Baggrund
Læsetid: 7 min.

Slaget om Sjælsmark: Magtkampe mellem myndigheder og dyre uønskede beboere

Sjælsmark blev etableret af en rød regering under protester fra lokalbefolkningen. Lige siden har udrejsecenteret og især forholdene for dets børn vakt debat, og dette forår endte det med at blive et af de helt store temaer i valgkampen. Til april sættes børnene fri af den nedlagte kaserne. Dette er historien om børnene på Sjælsmark
Over hundrede beboere fra Udrejsecenter Sjælsmark demonstrerede i november 2018 foran Udlændingestyrelsen for bedre forhold. Herunder bedre undervisning for børnene og mulighed for selv at lave mad.

Over hundrede beboere fra Udrejsecenter Sjælsmark demonstrerede i november 2018 foran Udlændingestyrelsen for bedre forhold. Herunder bedre undervisning for børnene og mulighed for selv at lave mad.

Tobias Nilsson

Indland
26. november 2019

Sjælsmark var udrejsecenteret, der skulle få de afviste asylansøgere til at rejse hjem, hvor de kom fra.

I 2013 besluttede Helle Thorning-Schmidts regering sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance at omdanne en nedlagt kaserne i Nordsjælland til et udrejsecenter. Dermed tog regeringen »et nyt skridt for at styrke arbejdet med at få flere afviste asylansøgere til at rejse ud af landet«, stod der dengang på Justitsministeriets hjemmeside. Centeret skulle både huse kriminelle og ikkekriminelle afviste asylansøgere.

De mennesker, der ikke var forfulgt eller havde grundlag for asyl i Danmark, skulle indse, at der »ingen fremtid« var i at sidde i et asylcenter og i stedet for rejse tilbage, tilføjede justitsminister Morten Bødskov (S). 

Et regeringsskifte og fire år senere flyttede børnefamilierne ind på Sjælsmark i 2017. Borgerne i den konservative højborg, Hørsholm Kommune, havde længe følt sig utrygge ved at bo klos op ad kriminelle afviste asylansøgere og mennesker på tålt ophold. Nu blev disse grupper rykket til Kærshovedgård i Jylland, mens børnefamilierne rykkede ind.

Der blev bygget legeplads og renoveret, men der gik ikke længe før Børns Vilkår konkluderede, at forholdene var »kummerlige«. Siden har det ikke skortet på skældsord om den nedlagte kaserne omkranset af det næsten to og en halv meter høje stålgitterhegn.

I sidste uge blev det besluttet, at familierne skal flytte til et nyt mere børnevenligt center inden april 2020.

Information opruller historien om den nedslidte kaserne, der har stået i centrum for magtkampe mellem myndigheder og været en politisk kampplads om værdier og afviste flygtninge, hvis indkvartering har kostet statskassen millioner af kroner.

Støjberg: »Koldt og kynisk«

Få er blevet kritiseret så hårdt for udrejsecenteret som den tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V). Men faktisk var hun selv en hård kritiker, da det blev besluttet af SSFR-regeringen, at Sjælsmark skulle være udrejsecenter.

»Det er en magtdemonstration fra justitsministerens side. Asylcentreret er blevet besluttet, uden at hverken fængselsbetjente og lokalbefolkning er blevet hørt. Det er koldt og kynisk,« sagde Inger Støjberg i 2013 til Frederiksborg Amts Avis.

Samme avis afslørede nemlig, at Forsvarsministeriet og Justitsministeriet i flere måneder havde drøftet overdragelsen af Sjælsmark og etableringen af et udrejsecenter. Først da nyheden sivede til TV 2, fik borgmesteren i Hørsholm Kommune besked, fortæller han.

»Det er det mest absurde, jeg har prøvet,« siger borgmester Morten Slotved (K) om forløbet i dag. Til stadighed undrer han sig over, at »staten må tromle en kommune på den måde«.

