Læsetid: 7 min.

Cheføkonom i Saxo Bank: Klimaet bliver vigtigere end vækst og velstand

Skovbrande, tørke og oversvømmelser vil true vores adgang til ren luft, rent vand og fødevarer, hvis klimaforandringerne ikke håndteres. Omkostningerne ved ikke at handle vil blive for store, og det vil føre til finanspolitisk lempelse i klimaets navn, forudser Saxo Banks cheføkonom
Cheføkonom i Saxo Bank Steen Jakobsen forudser, at de negative renter snart vil blive udfaset, fordi de ikke har haft den ønskede effekt.

Cheføkonom i Saxo Bank Steen Jakobsen forudser, at de negative renter snart vil blive udfaset, fordi de ikke har haft den ønskede effekt.

Sarah Hartvigsen Juncker

30. december 2019

Det skulle egentlig være en samtale om verdensøkonomiens tilstand ved udgangen af 2019. Men hurtigt kom den til at handle om prisen på løg i Indien.

»Så siger du måske: ’Løg i Indien, who gives a shit?’ Men du skal huske, at den fattige i Indien lever af brød og løg,« siger Steen Jakobsen, der er cheføkonom i Saxo Bank.

I 2019 er løghøsten slået fejl i flere regioner af Indien på grund af oversvømmelser fra en sen monsunregn, og det har ført til prisstigninger på helt op til 400 procent i år.

Den indiske regering har forsøgt sig med markant øget import, eksportforbud rettet mod indiske producenter og indførelse af lagerbegrænsninger for at imødegå krisen, men prisstigningerne har flere gange i løbet af året givet anledning til politiske og økonomiske problemer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Svennevig
  • Ejvind Larsen
  • Christian Estrup
  • Viggo Okholm
  • Niels Møller Jensen
  • Poul Erik Riis
  • Erik Karlsen
Michael Svennevig, Ejvind Larsen, Christian Estrup, Viggo Okholm, Niels Møller Jensen, Poul Erik Riis og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er han dygtig. Gad vide hvad han mere finder ud af, som en anden en har vidst længe. Håber dette indsigtsfulde geni får løn efter fortjeneste.

Achim K. Holzmüller

Nu er det højeste tid at klimaministeren og regering tager deres klimaplan noget meres seriøs, når ”folk fra den anden side”, nu en cheføkonom i Saxo Bank, råber vagt i gevær.

Det glæder også udtalelsen i artiklen i Informationen af 21.11.19 fra den tidligere finansmand fra Wall Street John Fullerton, der rammer sandheden:
»Eksponentiel økonomisk vækst på en planet med begrænsede ressourcer kan ikke lade sig gøre. Det er ikke et ideologisk udsagn. Det er ikke en holdning. Det er simpel fysik.«
Til samme logik hører, støttet af 97% af videnskaben på området, der ikke fortfarende kan forbruges af de store mængder eksisterende fossile energibærer, uden der stødes på grænser so vores atmosfære fortfarende kan absorbere uden at udløse katastrofer.

Det burde også en regering med dens (for) store ambitioner på klimaområde (70% reducering af drivhusgasser inden for 10 år, når 50% af den totale mængde har taget 30 år at realisere) kunne forholde sig til.

Dog har vi en klimaminister i Dan Jørgensen, der synes at sættet denne logik ud af spillet, eller bruge sine beføjelser som han nu synes. Vi burde passe på, han har før i sit virke opfundet luftnumre der ikke kunne realiseres.

I artikel af Martin Bahn den 20.11. i Informationen kunne så læses:
”I et lækket regeringsnotat blev der for nylig foreslået, at klimaloven skulle baseres på et såkaldt >følg eller forklar-princip<, som betyder, at klimaministeren blot skal forklare sig, hvis det ikke er muligt at nå de fastsatte klimamål. Dan Jørgensen har dog efterfølgende i flere medier understreget, at klimaloven skal være juridisk bindende, og at ministeren skal være »ansvarlig i forhold til ministeransvarsloven«.”

Hvad nu, hr. klimaminister Jørgensen? Da det ikke eksisterer et fungerende perpetuum mobile, ej heller kan peges på en halv gravid kvinde, så må du endelig troværdig forklare uden at zigzagge, hvordan de store mål med ditto ambitioner skal nås.

