Læsetid: 7 min.

Terrorforskere: Det gør næppe Danmark mere sikkert at nægte frafaldne IS-krigere hjælp

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil gøre det endnu sværere for danske fremmedkrigere at komme hjem ved at nægte dem konsulær bistand fra Danmarks ambassader. Men lovforslaget vil næppe gøre Danmark mere sikkert, vurderer tre terrorforskere, mens én er mindre kritisk
Det er både kontraproduktivt og umoralsk, når regeringen ikke ønsker at give konsulær bistand til danskere, der har kæmpet for eksempelvis IS, lyder det fra eksperter.

Det er både kontraproduktivt og umoralsk, når regeringen ikke ønsker at give konsulær bistand til danskere, der har kæmpet for eksempelvis IS, lyder det fra eksperter.

Screenshot fra video fra Islamisk Stat

20. november 2019

Regeringen vil gøre Danmark mere sikkert ved at nægte danske fremmedkrigere at søge hjælp på danske ambassader og konsulater i udlandet. Men den gør snarere det modsatte. Det vurderer flere eksperter.

»Intentionerne om at gøre Danmark så sikkert som muligt er jo gode, men paradoksalt nok gør de præcis det modsatte. Der er stor enighed blandt fagfolk om, at det sikreste ville være at tage dem hjem,« siger Tore Hamming, forsker i radikalisering og ph.d.-stipendiat i jihadisme ved European University Institute. Det skyldes blandt andet, at efterretningstjenesten har bedre forudsætninger for at overvåge fremmedkrigerne, hvis de befinder sig på dansk jord.

»Danmarks forslag kan give bagslag,« supplerer Amarnath Amarasingam, forsker i ekstremisme ved Queens University i Canada.

Lovforslaget, som skal forhindre danske fremmedkrigere i at søge konsulær bistand i udlandet, og som blev beskrevet i Politiken lørdag, er endnu ikke færdigt. Men intentionen er ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) at afskære fremmedkrigere fra hjælp fra ambassader og konsulater.

»For mig er det nok, at man bare har været i konfliktområdet – eksempelvis i Irak og det nordøstlige Syrien – uden et anerkendelsesværdigt formål. Den konsulære bistand består normalt i fængselsbesøg, dialog med myndighederne om de tilbageholdtes vilkår og/eller at følge en eventuelt verserende rettergang,« siger udenrigsminister Jeppe Kofod til Politiken.

Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede i sidste uge Folketinget, at regeringen arbejder på at »stramme lovgivningen endnu mere«. Den har i forvejen vedtaget et hastebehandlet lovforslag, som giver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mulighed for at tage det danske statsborgerskab fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab.

I modsætning til fratagelsen af statsborgerskab, som kun kan benyttes på borgere med dobbelt statsborgerskab, vil det nye lovforslag også kunne bruges mod fremmedkrigere, der kun har dansk statsborgerskab.

Lovtiltagene mod fremmedkrigere kommer som reaktion på USA’s tilbagetrækning fra det kurdiskkontrollerede Nordsyrien og Tyrkiets invasion af samme. Her driver kurderne fængsler og lejre, hvor både nuværende og frafaldne IS-tilhængere sidder, og hvor der allerede har været meldinger om masseflugt. Samtidig er Tyrkiet begyndt at sende fremmedkrigere hjem, herunder danskeren Ahmed el-Haj, der i sidste uge blev anholdt i Kastrup Lufthavn.

Farlig misforståelse

Tore Hamming kalder regeringens forslag »hamrende uansvarligt« og mener, at regeringen misforstår problemet med fremmedkrigere.

»Det er en ret farlig misforståelse. Det kan godt være, at de vil udgøre en trussel på dansk jord, men det gør de allerede nu – og den trussel kan håndteres bedre, hvis man tager dem hjem,« siger Tore Hamming. Det skyldes for eksempel, at efterretningstjenesterne har flere beføjelser i Danmark.

