Læsetid: 5 min.

Topchefers indkomst er steget med 50 procent siden finanskrisen

Mens de ti procent af befolkningen med de laveste indkomster reelt har fået færre penge mellem hænderne siden 2010, er indkomsten steget voldsomt for topchefer og de ti procent af danskerne med de højeste indkomster. Tallene bekræfter, at uligheden er steget de seneste år, siger ekspert
Lønfest på chefgangen. Årsagen til de hastigt stigende indkomster blandt topchefer kan ifølge en ekspert være, at virksomhederne bliver større og derfor skal tiltrække en anden og dyrere type leder end tidligere. 

Lønfest på chefgangen. Årsagen til de hastigt stigende indkomster blandt topchefer kan ifølge en ekspert være, at virksomhederne bliver større og derfor skal tiltrække en anden og dyrere type leder end tidligere. 

Katrine Marie Kragh

2. november 2019

Danskerne med de højeste indkomster får mere og mere i løn. Og deres indkomst stiger i et meget højere tempo, end den gør for alle andre indkomstgrupper i det danske samfund. Mens gennemsnitsdanskeren fra 2010 til 2017 har oplevet en indkomstfremgang på knap otte procent efter skat, er danske topchefers indkomst i samme periode steget med 50 procent.

Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd. Lars Andersen, der er direktør i rådet, mener, at tallene er udtryk for, at det går den forkerte vej i Danmark, hvor vi ellers bryster os af at være et samfund med stor grad af lighed. 

»Vi kan se, at de rigeste i den grad stikker af, og at det billede, vi har af os selv som et meget lige land, begynder at krakelere. Sammenlignet med mange andre lande, har vi stadig en høj grad af lighed, men vi er på gal kurs,« siger han.

Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS, forklarer, at uligheden blandt andet er steget, fordi vi i Danmark har ført en mindre progressiv skattepolitik de seneste år. Men hvad angår den eksplosive himmelflugt i topchefernes indtægter, mangler vi viden, siger hun.

»Det har vi på nuværende tidspunkt ikke særligt gode forklaringer på, og derfor er det et felt, der forskes en del i. Det er nemlig svært at vide konkret, hvad man kan gøre ved, at de højeste indkomster stiger så meget – ud over at beskatte dem i højere grad – når der ikke er et helt klart svar på, hvorfor de stiger,« siger hun.

’Topchefer’ betegnes i undersøgelsen som chefer i virksomheder med mindst 200 ansatte, og dermed omfatter undersøgelsen over 800 private virksomheder.

Gab mellem chefer og ansatte

Topcheferne har altså haft den største lønfest, og i det hele taget er de 10 procent med de højeste indkomster godt med. Deres indkomst er vokset med 18 procent siden krisen. Det er dobbelt så stor en indkomststigning, som den gennemsnitsborgeren har oplevet, og det er især løn- og virksomhedsoverskud, der har drevet den store indkomstfremgang for denne gruppe.

For den ene procent med den højeste årsindkomst er indkomsten steget endnu mere, nemlig med 34 procent – fire gange så meget som indkomstfremgangen for gennemsnittet.

Til gengæld er de 10 procent med de laveste indtægter i Danmark blevet fattigere fra 2010 til 2017. Denne gruppes realindkomst er faldet med knap fire procent og dermed er denne gruppe den eneste, der har fået færre kroner ind på bankkontoen siden finanskrisen.

»De 10 procent med de laveste indkomster er en ret forskelligartet gruppe. Her kan det for eksempel betyde noget, om der er en stor stigning i indvandringen og antallet af flygtninge, for så får man pludselig en stor gruppe ind i landet, som har nogle andre kvalifikationer, og for hvem det tager længere tid at komme ind på arbejdsmarkedet,« siger Birthe Larsen.

Dem med de største indtægter er blevet meget rigere

 

Siden 2010 har den ene procent med de højeste indkomster oplevet en fremgang i deres indkomst på 34 procent. Imens er dem med de laveste indkomster blevet fattigere. Figuren viser indkomstfremgangen efter skat fra 2010 til 2017 fra indkomstgruppe til indkomstgruppe (målt i 2019-priser). Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også undersøgt, hvor meget topcheferne tjener sammenlignet med den gennemsnitlige medarbejder på gulvet. Resultaterne viser, at der de seneste 20 år er kommet et større gab mellem chefer og ansatte. På to årtier er topchefernes lønninger steget dobbelt så hurtigt som medarbejdernes.

