Læsetid: 9 min.

Du tænker nok, at det er godt for klimaet at sænke sit forbrug. Men nu skal du høre...

Det er Black Friday, og mange klimabevidste forbrugere bliver hjemme for klimaets skyld. Men den sørgelige sandhed er, at det økonomisk betragtet kan være rigtig svært at gøre en forskel med den slags valg. Det kan derfor give bedre mening at være klimabevidst vælger end klimabevidst forbruger, skriver økonom Jeppe Druedahl i en kommentar
Markedstilpasninger kan nemt udviske de i første omgang positive klimaeffekter af politisk bevidste handlinger som at boykotte Black Friday.

Markedstilpasninger kan nemt udviske de i første omgang positive klimaeffekter af politisk bevidste handlinger som at boykotte Black Friday.

Stephanie Keith

29. november 2019

»Helvede – det er de andre,« lyder en besk replik i Jean-Paul Sartre’s skuespil Lukkede døre fra 1944. Den franske eksistensfilosof havde næppe overvejet det, men den replik er også dækkende for den politisk bevidste forbrugers reelle muligheder i en markedsøkonomi. Ud over det umiddelbare klimaaftryk af egne valg er det nemlig nødvendigt for ham eller hende at tænke over, hvad andre forbrugere og virksomheder foretager sig som konsekvens heraf.

Sandheden er desværre, at markedstilpasninger nemt kan udviske de i første omgang positive klimaeffekter af politisk bevidste handlinger – eller sågar få dem til at forsvinde helt. Det gælder både, når du vælger mellem mere eller mindre klimabelastende varer i supermarkedet eller på et Black Friday-udsalg, hvis du tror, at du hjælper klimaet ved at sænke dit forbrug og spare op i stedet, eller når du vælger, hvor din pensionsopsparing skal investeres.

Ødelagt nattesøvn

Det første problem for den klimabevidste forbruger er, at det er meget svært at afgøre, hvor klimabelastende forskellige varer er i forhold til hinanden. Det er isoleret set godt at droppe bilen og cykle på arbejde. Men når det uden bil er sværere at tage en søndagstur på landet, kan det være, at man begynder at flyve lidt mere, og så er det ikke længere klart, om CO2-bundlinjen er sort eller grøn.

Desuden er virksomhederne naturligvis interesserede i at fremstille deres egne produkter som særligt klimavenlige. Og det gør det ikke nemmere for en klimabevidst forbruger, selv i lyset af diverse mærkningsordninger og anden forbrugeroplysning.

Markeder fungerer generelt dårligt, når forbrugeren relativt til sælgeren er dårligt informeret om det produkt, han køber. Økonomer kalder det »asymmetrisk information« og ser det som en slem omgang gigt for den »usynlige hånd« – et begreb, som den skotske økonom og filosof Adam Smith har brugt til at beskrive en tilstand, hvor de mange borgeres samlede, rationelle valg skaber harmoni på et marked, som om det hele var styret af en usynlig hånd.

Vi kan også forestille os et tilsyneladende lykketræf for den klimabevidste forbruger: Det samme produkt fra to forskellige producenter koster det samme, men adskiller sig ved, at den første producents produktion er mindre belastende for klimaet end den anden producents. Den klimabevidste forbruger køber naturligvis varen fra den første producent og kan sove godt om natten.

Men har han hjulpet klimaet? Ikke nødvendigvis. Hvis de andre forbrugere er ligeglade eller ikke ved bedre og bare køber de varer, der er til overs, er det eneste, der har ændret sig, hvem, der køber hvad, og ikke hvad, der bliver produceret. Den samlede klimabelastning er derfor uændret. Nattesøvnen er ødelagt, og den klimabevidste forbruger må i stedet håbe på at kunne være en inspirationskilde for andre forbrugere eller en del af en bredere bevægelse.

Producenten med den klimaskadelige produktion kommer i problemer, hvis der pludselig ikke er nok ignorante forbrugere tilbage. Hvis et købestærkt flertal af forbrugerne er klimabevidste, kan det også få producenterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de snyder på klimavægtskålen.

Den klimabevidste forbruger er til gengæld på sikker grund, hvis det klimavenlige produkt er dyrere end det mindre klimavenlige produkt. Så vil ligeglade forbrugere typisk vælge det billigste, og ved selv at skifte over til det klimavenlige produkt er forbrugeren med til at øge efterspørgslen efter det. Konklusionen er derfor, at det typisk vil koste at tage klimabevidste forbrugsvalg.

