Nyhed
Læsetid: 5 min.

Syrienkriger havde sin fætter ansat i fleksjob i formodet momssvindelfirma

En svindelanklaget mand fik fleksjobydelse for at arbejde i et firma, der efterlod sig en milliongæld til det offentlige. Ifølge vidneforklaringer i Københavns Byret var firmaet kontrolleret af en dansk syrienkriger
En svindelanklaget mand fik fleksjobydelse for at arbejde i et firma, der efterlod sig en milliongæld til det offentlige. Ifølge vidneforklaringer i Københavns Byret var firmaet kontrolleret af en dansk syrienkriger

Rasmus Raun Westh

Indland
26. november 2019

Københavns Kommune betalte fleksjobydelse til en mand ansat i et formodet svindlerfirma, som en dansk syrienkriger stod bag. Det fremgår af en dom fra 2018, som Information og Finans har fået aktindsigt i.

Firmaet, der handlede med sodavand, efterlod sig en gæld til det offentlige på tre millioner kroner, mens andre kreditorer måtte se langt efter 3,4 millioner kroner, da firmaet gik konkurs i 2014.

Manden, der ifølge vidneforklaringer i Københavns Byret stod for selskabet, var en dansk Syrien-kriger, der har været centralt placeret i et omfattende formodet svindelnetværk, som Information og Finans igennem de seneste måneder har afdækket.

Vi har valgt at kalde ham Kemal af hensyn til hans families sikkerhed. Kemal var ikke selv på anklagebænken i sagen, da PET i 2016 har vurderet, at han »med stor sandsynlighed« er blevet dræbt i Syrien som IS-kriger.

Kortlægningen af netværket har vist, at de formodede svindelselskaber i alt efterlod en moms- og skattegæld på over en milliard kroner til det offentlige. Heraf stod Kemal for lidt over 100 millioner kroner. Og nu viser det sig altså, at Københavns Kommune har udbetalt penge til en ansat i et af de formodede svindelfirmaer i form af en fleksjobydelse.

Den ansatte, der fik fleksjobydelse, er Kemals fætter AY. Af dommen fremgår det, at AY havde en lungesygdom, og han fortalte i retten, at han i 2018 havde været på fleksjobydelse i otte-ti år.

AY indgår også i det formodede svindelnetværk, som Information og Finans har kortlagt, og er for øjeblikket på anklagebænken i danmarkshistoriens mest omfattende svindelsag Operation Greed.

I sagen er 17 personer tiltalt for hvidvask og momssvindel for i alt over en halv mia. kr. AY nægter sig skyldig.

Oplysningerne om, at Københavns Kommune har udbetalt fleksjobydelse til et firma kontrolleret af Kemal er ifølge Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen endnu en »horribel« historie, der viser, at samarbejdet mellem myndigheder ikke fungerer.

»Det er endnu et godt eksempel på, hvor dårlig kommunikationen er mellem de offentlige myndigheder. I en tid med registrering af stort set alt burde advarselslamperne lyse, når der i forbindelse med udbetaling af fleksydelse søges på firma, direktør og ansat,« siger han.

Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær kalder sagen »helt tosset«. Han vil nu stille en række spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om, hvordan man kan sikre sig mod sådan noget i fremtiden.

»Set udefra virker det paradoksalt, at en myndighed, kommunen, dybest set betalte en mand for at være ansat i et firma, der tilsyneladende snød en anden myndighed, skattevæsenet. Kommunen bør selvfølgelig screene de virksomheder, som de sender fleksjobbere ud i, men omvendt må jeg også sige, at det er svært for kommunen at gennemskue potentielle svindelselskaber,« siger Dennis Flydtkjær.

Syrienkriger stod bag

Dommen mod AY er fra maj 2018 og handler om momssvindel i særligt to af de selskaber, der indgår i det kortlagte svindelnetværk.

Her var AY sammen med en anden mand på anklagebænken, da de ifølge anklagemyndigheden begge havde været direktører i selskaberne på tidspunkter, hvor der var sket momsunddragelse.

De to mænd og begge firmaer var registreret på AY’s hjemmeadresse på Amager, men ifølge begge mændenes forklaringer var det i virkeligheden syrienkrigeren Kemal, der stod bag.

