern borgerkrig i Liberal Alliance. Men det synes jeg ikke. Det at være i politik handler om at kæmpe for nogle synspunkter, man har, sammen med andre.«

Kunne ikke mande sig op

Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund mener blandt andet, at det nye partis eksistens er berettiget, fordi der har været en »glidebane« på udlændingepolitikken blandt de borgerlige partier.

– Men var de da i Liberal Alliance uenige i det, du mener om de forskellige udlændingepolitiske stramninger?

»Nu bliver det lidt et andet interview, for nu spørger du, hvorfor jeg forlod Liberal Alliance, og det var ikke alene på grund af udlændingepolitikken,« siger han og fortsætter.

»Det var også det manglende europæiske engagement, fordi jeg mener, at der er mange ting, man kan lave her som for eksempel klimapolitik og udlændingepolitik, og derfor kan man ikke bare tage det ene uden det andet.«

– Men når det kommer til det udlændingepolitiske, som I slår Fremad op på, hvor adskiller det sig så fra Liberal Alliance?

»Det er noget, vi kommer til at se løbende. Den første diskussion havde vi i sidste uge, i forhold til hvordan man skal håndtere de her syrienkrigere (administrativ fratagelse af statsborgerskab, red.), hvor ikke ét af de eksisterende fem borgerlige partier kunne mande sig op til at tage retssikkerhed alvorligt. Og det ville have været Fremads synspunkt, at det skulle man,« siger han og fortsætter.

»Jeg er spændt på, hvordan det bliver i den næste store diskussion om børnene af de syrienkrigere, som nu sidder helt uskyldigt nede i de her lejre. Der står vi klart på børnenes side.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

grundlæggende er jeg nok en sjuft, for jeg magter ikke at læse denne artikel om SEAB, og nyt parti, jeg tænker mest, når I nu går så meget op i, at sænke skatten og bekymrer jer om skatteydernes penge, kunne I så ikke bare holde op med det pjat, partistifteti-halløj, og finde jer et anstændigt arbejde, den slags hænger som bekendt på træerne, så netop ikke skatteyderne skal betale - yderligere - for jeres partipolitik-fjolleri

Bevares underholdningsværdien er ikke ueffen, nu har vi så til gode, at se LLR stifte et nyt parti

Hanne Ribens, Per Torbensen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Frede Jørgensen, John Andersen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Jan Jensen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Tryggestad, Kim Houmøller, Tue Romanow, Susanne Kaspersen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Den statlige partistøtte-ordning er åbenbart bleven for lukrativ...

Hanne Ribens, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, John Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sikke en gang sludder for en sladder..
Det ville være mere ærligt at kalde partiet SEAB, for det er jo bare fordi han ikke kunne blive leder af LA at der skal startes et nyt projekt ;-)

De danske skatteydere finansierer, ud over alle folketingsmedlemmernes gøren og laden, allerede tilværelsen for Klaus Riskær Pedersen og Rasmus Palludan - netop fordi de ikke at komme i Folketinget. Og med Klaus sidste udmelding, kan vi nok se frem til, at skulle finansiere dem begge indtil de ikke er mere.

Nu skal de samme skatteydere, så finansierer Simon Emil Ammitzbøll-Billes og Christina Egelund nye parti Fremad. Partiet får midler til administration og et sekretariat, hvor den ellers vragede Christina kan oppebære løn, og den vragede formand for Liberal Alliance, ikke skal sine spidse sine blyanter selv!

Hverken Klaus, Rasmus, Simon eller Christina kunne på nogen måde drømme om at advokere for at skatteyderne skulle finansiere dig, mig eller nogen anden........tværtimod!

Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Jørgen Tryggestad og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Vil partiet vælte en borgerlig regering på udlændinge politikken?
Svaret er helt sikkert : Nej.
Så kan det da være fuldstændigt lige meget.