Brænd ikke pengene

En tilsyneladende udvej for den klimabevidste forbruger, som ikke kan oveskue det relative klimaaftryk af forskellige varer, er simpelthen at sænke sit samlede forbrug. Det må vel være det mest klimabevidste slet ikke at forbruge, eller hvad? Med en økonoms lommeregner i hånden er det dog ikke helt så oplagt. Det afgørende er nemlig produktionen, ikke forbruget.

Hvis du i stedet for at forbruge vælger at øge din pensionsopsparing, så sænkes den samlede efterspørgsel efter produktion ikke. Hvis din pensionskasse køber en realkreditobligation, vil du i praksis overdrage dine forbrugsmuligheder nu og her til en anden husholdning, som så til gengæld overdrager dig øgede forbrugsmuligheder i fremtiden, når lånet betales tilbage.

Hvis du i stedet sætter dine penge i banken, vil banken sandsynligvis øge sit udlån for at bevare et konstant forhold mellem udlån og indlån, og samme mekanisme er derfor gældende.

Hvis du brænder dine penge (hvilket dog er ulovligt!), så vil pengemængden falde, og alle andres penge i sidste ende blive mere værd. Dine forbrugsmuligheder overdrages til andre uden modydelse. Produktionen er samlet set uændret, og eneste forskel er, hvem der forbruger hvornår. Klimabelastningen er derfor tilnærmelsesvis uændret.

Det ændrer heller ikke på noget grundlæggende, hvis din opsparing ender i hænderne på en virksomhed. Virksomheden kan så bruge din opsparing til at øge sine investeringer nu og her og kan i fremtiden derfor producere flere varer, som du, eller måske i sidste ende dine børn, kan købe, når I begynder at bruge af opsparingen.

I nationalregnskabet er den samlede efterspørgsel altid lig med den samlede indkomst. Hvis du ikke forbruger hele din indkomst, så overdrager du midlertidigt en del af den til andre, som kan øge deres forbrug eller investeringer.

Hvis mange forbrugere pludseligt sænker deres forbrug, kan det skabe en midlertidig efterspørgselskrise, men hvis der skal være en effekt på langt sigt, kræver det, at den samlede indkomst og produktion bringes ned. Enten ved permanent højere ufrivillig arbejdsløshed eller ved at nogle frivilligt går ned i tid.

Så hvis pointen med at forbruge mindre er at være klimabevidst, er det klart bedre bare at arbejde mindre og sænke både sit forbrug og sin opsparing. Hvis det samtidig ikke skal skade statsfinanserne og vores fælles velfærd, er det dog nødvendigt, at man opretholder sine skattebetalinger på samme niveau som før. Det er altså nødvendigt at lave nogle frivillige indbetalinger til SKAT. En omvendt Sanjay Shah.

Grønne investeringer

Men hvad så hvis man investerer sin opsparing i grønne projekter, er det så ikke en hjælp i klimakampen? Måske. Igen er det dog vigtigt at tænke markedstilpasningerne igennem. De mekanismer, der gjaldt på varemarkeder, gælder i endnu højere grad på finansielle markeder.

Der er rigeligt med investorer på de globale kapitalmarkeder, som udelukkende er fokuserede på afkastet af deres investeringer. I udgangspunktet er aktiepriserne groft sagt bestemt ud fra sådanne investorers forventninger til fremtiden, uanset om disse er retvisende eller ej. Hvis prisen på en aktie falder grundet mangel på efterspørgsel efter aktien, vil de straks slå til og opkøbe, indtil prisen stiger, og det forventede afkast igen er som på resten af aktiemarkedet. De vil udnytte det, økonomer kalder »arbitrage muligheder«.

Det er derfor yderst tvivlsomt, om det har nogen effekt, når pensionskasser undlader at investere i våben- eller kulindustrien. Aktieprisfald vil allerhøjest være midlertidige og medføre tab til dem, som er på vej ud af markedet, men forringer ikke virksomhedernes mulighed for at rejse kapital til nye investeringer på langt sigt.

Ligeledes vil øgede aktieopkøb i grønne industrier kun midlertidigt øge prisen med gevinster til dem, som er på vej ud af markedet, men det forbedrer ikke de grønne virksomheders mulighed for at rejse kapital på langt sigt. Kun hvis de klimabevidste investorer opkøber så mange grønne aktier, at der ikke er flere tilbage, vil prisen blive permanent presset i vejet. Til gengæld må der så også samtidig forventes et lavere afkast end på resten af aktiemarkedet.

