Nyhed
Læsetid: 5 min.

Danmark er blandt de dårligste OECD-lande til at få kvinder ind på erhvervsuddannelser

Det står stadig sløvt til med ligestillingen på danske erhvervsuddannelser. Danmark er blandt de dårligste OECD-lande til at få kvinder ind på uddannelserne, og der eksisterer fortsat rendyrkede mande- og kvindefag, viser analyse fra Lederne. Forældet og stereotypt, mener eksperter
Opfattelsen af, hvad der er mande- og kvindefag, kan godt ændre sig over tid. For eksempel var frisørfaget engang domineret af mænd. I dag er det domineret af kvinder.

Opfattelsen af, hvad der er mande- og kvindefag, kan godt ændre sig over tid. For eksempel var frisørfaget engang domineret af mænd. I dag er det domineret af kvinder.

Morten Stricker

Indland
3. december 2019

Køn spiller stadig en afgørende rolle, når danske unge skal vælge ungdomsuddannelse. Det gælder især på erhvervsuddannelserne, hvor skævvridningen mellem mænd og kvinder er større i Danmark end i mange andre OECD-lande.

Hver gang 100 danske mænd i alderen 15-24 år vælger en erhvervsfaglig uddannelse, er der tilsvarende kun 62 unge kvinder, som gør det samme. Det viser en analyse, som interesseorganisationen Lederne har lavet på baggrund af tal fra OECD.

Den skæve kønsfordeling placerer Danmark som det femtedårligste af 36 OECD-lande, når det handler om ligestilling på erhvervsuddannelserne. I den opgørelse er taget højde for, at befolkningssammensætningen er forskellig i de enkelte lande. 

»Vi er i forvejen dårlige til at få unge mennesker til at vælge de erhvervsrettede uddannelser, men når vi kigger på kvinderne isoleret set, står det rigtig skidt til,« siger Christina Laugesen, som er uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne.

En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv, eksempelvis inden for anlægs- og byggebranchen. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik.

I vores naboland Sverige er der 76 kvinder på erhvervsuddannelserne for hver 100 mænd. Brasilien, Israel og Colombia er de tre OECD-lande, hvor der er mest ligestilling på området. I alle tre lande er andelen af mænd og kvinder næsten lige stor.

»Det står i kontrast til billedet af, at vi er relativt ligestillede i Danmark. Men der er stadig kønnede normer og kulturer, hvilket både gælder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet – og særligt for erhvervsuddannelserne,« siger Camilla Hutters, der er områdechef for ungdomsuddannelser hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Danmarks bundplacering ærgrer Ole Heinager, som er formand for lederne i organisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

»På erhvervsuddannelserne arbejder vi målrettet med at sikre mangfoldighed – både hvad angår køn, etnicitet, seksualitet og så videre. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at den kønsmæssige skævvridning på erhvervsuddannelserne også er udtryk for en historisk og kulturel forankret kønsopdeling på det danske arbejdsmarked. Det er jo det, de unge kigger ind i, når de vælger uddannelse,« siger han.

Mande- og kvindefag

Det er ikke kun i den overordnede rekruttering til de danske erhvervsuddannelser, at kønsfordelingen er skæv. Også inden for flere af uddannelsernes fagområder er der uligevægt mellem mænd og kvinder.

På fagområdet ’Teknologi, byggeri og transport’ er hele 95 procent af ansøgerne mænd. Mens den tilsvarende andel kun er 13 procent inden for ’Omsorg, sundhed og pædagogik’. Her dominerer kvinderne altså. Det viser rapporten ’Køn og uddannelsesvalg i 9. klasse’, som EVA for nyligt har udgivet.

Og flere af de enkelte erhvervsuddannelser er i dag fuldstændig domineret af enten unge mænd eller kvinder, viser analysen fra Lederne. Eksempelvis udgjorde mænd 98 procent af alle eleverne i alderen 15-24 år på elektrikeruddannelsen i 2018. Og på uddannelsen til tandklinikassistent var 98 procent kvinder.

Det er ifølge lektor Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet udtryk for, at der stadig hersker nogle meget stereotype fagvalg på erhvervsuddannelserne.

»Kulturelle forestillinger om, hvordan vi er kvinder og mænd på ’rigtige’ måder, er meget dominerende i forhold til, hvordan vi som mennesker orienterer os gennem livet. Og der er knyttet nogle rigtig stærke kulturelle kønnede forestillinger til mange af de fag, som findes på erhvervsuddannelserne. Uanset om det gælder en tømrer eller en frisør. Selv om mange af de forestillinger efterhånden er forældede, kan de være svære at gøre op med,« siger hun.

Den markante kønsopdeling på erhvervsuddannelserne hænger også sammen med, at der uddannes til et arbejdsmarked, som fortsat er opdelt i mande- og kvindefag, mener Camilla Hutters fra EVA.

»De unge spejler sig selv i det arbejdsmarked, de uddanner sig til. Her eksisterer nogle tydelige forventninger til brancher og køn – altså, hvem der kan udføre hvilke job. Det kræver altså meget refleksion, mod og vedholdenhed at vælge en anden vej, end det majoriteten af ens køn gør,« siger hun.

Brug for at rekruttere bredt

Det er ikke første gang, at en ny rapport eller analyse konkluderer, at det står sløvt til med ligestillingen på erhvervsuddannelserne. »Vi er ikke kommet et hak videre,« som Camilla Hutters udtrykker det.

»Der er simpelthen for smalle forståelser af, hvad mænd og kvinder har af potentiale og interesser. Og det reproducerer sig selv, når de unge skal vælge erhvervsuddannelse,« siger hun.