Som nævnt, står grænserne grundet simpel fysik imod regeringens nuværende slingrekurs for klimaplanen.

En minister og en regering, der på den ene side formulerer globalt opsigtsvækkende klimamål, som de selv har valgt og ingen har beordret dem til, der dog på den anden side tilsidesætter evidente fysiske, økonomiske og økologiske love og i stedet udformer en handlingsplan, der er fuld af kattelemme, må betegnes i høj grad useriøs og populistisk agerende at det basker.

Hvor længe mon regeringen vil viderekøre den cirkuslignende tilstand endnu?

Ejvind Larsen, Christian Estrup, Steen K Petersen, Mikael Benzon, Flemming Berger, Mikkel Zess, Uffe Gammelby, Arne Albatros Olsen, Bent Gregersen, Søren Fosberg, Niels-Simon Larsen og Jesper Valgreen anbefalede denne kommentar

Umiddelbart så tænker jeg, at det er da fantastisk med en cheføkonom, som har nået et punkt hvor øget vækst og velstand, er mindre vigtigt end klimaet.
Efter at have læst artiklen virker det på mig som om, at cheføkonomen er mere bekymret for, at økonomien skal brase sammen, end at menneskets levevilkår bliver ødelagt.
Det må være julens lidt naive atmosfære, der har skubbet til min realitetssans .... godt at det snart er hverdag igen.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, Kirsten Lindemark, Steen K Petersen, Uffe Gammelby, Jens Flø, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

SJ havde en lignende artikel i Berlingeren lige før jul. Man bliver jo overrasket, når man læser en artikel, som lige så godt kunne være skrevet af jsn. Tænk, at de er ved at komme efter det i bankverdenen. SJ er på flere måder en plusvariant i bankhavet. Han går bl.a. ind for en slags borgerløn. Absolut velargumenterende og vær at høre på. Så er der lige det der med vækst eller produktion, og her er der en krølle, for klimaet trumfer vækst, men ikke produktion, nej. Der skal stadig produceres ad h... til, og danskerne skal være de bedste, så vi ikke ryger bagud ligesom de andre.
Ak, der mangler i høj grad samfundstanker fra den kant. De, der sidder på flæsket, skal selvfølgelig blive siddende, for hvad skulle de ellers lave? Der kommer aldrig noget virkelig interessant fra erhvervslivet. Greta har muligvis ret, men hvad skal man bruge det til, ikk’? Nej, vi må hellere lade det køre, som det gør. Ikke noget med at pille ved uligheden, skævhederne, uretfærdighederne og alt det andet, der ødelægger planeten. Det er vist hele læren fra Saxobank.

Ejvind Larsen, Kim Øverup, Jeppe Lindholm, Steen K Petersen, Uffe Gammelby, Jens Flø, Arne Albatros Olsen, Peter Knap og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Betragt det som en gave! Når selv en af kapitalismens ypperstepræster skærer problemstillingen ud i pap, er der ingen steder at søge ly længere.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Christian Estrup, Steen K Petersen, Uffe Gammelby, Arne Albatros Olsen, John Andersen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Niels-Simon,
jeg tror, at hvis SJ først begyndte at stille spørgsmål ved det, du kalder "hele læren fra Saxobank", varer det sandsynligvis ikke længe, før han er "forhenværende cheføkonom".

Uanset hvad (citat fra Peter Knap: "Gad vide hvad han mere finder ud af, som en anden en har vidst længe. "), så mener jeg, at det er positivt, at den side af samfundet også begynder at se, hvad klokken har slået og sandsynligvis kommer til at slå i fremtiden.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller, Niels Møller Jensen, Uffe Gammelby, John Andersen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Der er grund til bekymring
når de der har beriget sig på at ødelægge kloden
vil berige sig på at redde den

Finn Bendixen, Pia Nielsen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, Kirsten Lindemark, Thomas Tanghus, Achim K. Holzmüller, Steen K Petersen, Niels-Holger Nielsen, Steen Obel, Mikkel Zess, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Christa If Jensen, Uffe Gammelby, Jens Flø, Martin Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Problemet er markedstanken, som står i vejen for en fornuftig fordeling af de nødvendige opgaver uden at sætte dem i forhold til retten til forbrug.
Kapitalismen har lært os, at de hænger sammen, men det gør de jo ikke - kun i de meget få tilfælde, hvor produkterne er absolut nødvendige for eksistensen.

