Nyhed
Læsetid: 7 min.

Terrorforsker: Nazihærværk er en koordineret magtdemonstration

Gravsten blev skændet i Randers, og gule jødestjerner blev klæbet op på synagoger, mediehuse og hos private mennesker samtidig i de fire nordiske lande Danmark, Sverige, Norge og Finland. International terrorforsker advarer mod at ignorere Den Nordiske Modstandsbevægelse, der sættes i forbindelse med angrebene. Dansk nazileder afviser at kende til personerne bag hærværket. Information har kortlagt de propagandaaktioner, gruppen tidligere har udført
Flere end 80 gravsten var malet med grøn graffiti, og enkelte gravsten var væltet på gravpladsen, der ligger på Østre Kirkegård i Randers. 

Flere end 80 gravsten var malet med grøn graffiti, og enkelte gravsten var væltet på gravpladsen, der ligger på Østre Kirkegård i Randers. 

Bo Amstrup

Indland
12. november 2019

Opdatering: Jacob Vullum Andersen fra Den Nordiske Modstandsbevægelse, som er interviewet i denne artikel, er sidenhen blevet anholdt og fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han er bl.a. sigtet for at have medvirket til hærværk mod den jødiske gravplads.

Det var en koordineret magtdemonstration, da der på 81-årsdagen for Krystalnatten blev øvet hærværk mod jødiske gravsteder i Danmark og samtidig spredt nazistisk propaganda i alle de nordiske lande. Det vurderer den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp fra Försvarshögskolan i Stockholm.

»Med det her prøver de at vise, at de er stærke i alle lande, at der findes en handlingskraft, og at det kan eskalere til sager, der er mere voldsomme. Det er derfor, det er en koordineret operation,« siger Magnus Ranstorp.

I Danmark blev der øvet hærværk på 80 jødiske gravsteder i Randers og mod en mindesten i Aalborg og malet graffiti flere steder. Derudover blev der klistret gule jødestjerner på postkasserne flere steder i landet, blandt andet hos et jødisk ægtepar fra Silkeborg.

I Sverige, Norge og Finland blev der på lignende måde klistret gule jødestjerner på mediehuse, foreninger og synagoger.

De gule stjerner er kopier af de stjerner, som jøder blev tvunget til at bære under Anden Verdenskrig.

Ved hærværk på en ejendom i Vallensbæk ved København blev der både malet jødestjerne på muren og med skabelon malet ’nordfront.dk’.

Det sidste er webadressen på den danske del af organisationen Den Nordiske Modstandsbevægelse, og det er formentlig nogen fra organisationen eller med forbindelse til den, der står bag angrebet, siger Magnus Ranstorp.

»Det er en antidemokratisk organisation, der forsøger at erstatte demokratiet med et nordisk tingstyre. De vil forbyde ytringsfriheden. Det er en nynazistisk organisation,« siger Magnus Ranstorp.

»Det er Sverige, der er epicentret,« understreger den svenske terrorforsker.

Organisationen har haft meget stor succes med at skræmme og intimidere politikere og de personer, som organisationen anser som fjender, fortæller den svenske forsker.

I Danmark er der relativt få medlemmer, og deres aktioner består for langt størstepartens vedkommende af at sætte klistermærker op med organisationens logo, den såkaldte tyr-rune. Alligevel advarer den svenske terrorforsker om at være på vagt:

»Det er en farlig organisation, som Danmark skal tage yderst alvorligt.«

Se hvor Den Nordiske Modstandsbevægelse er mest aktiv i Danmark

Kortet viser, hvor mange aktioner Den Nordiske Modstandsbevægelse har været på i hver enkelt kommune ifølge deres egne ’kamprapporter’ på nordfront.dk. Aktionerne omfatter typisk spredning af propaganda som for eksempel uddeling af flyers, opsætning af klistermærker eller graffiti. Du kan zoome ind på kortet eller se et tilsvarende kort over Storkøbenhavn og Nordsjælland længere nede på siden.

 

Kilde: Information har hentet samtlige af de såkaldte kamprapporter fra nordfront.dk og kategoriseret dem efter kommune. Under en snes af de i alt næsten 900 kamprapporter er frasorteret, da de enten beskrev aktioner uden for Danmark, eller fordi stedet for aktionen ikke var beskrevet tilstrækkeligt præcist. Databehandling og infografik: Rasmus Raun Westh og Bo Elkjær

– Hvad tænker du om det, der skete i weekenden i de fire lande?

»Myndighederne er nødt til at angribe det her stenhårdt og identificere dem, der står bag aktionerne,« siger Magnus Ranstorp.

»Det er vigtigt at tage fat i det tidligt, for ellers kan man få svenske tilstande, hvor de bliver store og skaber stor utryghed,« siger Magnus Ranstorp.

»Vi dukker os ikke«

Hos Mosaisk Trossamfund i Danmark er man i kontakt med de øvrige nordiske lande for at få et overblik over hærværket.

»Vi er i sagens natur stærkt berørte. Vi tager hånd om de familier, der er berørt, og vi kommer ikke til at dukke os,« siger formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein i et skriftligt svar til Information.

»At det sker lige præcis på årsdagen for Krystalnatten, er bevis på, at det tænkesæt, der førte til Holocaust, eksisterer i 2019. Og at der er mennesker, som er parat til at gå til ekstremer for at føre denne menneskefjendske ideologi ud i livet. Det skal ses i denne historiske kontekst og må derfor tages meget alvorligt, også selv om der heldigvis ikke er mennesker, der er kommet til skade,« siger Henri Goldstein.

I USA har 40 demokratiske kongresmedlemmer i midten af oktober i år i et åbent brev til udenrigsminister Mike Pompeo krævet, at Den Nordiske Modstandsbevægelse sammen med to andre organisationer kommer på de amerikanske lister over internationale terrororganisationer. Kravet er rejst af kongresmedlem Max Rose, der skriver, at organisationer som Den Nordiske Modstandsbevægelse »lever op til alle de kriterier, som USA’s udenrigsministerium anvender til at inkludere organisationer på terrorlisterne«.