Der er dog ikke tale om en beregning, der direkte sammenligner medarbejderen og topchefen i den enkelte virksomhed, men om en sammenligning mellem den gennemsnitlige ansatte og den gennemsnitlige topchef.

De nye oplysninger om topchefernes lønninger bekræfter de seneste års analyser af indkomstudviklingen i Danmark. For eksempel viste tal fra Finansministeriet tidligere i år, at hver femte topchef i virksomheder med over 200 medarbejdere tjener mere end ti gange så meget som den gennemsnitlige ansatte i virksomheden. I 2000 var det kun hver tiende topchef, der tjente så meget mere end medarbejderne.

Så meget tjener de forskellige grupper

 

Opgjort i faste 2019-priser på baggrund af forbrugerprisudviklingen og er opgjort efter skat. Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Hvor kommer uligheden fra?

Spørger man Lars Andersen fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd, mener han, at den stigende ulighed i indkomstfremgang delvist skyldes den førte skattepolitik de seneste årtier.

»Indkomstuligheden er specielt en udvikling, vi har set fra 00’erne og frem, og noget af det er jo genereret af, at skatten er blevet mindre og mindre progressiv. Så det er politisk,« siger han og nævner, at der for eksempel er sket en fastfrysning af ejendomsværdiskatten, og at kapitalindkomstbeskatningen er sat ned.

Lige præcis hvad angår den store stigning i lønninger blandt topcheferne, mener Lars Andersen dog, at det »mere handler om en slags grådighed, som ikke har været kendetegnende før«.

»Vi bevæger os i en mere angelsaksisk retning med meget større forskel på manden på gulvet og manden på direktørkontoret. Og det betyder jo noget i forhold til den sociale kontrakt. Jeg tror, mange medarbejdere synes, at en chef selvfølgelig skal have en god løn. Men det kan også blive så ekstremt, at medarbejderne begynder at synes, at nogle enkelte får for meget, selv om alle andre også er med til at bidrage til virksomhedens fremgang.«

Årsagerne til de hastigt stigende indkomster kan ifølge Birthe Larsen blandt andet være, at virksomhederne bliver større og derfor skal tiltrække en anden og dyrere type leder end tidligere. Det kan også handle om, at man er nødt til at give mere i løn, fordi man skal konkurrere om lederne med andre virksomheder, forklarer Birthe Larsen.

– Det argument hører man ofte. At man kun kan tiltrække de bedste og mest kompetente ledere, hvis de får rigtig meget i løn. Holder det?

»Det er netop på sådan et spørgsmål, at vi har brug for mere forskning for at finde ud af, om det er det, der er sket,« siger hun.

En måde, hvorpå man kan mindske uligheden mellem dem med de største indkomster og resten af befolkningen, er at få en enormt progressiv beskatning, hvor man siger, at så snart du kommer op og har en ekstremt høj indkomst, så skal en stor andel af den beskattes, siger Birthe Larsen.

»Men så er det, at man bliver nødt til at tænke over, hvad det gør ved incitamenterne for at tage et toplederjob, og hvilken konkurrenceforvridning det kan skabe på tværs af lande, og om det kan få virksomheder til at forlade Danmark,« siger hun.

Milton Friedman (på billedet) mente, at »en virksomhed har ét og kun ét socialt ansvar: at målrette sine aktiviteter imod profitmaksimering«. Dette forsøger et manifest fra USA’s mest magtfulde erhvervsledere at tage afstand fra.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
  • Steen K Petersen
  • David Zennaro
  • Marianne Stockmarr
  • Ervin Lazar
  • Oluf Husted
  • Bjørn Pedersen
Troels Ken Pedersen, Steen K Petersen, David Zennaro, Marianne Stockmarr, Ervin Lazar, Oluf Husted og Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det er jo klart, når folk stemmer, som de gør.

Henrik Peter Bentzen, Birte Pedersen, Peter Tagesen, Tommy Clausen, Erik Winberg og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

50% af befolkningen har siden 2010 haft en indkomststigning på under 5-6%. I snit vel 3-4% Over 9 år.
0,4% om året.

Det er dybt elendigt.

Det betyder på almindelig dansk at halvdelen af befolkningen stort set ikke oplever økonomisk vækst.