Det var en udbredt opfattelse i kommunen, at kasernen ikke var egnet som asylcenter. Dels på grund af støjbelastningen fra det militære øvelsesområde, som kasernen ligger i, dels på grund af en række problemer med forurening i bygningerne.

Borgmesteren fortæller, at modstanden mest af alt handlede om, at borgerne følte sig utrygge og ikke ønskede nye kriminelle naboer. Derfor afslog kommunen i første omgang at give staten de nødvendige tilladelser til at omdanne centeret til asylcenter.

Af mere end 16.000 siders sagsakter, som Information har fået aktindsigt i, kan man læse, at måneders koordinering og »uformelle møder« mellem ministerier og styrelser endte i en løsning, hvor regeringen benyttede sig af en paragraf, som gjorde det muligt at etablere udrejsecenteret trods kommunens protester.

Det blev officielt i august 2013, og i det efterfølgende halvandet år var relationen mellem kommunen og Udlændingestyrelsen præget af konflikter om tilsyn og byggetilladelser. Det fremgik af lokale medier, at kommunen mente, at den skulle give de nødvendige byggetilladelser. Imens var Udlændingestyrelsen af den opfattelse, at Hørsholm Kommune slet ikke skulle behandle byggesager på udrejsecenteret.

Efter mere end et år med konflikter åbnede Sjælsmark i februar 2015 som udrejsecenter for afviste og kriminelle asylansøgere.

Til borgermøde efter borgermøde mødte mænd og kvinder op for at konfrontere lokalpolitikere og høre politiets beretninger om driften af centeret. Borgerne ville have centeret lukket. Men det lykkedes ikke.

Børnene flytter ind

Fire måneder efter åbningen af Sjælsmark fik Danmark en borgerlig regering, og håbet om en lukning fik ny energi. Borgmester Morten Slotved bad om et møde med den nyvalgte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Der var en »god dialog«, fortalte han til lokalpressen, og kort efter meldte ministeren ud, at de kriminelle asylansøgere skulle flytte til Jylland. I stedet flyttede børnefamilierne ind. I lokalavisens spalter jublede lokalpolitikere og borgere.

I foråret 2017, blot få måneder efter beslutningen var taget, flyttede de første børnefamilier ind på Sjælsmark. Her blev de mødt af uniformerede betjente, der skulle sørge for at der ikke udbrød uro eller optøjer. Børnene var undtaget fra reglen om kun at måtte spise i kantinen, men for de voksne gjaldt det, at der var mad tre gange om dagen i kantinens åbningstid.

For et søskendepar betød det, at de aldrig spiste med deres forældre, fordi de var bange for at være i kantinen, berettede Børns Vilkår efter et besøg.

Om udrejsecenteret virkede efter hensigten og fik afviste asylansøgere til at rejse hjem, vidste Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg ikke.

I flere svar til Folketinget skrev hun, at det ikke var muligt at dokumentere effekten af at lade børnefamilierne bo på udrejsecenteret, frem for i de almindelige boliger mange kom fra. Senere kom det frem, at mange af familierne var i såkaldt »fastlåst udsendelsesposition«, hvor det er umuligt at sende dem ud af Danmark med tvang, fordi Danmark ikke havde eller har tvangshjemsendelsesaftaler med de afvistes oprindelseslande.

»Alvorlig sundhedsrisiko«

For Hørsholm Kommune blev de nye beboere en omfattende og ressourcekrævende opgave. Mens asylcenteret blev drevet på statens regning, var det kommunens ansvar at skride ind, hvis børnene mistrivedes. Der var ikke gået længe, før kommunen modtag de første underretninger om alvorlig mistrivsel og bekymring for børnenes udvikling.

I efteråret 2017 kom Folketingets Ombudsmand på to uanmeldte besøg. Ombudsmanden konkluderede et år senere, at forholdene på centeret »vanskeliggør børnenes opvækst og begrænser deres muligheder for naturlig udvikling og livsudfoldelse«. Men forholdene var ikke i strid med FN’s Børnekonvention eller den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Ved vintertid i 2018 fortalte Hørsholm Kommune til Information, at asylbørnene udgjorde næsten halvdelen af deres underretninger om omsorgssvigt og mistrivsel.