I Sverige er flere medlemmer af Den Nordiske Modstandsbevægelse dømt for flere bombeangreb i Göteborg i 2016 og 2017. En af bomberne blev detoneret ved et lokale tilhørende fagforeningen Syndikalisterne. En anden bombe ramte flygtningeboliger ved Västra Frölunda, hvor en ansat blev hårdt såret. En tredje bombe blev aldrig udløst.

I Norge mistænker politiet, at den ene gerningsmand bag en kapring af en ambulance i Oslo i oktober i år har tilknytning til Den Nordiske Modstandsbevægelse. Ambulancen blev stjålet og brugt til at påkøre flere fodgængere. En 32-årig mand og en 25-årig kvinde blev anholdt.

Jacob Vullum Andersen er leder af den såkaldte ’Rede 2’ i den danske gren af Den Nordiske Modstandsbevægelse. Han afviser, at det er dem, der står bag hærværket i weekenden.

– I Vallensbæk blev der dels malet en davidsstjerne og dels ’nordfront.dk’. Det er jo jer?

»Ja.«

– Så det er jo nærliggende at tænke, at det er jer, der har begået det hærværk?

»Nej, det er det ikke.«

Jacob Vullum Andersen afviser tillige at kende gerningsmændene bag hærværket.

– Hvad tænker du om aktionen?

»Jeg synes, klistermærkeaktionen, som åbenbart også fandt sted i Sverige og Norge, den var sgu lidt humoristisk. Det positive er, at folk vågner lidt op til den her erkendelse af, at magtjøder og jødisk infiltration i samfundet er yderst skadeligt og uønsket. Jeg kan have forståelse for, at visse personer vælger at skabe opmærksomhed om det her fremmede og undergravende element i form af en uskyldig klistermærkeaktion.«

– Men det er klistermærker. Hvad så når der er malet på folks huse og malet på gravstene?

»Jeg synes personligt, at det er respektløst at gå efter gravpladser. Der burde man have respekt for gravfreden. Men jeg kan have forståelse for, at personer med kendskab til jødernes forbrydelser kan have svært ved at tøjle deres vrede.«

Her er Den Nordiske Modstandsbevægelse mest aktiv i Storkøbenhavn og Nordsjælland

Kortet viser, hvor mange aktioner Nordfront ifølge deres egne ’kamprapporter’ har været på i hver enkelte kommuner. Aktionerne omfatter typisk spredning af propaganda som for eksempel uddeling af flyers, opsætning af klistermærker eller graffiti.

 

Kilde: Information har hentet samtlige af de såkaldte kamprapporter fra nordfront.dk og kategoriseret dem efter kommune. Under en snes af de i alt næsten 900 kamprapporter er frasorteret, da de enten beskrev aktioner uden for Danmark, eller fordi stedet for aktionen ikke var beskrevet tilstrækkeligt præcist. Databehandling og infografik: Rasmus Raun Westh og Bo Elkjær

Jacob Vullum Andersen fortæller, at han er bekendt med, at demokratiske politikere i USA ønsker at få føjet hans organisation til USA’s terrorlister. Han afviser, at Den Nordiske Modstandsbevægelse skulle være en terrororganisation.

»Nej, det er vi ikke. Hvis du ser på de år, organisationen har været i Danmark, så har der aldrig været vold eller trusler om vold eller voldelige optøjer. Vi møder folk og deler vores materialer ud. Det kan jeg ikke se, at der er noget terroristisk over.«

– Er I en demokratisk organisation?

»Vi er en revolutionær, nationalsocialistisk kamporganisation.«

Dagbladet Information har foretaget en gennemgang af de såkaldte ’kamprapporter’, som Den Nordiske Modstandsbevægelse i Danmark har offentliggjort. Kamprapporterne er korte beskrivelser af blandt andet opklæbning af klistermærker, spredning af propaganda og opsætning af bannere. Der er ikke offentliggjort kamprapporter om hærværket på årsdagen for krystalnatten.

I alt har organisationen offentliggjort lidt over 900 af disse kamprapporter fra aktioner spredt ud over stort set hele landet. I september 2017 skete der en meget stærk vækst i antallet af aktioner.

»I 2017 blev den danske gren for alvor startet op. Der havde været nogle forsøg tidligere. De forsøg var ikke frugtbare. Der var forkerte folk på posterne. Der var ikke den samme fanatisme i medlemmerne dengang, som der er i dag. Der kom nye folk til, og det er derfor, det har taget fart siden,« forklarer Jacob Vullum Andersen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) betegnede i weekenden angrebet på gravstederne som »modbydeligt hærværk« og efterlyste, at »myndighederne må gøre, hvad de kan for at opklare de her forbrydelser«.

Jacob Vullum Andersen fortæller, at organisationen ikke har hørt fra politiet i forbindelse med weekendens hærværk. Han afviser, at organisationen kan hjælpe politiet med en efterforskning af sagen:

»Jeg har svært ved at tro, at vi kender dem, der har begået noget af hærværket.«

– I har offentliggjort billeder fra hærværket?

»Den danske nordfront har delt fra den svenske nordfront. Så du skal have fat i svenskerne.«

Politiets Efterretningstjeneste PET afviser at kommentere konkrete sager, men henviser alene til den aktuelle vurdering af terrortruslen mod Danmark, der er dateret den 12. januar 2018.

Denne rapport konkluderer, at terrortruslen fra politisk ekstremistiske miljøer i Danmark er begrænset, »men at truslen fra personer med sympati for højreekstremisme er øget«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er flot de tør gøre sådan noget i nattens mørke.

Men hver gang de laver en anmeldt demo løber de fra stedet med halen mellem benene..

søren ploug, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Christel Gruner-Olesen, Tommy Clausen, Gert Romme, Elisabeth Andersen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hele tiden har det heddet sig at bombeangreb havde rod i muslimsk baggrund.
Men nu er det højreekstremister.

Det virker ikke som om nogen har styr på noget.

Steffen Gliese, David Zennaro, Birte Pedersen, Kim Folke Knudsen, David Breuer, Lillian Larsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel, ja, nogle har bildt nogle ind, at det kun er muslimer, der laver terror. Anders Breivik blev helt glemt i den kontekst. Men de højreekstreme "arier" er ekstremt farlige og står specielt stærkt i Sverige.

søren ploug, Steffen Gliese, Marie Jensen, David Zennaro, Birte Pedersen, Kim Folke Knudsen, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Christel Gruner-Olesen, Tommy Clausen, David Breuer, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Lillian Larsen, Hans Larsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

I anledning af årsdagen for Krystalnatten i Tyskland under nazitiden var der i lørdags et arrangement på Kultorvet. Samtidig i den anden ende af Kultorvet gøglede nazisten Rasmus Paludan under behørig politiovetvågning.