Morten Lind, John Andersen, John Poulsen, Henrik Peter Bentzen, David Zennaro, Torben Arendal, Birte Pedersen, Jens Flø, Sven Elming, Hanne Ribens, Dennis Tomsen, Anders Reinholdt, Per Torbensen, Brian Nocis Jensen, Lise Lotte Rahbek, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Ib Christensen, Tommy Clausen, Gert Romme, Kim Houmøller, Erik Winberg, Carsten Wienholtz og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

man kan vel i princippet sige at menneskers moral falder og begæret stiger med højere og højere løn.
Ideen om at høj løn siger kvalitet er vist en skrøne. Der er ledere og direktører som har meget lange arbejdsdage og selvfølgelig skal de have lidt mere for at være på altid-til gengæld burde disse spidser engang imellem vende moralen en smule for burde bare det at få ansvar ikke være et gode i sig selv?

Lillian Larsen, John Poulsen, Henrik Peter Bentzen, Birte Pedersen, Mogens Holme, Jens Flø, Eva Schwanenflügel og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Der er i høj grad brug for politiske initiativer. Men de kommer nok ikke fra en regering, der lønner en ledende "politisk embedsmand" urimelig højt, og samtidig ønsker højere løn til sine ministre.

For dette viser med al tydelighed, at den sociale ulighed i samfundet absolut ikke er stoppet. - Tvært imod er den steget.

Og man skal være helt klar over, at denne udvikling for dem med højeste indkomster har n betydelig afsmittende virkning med gennem middelklassen. Således at dem i den højere middelklasse har fået langt bedre vilkår, medens dem i den lavere del måske ligefrem har fået ringe vilkår - bl.a. på grund af den i øvrigt ganske ringe inflation.

Birgitte Street Jensen, John Andersen, John Poulsen, Henrik Peter Bentzen, Birte Pedersen, Viggo Okholm, Jens Flø, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Marianne Stockmarr, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Hmm, kan man koble ledere og ansattes løn? Altså sige, minimumsløn x10 er max ansættelsesløn? Og så stiger man i takt med gennemsnittet af sine ansatte?

Jeg tror ikke på at det nogensinde ville blive gennemført, men hvad nu hvis?

Ville det stabilisere uligheden?
Ville det forhindre opportunister at søge imod tops?
Ville det mindske penge der ryger til skattely?
Ville firmaer blive mere konkurrencedygtige?
Ville det medføre at folk blev ledere pga faglighed mere end status?

Morten Lind, John Poulsen, Henrik Peter Bentzen, Viggo Okholm, Jens Flø, Søren Kramer, Tommy Clausen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Ja, uligheden stiger og griskheden har aldrig været højere. Hvis dette skal minskes, måste det ske globalt , og det troer jeg aldrig vil ske . Desværre total! Kun en revolution kan skabe en ny ordning sammen med de kommende miljø katastrofer der ligger forud og venter.

Søren Fosberg, Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Og forleden havde Go´morgen Danmark tre relativt højtlønnede kendisser, to politikere og en direktør inde for at diskutere politikernes høje lønninger, hvilket de selvfølgelig ikke havde noget imod - altså hverken at være tilstede i programmet eller de alt alt for høje lønninger. (Lykke Friis, Nikolaj Koppel og Öslem Cekic). Det blev selvfølgelig til en omgang annanas i egen juice hele vejen rundt, for der var ikke et eneste almindeligt menneske involveret, ikke engang en kommentar.

Det gennemgående argument i disse heldige kartoflers fortælling om sig selv er, at deres arbejde er meget slidsomt og at der er tale om tillidshverv, hvor det slet ikke er pengene der er drivkraften. Men hallo, det ved vi jo godt. Kendisser, politikere og erhversfolk arbejder hårdt fordi de de kan lide deres arbejde og fordi det giver mening, hvilket jo er både godt og rigtigt. Men hvis pengene ikke betyder så meget, hvorfor skal de så aflønnes med over 50.000 kr om måneden + plus det løse, mens andre, som måske har jobs de kun svært kan holde ud, fordi det involvere snavs, sociale problemer eller hvad har vi, kun tjener det halve?

Skal lige siges at Nikolaj Koppel var så venlig at foreslå at også almindelige mennesker, som sygeplejersker og politibetjente bliver sat op i løn. Men det går jo heller ikke, for så vil alle andre også have mere i løn og så mister vi konkurrenceevnen. Nej, der kun et sted at hente pengene og det er hos dem der tjener for meget.

Morten Lind, John Poulsen, Henrik Peter Bentzen, David Zennaro, Birte Pedersen, Hanne Utoft, Viggo Okholm, Jens Flø, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Ervin Lazar, Tom Andreæ, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Så... jo dyrere en leder, der ansættes, jo bedre er han?

Det er svært at tro på.

