Læsetid: 7 min.

Sprogfagenes deroute fortsætter trods den store sprogsatsning

Trods en millionbevilling til at få flere til at vælge en uddannelse i sprog, må Aalborg Universitet alligevel lukke tre uddannelser i tysk og spansk. Også på Københavns Universitet har sprogfagene problemer med dalende ansøgertal. Dansk Industri advarer om, at fransk og tysk risikerer at lide en stille død, hvis ikke der bliver skredet ind politisk
Den vigende interesse for sprogfag igennem de seneste 10-15 år betyder, at gymnasierne i dag har svært ved at rekruttere nye sproglærere – især i tysk uden for de store universitetsbyer.

Den vigende interesse for sprogfag igennem de seneste 10-15 år betyder, at gymnasierne i dag har svært ved at rekruttere nye sproglærere – især i tysk uden for de store universitetsbyer.

Janus Engel

2. december 2019

Både i folkeskolen, gymnasiet og virksomhederne mangler der folk, der kan tale andre fremmedsprog end engelsk.

Det fik i 2017 VLAK-regeringen til at lave en sprogstrategi. Her gav de 100 millioner kroner til at løfte sprogfagene og få flere til at vælge at læse store europæiske sprog som fransk, tysk og spansk.

Men her to år efter er der igen problemer. Aalborg Universitet (AAU) må lukke tre uddannelser i tysk og spansk næste år. Også på Københavns Universitet (KU) har ledelsens plan om at lægge fag sammen ført til, at de studerende har besat ledelsesgangen i over en måned.

Lukninger af fremmedsprog er ikke noget særsyn på universiteterne. Franskstudiet er for længst lukket på både Syddansk, Roskilde og Aalborg Universitet. På Copenhagen Business School måtte de i 2015 lukke syv sproguddannelser, ligesom Københavns Universitet lukkede fem små sprogfag og lagde fem andre sammen i 2016. Det var dén negative spiral med alt for få sprogstuderende både på universiteterne og læreruddannelserne, som sprogsatsningen skulle dæmme op for.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • lars søgaard-jensen
Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er intet mindre end en skandale at vi i Danmark ikke taler tysk, svensk eller norsk bare på børnehave-niveau. Den anglofile sendeflade som har domineret dansk tv i knapt 25 år må bære en del af skylden for den totale mangel på interesse for andre sprog.

Hvor mange færdiguddannede i tysk, fransk og spansk får man for 100 mio. kr.?

Flemming Berger, Egon Stich, niels astrup og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

Hans - problemet ligger også i et mindset hos DJØFerne. Jeg husker i hvert fald stadigvæk den ØKONOMUDDANNEDE chef i Rigspolitiet, som mente, at han da havde bedre styr på tolkekvalifikationer og sproglige kompetencer end samtlige sproguddannede i Danmark. Det endte som bekendt med Easy Translate-skandalen.

For nu at sige det kort: Sprogkendskab passer vist ikke ind i DJØFernes regneark.

Marie Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Sprogfagene deroute... var der så blot kun tale om deroute der, men deroute har helt fortvivlende ramt alt hvad Finansministeriet ikke kan regne på, godt hjulpet på vej af nogle skolereformer hvor "bløde fag" er blevet droslet ned eller helt væk.

Marie Jensen, Liselotte Paulsen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel og Caspar Christiansen anbefalede denne kommentar

Ete - ikke bare bløde fag. Helt basale kundskaber er blevet smidt ud. Citerede i går Churchill for en ung pige, gymnasieelev. Hun havde aldrig hørt om ham!!

Flemming Berger, Ete Forchhammer , Niels K. Nielsen, Ib Christensen og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Ja, det er problemet med, at man har hængt finansieringen op på antallet af studerende og ikke forskningen. Dumt.

Ete Forchhammer , Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kapitalismens højtbesungne 'frie' markedskræfter er den moderne udgave af Babelstårnet.
Hele molevitten styrter sammen, når man bygger uden et menneskeligt fundament.

Liselotte Paulsen, Ete Forchhammer , Per Klüver, Steffen Gliese, Carsten Munk og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

De hovedansvarlige er dem der har nedproriteret sprog udover engelsk i gymnasiet. På Uni bruges andre sprog end engelsk ikke på historie. Jo de andre nordiske. Når vi arbejdede med et tysk kompleks, skrev læreren undskyldende, at der kunne forekomme tekster på tysk. Styrk sprog i gymnasiet og brug dem på Uni.

Sjældent at jeg er enige med DF men i bagklogskabens irriterende lys havde de ret i at man skulle kræve beskatning af udenlandske i reklamer.

I Danmark har vi ikke længere udsalg. Vi har “sale” fordi nogen har besluttet at engelsk lyder vildt “cool” og er en “necessity” når man skal “reach-e” sine “segments” med nyheder omkring ens nye “sourcing” strategi og satser på en masse “likes” der kan “boost-e” ens instagram.

Jen Peter:

På Uni bruges andre sprog end engelsk ikke på historie.

Ret chokerende - sådan var det ikke, da jeg studerede på Historie i Århus. I løbet af det første (og for mit eneste) semester, skulle vi bl.a. læse "Die Lage der arbeitenden Klasse in England" af Engels, , Vesters "Die Entstehung des Proletariats als Lernprozess" og en fransk bog om 1789.

For ikke så længe siden læste jeg Bo Lidegaards bog "Redningsmænd" da det slog mig...jeg bladrede om til kilderne. Bogen havde ikke en eneste tysksproget kilde. Det samme med hans bog "Kampen om Danmark".

Hvordan du skriver en bog om den danske besættelse - uden at kunne tysk - det er vist lidt....vovet.

jens peter hansen

Jeg etr så heldig at jeg kan læse tekster på tysk og fransk, så jeg opgav en del kilder og sekundær litt. på disse sprog. Om lærer og censor kunne disse sprog ved jeg ikke, men det ER da sært at ingen af disse sprog bruges aktivt og derfor er med til at den engelske syge smitter alle og begrænser udsynet.