Læsetid: 5 min.

Stor undersøgelse kaster nyt lys på selvmord blandt homoseksuelle

En omfattende undersøgelse dokumenterer nu, at selvmordsraten siden 1989 er næsten halveret blandt personer, der har giftet sig med personer af samme køn. Men den er stadig markant højere end blandt heteroseksuelle. Organisationer ønsker systematisk indsats allerede i grundskolen
En ny stor undersøgelse viser, at personer i ægteskaber med to personer af samme køn i højere grad dør ved selvmord. Arkivfoto

En ny stor undersøgelse viser, at personer i ægteskaber med to personer af samme køn i højere grad dør ved selvmord. Arkivfoto

Karol Serewis

14. november 2019

Selvmordsraten er halvanden gang så høj blandt danske og svenske homo- og biseksuelle, der lever i et ægteskab med en af samme køn som blandt deres heteroseksuelle landsmænd.

Det afdækker en ny undersøgelse, som seniorforsker ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen er hovedforfatter på.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med forskere fra Stockholm Universitet. Den viser også, at selvmordsraten for personer gift med en af samme køn er faldet med hele 46 procent, hvis man sammenligner perioden 1989-2002 med perioden 2003-2016.

For personer gift med en person af modsatte køn er der sket et fald på 28 procent.

Det har tidligere været dokumenteret, at LGBT-personer oftere har selvmordstanker end heteroseksuelle personer. Dette er dog det største studie til dato, og forskerne kan med større sikkerhed slå fast, at personer i ægteskaber med en af samme køn også i højere grad dør ved selvmord.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er altid tragisk når et menneske begår selvmord, og efterlader venner og familie i stor sorg og vildrede. Ofte kan de efterladte stå tilbage uden svar på hvorfor de gjorde det. Og det er tragisk at nogle mennesker lider så skrækkeligt at de føler sig drevne til denne så sørgelige og desperate handling. Det er også klart at der vil være meget stor interesse i at finde måder at undgå at mennesker skal lide så skrækkeligt.

Både heteroseksuelle og homoseksuelle mennesker kan drives til selvmordet, men ud af det faktum at homoseksuelle har en højere tendens til det kan man antage 2 ting: et er at antage at homoseksuelle lider mere end heteroseksuelle. Et andet er at antage at homoseksuelle er mindre modstandsdygtige overfor lidelse. Man kan også antage at begge årsager kan være medvirkende. Og så er det selvfølgeligt, da det er menneskelige individer man har med at gøre, at det afhænger af det enkelte menneske, men dette ændrer ikke på de generelle tendenser.

Spørgsmålet må være: hvorfor lider homoseksuelle mere end heteroseksuelle? Svaret vil være kompliceret, og må og skal være nuanceret for at være fyldestgørende.

Dette emne er uhyre kontroversielt, især fordi det kædes sammen med seksualundervisning af børn, og globalt set er der så stærke meningsforskelle mellem højre- og venstrefløjen, at det har potentiale til at udvikle sig til et meget stort og meget alvorligt problem.

Vi er tilsyneladende igen ude i en situation hvor del-og-hersk-strategien bruges mod menneskeheden.

Det er tragisk at homoseksuelle mennesker skal tages som gidsler i denne større konflikt.

Emnet kræver sober, følsom, og åben debat.

For at vi kan komme nærmere en forståelse er det tvingende nødvendigt med noget differentiation i emnet. Vi har her at gøre med den menneskelige seksualitet, som er en meget, meget kompliceret ting.

For det første er der forskel på bøsser og lesbiske. De bevæger sig i to forskellige miljøer, som dog på mange punkter er overlappende.

Hvad der er sikkert er at vi her har med menneskerhjerter at gøre, OG MENNESKEHJERTER ER IKKE LEGETØJ!!! Derfor må vi gå forsigtigt til værks.

Emnet er meget, meget sårbart. Det betyder dog ikke at man ikke kan skelne, differentiere. Jeg er ikke ude på at såre nogen, men på at forstå. Opklare.

Det lesbiske miljø kender jeg ikke meget til. Jeg ved dog, at når et lesbisk par samlever længe, og finder en måde at eksistere harmonisk sammen kan det give ophav til nogle meget smukke, meget stærke, meget kloge, og meget inspirerende mennesker. Det kræver vel et stort arbejde, og lang tid, men jeg har set det med mine egne øjne, hørt det med mine egne ører, og mærket det med mit eget hjerte. SKØNNE!

Hvad angår bøsser, så ved jeg at bøsse-miljøet er en meget kompleks størrelse, med både et ydre ansigt og en undergrund, og at det indeholder et vidt spænd af forskellige mentaliteter og opførselsmønstre. I visse dele af miljøet er narkotiske stoffer involveret, og seksuelt overførbare sygdomme er almindelige. Der kan være en tendens til at have et stort antal forskellige, skiftende seksuelle partnere. Værd at bemærke er det sado-masochistiske miljø, som jeg vil kalde hyper-maskulint, og hvis æstetik er krigerisk.

Den ekstremt kreative, kunstneriske, flamboyante side af miljøet er selvfølgelig velkendt. Jeg er ikke selv gammel nok til personligt at kunne udtale mig, men jeg forestiller mig at det er med rette at datidens teaterforestillinger på bøssehuset på Christiania stadig kan høres omtalt som noget ganske særligt...

Igen, der er forskel på folk. Nogle menneker er hårdere end andre. Nogle bøsser er meget følsomme væsner. Mange af dem har et kompliceret forhold til deres egen identitet, og hvem de selv er og gerne vil være, og dette kan igen, da vi har med mennesker at gøre, være skiftende over tid. Dette må antages at give anledning til et væld af forskellige konstellationer i bøsse-miljøet. Giver nogle af disse konstellationer anledning til mere lidelse end andre? Mere skuffelse? Ligger der flere knuste hjerter nogle steder end andre?

Dette er spørgsmål der er essentielte at tænke over hvis vi skal opnå en dybere forståelse af emnet. Og det er vigtige spørgsmål, for det er tragisk at der er større problemer med selvmord for dette segment af befolkningen.