Det er næppe tilfældigt at Paludan havde valgt at demonstrere lige op ad krystalnatarrangementet. Under alle omstændigheder burde det have givet anledning til at politiet flyttede hans "ytringsfrihedsudøvelse" til et andet sted hvor hans aktiviteter ville være knapt så krænkende på ofre såvel som fjender af nazismen og dens udskejelser.

søren ploug, Steffen Gliese, David Zennaro, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Karen Margrethe Larsen, Johanna Haas, Christel Gruner-Olesen, Tommy Clausen, David Breuer, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Helene Kristensen, Marie Louise Wammen, Thessa Jensen, Per Klüver, Maj-Britt Kent Hansen, Hans Larsen, Poul Mikael Allarp, Søren Veje, Henrik Bjerre, Benta Victoria Gunnlögsson, Ivan Mortensen, Elisabeth From og Steffen Nielsen anbefalede denne kommentar

...Men det undrer mig alligevel ikke at nazisterne føler sig modige nok til denne magt demonstration. De og Deres ideer er åbenbart valide nok. Socialdemokraterne har i hvert fald inviteret en af fraktionerne ind på Christiansborg for at afholde deres konference.

Det er vammelt at være vidne til!!

søren ploug, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Karen Margrethe Larsen, Johanna Haas, Christel Gruner-Olesen, Tommy Clausen, David Breuer, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Ellen Chakir, Jens Erik Starup, Kenneth Krabat, Hans Larsen og Poul Mikael Allarp anbefalede denne kommentar

Klistermærker er altså ingen magtdemonstration. Det er en underlig kujonagtig måde at opføre sig på. Noget interessant er det dog at observere det dybt islamofobiske Danmark tage afstand (som man burde) fra handlingerne på en langt mere engageret måde end når målet er muslimer. De nærmest skal fornærmes og sværtes dagligt på både deres tro, kultur og hjemlande.

Sæt blot nynazisterne på terrorlister, god idé. Bare lige husk, Max Rose, at USA lever op til de samme definitioner og har en lang historie med statssponsoreret terrorisme.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/United_States_and_state-sponsored_terrorism

Steffen Gliese, Ole Frank, Johanna Haas, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"Som herren er, så følger hans svende!" Når nationer vi normalt ser op til, begår og bliver tiltalt for krigsforbrydelser, og hånligt ignorer det, (U.S.A. der ulovligt har besat dele af Iraq territorium og står tiltalt for at have slået et højt antal civile ihjel) når politikere, erhvervsledere gang på gang udviser dårlig moral, og når vi slår mennesker ihjel i den tredie verden, som var det biller uden at tænke over. Hvor skal så det moralske kompas komme fra? Når alting flyder, Så sker den her slags ting netop! Den legitime ekstremisme har desforuden så gode eksistens vilkår i Danmark, at bortset fra, at jødestjernerne burde være gule halvmåneder, så kan det være meget svært at skelne imellem var der er legitimt og hvad der ikke er. Ting der var umulige i Danmark i 60'erne er en virkelighed i dag. Hvad med at vi kiggede lidt indad til at starte med? Borset fra det terrorister er vi jo selv, set med de andres øjne. Intet land er mere hadet i verden end U.S.A., der gennem utallige angribskrige siden 1945 har dræbt flere civile end nogen andre!

Steffen Gliese, Birte Pedersen, Ole Frank, Claus Sølvsten, Thomas Faber, Rune Bjørnvig og Jaan Kilbouy anbefalede denne kommentar

Nu mener noget åbenbart at jøderne igen skal gøres til syndebukke, og, ligesom så mange gange før, ofres på den ene eller den anden uvidenheds alter. Hvor det er synd!

Deres historie er ligesom én lang liste af tragedier. Hvordan kan det være? Hvad er årsagen?

Mange har forsøgt at besvare dette særdeles ømtålelige spørgsmål. Jeg tror at en af dem der kommer nærmest er Gilad Atzmon, en tidligere Israelsk soldat, der nu er verdenskendt jazz-saxofonist og uddannet filosof.

https://gilad.online/

@Thomas Faber:
Der ligger ikke noget i jødisk historie, som kan forklare anti-semitisme. Dit udgangspunkt efter de anti-semitiske udskejelser i flere nordiske lande på Krystalnatten 2019 er forkert.
Kig på, hvad der har forårsaget had og hetz. Mod jøder, mod muslimer, mod handicappede, mod bøsser, mod sorte. Mod alle minoriteter. Fortsæt selv listen.
Had og hetz forårsages af intolerance. Af faste fjendebilleder, som er løsrevet fra realiteten. De bygger ofte på århundrede gamle overleverede forestillinger om den andengjorte. Nordfront mandens udtalelser til Information er fyldt med fjendebilleder mod jøder. Det er faktisk anskuelighedsundervisning i ekstremist tankegang, der leveres der.
Man bruger sin demokratiske indsats for "plads til alle" det forkerte sted, hvis man vil bekæmpe ekstremisters had ved at finde "årsagen" hos minoriteten, der udsættes for had og hetz. Der er brug for tydelig solidaritet i stedet.
Personligt er jeg nået dertil, hvor jeg tænker, at "svaret" på de mange højreekstremistiske grupperinger, dem der tager den ene minoritet som gidsel i deres had mod den anden og dem, der hader alle minoriteter, er det samme:
1. Et NEJ til at lade os splitte op i "dem" og "os".
2. Et Nej til fjendebilleder.
3. En bevidst og tydelig anti-fascisme.
Det er ikke nok, at være bevidst anti-racist, for ekstremismen standser ikke ved racismen. Den er altid sulten efter flere indskrænkninger i andre menneskers ret til at være til og leve deres liv i fred.

Knud Christensen, søren ploug, Steffen Gliese, David Zennaro, Marie Jensen, Birte Pedersen, Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hej Johanna;

Jeg læser dit indlæg som kommende fra et godt sted i dig, men:

Jeg tror ikke at jeg forstår dig.