Den eneste kattelem er, hvis de grønne virksomheder overrasker positivt i forhold til, hvad markedet og særligt de store investeringsbanker forventer. Det kan ikke helt udelukkes. En række centralbanker diskuterer for tiden, om der er evidens for, at ’sorte’ virksomheder prissættes for højt i forhold til ’grønne’ virksomheder. De er bekymrede for, om det på et tidspunkt kan skabe problemer for den finansielle stabilitet, når priserne tilpasser sig. Men at ’bette imod’ Goldman Sachs og andre store investeringsbanker er og bliver en risikabel affære.

Den politisk bevidste investor kan også gå uden om aktiemarkedet og i stedet yde lån eller investere direkte i grønne virksomheder. Det vil sikre, at investeringerne har en effekt i forhold til at hjælpe med den grønne omstilling. Investeringsprojekter, som ellers ville have manglet kapital, vil blive gennemført. Men den manglende kapital skyldtes sandsynligvis for lavt eller for usikkert afkast. Kun ved at acceptere et lavere afkast eller større risiko kan man være sikker på, at ens investeringer faktisk hjælper klimaomstillingen. Så igen: Det er ikke gratis at være klimabevidst.

Den kollektive løsning

Mulighederne for at styrke klimaindsatsen gennem individuelle valg på markedet er altså begrænsede og vil altid have omkostninger for den enkelte. Samfundsmæssigt er det egentlig også inefficient, at hver enkelt af os går rundt og bruger en masse tid og energi på at udregne klimaaftrykket af hver eneste vare, vi overvejer at købe. Og endelig fremstår det uretfærdigt, at det er de klimabevidste forbrugere, som skal betale hele regningen, når det, de køber, kommer alle til gode: mindre global opvarmning.

Den oplagte løsning er naturligvis at beskatte den klimabelastende produktion. Så bliver det en samfundsopgave at prissætte skadevirkningerne af f.eks. udledning af CO2, og forbrugerne skal igen kun træffe beslutninger ud fra det, de ved mest om: Hvad de kan lide, og hvad de har råd til. Det er i sådanne situationer, at markeder fungerer bedst.

Økonomer kalder udledningen af CO2 for en eksternalitet, fordi det er en effekt, som er ’ekstern’ i forhold det, den økonomiske transaktion egentlig handler om. Skatter, som er designet til at modvirke effekterne af sådanne eksternaliteter og få de private omkostninger ved en økonomisk aktivitet til at stemme overens med de samfundsmæssige omkostninger, kaldes for Pigovianske skatter efter den engelske økonom Arthur Cecil Pigou (1877-1959).

Pigovianske skatter har den afgørende fordel frem for direkte regulering, at de sikrer, at CO2-udledningen sænkes først i de dele af økonomien, hvor det er nemmest og billigst, og de øger det økonomiske incitament til at udvikle produktionen i mere klimavenlig retning.

Et problem med CO2-afgifter er dog, at de kun indirekte styrer mængden af CO2, som bliver udledt. Det er en af baggrundene for, at økonomer argumenterer for, at CO2-kvote-markeder teoretisk set er den bedste løsning.

Når det demokratisk er besluttet, hvor meget CO2 der må udledes, så vil ændringer i efterspørgslen på CO2-intensive varer slå ud i prisen på retten til at udlede CO2, men ikke påvirke den samlede mængde CO2, som bliver udledt, da det er bestemt af mængden af kvoter.

I et fuldt dækkende CO2-kvote-system giver det derfor heller ikke mening at være klimabevidst forbruger. Hvis klimabevidste forbrugere undlader at købe klimabelastende varer, sænker de bare efterspørgslen efter CO2-kvoter, således at prisen falder, og det bliver billigere at være ignorant forbruger. I stedet er vi alle tvunget til at løfte i flok.

Fremfor at være klimabevidst forbruger, opsparer eller investor er der således stærke økonomiske argumenter for i stedet at være klimabevidst vælger og demokratisk være med til at fastlæggende mængden af CO2, som vi som samfund vil tillade, at der bliver udledt. Individuel klimabevidst adfærd er prisværdig, men løsningen på klimakrisen må være kollektiv.