»Man kan lytte med på telefonen og have folk under konstant overvågning. Det kan man ikke, hvis de sidder i Syrien og skriver over Telegram (krypteret besked-app, red.),« siger Tore Hamming.

– Mener du også det, selv om de så måske sidder en kilometer fra Nørreport Station, som de har udset sig som et mål?

»Selv om han sidder en kilometer fra Nørreport, ved vi i ugen op til, hvis han er i gang med at fremstille et eller andet. Jeg medgiver, at det er hamrende dyrt at overvåge, men det er et relativt lille antal mennesker, så det kan PET også godt,« siger Tore Hamming.

International undren

Amarnath Amarasingam fra Queens University er enig.

»De fleste af dem er radikaliseret i Danmark, hvor de er født og opvokset. Så ideen om, at du bare kan kappe båndet til din egen statsborger og efterlade dem hos en anden befolkning, som din statsborger har været med til at brutalisere, er fundamentalt umoralsk,« siger han.

»Men selv om du er uenig i det moralske argument, er det set fra et sikkerhedsperspektiv bedre at håndtere dem i et afgrænset miljø«.

– Men hvis nu man som land forholder sig helt egoistisk til det, er det så bedre for den globale sikkerhed eller også for sikkerheden i et enkelt land som Danmark at tage fremmedkrigerne hjem?

»Begge. For hjemme vil du både have et afgrænset miljø og muligheden for at putte dem i exitprogrammer og genforene dem med familien, der også vil kunne yde et pres, der ikke findes andre steder.«

Og så er der det med geografien.

»I modsætning til Canada og USA, hvor vi har et helt ocean til at beskytte os, vil europæiske lande skulle forholde sig til individer, der uden store problemer smutter hen over grænser. Dermed står du med en fornyet terrortrussel, som du hurtigt kan miste overblikket over.«

Amarnath Amarasingam interviewede selv fremmedkrigere i al-Hol-lejren i Nordsyrien, en uge før Trump løftede sløret for planen om at trække sig ud.

»Det var en spøjs oplevelse, fordi jeg sjældent har fundet dem troværdige, når jeg så dem i tv. Men når man taler med dem i lang tid, så virker de eftertænksomme og troværdige,« siger Amarnath Amarasingam.

»Jeg forstår godt, at vestlige regeringer er skeptiske, men det er en udpræget misforståelse, at de alle er fortabte. De fleste er desillusionerede og vil bare videre med deres liv. Mange var meget unge, da de tog af sted, og unge begår fejl – i det her tilfælde en meget stor fejl. Men vi behøver ikke at afskrive hundredvis af 20-årige mennesker af den grund,« siger han.

Forsker: Danmarks forslag går vidt

Kilian Roithmaier forsker i terrorisme ved TMC Asser Institute i Haag, hvorfra han følger de europæiske landes håndtering af fremmedkrigere. Ifølge ham kan det godt på kort sigt øge sikkerhedstruslen at have jihadisterne på dansk jord, men:

»Problemet er sikkerhedstruslen på længere sigt. Der er det langt mere farligt, fordi risikoen for at de flygter (fra for eksempel fangelejre i Nordsyrien, red.) er stor. Der ville det være sikrere at have dem hjemme, hvor man både kan håndtere dem strafferetligt og hjælpe dem med at blive reintegreret.«

Både han og Amarnath Amarasingam vurderer, at det danske forslag rent politisk ligger i forlængelse af den måde, andre vestlige lande håndterer fremmedkrigeres potentielle hjemrejse – men at Danmark går et skridt længere.

»Jeg er ikke bekendt med andre europæiske stater, der direkte har meldt ud, at man slet ikke vil hjælpe. På den måde er det mere radikalt, end hvad vi har set i andre lande,« siger Kilian Roithmaier.

»Spørgsmålet er dog, hvor meget det i realiteten ændrer, fordi mange af de tilbageholdte ikke har nogen chance for at komme i nærheden af et konsulat.«

Vidner i retssager

Foruden at man kan have bedre styr på fremmedkrigerne på egen jord, kan de også være en kilde til vigtige oplysninger, der kan bruges til at dømme andre IS-krigere, mener forskerne.