At der går mennesker og skænder jødiske gravpladser synes jeg er en skændsel og noget svineri, og derudover dybt, dybt hensynsløst - nej værre, det er en ækel og gemen hån og fornærmelse, og desuden fejt. Og det at sprede hadefuld og ignorant propaganda, det synes jeg ligeså er noget helvedes svineri. Det er vi helt enige i!

Men samtidigt er jeg også interesseret i at forstå. Hvorfor nu igen?!!! Det er sket, igen, og igen, og igen, at jøderne er blevet udsat for had og forbryderisk handling. HVORFOR?!!

Og dit svar... ærligt talt: Jeg kan ikke få det til at hænge sammen.

Jeg kan ikke forstå hvordan man på den ene side kan undgå en splittelse i et "os" og et "dem", og på samme tid gå ind for anti-fascisme. Vil der ikke uvægerligt blive et "dem" (fascisterne) og et "os" (anti-fascisterne), så?

Det er dine punkter 1 og 3. Hvad angår punkt 2, så forstår jeg ikke hvad det har at gøre med den første kommentar som jeg skrev, selvom jeg bestemt vil give dig ret i at fjendebilleder er en meget, meget farlig ting, og noget man skal omgås med den allerstørste respekt.

Gilad Atzmon giver mig gode svar på min undren, og han virker desuden som en rigtigt sympatisk og behagelig mand. Personligt synes jeg at hans anti-racisme og principfaste forsvar af ytringsfrihed er vidunderlig, og desuden ting som jeg går helhjertet ind for. Derfor linkede jeg til hans hjemmeside.

God dag til dig.

De fleste bør unde sig at gå ind på nordfront.dk og selv vurdere truslen

Ja. Det er alvorligt. Det er meget alvorligt. Men akut livstruende er det ikke. Det er en hjemmeside man ser på sin computer eller mobil.

Det er en masse ord og idéer der i dybet stammer fra er et stort, ondt sår i menneskeheden. Et ondt sår, der aldrig er blevet ordentligt set, vasket, bandageret, og helet, og som har haft snart 100 år til at forrådne. Det er et stort problem. Et af de største vi har, i min optik.

Det helt centrale problem her er at der er uenighed om hvad der foregik i 2. Verdenskrig. Og denne uenighed er ikke bare en lille en der kan fejes ind under tæppet, ties eller ønskes væk, det er en uenighed som skaber noget nær en uoverstigelig afgrund i midten af menneskeheden, og som truer med at blive vores undergang.

Her mere end nogensinde er brug for en mand som Gilad Atzmon! Her er brug for et frygtløst og sympatisk blik. Her er brug for ytringsfrihed. Og mest af alt er her brug for dialog. For hvis det her ikke bliver kommunikeret om i ord, så kommer det ultimativt til at blive kommunikeret om som 3. Verdenskrig. Og det kommer vi ikke til at overleve.

Jeg mindes et gammelt ordsprog: "vil du skabe fred, da skal du ikke tale med din ven. Du skal tale med din fjende."

Må vi gøre just det, og finde forståelse, finde tilgivelse, og må Gud være med os!

Kim Folke Knudsen

Danmark og danskerne har desværre undervurderet højreekstremismens fremmarch og indflydelse her i landet. Den arbejder under overfladen og påvirker sindelaget i det skjulte. Først når tiden er moden og den rette samfundstilstand er frembragt griber de ud efter magten: Nationalsocialisterne i Danmark og deres sympatisører.

Vi er ikke længere den sikre idyl forbilledet for Europas Jøder efter danskernes enestående og smukke redning af de danske jøder i Oktober 1943.

I dag gravsten vandaliseret, jødestjerner anbragt ud for danske medborgeres hjem.

I morgen ??

Lad aldrig Nationalsocialismen i dens utallige forklædninger få en fod indenfor. Den onde ideologi fortærer alt demokrati, dansk sindelag, tolerance som en steppebrand. Den ødelægger selve den historiske tradition og selvforståelse som præger Vi danskere siden vi fik Grundlov og frihed givet af Kong Frederik den Syvende ved Grundloven af 1849.

D r i n g e n d e r A p p e l l !

Die Vernichtung
aller persönlichen und politischen Freiheit

in Deutschland steht unmittelbar bevor, wenn es nicht in letzter
Minute gelingt, unbeschadet von Prinzipiengegensätzen alle Kräfte
zusammenzufassen, die in der Ablehnung des Faschismus einig
sind. Die nächste Gelegenheit dazu ist der 31. Juli. Es gilt, diese
Gelegenheit zu nutzen und endlich einen Schritt zu tun zum

Aufbau einer einheitlichen Arbeiterfront,

die nicht nur für die parlamentarische, sondern auch für die weitere
Abwehr notwendig sein wird. Wir richten an jeden, der diese
Überzeugung mit uns teilt, den dringenden Appell, zu helfen, daß

ein Zusammengehen der SPD
und KPD für diesen Wahlkampf

zustande kommt, am besten in der Form gemeinsamer Kandidaten-
listen, mindestens jedoch in der Form von Listenverbindungen. Ins-
besondere in den großen Arbeiterorganisationen, nicht nur in den
Parteien, kommt es darauf an, hierzu allen erdenklichen Einfluss
aufzubieten. Sorgen wir dafür, daß nicht Trägheit der Natur
und Feigheit des Herzens uns in die Barbarei versinken lassen!

Ovenstående appel fra det internationale socialistiske Kampforbund blev distribueret rundt i hele Tyskland i Juni 1932 med den inderlige opfordring at Kommunisterne og Socialdemokraterne lagde fortidens stridigheder til side og forenede sig i et valgforbund, som kunne forhindre en nationalsocialistisk overtagelse af magten. Ved valget i Juli 1932 fik NSDAP 37% af stemmerne og efterfølgende stor indflydelse. Et valgforbund mellem SPD og KPD kunne måske have forhindret Nationalsocialisternes fremmarch.