Det er også som vælger, at det er muligt at være med til at beslutte at afsætte midler eller udstede ’grønne’ statsobligationer til at finansiere forskning i mindre klimabelastende produktionsmetoder, som har et stort samfundsmæssigt afkast, men et for lille privatøkonomisk afkast. Endelig er det også som vælger, at vi kan afbøde eventuelle effekter på uligheden ved at ændre i skatter og overførsler.

Jeppe Druedahl er adjunkt på Økonomisk Institut på Københavns Universitet og vil fremover skrive analyser og kommentarer om økonomi i Information

Sidste år skrev jeg her i avisen, at »Black Friday er endnu en dag, hvor venstrefløjen strides indbyrdes, mens den destruktive kapitalisme vinder«. I år er jeg andeledes optimistisk, skriver Gry Inger Reiter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Schou
  • Mogens Fosgerau
  • Reno christophe
Poul Schou, Mogens Fosgerau og Reno christophe anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvaba?
Vi skal altså stole på, at de politikere, som har undladt at sørge for en dalende drivhusgasudledning de sidste 40 år- af hensyn til de frie markedskræfter og virksomheders profit - NU vil træffe nogle gode valg på verdens vegne? Det var dog deprimerende perspektiver for fremtiden.

Morten Lind, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Britta Hansen, Søren Cramer Nielsen, Ole Svendsen, patrick scholer, Steffen Gliese, Hanne Utoft, Søs Jensen, Ib Christoffersen, Susanne Kaspersen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Munk, Steen K Petersen, Birgitte Johansen, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Morten Sørensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Kunne man ikke gøre begge dele?
PS. Tak til de Radikale. Højere afgifter på ALLE personbiler og sats på bedre og billigere fælles transport.

Steffen Gliese, Erik Winberg, Susanne Kaspersen og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Problemet med den slags analyser er at de har en klar forudsætning; vi kan alle VÆLGE hvad vi bruger vores eget økonomiske overskud på.

Til det er der blot at sige, at der her slet ikke tages højde for at den voksende underklasse overhovedet ikke har overskud til hverken forbrugsgoder som ny elektronik eller tøj, flere flyveture (for de har aldrig råd til at flyve), eller nogen form for opsparing.

Elise Berg, Anne Schøtt, Carsten Wienholtz, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Lisbeth Larsen, ingemaje lange, Peter Knap, Jens Larsen, Susanne Kaspersen, Christian Mondrup, Palle Raabjerg, Steen K Petersen, Kristian Knudsen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jane Doe, Per Torbensen, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

God pointe, Eva S
Der findes ikke hverken investeringsMULIGHEDER for pensionen (som vi ikke har) eller klimabevidst forbrugeri, når man ikke haroverskudspenge at give ud.
I øvrigt kan det være lidt svært at tage alvorligt, at 'det ikke giver mening' at være klimabevidst forbruger.
Hvis det giver mening for den person som sætter sig ind i en sag og handler derefter, så giver det mening. Mon ikke økonomer mener 'overskud', når de skriver om at handlinger skal give mening.

Elise Berg, Morten Lind, Carsten Wienholtz, Søs Jensen, Jens Larsen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Kristian Knudsen, Kurt Nielsen, Jane Doe, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, og vi kan også vende den om og spørge, om det i DET HELE TAGET giver mening, at folk udskifter deres mobiltelefoner, køkkener, biler og andet dyrt grej hvert år, og at de har utallige sko, jakker, tasker, værktøj, dimser og dutter hobet op i hjemmet som de aldrig bruger ???

Hvad er der i det hele taget så vidunderligt ved at bruge og smide væk af verdens begrænsede ressourcer?

Elise Berg, Morten Lind, Britta Hansen, Ole Svendsen, mette alkjær, Hanne Utoft, Lisbeth Larsen, Erik Winberg, Mogens Holme, Søs Jensen, Susanne Kaspersen, Jan Weber Fritsbøger, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Birgitte Johansen, Kristian Knudsen, Kurt Nielsen og Jane Doe anbefalede denne kommentar

Det er jo ikke sådan, at fordi jeg undlader at flyve til New York, så er der bare en anden, der tager pladsen. Der er jo pladser nok allerede og jo flere, der vælger ikke at flyve til New York jo hurtigere vil flyselskaberne reducere antallet af flyvninger. Vores valg betyder noget! Det samme gælder for andre varer jeg kan komme i tanke om.