AY forklarede i retten, at han blot var i fleksjob i firmaet, og at det var Kemal, der »misbrugte ham« ved at registrere ham som direktør.

Ifølge AY var Kemal »kriminel og kendt i bandemiljøer« og stod for regnskaber og det overordnede i firmaet, mens AY var sælger og kørte rundt til pizzeriaer og kebabforretninger. Her solgte han sodavand og lavede aftaler med chauffører om at levere varer.

Ifølge AY’s forklaring i retten mente Kemal, at »der skulle være flere heste til at trække vognen«, og »at det derfor var bedst at skifte direktør hver sjette måned«. Et mønster, der går igen i flere af de selskaber, som indgår i Information og Finans’ kortlægning. Derudover forsikrede Kemal de tiltalte om, at så snart man var udtrådt som direktør, ville man »ikke være ansvarlig mere«.

Af retsbogen fremgår det, at SKAT i flere tilfælde beslaglagde varer fra firmaets lager og fra firmaets varebiler, blandt andet fordi der ikke var betalt afgifter af sodavand og læskedrikke. Det var efter disse beslaglæggelser, at AY ifølge sin egen forklaring indså, at der var noget galt i firmaerne og forsøgte at komme ud.

AY blev i sagen kendt skyldig i momsunddragelse i det ene af selskaberne, mens retten ikke fandt det bevist, at unddragelsen af moms var sket, mens han var ansvarlig for det firma, hvor han var i fleksjob.

Spansk jihadist som direktør

Ifølge AY fik han 15.000-20.000 kroner udbetalt om måneden i fleksjobydelse, som Københavns Kommune indbetalte til selskabets konto, hvorefter Kemal udbetalte dem til ham.

Det fremgår ikke klart, hvor længe AY fik udbetalt fleksjobydelse i dette specifikke firma.

Men en overførsel, der nævnes i retsbogen, tyder på, at han fik udbetalt fleksjobløn på et tidspunkt i sommeren 2012, hvor der var foretaget endnu et direktørskifte.

Her var en spansk jihadist fra den spanske enklave Melilla blevet indsat som direktør. Denne spanske mand fik i 2017 en dom på seks års fængsel i Spanien for som en del af en al-Qaeda-celle at have spredt propaganda, rekrutteret og finansielt understøttet hellig krig.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), vil ikke kommentere den specifikke historie om udbetaling af fleksjobydelse til det formodede svindelfirma.

Forvaltningen vil på grund af tavshedspligt ikke oplyse, hvor længe de udbetalte fleksjobydelse til det formodede svindelfirma. De oplyser dog, at der ikke er noget i lovgivningen, der forhindrer, at man får udbetalt fleksjobydelse til et firma, der er registreret på ens hjemmeadresse, og hvor man selv er direktør.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) understreger, at han ikke kan kommentere den konkrete sag, men siger generelt:

»Jeg synes, at det er dybt forargeligt, hvis der er eksempler på, at nogen snyder med fleksjobordningen – det går jo ud over alle dem, der har hårdt brug for den for at få en chance på arbejdsmarkedet,« siger han.

Han tilføjer, at kommunerne ved den mindste tvivl skal undersøge nærmere, om der er tale om en fiktiv ansættelse og ikke et reelt job.

»Kommunerne skal også løbende vurdere fleksjobbernes arbejdsevne og kontrollere indholdet i fleksjobbet og den måde, opgaverne bliver udført på. Men de skal selvfølgelig have den nødvendige hjælp til det, og derfor arbejder vi løbende for at udvide myndighedssamarbejdet på tværs af den offentlige sektor.«

Information og Finans har kontaktet AY via hans advokat for en kommentar. Han har ikke ønsket at kommentere.

 

Serie

Grand Theft Europe

Formodet momssvindel for milliarder, svigtende tilsyn, syrienkrigere og to virksomheder på en tom grund i Dragør. I denne serie afdækker Information sammen med Finans og en lang række medier international momssvindel for milliarder. Samarbejdet er koordineret af researchorganisationen CORRECTIV.

Lyt også til Netværket – en podcast i tre afsnit om bagmændene med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat, som er en del af et netværk, som har begået formodet momssvindel for over en milliard.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her