Blandt underskriverne bag Dringender Appell ( Juni 1932 ) var Albert Einstein, forfatter Heinrich Mann, Forfatter Erich Kästner, Kunstneren Käthe Kollwitz

Appellen blev desværre ikke til virkelighed. SPD og KPD bekæmpede hinanden indædt. Det politiske kaos i Weimar Republikkens sidste dage førte til, at Rigspræsident Paul von Hindenburg måtte regere pr. dekret, fordi det parlamentariske system var brudt definitivt sammen. Den 30 Januar 1933 blev Adolf Hitler udnævnt til Rigskansler støttet af en Højre koalition af nationalistiske partier. Det blev enden på det demokratiske Tyskland fra 1918-1932 Weimar republikken. 5 år senere styrede Europa mod den næste storkrig den 2. Verdenskrig og Jødeforfølgelserne var allerede den gang i 1938 sat i system i det nationalsocialistiske Tyskland.

Gerningsmændene bag gravskænderierne og Jødestjernerne fisker i rørt vande. De ønsker en borgerkrigslignende tilstand i Danmark først fremprovokeret af " truslen " fra Islam. Når muslimerne er ekspederet, så er logikken, så fortsætter vi med jøderne, indtil Danmark fremstår som et hvidt afkristnet racerent nordisk germansk befolket land.

Nationalsocialismen er som kræft i menneskets organisme. Opdag sygdommen og helbred med det samme ellers så vokser truslen.

Sorgen wir dafür, daß nicht Trägheit der Natur
und Feigheit des Herzens uns in die Barbarei versinken lassen!

Kilde: Wikipedia DE Dringender Appell Juni 1932:
https://de.wikipedia.org/wiki/Dringender_Appell_(1932)
Kilde Wikipedia DE Reichtagswahl Juli 1932 Ergebnisse.
https://de.wikipedia.org/wiki/Reichstagswahl_Juli_1932

Kim Folke Knudsen

Kære Kenneth Krabat 12 November 2019 kl 12:24

Det er ikke rimeligt at du slår Rasmus Paludan, Pia Kjærsgaard, og Anders Fogh Rasmussen sammen i samme gryde og kalder alle tre for ekstremister.

Pia Kjærsgaard er en demokratisk valgt leder, som selv har advaret mod den voksende antisemitisme her i landet. Hun er 100% demokrat og repræsentant for et demokratisk parti, der har et lidt anstrengt forhold til borgere med en muslimsk baggrund.

Anders Fogh Rasmussen er medlem af Danmarks Liberale parti Venstre. Han har aldrig bifaldet højrefløjsekstremisme, nationalsocialisme eller totalitær tankegang. Manden er faktisk som Statsminister gået i spidsen for den udvidelse af EU, som bragte flere Østeuropæiske lande ind under demokratiets europæiske paraply.

Rasmus Paludan. Vi må nok spørge ham selv og hans medlemmer af Stram Kurs, som snart skal til Rigskongres på Christiansborg. Her kan de passende tage episoderne her med overgreb på vores danske jødiske medborgere op. Jeg forventer, at Rasmus Paludan tager afstand fra disse overgreb. Rasmus Paludan er en provokatør, som er utilfreds med indvandrings og flygtningepolitikken her i landet, men han er ikke en nationalsocialist eller højrefløjsekstremist.

Vi får se, hvad Stram Kurs Rigskongres udtaler omkring overgrebene på jøder her i landet.

@Kim Folke Knudsen;

Forestiller du dig at du gør situationen bedre ved på den måde du gør at sprede frygt og forvirring?

Jeg tænker at din hensigt er god nok, men jeg betvivler seriøst effekten af dine virkemidler.

De fleste mennesker er fulde af frygt i forvejen. Hvad skal det hjælpe at piske op i den?

Og så tal dog om anden Verdenskrig med den respekt som den fortjener!!! 60 millioner liv gik tabt! Så meget lidelse! Så meget had! Det var et rædselsfuldt og skammeligt blodbad, en tragedie som ingen anden i historien, og du taler om det som om det er en billig roman. Du burde seriøst skamme dig!

Kim;

Det var for hårdt sagt af mig, det sidste. Lad skammen være. Det andet holder jeg fast i.

Jeg synes at det er forkert at tale om Tyskerne som om de var tegneseriefigurer. Det var levende, lidende mennesker, der blev narret af Hitler. Men det var mennesker. Og de stemte på manden! De troede på at han ville gøre deres liv bedre, og deres liv i Weimar-republikken var rædsomt.

Ganske enkelt rædsomt. Enorm, ustyrlig inflation, uhyre fattigdom og armod. De stemte på ham fordi han lovede at give dem bedre liv, og fordi de troede ham, de stakler.

Der er to sider af sagen. Tyskerne har meget stor skam indblandet her, og det er en af drivkræfterne bag højreekstremismen. -Millioner- af tyske kvinder blev voldtaget af Ruslands Røde Hær da de invaderede landet. De Allierede tæppebombede flere tyske byer, -efter- at krigen var slut, vel at mærke. Landet blev knust.

Sådanne ting er hårdt for et folk at bære, og ikke alle har været i stand til at bære det med lige stor værdighed. Dette bliver nødt til at blive addresseret hvis problemet skal løses, og ikke bare igen forsøgt undertrykt.

Så, i håb om at jeg kan holde tonen ren, God nat.

Det her er præcist som at læse Nordfront.dk

"Danmark og danskerne har desværre undervurderet jødernes fremmarch og indflydelse her i landet. Den arbejder under overfladen og påvirker sindelaget i det skjulte. Først når tiden er moden og den rette samfundstilstand er frembragt griber de ud efter magten: Jøderne i Danmark og deres sympatisører."

Helt ærligt. Jeg troede det var en joke.

Taber mænd skal jo give nogen skylden for deres egen utilstrækkelighed.

@Søren Kramer;

Det er desværre det der sker når mennesker ikke ser hinanden, og/eller er modige nok til at tage den kamp det er at opnå en fælles og harmonisk, indbyrdes forståelse. Så ender man med at have to lejre som mistror og frygter hinanden, og som taler om hinanden som om de ikke er mennesker.

Jeg tror ikke at det er Kim Folkes hensigt, men der er så meget dumhed og uvidenhed i omløb, på begge sider af debatten, at der skal en del arbejde til at skille følelser fra fakta, og rimelige følelser fra urimelige.

Personligt ser jeg både højre- og venstrefløjen som ufuldkomne. De har begge sider ved sig som jeg ser som gode og sunde, og sider som jeg ser som dårlige og usunde.