Hanne Ribens, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

"Ja, vi har jo kun de folkekomedier, som vi selv laver kunne man tilføje.
Her har Lille Emil sandelig både skrevet manus, iscenesat den, og besætter osse hovedrollen.
Han er vel nok dygtig ! "

Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Gode, relevante spm., der klæder Simon Emil AB af til skindet. Al hans bragesnak - nu leder han efter en ledig platform, hvor han fortsætte sit amatørteater, og tage afstand fra det han indtil for nylig gik ind for: "Det er klart et udtryk for, at der selvfølgelig er tale om kompromisser, når man laver den slags pakker, og det er ikke noget, vi mener fremadrettet."
Med andre ord: Det vi mener, afhænger af den konkrete situation, og hvem vi er i stue sammen med - fremadrettet.
For et par år siden ville har suspendere de europæiske menneskerettighedskonventioner. Ikke fordi han ville konkurrere med Frikadellepartiet, men lidt ret havde de da. Det blev så ikke til noget, for Løkke og Søren Pave ville ikke være med, og så mente Ammintzbøl det (vist) ikke længere.
Hver gang jeg ser/hører ham så tænker jeg altid på, at i solnedgangstider, da kaster selv gnomer lang skygger.
PS: Ekstra Bladet har en skik med at uddele Årets Nytårstorsk. Jeg foreslår, at de ændrer det til Årets Vendekåbe, og her er så tre oplagte kandidater: Simon Emil AB, Mathias Tesfaye, Naser Khader.

Kim Folke Knudsen

Ja håbet er jo lysegrønt og måske FREMAD med tiden bliver en brik i genrejsningen af partier som er borgerlige og liberale BLÅ PARTIER ikke neoliberalistiske og forklædte nationalister.

Men oprigtig talt: hvor er det deprimerende at se resultatet af 18 års ødelæggelse af Danmarks og danskernes forhold til " Udlændinge " ! eller skal vi sige muslimer eller mennesker fra Mellemøsten ??

Selvom DF fik sig et valgnederlag for første gang i 24 år siden partiets stiftelse, så hænger partiets ideologi i tæpper og møbler på hele Christiansborg. Der er bestemt ikke muget ud i det brune møg endnu.

Efterlyses nye partier med helt nyt indhold fremfor forsamlingen af løftebryder partier.

Ja for nu er det med minimumsnormeringer ved at skride og det med det grønne klimaaftryk når Koncernpartiet Venstre skal med ja så skrider det også. Pensionen til de nedslidte er den på vej i udvalg for syltekrukker og mølpose lig med realiseres aldrig ?. Socialdemokraterne skal vogte sig.

I ugens løb så vi et eklatant eksempel på hvor lidt de etablerede koncernpartier på Christiansborg er i stand til at flytte så meget som en millimeter i socialpolitikken. Det helt nødvendige forslag om at indføre en Seniorpension lader sig end ikke gennemføre, fordi de ærede partier sidder og mundhugges om hvorvidt kommunerne eller en den rigtige løsning en neutral instans skal tildele de nye Seniorpensioner. Nej nu er beslutningsprocessen kortsluttet. De stakkels ressourceydelses personer må fortsætte den tunge gang gennem systemets kødhakkemaskine og holdes hen på lav kontanthjælp eller ingen ydelse i en uendelighed, fordi beskeden vi giver jer ikke førtidspension stadigvæk står ved magt.

Med Koncernpartier mener jeg hele bundtet minus Alternativet, Nye Borgerlige, Enhedslisten og SF.

De andre Koncernpartier har lagt grundstenene til den førtidspensionsreform, som reelt går ud på at afskære så mange syge mennesker som overhovedet muligt fra førtidspension. Du skal nærmest stå med det ene ben i graven på Kirkegården, førend der til sidst kan bevilges en førtidspension. Det er jo også i billig løsning med det tidsperspektiv.

Jeg bliver simpelthen stiktosset over at se, at den helt indlysende løsning den vælger Koncernpartierne fra.

Tildel Seniorpension med de nye regler fra 1. januar 2020 og lade kommunerne stå for tildelingen midlertidigt. Når der så er oprettet et lægefagligt neutralt nævn, så kan opgaven flyttes over til nævnet med økonomi.

Men nej hellere kortslutte hele processen. Ser vi et skjult forsøg på at opretholde tingenes tilstand og skubbe en ny løsning ud i en uvis fremtid.

Nu tilbage til de liberale dyder:

Det står ikke skrevet at liberale mennesker ikke kan fordrage personer, som har brug for offentlig hjælp og støtte. Naturligvis skal der være førtidspension. Naturligvis skal der være sygedagpenge, revalideringsydelse, en anstændig kontanthjælp og et dagpenge system fri for nedgørelse og mistænkeliggørelse af de arbejdsløse.

Men vi har en klasse af politikere, som tilsyneladende ikke evner at have en egen mening om sagerne. Så læner de sig op af den 4. Magt i Danmark De kommercielle og højreorienterede mediekoncerner, som i dagens mediebillede formår at styre debatten om hvad der skal besluttes i Folketinget.