»Og det er vel at mærke, hvis man samler alt i kommunen, så her taler vi om både psykiatri, dagtilbud og skoler,« fortalte kommunens myndighedsleder, Jeanne Bertelsen.

Tidligere på året havde Dansk Flygtningehjælp udgivet en rapport, der gennem samtaler med socialkoordinatorer på landets asylcentre kortlagde et massivt behov for pædagogisk og socialfaglig støtte til asylfamilier i hele landet.

Hvor »en smule fravær i skolen« for et dansk barn kan være tilstrækkelig årsag til en underretning, skal der ofte være tale om vold eller overgreb, før der underrettes om et asylbarn, viste rapporten.

To år efter, at de første børn flyttede ind på Sjælsmark, færdiggjorde Røde Kors en omfattende undersøgelse af 56 børn på Sjælsmark, der blev screenet gennem samtaler med to psykologer. Resultatet var ifølge mange alarmerende:

61 procent af børnene opfyldte kriterierne for en psykiatrisk diagnose. Yderligere 19 procent af børnene ville muligvis opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose, hvis de blev undersøgt, vurderede psykologerne.

84 procent af forældrene i de 26 familier havde symptomer på mistrivsel som angst og depression.

Halvdelen af de 11-17-årige havde PTSD-symptomer.

Røde Kors kaldte det »massiv mistrivsel«, og rapporten fik endnu en gang den politiske debat om forholdene på Sjælsmark til at blusse op.

Fastlåste uden udrejsemulighed

Da Sjælsmark blev oprettet, argumenterede justitsminister Morten Bødskov (S) dengang med, at forholdene skulle motivere de afviste asylansøgere til at rejse hjem. Men ifølge Rigspolitiet var mere end 70 procent af børnene i januar 2018 i en »fastlåst udrejseposition«.

Det betød, at myndighederne vurderede, at barnet som udgangspunkt ikke kunne tvangsudsendes. Yderligere 13 procent havde »begrænsede udsendelsesmuligheder«.

Et år senere, i marts 2019, bad Enhedslisten om nye tal fra Inger Støjberg. Men det udvalgsspørgsmål afviste udlændinge- og integrationsministeren at svare på.

Over vinteren og foråret arrangerede børnene på Sjælsmark demonstrationer i København, hvor de råbte op om forholdene på centeret. På scenen opsat ved Christiansborg stod grædende børn og fortalte om, at de mistrivedes og drømte om en almindelig hverdag.

I marts kunne Information fortælle, at der var aktiviteter på 29 ud af 31 dage på det militære øvelsesområde, som grænser op til centeret. Næsten daglig trænede Forsvaret med skydevåben og håndgranater ved siden af centerets beboere, hvoraf mange var traumatiserede fra krig.

Få børnene ud

I sommerens valgkamp blev børnene på Sjælsmark en mærkesag for flere politikere, og flere partier ændrede holdning til udrejsecenteret.

Liberal Alliance og De Konservative sagde, at de nu mente, at familierne alligevel skulle have lov til at spise på deres værelser.

Allerede inden valget var der også dannet en alliance mellem Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet for at få familierne helt ud af centeret.

Som bekendt fik Danmark en socialdemokratisk regering med støtte fra de ovenstående partier. Og da regeringen efter flere ugers forhandlinger præsenterede et forståelsespapir, der skulle danne rammerne for det videre arbejde, var et nyt center med en »mere hensigtsmæssig lokalitet« til familierne på Sjælsmark en del af planen.

På Børnekonventionens 30-årsfødselsdag den 20. november 2019 falder aftalen endeligt på plads. Senest til april 2020 slutter en æra i dansk udlændingepolitiks historie: Børnene skal ud af Sjælsmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her