Det er min tro at de egentligt, for at fungere, skal kombineres i en komplementær helhed. Jeg tror også at det var hensigten med National (højre) - Socialismen (venstre), som den forbandede Herr Adolf har fået givet så frygteligt dårligt et ry. Der er mange ting der gik galt, det er sikkert og vist, og denne "førers" sygelighed var bestemt en af dem. Men primært tror jeg at det var racismen der var problemet: den racisme der udmøntede sig som fordomme mod jøder som jøder. Det blev den kløft der skulle vokse til en verdenskrig.

Racisme er virkelig forfærdeligt dumt! Men når det så er sagt, så tror jeg at det mest er et udtryk for uvidenhed og frygt for det der er fremmed og anderledes. Det er nok en ting som vi har med os som arv fra vores tidlige forfædre, og ikke en som vi kommer til at slippe af med foreløbigt. SÅ bedre at se aben i øjnene! Og se, at den også er os. Og måske ikke så forfærdeligt farlig, i hvert fald så længe det ikke bliver til en panisk massebevægelse.

Nej - snarere vil jeg sige at det faktum at Tyskland under National-Socialismen gik fra at være et totalt forarmet land (vist nok det fattigste i Europa, og som en følge af Versailles-traktaten, der gjorde dem ene-ansvarlige for 1. Verdenskrig (!!! Åh, hvor det var uretfærdigt!!!), og afkrævede dem en kvælende krigsskadeerstatning), til at være en nation som skulle have næsten hele verden imod sig for at blive standset (bemærk det! - er det ikke utroligt?!) - og det på blot 7 år!!! - er en ting som nøje bør studeres. Hvordan i alverden kan det være?

Der er noget der ikke er blevet forstået her, det er sikkert og vist. (og mildt sagt).

God dag.

Den ondskab og intolerance, der gemmer sig i nationalsocialismen, har jo delvist været anerkendt på politisk niveau i flere år. Her tænker jeg på marginaliseringen af en bestemt minoritet. På politisk niveau handler det om muslimer. Nazisterne forfølger så istedet jøder. Men det bagvedliggende præmis er det samme: Undertrykkelse og hadforbrydelser mod en minoritet i Danmark.

Nationalsocialismen og hændelserne under 2. verdenskrig kan så lære os, hvad konsekvenerne af ikke at inddæmme sådanne hadforbrydelser kan eskalere til. Og det gælder både hadforbrydelser mod muslimer, jøder, romaer etc

Jeg er helt på linje med Johanne Haas her. Det er de mennesker, der udfører hadforbrydelserne, man skal se på.

søren ploug, Steffen Gliese, David Zennaro og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

Rikke Nielsen,

Jeg kan edder-djævleme godt forstå at du er imod hadforbrydelser, det værende sig imod en hvilken som helst minoritet. Det er jeg ved Gud også! Det er jo noget helvedes afskyelligt svineri.

MEN:

Kan du ikke se at dit ræssonement bringer os lige tilbage i en "dem" og "os"-mentalitet? Du er åbenbart ikke mere på linje med Johanne end at du bryder hendes FØRSTE regel!

Vi er ofre for en mental kortslutning her. Emnet er IKKE forstået. Følt, jovist, men IKKE forstået.

Et indlæg som dit formørker snarere end det oplyser. Forvirrer, snarere end forklarer, og jeg er derfor imod det. Bortset fra det, så lader du til at være en intelligent og velmenende kvinde.

Vi må forstå, før vi kan dømme.

Hvad er National-Socialisme? Hvad var det skete i Tyskland? Hvad gjorde at Tyskland kunne blive så magtfuldt, så hurtigt?

Den Tyske Centralbank blev underlagt Regeringen da Hitler kom til magten. Og det, det er helt og aldeles centralt i historien vi her har med at gøre.

Lad os tage Mads Palsvig, tidligere investment-bankmand til hjælp til at hjælpe os videre.

19 minutter - "Nationalbankens rolle i det moderne samfund"
https://www.youtube.com/watch?v=tcBzEBkbUkM

Det er et dybt og dunkelt emne vi her arbejder med.

TRÆD VARSOMT!

At se Skaarup på tv i dag sige at nu må de antisemitiske miljøer overvåges mere intenst klinger så usandsynligt hult. I samme sætning får han selvfølgelig nævnt islamisme 4-5 gange til trods for at han bliver spurgt om hærværket på kirkegården som antages højreorienteret datoen taget i betragtning. Skaarup ved udemærket godt at den islamofobi han selv er en af de største pushere for hænger 100% sammen med stigende antisemitisme. Man kan ikke stå at råbe og skrige ondskabsfulde ting om muslimer hele dagen og tro at vrede, fristede sjæle ikke på et tidspunkt siger "hvad med jøderne?". Han er en charlatan uden lige. Uden DF's fremmedhad var marginaliserede grupper på højrefløjen aldrig kommet så åbent ud som de gør det i dag.

Hvis man er nordeuropæisk racist der vil holde området her racerent er ens mål sku' da ikke at smide alle arabere, asiater og afrikanere ud og så lade jøderne være. Utænkeligt! Alt for længe har jøderne været højrefløjens undskyldning for at være racistiske mod alle andre. "Se vi elsker jøder så vi er ikke racister". Hold nu op.

Debatten viser, at 20 år med liberalistisk indoktrinering og idioti har gjort mange ude af stand til at forholde sig indholdsbaseret til forhold i virkeligheden og således skelne mellem godt og skidt.
Men verden er ikke strukturel, den er indholdsbaseret, og derfor skal strukturen formes af indholdet, ikke modsat.
Antifascisme og fascisme er ikke to lige dårlige ting, den ene kan være ekstrem, men den kæmper i det mindste i det godes tjeneste - hvor fascisme altid handler i det ondes.

Johanna Haas, Jaan Kilbouy og Anina Weber anbefalede denne kommentar

@Thomas Faber 14/11/2019 - 05:45 :"Tyskland under National-Socialismen gik fra at være et totalt forarmet land (vist nok det fattigste i Europa, og som en følge af Versailles-traktaten, der gjorde dem ene-ansvarlige for 1. Verdenskrig (!!! Åh, hvor det var uretfærdigt!!!), og afkrævede dem en kvælende krigsskadeerstatning) -

- til at være en nation som skulle have næsten hele verden imod sig for at blive standset (bemærk det! - er det ikke utroligt?!) - og det på blot 7 år!!! - er en ting som nøje bør studeres.