Den 4. magt De store mediekoncerner er uanfægtet og med næsten almægtig indflydelse. I år 2011 formåede de at trække prototypen Fattig Carina og dernæst Dovne Robert op som valgkaniner og udstille de to helt tilfældige borgere som eksemplet på den krævende og rige kontanthjælpsmodtager der ikke rør en finger og forsørges af samfundet i ... Dovne Robert som for mig at se var en helt almindelig og normal borger, der havde haft en arbejdsgiver, som ikke lige var den mest venlige type udstilles af den 4. Magt som en dovenkrop og arbejdssky person. Jeg har set klippene med Dovne Robert igen og igen. Manden siger jo bare, at han ikke trivedes på den arbejdsplads, som han forlod. Er det en forbrydelse siger det noget om at manden er arbejdssky ??

Nej det gør det ikke - men sådan blev historien udlagt og misbrugt for så var der støbt kugler til de partier der ønskede en klapjagt på arbejdsløse personer og personer som Ufrivilligt er afhængige af offentlig støtte. Skammeligt har det været at se især Liberal Alliances Joakim B. Olsen buldrer frem overfor de to borgere, med påstande om at de var arbejdssky og ikke motiveret for at arbejde. Heller ikke Partiet Venstre kunne nære sig for denne historie denne myte skabt af den 4 manipulerende magt i dansk politik De store kommercielle mediekoncerner.

Det liberale sindelag må være. Selvfølgelig ønsker vi at så mange borgere, som muligt tjener hver deres. Men der vil altid være borgere, som har behov for samfundets støtte og hjælp og der skal vi liberale også stå parat og sige ja selvfølgelig. De fleste borgere udviser mådehold og vil godt selv i gang igen, hvis helbred psyke og dagligdagens problemer kan overkommes med og uden andres hjælp.

Hvordan er der sket denne nedsmeltning af borgerlig anstændighed denne mistolkning af liberalt sindelag. Ja det minder mig faktisk om socialisterne, for her er der jo også mange gode sjæle med idealer og til tider lidt flyvske ideer. Men vi har desværre i tidens løb set hvordan idealerne om det lige og solidariske fællesskab kunne udvikle sig til samfundsmodeller, som lå milevidt fra ideologiens skønmaleri. Eksempel Østblokken med kommunismen.

En stor del af de såkaldte borgerlige og liberale partier bøjede sig for neoliberalismen. De lod sig besnære af alle påstandene om, at jo mere man motiverede den lavtlønnede og de socialt udsatte med pisk jo mere ville de opsøge et nyt arbejde. Kæden hoppede af og tanken om, at du som velhavende og velstillede også har et ansvar for de borgere, der ikke lige bor i dit nabolag forsvandt til fordel for dyrkelsen af neoliberalismen og kravet om selv at blive tilgodeset med skattelettelser i en uendelighed.

Magtfulde Interesseorganisationer trak i trådene DA, Dansk Industri med videre og sørgede for at holde det neoklassiske paradigme i live.På slæb af disse arbejdsgiverorganisationer drev Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Ja til tider Socialdemokraterne og ikke mindst Dansk Folkeparti afsted på denne neoliberale bølge.

Væk var tale om Det Konservative Folkeparti som talte om at Konservatisme også var at tage hånd om samfundets aller svageste. Væk var Venstres tidligere lidt mere moderate liberale linje fra Poul Hartlings dage. Med Liberal Alliance stod det lysende klart med motivet: Giv de rige mere og tage de offentlige ydelser fra de fattige. DF´s variant af denne politik var at lukke velfærdsydelserne for alle de borgere, som havde en udenlandsk baggrund.

Det er denne historie og manglen på ægte liberale visioner et ægte liberalt menneskesyn, som kæmper for alle menneskers ret til selvbestemmelse frihed og økonomisk uafhængighed, som gør at vi har brug for helt nye partier.

Leve det frie ord, Leve de frie borgere, Leve et Danmark med frihed og demokrati for Alle.

Fremad mod en mindre offentlig sektor og en større union. Mindre Danmark og mere EU

Fremad mod en stram men fair flygtninge/indvandrer politik. Nok er nok nok nok igen, men Ny Alliance har allerede forsøgt at støvsuge de vælgere, som ønsker en stram flygtninge/indvandrer politik og samtidig ønsker at andre tager ansvaret for den

Det venstreradikale familietræ vokser vildt. En beskæring kunne måske være på sin plads her. Frugterne begynder at vise tegn på indavl