Læsetid: 6 min.

Mange unge vil ikke sættes i bås seksuelt

Kun ganske få unge kvinder definerer sig som homoseksuelle i den store undersøgelse af danskernes seksualitet. Og et stort flertal af de ikkeheteroseksuelle unge definerer sig som uafklarede seksuelt. En stor gruppe unge ønsker ikke at blivet puttet i kasser, mener eksperter
5. november 2019

Knap hver tiende kvinde definerer sig ikke som heteroseksuel, mens det kun gælder for syv procent af mændene. Det viser den store befolkningsundersøgelse af danskernes seksualitet og sundhed fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, Projekt SEXUS.

Blandt de ikkeheteroseksuelle er det kun få, som definerer sig som homoseksuelle.

For yngre kvinder fra 15-24 år gælder det, at knap otte procent definerer sig som havende »anden/uafklaret seksualitet«, og også blandt de unge mænd definerer langt flere sig selv som uafklarede end som homo- eller biseksuelle.

Det tyder på, at især de unge er skeptiske over for at placere sig selv i de kulturelt fasttømrede seksuelle kategorier, mener Christian Graugaard, professor i sexologi på Aalborg Universitet og en af forskerne bag SEXUS-undersøgelsen.

»Det tyder på, at de seksuelle kategorier er under beskydning, fordi de jo ikke er naturfænomener, men derimod kulturprodukter, som kun har halvandet århundrede på bagen. Man kunne så tro, at folk ville fordele sig mere frit ud over det seksuelle identitetsspektrum, men der er altså en ganske pæn del, der slet ikke kan eller vil lade sig kategorisere,« siger Christian Graugaard.

At så stor en del af de unge – og en del ældre – er uafklarede om deres seksualitet, kan bero på, at de reelt er forvirrede over, hvor de skal placere sig selv. For de unge kan det handle om manglende seksuel erfaring, men for de ældre i undersøgelsen kan det også skyldes, at de ikke har forstået spørgsmålet, påpeger Graugaard:

»Men det kan også handle om en mere aktivistisk afstandtagen fra de klassiske seksuelle etiketter og om, at en gruppe af især yngre, som har et mere reflekteret og måske revolterende syn på seksualitet,  ikke synes, at fortidens mærkater passer på dem. Det bliver spændende at se nærmere på.«

Queer eller flydende

Forskerne ved nemlig ikke det store om kvindelige seksuelle minoriteter, fordi forskningen hidtil i overvejende grad har handlet om mænd, påpeger Rikke Andreassen, der er kønsforsker og professor mso på Roskilde Universitet.

Inden for seksualitets- og kønsteoretisk forskning har man i de sidste 20-30 år arbejdet mere med såkaldt queerteori, altså at kategorierne for, hvem vi er seksuelt og kønsmæssigt, er mere flydende.

»I 1970’erne og 80’erne handlede det om at tage kategorierne homo- og biseksuel på sig, men da queerbevægelsen, som både er forskning og aktivisme, for alvor slår igennem i Danmark i 00’erne, begynder man at se på kategorierne for seksualitet og køn som mere flydende. Og hele queerteoriens pointe er jo at gøre op med kategorierne,« siger Rikke Andreassen og forklarer, at queerteoretikeren Judith Butlers hovedpointe er, at vi måske kan adskille seksuel praksis fra vores identitet.

Når så få kvinder definerer sig selv som homoseksuelle, kan det ifølge Rikke Andreassen dog også skyldes, at der i SEXUS-undersøgelsen – i modsætning til de fleste seksualitetsundersøgelser – er ret mange valgmuligheder, når det drejer sig om seksuel identitet.

Om det betyder, at queer-bevægelsen er sivet ned til de unge, eller queer-teoretikerne bare har været med til at sætte ord på en bevægelse, som i forvejen var i gang, er svært at vide.

»Men det viser i hvert fald, at en del især kvinder er trætte af de kategorier, og måske kan det være et tegn på opgør med de seksualitetssystemer, vi har,« siger Rikke Andreassen.

Lene Stavngaard, der er national chef i Sex & Samfund, mener, at de unge er langt friere stillet end de ældre generationer i forhold til køn og seksuelle præferencer. Når så mange af især de unge ikke ønsker at klassificere sig selv, så handler det om, at mange ikke vil puttes i kasser seksuelt.

»Men det er ikke særligt for unge. Seksualiteten er også mere flydende for de ældre generationer. Her taler man også om at springe ud med forsinkelse, men blandt de unge, som er i en identitetsskabende fase, er det nok mere almindeligt at være i tvivl om ens seksualitet,« siger Lene Stavnsgaard.

Hun mener dog, at mange af de unge i kategorien anden eller uafklaret seksualitet nok definerer sig selv som queer eller LGBT+, som er et udtryk for de mange forskellige personer med en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end cisheteroseksuel. Cisheteroseksuel er betegnelsen for dem, der føler sig tiltrukket af det modsatte køn og identificerer sig med det køn, de fik ved fødslen.