Lillian Larsen, Anders Reinholdt, Henrik Peter Bentzen, David Zennaro, Dan Jensen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Viggo Okholm, Jens Flø, Sven Elming, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Carsten Munk, Christian Skoubye og Tom Andreæ anbefalede denne kommentar

Hvorfor den fokus på 1%?
Pas nu på den indre robot I stedet for konstant at fodre den. Tænk selv. Slip det. Denne ensidige fokus på 1% er måske en del af årsagen til problemet. Om man synes de ikke er pengene værd eller nogle grådige individer.

Tallene viser med tydelighed der er behov for at løfte bunden. Og der er brug for at flytte debatten fra de 1% til halvdelen af befolkningen.

Det er et skift i debatten og perspektivet i Danmark som er fodslæbende.

Bjørn Pedersen

Det kunne netop være rart med noget hård data for hvilke slags motiver, måder at legitimere på og måder at tænke på der gør sig gældende blandt de nævnte topchefer, og dem der udbetaler deres løn. En sociologisk/antropologisk undersøgelse af hvordan dette opstår og spreder sig, er det bedste første skridt for at rette op på det. Ellers fortsætter man bare med at have nogle investorer, der tror at en social skævvridning er en naturlov, der skal adlydes.

Ja, man kan sige at de jo bare er grådige og vil have mer, mer og mer, men der er noget oppe i hovedet på dem, der fortæller dem at de alle har "brug" for at kunne markere sig på den måde. For dem der styrer verden og samfundet, er det de fattige, underklassen, der både er genstand for "usund" levevis, og som netop i kraft af deres magtfravær bekræfter, at de jo må gøre noget noget forkert, noget "irrationelt", noget sygeligt.

Men dette er blot prestige forklædt som fornuft, som en tidlig 1800-tals overklasse, der med medlidenhed forklarer at hvis underklassen dog bare kunne forstå hvor rationel overklassens forbrug af medicinsk mumiestøv, blod fra henrettede og doktorer der talte ens buler i hovedet var, ville de ikke beklage sig så meget over at blive ledt.

Overklassen har til alle tider været dybt irrationel, dybt tåbelig. Men pga. status, pga. prestige, har man ikke haft behov for at rette samme kritik som af underklassens "problematiske" vrangforestillinger. F.eks. da overklassen opfandt nationalismen og nationalromantikken var dette ikke noget eliten i udtalt grad omtalte som irrationelt.

Det er derfor om noget endnu mere vigtigt at stille spørgsmål ved ikke blot magthavere, men om deres forestillinger om verden i det hele taget er rationelle. Det tages ofte for givet at de er.

Morten Lind, Troels Ken Pedersen, John Poulsen, Henrik Peter Bentzen, Birte Pedersen, Jens Flø og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Med topskattelettelserne er incitamentet til at være et røvhul overfor sine landsmænd og medarbejder blevet større. Det samme gælder incitamentet til at svindle og bedrage. Det kan betale sig at løbe risikoen.
De høje lønninger betales ikke for effektive arbejdstimer, men for villigheden til at deltage i ovennævnte.

Side løbende med topskatteletelserne er der blevet besparet og privatiseret i diverse myndigheder så meget af det betalte ansvar er ude af øje, ude af sind i dag.

John Poulsen, Henrik Peter Bentzen, Birte Pedersen, Mogens Holme, Jens Flø og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Det er ikke så meget lønnen og dens stigning hvis bare de var lønnen vær.
Igen og igen ansættes der uduelige chefer, som ingen har gjort sig den ulejlighed at checke op på.
Latterlige Excel drenge der kun løber efter guld, dumme uduelige gadedrenge.
1-2 år er de der ofte før de ryger ud igen.
Efterlader ofte en førhen god arbejdsplads smadret og dysfunktionel.
Til den næste idiot.

John Andersen, John Poulsen, Henrik Peter Bentzen, Birte Pedersen, Jens Flø, Sven Elming, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Kreativ skatteplanlægning hos de højst lønnede, fx. forskerbeskatning til U-Danske Banks
nye topchef Mr. Blackstone/Birdsong , fortsæt selv, med eksempler på "lovlige" fiduser,
gør leden ved uligheden endnu værre.

Kun "Åbne Årsopgørelser", til os alle, ganske som i vore nabolande, kan fjerne mistankerne
og give Danmark en gratis og effektiv skatte"lyst"

John Andersen, John Poulsen, Henrik Peter Bentzen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Lise Lotte Rahbek

Nej, det er ikke så svært at tro på. Man skal bare huske at spørge: Bedre for hvem?