Det handler ikke nødvendigvis om, at det er forkert, når en mand gerne vil være elektriker, understreger Camilla Hutters. Men der er brug for at rekruttere bredt til erhvervsuddannelserne, påpeger hun. Afhængigt af afsender peger forskellige analyser på, at vi i 2025 vil mangle mellem 60.000 og 85.000 faglærte.

»Vi skal udvide rammerne for køn og uddannelsesvalg på erhvervsuddannelserne. For alles skyld,« siger Camilla Hutters.

Ole Heinager er enig i den ambition. Der er ingen svuptagsløsninger, men det er muligt at skubbe til forestillingerne om køn og uddannelsesvalg, mener han.

»For 40 år siden var frisører stort set alle sammen mænd. I dag overtager kvinderne. Og for maler- og møbelsnedkerfaget er andelen af mænd og kvinder blevet næsten lige stor. Jo mere, vi har fokus på og italesætter, at alle erhvervsuddannelser er for alle, jo mere kan vi rykke ved stereotyperne,« siger han.

Rollemodeller er ifølge Mette Lykke Nielsen en god måde at vise unge, der står over for at vælge erhvervsuddannelse, at man godt kan vælge »kønsatypisk«.

»Alle de mænd og kvinder, som har trodset statistikkerne og klaret sig godt, skal frem i lyset. Derudover er det vigtigt, at der er fokus på de unge, som vælger en erhvervsuddannelse, der er atypisk for deres køn. Vi ved, at det altid er vanskeligt at være i en minoritetsposition på en uddannelse. Så vi skal værne om dem, og undgå at de falder fra undervejs,« siger hun.

Det er en helt central opgave at skabe mere ligestilling på erhvervsuddannelserne, mener Mette Lykke Nielsen. Både for den enkelte og samfundets skyld.

»Det handler både om, at alle dem, som orienterer sig for kønsstereotypt potentielt går glip af at forløse deres talenter. Men også om, at vi som samfund går glip af ressourcer, hvis køn bliver for definerende for de unges uddannelsesvalg.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ligestilling betyder lige adgang. Det kan næppe forventes at unge mænd og kvinder vælger i lige antal på alle uddannelser hvilket et eller andet sted i sig selv ville være matematisk groft usandsynligt. Eller er lige kønsfordeling i alle fag det politiske mål med artikler som denne? Er køn i øvrigt den eneste måde at putte folk i kasser på? Skal alle arbejdspladser og uddannelser statistisk ser afspejle den generelle befolknings sammensætning på alle parametre?

Det lyder som en afvikling af det frie valg. Kvinder må vælge hvilke uddannelser de vil. Hvis de ikke vælger efter andres ideologiske drømme må det vel være sådan.

Toke Kåre Wagener, jan sørensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Hans Gravgaard.
"Skal alle arbejdspladser og uddannelser statistisk ser afspejle den generelle befolknings sammensætning på alle parametre?" Ja hvorfor gr de ikke det?

Mænds valg af Mandefag og kvinders valg af kvindefag er gammel stivnet vane.

Helt naturligt vi vælger forskellige erhverv. At nogen mener vi skal have kvindelige stilladsarbejdere samt brandmænd virker direkte dumt.

Måske skyldes det bare at danske kvinder ikke kan se det fede i at gå rundt med dårlig ryg som 40 årige og dertilhørende lav løn og udhulet sikkerhedsnet.

Nå, nej, N. Aagaard, det er også derfor der f.eks. er flest kvindelige sosuer, der kan man også have dårlig ryg som 40 årig, men lønnen er i forvejen så lav, at der ikke er noget at udhule....

Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Ann Thomsen anbefalede denne kommentar

Henning Kjær jeg ved ikke hvorfor de ikke afspejler præcis befolkningssammensætning og jeg antager at du heller ikke gør? Det vil nemlig forudsætte at du kunne påvise at det burde forholde sig sådan at det var en direkte afspejling.

Det er en afvikling af Darwin som jeg forstår ham. Men jeg er jo også bare en gammel “konservativ” venstrefløjstosse der forbeholder mig ret til at følge Darwin, Humboldt m.fl. over den moderne “learned behaviour” teori som kun søger udviskning af køn af ideologiske årsager og som bunder i holdninger, ikke forskning.

Der er ikke bare brug for rollemodeller. Der skal grundlæggende ligestilling til herunder øremærket barsel, så familie ansvaret og forsørgelsesansvaret bliver ligedelt mellem forældre, i øvrigt uanset om de bor sammen eller ikke. I dag har vi en fantastisk overrepræsentation af kvinder i de offentłige, fordi de kan se sig selv i fuld løn under barsel, og god andel af 1. Og 2. sygedag.
En anden skævhed er skolesystemet, der er indrettet så der passer til flere piger end drenge. Vi har brug for et skolesystem der passer til alle de forskellige børn der er, så vi kan få det bedste ud af hver enkelt.

Lise Lotte Rahbek

Har man spurgt mestrene, som skal/vil antage lærlinge, om deres præferencer?

Lighed i resultat og ikke i mulighed. Åh, du venstrefløjsautoritære grimme ansigt, du er ikke savnet.
Lige fordeling er kun frivilligt forventeligt hvis "blank slate" tesen var korrekt. Men, ingen tvivl om at vi kan erstatte gamle forstokkede tanker med nye forstokkede tanker. Det er bare spørgsmål og tilpas tvang og social engineering. Hvorfor er man så forsigtig når det drejer sig om f. Eks. GMO fødevare men redesign af kønsroller der kan det bare kun gå for langsomt i forvisning om at ligestillings utopia venter ved enden af fifty-fifty i et bestyrelsesmødes genitalieoptælling...