Elise Berg, Morten Lind, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Ole Svendsen, Steffen Gliese, René Hansen, Lisbeth Larsen, Mogens Holme, Søs Jensen, Kurt Nielsen, Steen K Petersen, Jens Larsen, Susanne Kaspersen, Kent Bajer, Jan Weber Fritsbøger, Lise Lotte Rahbek, Birgitte Johansen, Eva Schwanenflügel og Kristian Knudsen anbefalede denne kommentar
Kristian Knudsen

Mage til elendig tekst. Kunsten at skabe uoverskuelighed i en kompliceret verden...Jeppe ! spild ikke dine evner med at overveje hvordan du skaber rammer for at manipulere andre. Fortæl hvad du gør for at få styr på dit eget shit!

Morten Lind, Britta Hansen, Steffen Gliese, René Hansen, Søs Jensen, Kurt Nielsen, Ib Christoffersen, Kent Bajer og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar
Kristian Knudsen

PS. Jeppe! dem jeg kender i byen uden bil - som cykler... de lejer en lånebil når de kører på landet..

Morten Lind, Britta Hansen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Caspar Christiansen, Eva Schwanenflügel og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

klar logik, hvis man af sig selv og frivilligt reducerer sit forbrug så gavner det ikke klimaet, men hvis derimod politikerne laver tiltag for miljøet så virker det, disse tiltag består så bla. i afgifter som skal sænke forbruget, og så er det jo logisk at det virker ikk ?

Flemming Berger, Søren Cramer Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Ib Christoffersen, Jens Larsen, Susanne Kaspersen og Søren Kramer anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Tag din hånd og peg fingre af de andre. Tommelfingeren peger op mod gud. Pegefingeren peger mod "de andre" og de 3 resterende fingre peger på mig.
Hvis en økonom ikke har noget fornuftigt at skrive så skal han lade være at skrive. Hvis en økonom har noget fornuftigt at skrive, så skal han ikke pakke det ind i noget andet.

Eva Schwanenflügel, Jens Fup, Steffen Gliese, Søs Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Tag din hånd og peg fingre af de andre. Tommelfingeren peger op mod gud. Pegefingeren peger mod "de andre" og de 3 resterende fingre peger på mig.
Hvis en økonom ikke har noget fornuftigt at skrive så skal han lade være at skrive. Hvis en økonom har noget fornuftigt at skrive, så skal han ikke pakke det ind i noget andet.

Martin Sørensen

sjovt og høre en økonom snakke om at " brænde pengene" i en verden hvor 97% af alle penge er bankernes konto penge, som der bekendt er noget svære og brænde sådan fysisk.

mens man vrøvler lidt løs om adam smith uden sådan og forholde sig sådan rigitgt til den klasiske økonomi som neo klassisk økonom. problemet er hamrende enkelt. vores økonomiske kredsløb, er hamrende, ubæredygtigt derfor hjælper det faktisk og blive hjemme på en black friday, da man nu SÆNKER forbruget. og herved sænker co2 udslippet, så længe det økonomiske kredsløb, er ubæredygtigt er forbrug problemet, og med det skal forbruget ændres, væk fra at handle om at købe ting over til at købe services, og oplevelser, nu hjælper det så rigtigt meget at hele vores økonomi nu er indrettet så praktisk med at alt, køb af hinandens tid, indebære en told til staten, i form af indkomst skat. derfor vil det klima mæssigt være praktisk og ændre skatten væk fra at beskatte arbejde over til at beskatte resurseforbrug og især spekulation i eksembelvis jord,

At det så giver et meget tydeligt problem i vores nuværende model hvor bankernes pengedannelse, sker via, gældsætning af jordrenten. er så en anden debat. men det kan måske være at den motor ganske som ICE motoren i vores biler nu også bør skiftes ud med en mere bæredygtig motortype.

så indtil at vi er i mål med og bygge en bæredygtig økonomi op. er det faktisk sundt og sarportere den nuværende økonomiske model ved og udvise fornuftig økonomisk tilbageholdenhed, spar dine penge og hold mere fri... fordi du forbruger mindre.

årsagen til at økonomen vrøvler sådan løs er den indlysende han vil ikke erkenede at penge er gæld, skabt ved og belåne jordrenten, og længere er den ikke. 97% af alle vores penge er skabt i bankerne og er ikke fysiske, man måber over at en økonom kan komme med så meget vrøvl

som georgist og retstatmand siger jeg fuldgrundskyld nu tak