Lillian Larsen, Henrik Peter Bentzen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Overklassen har til alle tider været dybt irrationel, dybt tåbelig. Men pga. status, pga. prestige, har man ikke haft behov for at rette samme kritik som af underklassens "problematiske" vrangforestillinger. F.eks. da overklassen opfandt nationalismen og nationalromantikken var dette ikke noget eliten i udtalt grad omtalte som irrationelt.

Det er derfor om noget endnu mere vigtigt at stille spørgsmål ved ikke blot magthavere, men om deres forestillinger om verden i det hele taget er rationelle. Det tages ofte for givet at de er."

Rationaliteten er til stede, fsva. den fraværende kritik af overklassens rationalitet indgår som et nødvendigt element i opretholdelsen af klassestrukturen, hvorfor det ikke blot er formålstjenligt at rette kritik af underklassens rationalitet, fordi det har en undertrykkende/fastholdende virkning, men også fordi det har en afledende konsekvens.

Et godt eksempel på ovenstående kan være vores (aktuelt omtalte) statsracistiske tilbøjeligheder, altså dét forhold at vores stat (via lovgivning og politiske markeringer og prioriteringer etc.) inducerer en racistisk kultur i den danske befolkning, som siden kritiseres, når den udfoldes af især underklassen, hvilket etablerer den både afledende, konfliktudviklende og fremmedgørelsesforstærkende indvandrerdebat, som enhver ingen dansk medborger med ansvarlighed på sinde kan negligere/ignorere.

Men naturligvis er den overordnede rationalitet fraværende, hvilket fører til et hav af misforståelser, som dette lille klip illustrer en smule af: https://www.youtube.com/watch?v=WseyrYuD8ao

Troels Ken Pedersen, Bjørn Pedersen, Henrik Peter Bentzen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Jens Flø og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er ejerne/bestyrelserne, der er dumme, når de åbenbart tror på, at det går bedre med højere løn til lederen.
Vi andre bør sige tak for den højere skat til samfundet, istedet for alt det misundelses brok.

Og hvorfor iøvrigt mere i løn, hvis priserne står stille eller endda falder.

Jan Weber Fritsbøger

en ejer eller en bestyrelse i et aktieselskab er privilegerede mennesker som får nogle næsten arbejdsfri og høje indtægter, direktører er privilegerede mennesker som får nogle næsten arbejdsfri og høje indtægter,

og begge parter har lukrative skatteregler som medfører at de betaler mindre end en lønmodtager pr tjent krone, fakta er jo at de rigeste 10% betaler 40% af alle skatter, og deres indkomst udgør 80% af alle indkomster, vi andre betaler dermed 60% af alle skatter med vores samlede indkomst som kun er 20% af de samlede indtægter, hvor er det lige at den privilegerede klasse betaler meget i skat, svaret er i borgerlig fantasi, at de rige vil have mere handler om griskhed, faktisk i sygelig grad.
hvis vi nu forestillede os at enhver form for grådighed mirakuløst blev kureret hos alle mennesker, hvordan ville det så påvirke samfundet ?
er logik at uligheden bliver mindre, men forbruget ville også falde drastisk så det ville nok også kunne redde klimaet,
faktisk kan jeg slet ikke se nogle ulemper, og vi kunne jo nok nedbringe grådigheden, alene ved at ophøre med at "beundre" de rige, og se op til dem som om de er gode mennesker,
faktisk ser jeg ingen som helst rimelig grund til at beundre nogen som er grådige, hvad de fortjener er vores foragt,
og nej det er ikke dem som skaber værdierne, det er lønmodtagerne som skaber al værdi incl. de riges indtægter.
man bliver jo ikke rig af at være dygtig eller klog eller af at arbejde hårdt, det er slet ikke det som bestemmer indtægten,
nej det er den plads man har i hierarkiet, på bunden får man langt mindre end værdien af det arbejde man udfører. og i toppen langt langt mere, man bliver forgyldt uden at skabe nogen værdi blot som følge af den sociale status.
og drop så den snak om det store ansvar, hvornår har en ansvarlig i toppen taget ansvaret på sig når noget går skidt, nej vel de løber fra deres ansvar og lader en ansat sidde med aben.

Erik Winberg, Lillian Larsen, Troels Ken Pedersen, John Poulsen, Susanne Kaspersen, Henrik Peter Bentzen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Mogens Holme, vagn torup, Viggo Okholm, Jens Flø, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er de historier, politikerne hører fra lobbyisterne eller selv frembringer via deres 'mavefornemmelser', samt embedsværkets højredrejning, igen promoveret af spindoktorer og medier, der drypper ned i folkedybet som evige sandheder.