Hvordan i alverden kan det være?"

Hvad med 'penge', Thomas Faber?

"Billions upon billions of our money has been pumped into Germany and money is still being pumped into Germany by the Federal Reserve Board and the Federal reserve banks! Her [Germany's/red.] worthless paper is still being negotiated here and renewed here on the public credit of the United States Government and at the expense of the American people. On April 27, 1932, the Federal reserve outfit sent $750,000, belonging to American bank depositors, in gold to Germany. A week later, another $300,000 in gold was shipped to Germany in the same way. About the middle of May $12,000,000 in gold was shipped to Germany by the Federal Reserve Board and the Federal reserve banks. Almost every week there is a shipment of gold to Germany. These shipments are not made for profit on exchange since German marks are below parity against the dollar."

Kilde: Senator Louis T. McFadden's tale iflg. Congressional Record-House, June 10, 1932, Page 12599

Som sandhedsvidne, senator McFadden var ikke en herrehvemsomhelst, men en formand for United States Senate Committee on Banking and Currency i over tolv år. Det er godt nok for mig...

McFadden's vidnesbyrd gjalt perioden til/med midten af 1932, så kun guderne ved, hvor mange dollars i guldbarer, egentlig blev sendt til Tyskland fra USA's Federal Reserve banker i hele mellemkrigstiden, men tallet 30+ milliarder forekommer ofte i flere af datidens kilder. Det var et bjerg af datidens penge at skaffe isenkram/velfærd for, i dag værd i omegnen af $600 milliarder...

I parentes bemærket, finder jeg det temmelig ironisk, i betragtning af antisemitisk propaganda (dengang som nu) at 'jøderne' skulle have ødelagt Tysklands økonomi i mellemkrigsårene, at det netop blev udefrakommende (påstået 'semitiske') penge, der finansierede såvel det tyske 'økonomiske mirakel', som Adolf Hitlers vej til magten.

Anina;

Du forstår at tænke. Det kan jeg lide. Og du er bestemt inde på noget væsentligt her. En meget væsentlig side af sagen, faktisk!

Hvem havde kontrol over USAs centralbank? Har du spurgt dig selv om det? Højreekstremisterne vil svare: "Jøderne", og det er et ekstremt dårligt svar.

Det er et forfærdeligt svar. Og det er, vigtigst af alt, et meget skadeligt svar. At tale om "jøderne" som om det er en uskelnelig masse er ikke bare dumt og dårligt ræsoneret, det er også en form for mental-fascisme, ville jeg argumente for. Men lad nu det være.

Jøderne er vel mere end et menneske, ikke? Jeg er ikke i tvivl om at de ligesom alle andre mennesker, er en broget og blandet masse. Langt størsteparten er de mennesker der ønsker at leve i fred og fordragelighed med deres naboer. Men de må siges at have haft en lang og varieret historie, ikke? Der kan være nået at ske mange ting i den tid. 3000 år. Mange vandringer. Mange lande. Hm?

I hvert fald, som i alle andre folk og menneskegrupper gælder det også for jøderne at der er forskel på folk - ikke alle er ens. Nogle er gode, kloge, dydige, intelligente, talentfulde, musikalske, og andet. Mange er ganske almindelige, ærlige og redelige mennesker. Og... Nogle er onde, dårlige, moralsk fordærvede. Kriminelle.

Kriminelle jøder. Ja. Der findes nogen. Et fåtal, ligesom i alle andre grupper. Men de er der.

Ja... Jødernes historie er meget varieret. Dyb og dunkel. Der er sket mange ting. Mange vandringer. Moses, Gud velsigne ham, gav dem de 10 bud. 10 gode, kloge bud, som nogele den dag i dag følger oprigtigt, og Gud være med dem! ... Men dengang... mange fulgte dem, men ikke alle gjorde. Hvad blev der af dem der ikke gjorde? Fandt de på måder, på veje? Forsvandt de? Hvor blev de af?

Det er mørke sager... ja. Det er mørke sager.

Her er det værd at tænke på et ord som: "syndebuk". Et ord som "løgn". Et ord som "godtroendhed". Ord som "nødvendighed", som "desperation". Som "tvang". Som "forræderi", som... som "broder-mord".

Ja... det er dunkle sager. Det er det. Hvem er hvem, og hvem gjorde hvad? Er vi ikke alle, på en måde, brødre og søstre?

Ligeså er det værd at tænke over at ordet "Holocaust" oprindeligt betyder "et brænd-offer".

se selv her: https://www.etymonline.com/word/holocaust

Hm? ...

Verden er et meget, meget kompliceret sted. Og jødernes historie... Den er også kompliceret.

Må vi finde fred, forståelse og tilgivelse. Må vores handlinger finde behag i Guds øjne. Amen.

Vil i, mennesker, gøre verden til et bedre sted, og det kan jeg se at i vil, da må i starte en revolution: en -intellektuel- revolution. I må starte med jer selv, i må lære at tænke frygtløst, og logisk, og i må øve jer i at argumentere. I må studere historien og alt jeres lærdom i et kritisk lys, for i er blevet løjet for.

I må møde højrefløjen, og -diskutere-; ikke skændes barnagtigt, som nu, eller smadre hinanden i tåbelige demonstrationer. I skal besejre deres dårlige argumenter med logik og fakta, i -dialog-. I vil nok finde at noget af det de siger ikke er til at gendrive. Jeg kan bekræfte at dette er sandt. De tager ikke fejl i alting, selvom der -er- meget de tager fejl i.

Men således også med venstrefløjen. I tager fejl i meget. I har også ret i meget. Jeres insisteren på anti-racisme, og deres insisteren på ytringsfrihed ser jeg begge som nødvendige komponenter i et harmonisk, helt samfund.