Philip B. Johnsen

De fattige betaler ‘altid’ de riges fest, til den dag, at de fattige selv sætter en stopper for galskaben.
Det er denne dag vores traditionelle vækstøkonom mærker, er under opsejling.

Gæld er gæld for traditionelle vækstøkonomer, uanset om gælden kan tilbagebetales, tro mig traditionelle vækstøkonomer, har ‘ikke’ udviklet en fornuft, hvor skulle den pludselig komme fra?

Kære jer alle, pas godt på hinanden.
Godt nytår.

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Jan Nielsen, Steen K Petersen, Niels-Holger Nielsen, Flemming Berger, Torben Arendal og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg forstår ikke denne:

»Naturen sender et signal – og jeg skal ikke gøre mig klog på, om det er global opvarmning eller ej – men jeg kan bare konstatere, at de naturrelaterede udfald, der har været, er meget negative, i den form at de destruerer kapitalstrukturer,« siger han.

Kapitalstruktur betyder i min bog typisk forholdet mellem egen- og fremmedkapital i en organisation eller husholdning. Hvordan kan den blive påvirket af naturrelaterede negative begivenheder? Et jordskaelv kan ødelaegge realaktiver, men kapitalstrukturen er resultatet af nogle kontrakter mellem naturlige og juridiske personer?

Hvor kommer denne pludselige naturlige indsigt fra... Efter at have været fraværende i over 40 år fra den slags mennesker. Undres.

Steen Jakobsen jeg hjælper dig gerne på vej med de gode intentioner. Åben en filial i Washington DC the USA og Beijing the China. De trænger begge til at blive hjulpet på vej. Hvis det altså skal nytte en dims.

Søren K: Vækst af hvad?

Forbrug
Forurening
Affald
Biodiversitet
Uberørt natur
Ulighed
Befolkningstal
BNP
Våben industri
Fossilindustri
Eksterne markedsomkostninger
???

Det er kloge ord fra en økonom, og det er færste gang jeg hører en økonom omtale fødevarer og vand som det absolut overordnede problem for fremtiden.

Et par kommentarer: Det absolut primære underliggende problem for fremtiden er ikke renter eller politik. Det er derimod energi, eller den form for energi man kalder exergi. Det kan forklares som den energi mennesker hver dag bruger uden for kroppen. Vi skal have mad hver dag (intern energi), og for at producere og distribuere den globalt, skal vi bruge energi (ekstern energi).

Der er en klar sammenhæng mellem intern energi og ekstern energi. Man kan ikke have et landbrug uden at man bruger energi. Man kan ikke transportere fødevarer ud til forbrugerne uden at bruge energi.

Her står vi med et Catch-22. Vi har brugt ca. halvdelen af oliereserven, og den skifferolie mange officielt sætter deres lid til, er dårlig olie med lav exergi (EROI). Der skal bruges meget mere energi på at lave en liter brugbar olie ud fra skiffer olie end ud fra den klassiske olie vi kender.

Normalt sker der det når man har brugt halvdelen af en begrænset reserve, at produktionen begynder at falde, og det forudsiger alle olie eksperter vil ske i årene fremover. Samtidig vil vi gerne holde op med at brænde olie fordi det påvirker klimaet.

Ergo vil vi få mindre ekstern energi til rådighed i fremtiden, og dermed mindre mad, med mindre vi bygger et alternativ. Problemet her er at der endnu ikke findes en god løsning. Selv en kombination af atomkraft, vind, sol og jordvarme, vil ikke kunne udfylde det behov for energi olien har skabt, primært de sidste 50 år.