Fortæl en usandhed ofte nok, og den ophøjes til eviggyldig sandhed.
Lige indtil vinden vender, og bagklogskabens ulideligt klare lys skinner og får os til at udbryde :
"Det vidste vi da godt var løgn/umoralsk/uetisk/bedragerisk/forfærdeligt, etc.

Men ændrer det noget? Det er spørgsmålet.

De fleste vil bare gerne føle sig trygge.
Og her er det nyttigt at kunne sin Machiavelli forfra og bagfra.
Lad os få nogle syndebukke, altimens nogle få malker samfundene for alt af værdi.
Godhed og retfærdighed genererer ikke stemmer, det gør frygten for det ukendte, eller for at miste det man trods alt har.
Magteliten vil besidde og bestemme, sådan har det altid været. Men i de sidste 30 år er deres redskaber blevet så forfinede og trimmede, så vi næsten ikke har opdaget hvor galt det står til.

Lillian Larsen, Anders Reinholdt, Troels Ken Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Bjørn Pedersen, Henrik Peter Bentzen, Birte Pedersen, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, Jens Flø, Carsten Svendsen, Oluf Husted og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Fritsbøger : " er logik at uligheden bliver mindre, men forbruget ville også falde drastisk så det ville nok også kunne redde klimaet,"
Grådigheden er en menneskelig egenskab, der ikke kan afskaffes. Men den kan beskattes via en omlægning af skatten til forbrugsskat og skat på spekulativ handel med penge.
Så vil de fråsende grådige betale i forhold til deres grådighed.
Denne omvæltning vil medføre andre gode sager til gavn for klima og retfærdighed.
Det gælder også rådigheden over dansk jord, som burde være fælles ejendom

John Poulsen, Susanne Kaspersen, Henrik Peter Bentzen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, Jens Flø, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det hjælper nok ikke meget med mere forskning på området, selvfølgelig kunne det være nyttigt for os alle. Men det hjælper ikke noget, hvis der ikke er politisk vilje.
Regeringen og især nogle støttepartier har talt om at bekæmpe uligheden ved at hæve dem der rammer kontanthjælpsloftet. Ingen ud over arbejderfagforeningerne taler om at vi skal have øget de laveste indkomster, ikke bare i procent men i kroner og øre.
Artiklen er fremlagt meget venligt for de højestlønnede, ved at vise stigning i procent istedet for i kroner og øre.
En af grundene til at der ikke tales om i medierne at lade den laveste halvdel af indkomsterne stige mere end den øverste halvdel i kroner og øre, er at 90 procent af dem der udtaler sig i medierne og beskæftiger sig med politik, hører til den halvdel der stiger mest, og ikke selv mærker problemet.
Det er som andre har nævnt, de her uligheder og stigningen i dem, der er med til at polariseret befolkningen.
Hvis den del af de lavestlønnede der har de mindste indkomster, oplevede at at de mest privilegerede, var solidariske med dem, sådan rent kontant, så tror jeg en sideeffekt kunne være, at der f.eks kunne flyttes stemmer fra Stram Kurs, til Radikale Venstre.

Yes lad os da endelig få discountledere i direktionen på de virksomheder vi alle lever af.

Det eneste det betyder er at danskere med lederambitioner flytter udenlands i større mængde end hvad tilfældet er nu. Alternativt flytter man bare hovedsædet og skattebetalingerne også.

Lise Lotte Rahbek

God rejse til dem.

Erik Winberg, Flemming Berger, Troels Ken Pedersen, John Poulsen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det vildeste er vel, at det også gælder stigning i chefløninger indenfor det offentlige. Hvor der tidligere var forskel mellem offentlig og statsansat, har “chef-hysteriet” også gjort sit indtog inden for stat og kommune. Så indenfor den samme arbejdsplads (kommune eller stat) med de samme ansatte, som har sparet og effektiviseret sig i mål, men hvor kun cheflønningerne afspejler dette.

Og så må man ikke glemme alle de gyldne håndtryk som også er kommet til, også indenfor det offentlige.

Flemming Berger, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Tom Finkel....
det er bevist og vist gentagne gange, at de fx direktører med de største bonusser og lønninger typisk performer dårligst, og de virksomheder hvori de arbejder underperformer i forhold til virksomheder uden største bonusser og lønninger.
Så....?
Lad dem blot rejse, der er masser af uforløst lederpotentiale derude i det ganske land.