Virkeligt satanisk situation vi befinder os i, når man tænker over det, hva'? At give verden 2 løsninger, højre og venstre, som begge er forkerte? Det er et helvedes snu træk, og det er ondt, det er ondt som Fanden selv. Her må siges at det der kaldtes National-Socialisme nok snarere burde kaldes International-Fascisme. Og at man måske kunne forestille sig et land som -både- varetog sine nationale interesser, -og- alle sine borgeres interesser. Hvad skulle man kalde sådan et land? Og det internationale? ... Jamen, kan nationer da ikke samarbejde?

I skal passe på ikke at træffe forhastede konklusioner. Og i skal lære at forstå at højrefløjen også består af mennesker med reelle, menneskelige behov. De kan komme til udtryk på meget, meget grimme måder, men i dybet, under hadet, ligger frygten, og under frygten ligger et ønske om et ordentligt liv. Ligesom i selv har det. De ønsker også en fremtid for deres børn, og det er deres primære drivkraft.

Men denne fremtid kan vi kun få hvis deres børn OG jeres børn får en fremtid. En fælles fremtid. For ellers ender det i krig. Og det ville være synd, ikke? Det synes jeg, af hele mit hjerte, ville være forbandet synd. Lad os gøre hvad vi kan for at det ikke sker!

De, de er jeres fortabte brødre og søstre, ligesom i er deres fortabte brødre og søstre. I må finde hinanden, ellers går det ikke.

Fat mod! Fortabelsen er ikke evig! Og den kan vendes! Mod lyset, mod Sandheden, mod menneskeligheden og godheden kan vi gå, i samlet flok! Det er hvad jeg forsøger. Og brødre, søstre, jeg går ikke alene.

Jeg håber heller ikke at i må gå alene.

Gilad Atzmon. Mads Palsvig. Og mange flere. Kloge, gode, modige mennesker. Vi er ikke alene. Der er håb. Der er godhed. Lad os! Og lykke til!

(P.s Start med at generobre sproget. Det er blevet bevidst ødelagt. Nogle ord er skabt til at øjeblikkeligt at kortslutte enhver ordentlig debat mellem højre og venstre. Tænk for eksempel over hvorfor et ord som "diskrimination", som oprindeligt er et ord for den -helt- centrale tanke-aktivitet at adskille, skelne, følelse fra fakta, og følelse fra følelse, nu er blevet til et fladt og stumpt ord der kun kan bruges som et våben til at slå mennesker der "hader" med i hovedet. Det er forkert, det er synd, og det er tåbeligt. Sproget er vores fælles eje, og uden det, uden et rigt og velfungerende sprog, ingen ordentlig kommunikation.)

(p.p.s Dernæst, studer den klassiske model for tænkning og argumentation: Trivium-metoden.
Grammatik (Hvem, hvad, hvor, hvornår?) følges af logik (hvorfor?), følges af retorik ("hvordan").
Her er lidt inspiration til den: https://www.improvek-12education.org/content-rich-education/classical-tr...)

Vi har lært at argumentere ud fra et "hvorfor?". Det er en af de ting der gør at det så ofte går galt i samtaler, fordi de samtalende mennesker bruger to forskellige grammatikker: De går ud fra forskellige fakta-sæt. Undgå dette ved at blive enige om fakta og definitioner af ord inden i bevæger jer til logikken!

Thomas Faber, jeg er med på, at forbrydelser skal forsøges forstået, men som en klog mand har erfaret (Bent Isager): " Og er der én ting, erfaringen har lært ham, er det, at der selv bag de frygteligste forbrydelser altid gemmer sig et menneske - ofte et skræmt, kuet og ødelagt barn i en stor mands krop. Det er bare ingen undskyldning for drab."

Og det er heller ikke en undskyldning for hadforbrydelser og terror.

Ligegyldig den kontekst det sker i.

Så kan det godt være at der er nogle komplekse problemstillinger bag, og at der kan gøres noget ved nogle af dem, hvis de bliver undersøgt - f.eks. sociale tiltag - men det er en anden problemstilling.

Kære Rikke;

Nej da! Det siger jeg heller ikke. Jeg er da heller ikke ude på at undskylde had-forbrydelser, drab og terror. Vi lever vel i en rets-stat? Her er love, og overskrider man dem, da bør man stilles for en dommer. Så må dommeren veje skylden i sin indre dømmekraft, og i samråd med andre relevante rets-ansatte. Skal skylden undes, da må det være dommerens beslutning.

Men skal vi undgå at folk mister besindelsen, da må vi arbejde på at få forstået og helet den underliggende årsag. Idéen er at fjerne hadet inden der sker nogen forbrydelser. Og læg her vel mærke til at der er frygt og had på begge sider af kløften! At beskylde andre for noget som man også selv er skyldig i, uden at dømme sig selv ligeså hårdt som modparten, det er dobbelt-moralsk, og det bringer meget sjældent noget godt med sig.

Og når det så er sagt, så er det bestemt ikke alle der hader der begår forbrydelser. Folk med etik og moral, som måske hader den ene eller den anden, men som godt ved at visse handlinger er forkerte, og som derfor undlader at gøre dem, skal de udskammes og fordømmes? Skal de ikke snarere have et klap på skulderen for at gøre hvad der er rigtigt? Som er: at lade være med at lade sig lede af det had de føler, men i stedet lade sig lede af det de ved er det rigtige?

Og hvis man så endelig skal tale om skyld i den her sammenhæng, venstre- og højre-fløj... Bør man da ikke regne kommunisternes rædselsgerninger med sig? Hvor mange i Rusland? Var det 30 millioner? I Kina? 50 millioner? Det er svært at finde præcise tal. Men det var mange. Flere end i hele anden verdenskrig...

Vil du læse om undertrykkelse, totalitarisme, og dumb, umenneskelig brutalitet, sinds-formørkelse, så prøv at se lidt til Solzhenitsyns skrifter...

Historien er fuld af enorme rædselsgerninger, gjort i den ene eller den anden ideologis navn. Venstrefløjen er ikke uskyldig. Men vi må tilgive hinanden. Ellers kommer vi ingen vegne.

Vi må holde op med at identificere os med den ene eller den anden gruppering af menneskeheden, for det vil altid give et "Dem". Og det skaber problemer.

Hvorfor kan vi ikke bare være mennesker? Bare mennesker? Så kan vi være en stor familie. Nok uenige om en del ting, men vi kan vel tale sammen? Hvad er det vi to gør nu?

Tak.