Læsetid: 3 min.

Studerende på Københavns Universitet blokerer ledelseskontor i protest mod ny målplan

På Københavns Universitet har studerende blokeret ledelsesgangen på Det Humanistiske Fakultet i protest mod universitetets nye målplan, der indeholder sammenlægning af fag. Universitetets ledelse siger, den er parat til dialog
På Københavns Universitet har studerende fra Det Humanistiske Fakultet de seneste syv dage blokeret adgangen til fakultets medarbejdergange.

På Københavns Universitet har studerende fra Det Humanistiske Fakultet de seneste syv dage blokeret adgangen til fakultets medarbejdergange.

Ivan Riordan Boll

4. november 2019

Studerende fra Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet har de seneste syv dage blokeret adgangen til fakultetes medarbejdergange. Hver dag sidder de med bannere foran dørene, og nogle af dem sover på universitetet.

Blokaden er iværksat af HUMrådet – studenterorganisationen for Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet – i protest mod en ny 2020-plan, der indeholder sammenlægninger af fag.

»Vi har de sidste mange måneder forsøgt at forklare sagligt, at vi mener planen er uansvarlig, men ledelsen har nægtet at indgå i en dialog. Derfor har vi ikke set anden udvej end at besætte ledelsesgangene. Vi kan ikke tillade, at vores faglighed bliver ødelagt på denne måde,« siger formand for HUMrådet, Sidsel Vedel.

De studerende har opstillet en række krav, der skal imødekommes, før de stopper blokaden.

Det drejer sig blandt andet om, at fagsammenlægninger skal fjernes fra planen. Derudover vil de have en garanti for, at ledelsen ikke foreslår fagsammenlægninger igen i næste semester. De studerende har fået støtteerklæringer fra blandt andet Dansk Magisterforening og Danske Studerendes Fællesråd.

Ifølge Sidsel Vedel har de studerende udtømt alle andre muligheder for at blive hørt.

»Ledelsen bliver ved med at påstå, at vi er blevet inddraget i en proces. Men det er vi ikke, hvis den nægter at forhandle med os om den rimelige kritik, vi har rejst af deres plan. Vi kan ikke forstå, ledelsen ikke vil sætte sig ned og forhandle de ting med os,« siger formanden.

Alternativet er faglukninger

Fakultets prodekan, Jens Erik Mogensen, er overrasket over de studerendes utilfredshed med planen og han mener, den beror på miskommunikation mellem ledelsen og de studerende. Han siger, at uddannelsessammenlægninger er nødvendige på grund af nedskæringer på humaniora.

»For nogle år siden var vi tvunget til at nedlægge uddannelser. Vi har ikke længere indtægterne til meget små, selvstændige uddannelser. Men vi vil jo hellere bevare fagene end at lukke dem. Derfor begyndte vi allerede for nogle år siden at lave uddannelsessammenlægninger. Det troede jeg, vi var mere eller mindre enige med de studerende om,« siger Jens Erik Mogensen.

Ledelsen sagde tidligere på ugen, at de studerende, der deltager i blokaden, i yderste konsekvens kan blive bortvist fra universitetet med henvisning til universitets ordensreglement. Den udtalelse mener Jens Erik Mogensen, de studerende har kørt op.

»Vi sagde, at i syvende instans kan man bruge det reglement. Men det er bestemt ikke noget, vi ønsker – der er højt til loftet på humaniora, og de studerende skal have lov at sige deres mening,« siger prodekanen.

Han håber, at de studerende og ledelsen i løbet af næste uge vil genoptage dialogen og tale målplanen igennem sammen. Han garanterer ikke, at muligheden for uddannelsessammenlægninger tages ud af planen, som de studerende kræver – men siger, at de studerende, medarbejderne og lederne sammen skal diskutere, hvordan de skal arbejde med planen på uddannelserne.

På et stormøde i fredags vedtog HUMrådet, at det vil fortsætte blokaden, indtil planen revideres. Formand Sidsel Vedel tror på, at protesten vil føre til en ændring af planen.

»Ledelsen har jo allerede truet med at smide os ud af universitet. Det tager vi selvfølgelig meget alvorligt. Men vi tager det også som et tegn på, at de er ved at være pressede. Vi håber, ledelsen i løbet af næste uge begynder at forstå, at vi faktisk mener det her alvorligt, og indvilliger i at forhandle. Men hvis ikke den gør, bliver vi selvfølgelig siddende her,« siger Sidsel Vedel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Hvis man skal have en større forståelse af baggrunden for konflikten, bliver artiklen nødt til at give nogle flere oplysninger?

Eksempler: På hvilket organisatorisk niveau er hvilke beslutninger blevet truffet? Hvad er besluttet på politisk niveau, uden for universitetet? Hvad er besluttet på bestyrelsesniveau og af rektoratet? Hvad er besluttet på fakultetsniveau og af hvem? Hvad er dekanens rolle her?

Karsten Lundsby, Anna Regine Irgens Bromann og Rune Stilling anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er underligt at det ikke har været slået stort op i medierne - når en kritisk takketale i Nordisk Råd kunne fylde så meget i medierne.
Men tak fordi Indformation omtaler problemerne med studiesammenlægninger på på Det Humanistiske Fakultet.

Karsten Lundsby, Søren Pold, Carsten Wienholtz og Steffen Ernø anbefalede denne kommentar

Der skal tværtimod igen opdeles fag, men også nedlægges fag, så der bliver en større spredning indenfor store, klassiske fag, der giver plads til en bred dækning af et vidensområde.
Så skal den faglige selvstændighed tilbage og det byzantinske bureaukrati nedlægges.

Anna Regine Irgens Bromann

Jeg er humaniorastuderende ved Københavns Universitet, og jeg støtter de såkaldte fagsammenlægninger, som især vil påvirke netop det institut, jeg selv læser på: Institut for engelsk, germansk og romansk. Det handler ikke kun om at spare, det handler også om at styrke de sprogfag, der bløder studerende, som italiensk, tysk og fransk. At lave sproguddannelserne bredere, så man skal lære to sprog - f.eks. engelsk og fransk - giver utroligt god mening hvis man spørger mig. Faktisk tror jeg, det vil styrke uddannelsen. De forskellige europæiske sprog deler mange fællestræk, og man kan øge sin forståelse af ét sprog ved at studere et andet. Det er i hvert fald min erfaring.

Fra mit synspunkt kæmper HUMrådet imod de studerendes interesser.

Anna Regine Irgens Bromann, nu handler det faktisk om at styrke fagenes interesser, og her kan man ikke løse problemer, der befinder sig i folkeskolen og på gymnasiet.