»Så i virkeligheden handler det her måske mere om en anden narrativ tilgang, og at man ikke nødvendigvis vil definere det, man gør seksuelt, med det, man er identitetsmæssigt,« siger Lene Stavngaard.

Maskulint ideal

Når flere mænd vælger en kategori som hetero-, homo- eller biseksuel, så mener chefen i Sex & Samfund, at det handler om maskulinitetsidealet.

»Maskulinitetsidealet handler meget om at tage afstand fra noget for at være noget i sig selv, og det har kvinder ikke så meget behov for. Det ideal gør også, at der er større homofobi blandt mænd, mens det er lettere for unge kvinder at være uafklarede,« siger Lene Stavngaard.

Når flere eksperimenterer mere med deres seksualitet, så kan det være med til at skubbe til de faste seksuelle identiteter som homo-, bi- og heteroseksuel, mener Rikke Andreasen.

»Men man kunne også overveje, om grunden til, at mange kvinder har svært ved at kalde sig lesbiske, ikke også er, at det er en stigmatiserende position. At være lesbisk er ofte forbundet med at være sur, grim og feministisk. Ikke fordi det passer på hverken lesbiske eller feminister, men stereotypen er, at det er sure, grimme kvinder, der hader mænd,« siger Rikke Andreassen.

At færre mænd end kvinder ser sig selv som ikke heteroseksuelle, og færre mænd ser sig selv som uden for seksuel kategori, mener hun også handler om, hvor stigmatiserende det er for mænd ikke at være 100 procent heteroseksuelle.

»Det illustrerer, hvordan patriarkatet virker. Det er stadig mere stigmatiserende for mænd at have sex med andre mænd, fordi lesbisk sex kan indgå som en del af de mandlige heteroseksuelle fantasier, men det betyder i praksis, at vores seksualitetsopfattelser er ekstremt kønnede. Derfor er det også nemmere som kvinde at have sex med begge køn og stadig være i den heteroseksuelle kategori,« siger Rikke Andreassen.

Kategorier i opløsning

Selv om kun 1,5 procent af mændene og 0,6 procent af kvinderne i SEXUS-undersøgelsen identificerer sig selv som homoseksuelle, så har langt flere seksuelle erfaringer med personer af det samme køn. Mens endnu flere har prøvet at føle den form for tiltrækning.

Blandt kvinder født i 1980’erne er det op mod 15 procent, der har seksuel erfaring med deres eget køn, og næsten en tredjedel af kvinderne har været tiltrukket af andre kvinder, påpeger Christian Graugaard:

»Så den binære opdeling i homo- eller heteroseksuel er muligvis under forhandling, når ganske mange yngre mennesker ikke længere føler sig tilpas i de kategorier. Seksualitetskategorierne er børn af 1800-tallets lægevidenskab, og de er statiske, næsten som det periodiske system, hvor du én gang for alle er placeret i en kategori, fordi du er født sådan. Så for mig at se er det da kun sundt og produktivt at være åben for, at seksualitet ikke nødvendigvis lader sig kategorisere på den måde.«

En britisk undersøgelse fra tidligere i år viste, at kun 36 procent af 2.000 adspurgte unge briter opfattede sig selv som »fuldstændig heteroseksuel«.

Så stort er omfanget af flydende seksualitet langt fra i SEXUS-undersøgelsen. Christian Graugaard mener dog alligevel godt, at man især for de unge kvinders vedkommende kan sige, at seksualiteten er blevet mere fleksibel. I hvert fald hvis man både ser på identitet, adfærd og tiltrækning.

»Så det er en spændende gråzone og interessant, at behovet for seksuel labelling tilsyneladende er blevet mindre blandt unge kvinder, og at deres seksualitet udfolder sig ad flere akser samtidig. For mændene er det noget lidt andet, for de sidder stadig fast i en nedarvet maskulinitet, der har heteroseksualiteten som selve sit omdrejningspunkt.

Selv om Marie Raasthøj Hansen har levet i flere heteroseksuelle forhold har den 32-årige længe vidst, at hun var noget andet og mere. For et år siden fandt hun ud af, at panseksuel passer bedst
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Kristian Nielsen
David Zennaro og Kristian Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

En stor gruppe unge ønsker ikke at blive puttet i kasser, fordi de har hørt, at så er man mindreværdig.

Hvis man ikke er mindst biseksuel, er man ikke tilstrækkelig omstillingsparat.

Er det de unge der siger det, eller er det eksperterne der mener det? Hvem gør hvad? Hvis det er de unge, behøver man vel ikke eksperter til at mene det? Man kunne vel blot have skrevet at en rundspørge fortæller dette. Hvordan kunne man skrive aviser her i landet før eksperterne kom til?