»Man ser blandt fremmedkrigerne, at de ofte hænger ud sammen med folk med samme nationalitet. Så hvis du kan få danske IS-folk i snak, har de muligvis inkriminerende information om andre IS-krigere,« siger Tore Hamming.

Han henviser blandt andet til retssagen mod den terrordømte australier Khaled Khayat, der udpegede danske Basil Hassan som en af mændene bag terrorangrebet på et russisk fly over Sinai-halvøen i Egypten i 2015. Angrebet kostede 224 mennesker livet.

Kilian Roithmaier er enig i, at lande som Danmark også her har en egeninteresse i at tale med fremmedkrigerne – for eksempel hvis de henvender sig til konsulater og ambassader.

»Vi har et problem med at skaffe nok beviser mod de her mennesker. De fleste bliver dømt for at være medlem af en terrororganisation, fordi det er relativt nemt at gøre. Men straffen for det er relativt lille,« siger han.

»Hvis de skal dømmes for eksempelvis krigsforbrydelser, er bevisbyrden langt tungere – og det er svært, når for eksempel danske, hollandske eller tyske myndigheder er så langt fra slagmarken. Derfor vil vidner give langt bedre mulighed for at sigte dem i en retssag,« siger Kilian Roithmaier.

Svensk terrorforsker skeptisk

På Försvarshögskolan i Sverige sidder terrorforskeren Magnus Ranstorp, der som den eneste, Information har talt med, er uenig med sine kolleger. Han er ikke sikker på, at det nødvendigvis altid er mere sikkert at tage fremmedkrigerne hjem.

»Man må vurdere det fra sag til sag. Mændene kan være sværere at håndtere, fordi de har været mere involveret. Omvendt kan kvinderne være strandet dernede, fordi de ikke må rejse ud af kalifatet uden en mandlig ledsager. Og børnene udgør selvfølgelig ikke nogen trussel,« siger han.

»Desuden har PET altså nok at se til. Det kræver 20-30 mand at overvåge én person døgnet rundt.«

I sidste ende er det en politisk beslutning, mener Magnus Ranstorp.

»Problemet er, at politikerne slet ikke vil åbne den her dør, fordi det er nemmest at lade dem blive dernede.«

Amarnath Amarasingam giver ham til dels ret.

»Alle, der lander i lufthavnen, skal risikovurderes individuelt. Er de gift, har de børn, har de kontakt med deres gamle venner? Mange vil bare videre med deres liv,« siger han.

»Men der er ingen nemme løsninger. Og ingen gider at være den politiker, der sørgede for, at en jihadist kom hjem og gik fri efter en retssag, der faldt fra hinanden,« siger han.

Mandag sendte Erdogan så en 28-årig dansk jihadist tilbage til Danmark og bebudede, at flere er på vej. Det mødte stor forargelse blandt danske politikere. Blandt andet proklamerede statsminister Mette Frederiksen ifølge Berlingske, at »det er helt forrykt, at vi overhovedet skal tage imod de her mennesker«
Læs også
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var skarp i mælet, da han forleden bebudede en lovændring, der skal stoppe for hjælp fra udenrigstjenesten til fremmedkrigere: »Det gælder alle fremmedkrigere, som rejser ud og tilslutter sig Islamisk Stat eller andre terrorbevægelser. Dem skylder vi absolut ingenting,« blev ministeren citeret for på dr.dk.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Jensen

Jeg har det lidt svært med at man kalder det at komme hjem til Danmark. Hvordan kan man have været i krig på IS side og samtidig opfatte Danmark som sit hjem. Jeg ved det jo ikke, men jeg tror egentlig ikke ret mange af dem føler at Danmark er deres hjem, gør I?