Dét er det helt basale problem, og det her er vitterligt et problem, og ikke en udfordring. Vi nærmer os med raske skridt 10 milliarder mennesker, og selvom det er tabu at sige det, så er vi blevet alt for mange mennesker. Det går godt lige nu, fordi vi stadig brænder olie, kul og gas. Uden energi ingen fødevareproduktion, og helt ærligt:

Uden fødevareproduktion globalt, så kan lille Danmark kigge i Krak's vejviser efter nogen som helst fremtid. Vi har ressourcer, klima og jord til at brødføde os selv, og sikkert også nogle omkringliggende lande, men når fødevarekrisen slår igennem i lande som Kina og Indien, så snakker vi næsten tre milliarder sultne mennesker oveni i Afrika og Sydamerika. Det har jeg personligt svært ved optimistisk at tro på vil gå godt.

Løsningen er at vi flytter fokus fra kun at tale om klima, til også at tale bæredygtighed. Ordet bæredygtighed er skamredet så meget, at det kunne være en snedig PR person skulle opfinde et nyt ord, men prøv at se på det faktuelle i ordet. Bæredygtigt liv kan fortsætte så længe det er bæredygtigt. Ikke-bæredygtigt liv... Du kan selv tænke den tanke til ende.

Ift. økonomien, så vil der være rigelig mulighed for indtjening. Hvis det skulle lykkes os at etablere en ny fungerende energiforsyning, som ikke er baseret på fossil energi, så kommer det virkelig til at være større end noget menneskeheden nogensinde har bedrevet tidligere.

De fleste har set den 30 meter høje vindmølle som løb løbsk forleden. Det er sådan en af de store vindmøller man ser når man kører rundt i landet. Hvis vi hypotetisk skulle dække det globale energiforbrug (158 PWh) med sådan nogle vindmøller, skulle vi bruge ca. 100 millioner af dem, så der er noget at gå i gang med, hvis vi skal nå det. Det er vækst med vækst på.

Vi mangler stadig en god måde at lagre energien på, men vindmøller eller (midlertidigt) atomkraftværker er et skridt væk fra en lurende katastrofe. Hvis vi først når dertil hvor vi har brugt den sidste olie på tant og fjas, så er der ikke længere mulighed for at bygge et alternativ.

Der er mange andre udfordringer, såsom manglende kobber og andre grundstoffer såsom fosfor som er ekstremt væsentligt i landbruget, men fokus bør være på at redde fødevaresikkerheden så godt vi kan.

Pia Nielsen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, René Arestrup og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Jeg bryder mig bestemt ikke om Saxobank eller deres klientel. Men hvis en bank som Saxobank vil fortsætte med at tjene penge i fremtiden, må de udvise omhu og rettidighed og ikke mindst identificere morgendagens realiteter. Så nytter det ikke at være konservativ og stikke hovedet i busken og benægte udviklingen.

@Mikkel Zess

Det kommer til at dreje sig om de pragmatiske løsninger i en ikke alt for fjern fremtid. Jeg er helt stået af de politiske overvejelser. Det vil blive væsentligt mindre sjovt at få en ministerbil, når realiteterne går op for folk i almindelighed, og de svære beslutninger skal tages.

Konservatismen kender vi alle. Det er den følelse af at det jo egentlig går relativt godt omkring os selv lige nu, eller som amerikanerne siger: "If it's not broken, don't fix it". Den idé står for skud for der er noget at fixe, men det vil formentlig også resultere i at flere får følelsen. Der kommer også til at være nogle massive etiske "tømmermænd", når det går op for folk, hvor dumt vi har opført os. Og det kommer vi alle til. Hvis man tror at gyllen først rammer den store ventilator i slutningen af dette århundrede, så er man håbløst naiv, og jeg tror godt jeg kan advare imod at være alt for naiv i fremtiden.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Jeg er meget enig, Morten Balling.

Jeg fik af mærkelige årsager slettet linien. "Så den gode økonom fra Saxobank gør skam bare hvad han bliver betalt for. Han udpeger morgendagens marked."

Og hvad han fortællker os ér, at kapitalisterne udmærket ved hvad der sker.
Det er den brede befolkning og deres politikere, der ikke fatter en pind. Tiden er nu så fremskreden, at kun meget radikale og momentane ændringer kan redde os. Det kommer ikke til at ske!