Lillian Larsen, Anders Reinholdt, Bjørn Pedersen, Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

De får helt sikkert en god rejse. Og en varm velkomst der hvor de tager deres skattekroner og arbejdspladser med sig hen.

En topchef betaler omkring 55% procent i skat. Selskabsskatten er 22%. Hvad er bedst for statskassen?

Forargelsesindustrien løber lynhurtigt ud og påtager sig en utidig offerrolle, gerne indhyldet i en sky af populistisk idioti.

Dansk erhvervsliv skriger på mere talent og vil gerne betale for det men folkets krav er selvfølgelig at udlændinge skal vælge Danmark for leverpostejens og gråvejrets skyld, ikke lønnens. Det ender med at firmaer vælger Danmark fra fordi det bliver for svært at få kvalificeret arbejdskraft. Og når det sker hvem klager så? De samme forargede som jagede dem ud.

Tom Finkel...
Du glemmer at Danmark stadig er et af de absolut mest attraktive lande at drive virksomhed i.
Og du glemmer at det er lettere at blive rig i Danmark end langt de fleste andre lande, i og med at vi har forholdsmæssigt flere superrige i DK en de andre.
55 og 22 % er jo kun tal, der reelt ikke er virkelighed. Og fordi nogle af topcheferne stikker af betyder ikke at virksomhederne ikke vil overleve eller endda leve bedre med en billigere ledelse.

Anders Reinholdt, Bjørn Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Glemte lige at tilføje, at stor ulighed hæmmer væksten, og vækst er jo de neoliberale´s store guru.

Uanset at visse aflønninger kan forekomme meget barokke, så har vi I Danmark en meget lang historisk tradition for at hylde aftalefriheden. Det er et godt princip og en fin tradition efter min mening.
Derfor forstår jeg intet af, at andre skal stikke næsen i, hvilke ansættelses- og aflønningsaftaler en bestyrelse indgår med en direktion, for så vidt den private erhvervsvirksomhed overholder al lovgivning og alle overenskomster til punkt og prikke.

Bjørn Pedersen

@Tom Finkel
Du er da vist den sidste der skal tale om "foragelsesindustri". Du tuder jævnligt folk her ørene fulde om "hvide privilegier" og lignende irrationelt og usammenhængende amerikanervrøvl, f.eks. i debatten om at danske, lyshudede lesbiske ikke kunne tages seriøst fordi de jo bare er hvide.

Det er derfor rart at se at du egentlig bare vedkender dig at du er en socialdarwinist. Man må da for alt i verden ikke stille spørgsmålstegn ved overklassens ret til deres overlegne magt. Så er man jo sikkert også "racist", ikke også, (Onkel) Tom?

@Erik Fuglsang
Problemet er ene og alene at globaliseringen kun er globaliseringen af storkapitalens interesser. Højeste profit for de rige, laveste lønninger for de fattigeste, masser af positiv statsintervention til gavn for multinationale firmaer (så er det jo frihed) og masser af forbud eller reduktion af rettigheder til at organisere sig for ansatte (for det er jo kommunisme...). Mens vi endnu formelt har sidstnævnte ret, så gøres den ligegyldig i en globaliseret økonomi hvor det kun er kapitalen der er global, organiseret og har reel, politisk indflydelse.

Hvis man ikke vil have at "andre skal stikke næsen i" skævvridningen af samfundet, må de interesser der enten er ligeglade med eller aktivt fremelskser denne skævvridning af egen fri vilje, opgive deres fordele. I Danmark har vi kun det system vi har fordi man for over århundrede siden levede i en national økonomi, og fordi man troede på at både arbejdsgiver og arbejdstager havde krav på respekt. I en globaliseret økonomi er det kun et spørgsmål om tid før denne tankegang er død på de få danske arbejdspladser, der helt er ejede af danske ejere. Det ville være rart, det bedste i verden faktisk, hvis folk bare ville opføre sig anstændigt uden at man skulle gøre det uanstændige ulovligt, men når det uanstændige går hen og bliver ophøjet til almen praksis blandt en parasitisk del af befolkningen, er det eneste fornuftige at lade dem forstå at de ikke kan gøre hvad der passer dem. Det virkede på de pædofile, på forældre der tævede deres børn og andre der pludselig fandt ud af man ikke bare må gøre mod "undermennesker" som man har lyst til.

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ja Bjarne jeg har mine holdninger til mange ting og det er jeg i min gode ret til.