Per Torbensen, Jan Kauffmann, Peter Hansen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rasmus Raun Westh

Amarnath Amarasingam fra Queens University formulerer det moralske problem uhyre præcist:

».... ideen om, at du bare kan kappe båndet til din egen statsborger og efterlade dem hos en anden befolkning, som din statsborger har været med til at brutalisere, er fundamentalt umoralsk.«
citat fra artiklen

Det er fuldstændig ubegribeligt, at repræsentanter for det officielle Danmark kan argumentere for, at vi skal nægte danske statsborgere indrejse i landet - og så lade disse ISIL krigere & - brude være andre menneskers problem.
Eksempelvis kurderne, der i forvejen står i vældige problemer med Rusland, Tyrkiet & Iran.

Det er direkte uanstændigt.

Anders Weicheck, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Thomas Tanghus, Ete Forchhammer , Jon Mangerel og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Peter Hansen, "flere vil helt sikkert føle sig trygge"... muligvis, men hvem er disse "flere"? De samme som køber div. falske idéer om islam inkl. indbygget islamofobi? De samme som ser terrortrusler omkring hvert gadehjørne omtrent, men ikke ser noget andet alarmerende i verden idag? Tja, så kan disse "fleres" tryghed hurtigt bli' betalt for dyrt!

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

I disse forvirrede tider i mellemøsten,, får USA ofte skylden for at have leveret våben til både den ene og den anden part, i de lokale konflikter.

Men se så på billedet som følger med denne artikel.

Her bærer den forreste, et russisk eller kinesisk stormgevær af typen AK 47 eller 74, her i karabin udgave med foldebajonet. Det samme har den tredje person i rækken.

De øvrige bærer det almindelige stormgevær med løbet i fuld længde.

Så med mindre at USA har startet en fabrik op. som producerer russiske eller kinesiske våben, er disse våben ikke af amerikansk oprindelse.

Indtil videre har jeg kun set billeder af kurdere, som bærer amerikanske våben.

Alle øvrige billeder fra konflikten i mellemøsten viser russiske eller kinesiske våben.

Torben-Nielsen, specielt disse våben bliver nu fabrikeret i mange forskellige lande og de kan købes af alle som har penge, også af USA, som så kan videre ekspedere dem.

@Ete Forchhammer

Det største problem er ikke at tale folks utryghed ned, men at komme med forslag til løsninger hvorved den ellers vil kunne dæmpes.

Ete Forchhammer

Peter Hansen, er det ikke et spørgsmål, hvor vidt der er muligt at dæmpe en frygt, der fodres livligt af falske informationer og appeller til utryghed? For mig at se er det et meget stort problem at folks frygt tales så meget op! Det spærrer for reel oplysning - i den udstrækning oplysning overhovedet har nogen chance over for følelses- og frygtappeller - og afbalanceret stillingtagen.

@Ete Forchhammer

Polemik hjælper ikke på de utrygge, og man kan ikke klantre dem for ikke at være rigtigt kloge, det argument tror jeg ikke man når ind til dem med.

Man bliver nødt til at komme med konkrete, synlige forslag og foransaltninger der kan beroligende disse, det andet har vi brugt og prøvet de sidste 30 år og det største problem er, at så løber højrefløjen med dagsordenen, for de er de eneste der har forslag til reelle løsninger og hvis man ikke bryder sig om dem, så må man selv eller andre komme ind i kampen og komme med noget konstruktivt der kan sætte de utrygges "frygt" til skamme.

Vi kan sagtens lave konklusioner som du beskriver, men de er også nemme, for hvad så, så kan vi være enige, men intet er ændret.

Ete Forchhammer

Peter Hansen, muligvis drager jeg nemme konklusioner - set fra din position. Selv ser jeg mere svære spørgsmål, fordi jeg ikke har redskaberne til at imødegå ubegrundet, men lunende, tryghedsskabende, frygt og dyrkelsen af den. Mine forsøg på at ta' den alvorligt ved at stille spørgsmål om faktuelle grunde er alle strandede enten med tavshed eller en spand skidt...