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Mikkel Zess

Det kommer med stor sandsynlighed nok først til at ske når situationen bliver endnu mere tydelig end den er nu. F.eks. vil en mangedobling af fødevarepriserne som et resultat af udbud/efterspørgsel nok få nogen til at hæve et øjenbryn. Når vi når dertil er det alvorligt for sent, og det kan ske til næste år, men vil realistisk nok først blive aktuelt om 10-30 år.

På positiv siden, for jeg har (ofte) fået at vide at jeg skal huske at tænke positivt, så har det længe været en offentlig hemmelighed i videnskaben at vi er fucked, men det har været lige så alment kendt at bæredygtighed kun har en spinkel chance, hvis det er den måde man kan tjene flest penge på. Ikke nødvendigvis meget mere indtjening, men nok til at man tør tage risikoen.

Det "sjove" er at ingen helt lader til at have forstået at uden en bæredygtig global befolkning, så mister man kunder i butikken. Måske er det sådanne tanker som begynder at røre på sig blandt mainstream økonomer (her mener jeg ikke SJ specifikt). Det er dog stadig svært at få en økonom til at forestille sig en Verden uden vækst i forbruget og BNP. Det er forståeligt, for uden vækst kollapser det finansielle system (hurtigt). Man skal heller ikke glemme, at ikke ret mange mennesker kan huske, hvordan det var at leve for 50-100 år siden, og selv dengang brugte vi mere end planeten kunne nå at genskabe. Siden har vi fået alle mulige high tech dimser som gør livet nemt, men det er ikke en del af fremtiden. Måske kan vi lære at leve lykkeligt med en skål ris og tag over hovedet, selvom vi nok kommer til at skære voldsomt ned ift. de søde katte på Facebook og alt det andet overflødige crap vi brænder energi af på pt.

Hvad er det som driver os, og som vi siger i biologien, "knep og dø", forplant dig (spred dine gener) og husk at dit afkom også skal bruge ressourcer. Evolutionen har programmeret os til at ville overleve. Det gjorde vi for 10.000 år siden bedst ved at sikre mad til i morgen for os selv og vores nærmeste stamme. På det plan har evolutionen ikke kunnet følge med. Vi forstår intuitivt ikke, hvad en globaliseret Verden med små 10 milliarder mennesker indebærer. Hvis man vil styre den, skal der helt anderledes langsigtet planlægning til, og den findes ikke.

René Arestrup, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Finanspolitisk lempelse i klimaets navn - altså offentlige investeringer til grøn omstilling. Slut med negative renter eller sagt med andre ord lave renter til de financielle markeder hvor pengene blot er stukket i egen lomme. Det er nu omsider gået op for de høje herrer at denne afart af økonomisk politik ikke har sendt pengene de rigtige steder hen. Det har vi andre vist det meste af tiden helt uden en eksamen fra CBS og det har de selvfølgelig også. Så efter de i de sidste årtier har beriget sig selv i denne sektor er tiden nu kommet til at åbne de offentlige kasser - Det lader altså til at markedet alligevel har spillet fallit -og staten nu må træde til med en offentlig financiering af den grønne omstilling. Nu håber jeg så blot at det bliver muligt at få kradset nogle af de penge ind som er foræret væk, men de er desværre nok havnet i skattely så gæt hvem som sidder med en lang næse og hvordan får vi så råd til velfærden. Det er igen de helt almindelige skatteydere der skal hoste op.
Men inden kasserne åbnes skal der vel lægges en plan for de grønne investeringer. Der er jo betydelig forskel på at give tilskud til store private arealkrævende solcelleanlæg som oven i kan børsnoteres hvad det indebærer af spekulativ fiksfaxerier og give tilskud til boligforeninger og almindelige borgeres installation af samme. Og forhåbentlig bliver den offentlige trafik tilgodeset så alt ikke ender i el-biler.

Nu forventer jeg at de også indrømmer det åbentlyse nemlig at deres ideologi, som jo bygger på en ide om at markedet kan løse og er svaret på samfundets problemer når blot staten blander sig udenom, er noget vås.

Man skal ikke falde på halen over at manden går ind for borgerløn. En borgerløn kan sagtens være det samme som en fattighjælp.