Og ja jeg minder tit folk om deres egne privilegier når de påtager sig en offerrolle hvilket du tydeligvis lader dig provokere af. Eller også sætter du dig måske først ved tastaturet når alle bajerne er kommet ned og det hele bliver lidt sløret. Du blander artiklerne og mine indlæg sammen. Prøv igen med en mindre promille.

Bjørn Pedersen

@Tom Finkel
Der var socialdarwinismen igen. Sjovt som de progressive der kæfter op om "privilegier", er dem der mindst forstår at de egentlig kun taler om sig selv. Og jeg drikker i øvrigt ikke, men er ofte vågen på sære tidspunkter andre ikke er, pga. kronisk sygdom. Jeg kunne ikke lade være at undre mig over at du, som så ofte taler om "privilegerede hvide", er så stokkonservativ hvad forsvaret for en bredere og bredere klasseskel angår.

Bjørn du forstår det ikke og kommer nok heller aldrig til det sådan som du blander artikler om vidt forskellige ting sammen. Nødvendigheden af at have gode ledere og min holdning dertil har intet at gøre med det jeg opfatter som andre gruppers blindhed overfor deres egne privilegier i forskellige sammenhænge uanset hvor mange gange du gentager og omformulerer dig.

Skokkonservativ er flot skrevet og virkelighedsfjernt for her bevis du glimrende at du ikke begriber den globale verden og dens indflydelse på vores eget erhvervsliv. Der er sku da ingen i Kongeriget Danmark der synes at nogen skal have tårnhøje lønninger i en direktørstilling men man må bare samtidigt erkende at de samme topchefer med kompetencerne og ambitionerne i orden så bare skrider flisen og tager deres egne skattekroner, de arbejdspladser de kunne skabe og muligvis hovedsædet med sig. Og hvad gør Bjørn og Tom så? Ja de stiller sig kø og venter på aktivering.

Nogle gange skal en god socialist bare acceptere tingenes tilstand og kigge den anden vej... for arbejdernes og statskassens skyld. For gode ledere på lave lønninger? Det kommer aldrig til at ske så længe vi har grænseoverskridende arbejdsmuligheder.

Nu kan man jo læse af artiklen, ligesom det fremgår af en af graferne, at den rigeste ene pct. tjener mere end godt 10 gange så meget. som selv folk der ligger på medianindkomsten gør. Det nytter ikke noget, at anlægge betragtninger om rimelighed for den slags, for der er ingen rimelighed i det. Det møder i alle tilfælde ikke forståelse hos undertegnede, som jeg har svært ved, at se, at det på nogen måde ækvivalerer arbejdsværdi.

Det er alene udtryk for, at man på direktionsgangene er villig til, at betale sådan en hyre. Som alt andet er spørgsmålet om løn en samfundsmæssig størrelse, og selvfølgelig er det en problem når toppen stikker lønmæssigt af, mens dem i bunden stagnerer - eller ligefrem går ned i indkomst. Det er endog en udvikling der forstærkes af, at progressionen i forhold til, at svare skat efter stigende indkomst er blevet reduceret.

Brian W. Andersen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Tom Finkel
Hvem snakker om at give dem "lave" lønninger? Man kan give de ansatte en proportionelt lønforhøjelse og så er problemet løst. At man skal acceptere at de rigeste tjener mere og ansatte mindre, er underkastelse som løsning. Du er sikkert ikke konservativ, du er bare pessimist og tror ikke på at det mennesker selv har skabt kan mennesker selv løse. Hvis man bare siger at herremandens levevis og regler er nødt til at være hele samfundets, taber man jo kampen på forhånd.

Bjørn man kan ikke bare "give de ansatte en proportionel lønforhøjelse og så er problemet løst". Det lyder smukt og jeg støtter det men der er én ubekendt og det er om ledere med evner og talent gider at arbejde for det (proportionel lønforhøjelse) og her tror jeg man tillægger dem mere patriotisme end hvad fædrelandskærligheden kan holde til. Det du taler om er globalt, ikke lokalt. Folk med talent og muligheder vil altid søge høj kompensation hvor end det nu er muligt uanset om du og jeg synes deres løn er lige lovligt aggressiv.

Man kan ikke lovgive sig ud af det i Danmark. Det skal ske internationalt. Ellers har det ingen effekt udover drain de steder hvor man indføre begrænsninger. Vores konkurrenter i udlandet vil selvfølgelig elske at få billigt talent ind på direktionsgangene fra selvdestruktive Danmark.