Læsetid: 2 min.

Danmarks første klimalov nogensinde er på plads

Den bindende klimalov forpligter siddende og fremtidige regeringer til at arbejde for at reducere CO2-udledningen og sikre en CO2-reduktion på 70 procent
Den bindende klimalov forpligter siddende og fremtidige regeringer til at arbejde for at reducere CO2-udledningen og sikre en CO2-reduktion på 70 procent

Ritzau/Scanpix

6. december 2019

Det sidste punktum i aftalen om Danmarks første klimalov nogensinde er sat efter flere ugers forhandlinger.

Der er fredag aften blevet indgået en bred politisk aftale om en klimalov, som skal sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Klimaloven forpligter siddende og fremtidige regeringer til at arbejde mod dette mål. Det siger klimaminister Dan Jørgensen (S) efter forhandlingerne.

»Jeg er selvfølgelig helt utrolig glad og stolt over, at det er lykkedes at lave en klimalov. Det er en bred lov. 167 af Folketingets mandater står bag den. Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle partier.«

»Det her været svære forhandlinger. Det her betyder, at også fremtidige regeringer vil være bundet til 70 procents-målsætningen i 2030,« siger Dan Jørgensen.

Aftalen er blevet indgået af alle partier i Folketinget bortset fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Liberal Alliance forlod forhandlingerne tidligere fredag aften, fordi et princip om beskæftigelse ifølge partiet ikke er en del af klimaloven.

Klimaloven bliver med bindende delmål. Spørgsmålet om delmål har været et stridspunkt undervejs i forhandlingerne.

»Der vil årligt være opfølgninger for at sikre, at vi er på rette vej. Der skal også sættes et delmål for 2025. Vi er blevet enige om, at vi spørger Klimarådet, hvad de anbefaler. På baggrund af det skal et flertal i Folketinget beslutte, hvor et delmål skal ligge,« siger Dan Jørgensen.

Som en del af loven skal Klimarådet i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål. Derudover skal klimaministeren som afslutning på året stå skoleret i Folketinget.

Her skal Folketinget vurdere, om regeringen lever op til klimaloven, eller om den skal pålægges at handle yderligere.

Folketinget er dommer over, om initiativerne er tilstrækkelige. I yderste konsekvens kan der udtrykkes mistillid til klimaministeren, hvis tommelfingeren vendes nedad.

Her er hovedpunkterne i klimaloven:

  • Loven fastslår, at Danmark skal levere 70 procent reduktion af drivshusgasser i 2030. Dermed lovfæstes klimaambitionen.
  • For at sikre, at målet bliver nået, skal der opstilles et delmål i 2025. Det har været et centralt krav fra flere partier i den sidste del af forhandlingerne.
  • Delmålet i 2025 skal Klimarådet foreslå i forbindelse med den klimahandlingsplan, som regeringen vil forhandle på plads med Folketingets partier i foråret 2020.
  • Med loven indføres der desuden en årlig opfølgning på, om regeringen er på rette vej med den førte politik, oplyser klimaminister Dan Jørgensen (S).
  • Loven indfører desuden et princip om, at man ikke må sætte en lavere målsætning end det, der allerede er opnået, oplyser Ida Auken (R).
Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, sådan som det blev anbefalet af Information under valgkampen. Det fremgår af aftalen om en klimalov. Enormt positivt, at politikerne har mod på at udvide de demokratiske modeller, mener forsker
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Steen K Petersen
Dorte Sørensen, Torben K L Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endnu engang ender det med hensigter og ingen konkrete tiltag. Ikke ét eneste! De kommer til foråret loves det. Det omdiskuterede delmål er heller ikke defineret klart af politikerne. Det overlades til Klimarådet. Var det ikke dem som fik ny direktør for nylig, fordi den gamle var for ambitiøs, og ikke kunne finde ud af at tie stille?

Philip B. Johnsen, Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke forstå hvorfor vi ikke er gået igang med at plante en masse træer. En ting er at man vil reducere udledningen, men det gør jo ingenting ved den CO2, der allerde er udledt og er i overskud. At plante træer er billigt. Jeg har selv plantet mange træer, startet fra frø. Man kan gøre det på egen grund eller offentlige arealer, som alligevel bare ligger hen. Staterne kunne skabe en enorm mængde jobs, hvis man lancerede trælplantningsprojekter i U-lande, fx i Afrika. Dels ville der være brug for træplantere, dels ville der blive bruge for folk til at passe plantagerne. Hvis man manglede plads, kunne man irrigere og opdyrke ørkener. Plantagerne ville kunne give træ og føde endnu flere, som igen ikke ville behøve at flygte til europa for at få et bedre liv.. Det er billigt, hjælp til selv hjælp og bare at sætte igang

Søren Kramer og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Et godt eksempel for resten af verden. Helt bestemt. Men hvor er det dog bare ærgerligt, at Danmark ikke udleder alle drivhus gasser alene i denne verden - Men det gør vi ikke. Vi udleder 0,1% af verdens samlede udledninger.

Alle på Titanic har nu spottet isbjerget og fejrer så opmærksomheden med champagne, stadig med fuld damp på kedlen og uden at dreje på roret. Måske kan vi også lige nå at udpege nogle passagerer til borgertinget under middagen senere?...

Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek, Mogens Ritsholm, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Talte med en socialdemokratisk politiker her til morgen (køledisken ved Brugsen i Jylland kan stærkt anbefales). Sjovt nok startede han med at tale om udfordringen fra Kina og deres vidensindustri. Det her KAN blive vores månelandingsprojekt. Konkurrencemæssigt giver det også god mening - lige nu det her er blevet sagt siden 80 ´erne.

Men lige nu er der vist kun en ting at sige: Godt gået unger.

Jeg hæfter mig ved aftalens brede tilslutning selv om målene er utilstrækkelige og midlerne udefinerede. Den brede tilslutning er et nødvendigt element for at kunne sikre en langsigtet strategi for udviklingen i bæredygtig retning i stedet for at et eventuelt nyt folketingsflertal fejer det hele af bordet. Vi har brug for og forventer en total reorganisering af samfundet og den økonomiske politik hvis det skal lykkes at erstatte fossile brændsler med VE og udvikle cirkulær økonomi, de to centrale elementer i et bæredygtigt samfund. Det gøres ikke på en enkelt folketingsperiode men vil tage langtid med en målrettet indsats.

Så ja, det ser umiddelbart positivt ud. Det skal blive spændende at følge. Så må vi leve med at Morten Messerschmidt står og promoverer et begreb han kalder "fornuftig" klimalov, vi hører vel ikke mere til ham når han om føje tid får sin dom.

Start med at forbyde handel med CO2 kvoter og påvirk EU dertil.
Gør man ikke det, giver jeg ikke 5 grønne tomater for den lov, som i international sammenhæng viser en global handling i et globalt problem.

Lokalt en lille, men principiel ting - afskaf befordringsfradraget for bilister og indfør det modsatte.
Bare for at vise viljen til forandring - selv om det vil genere mange vælgere.

Tiden vil vise, hvor langt viljen strækker sig.

Søren Jensen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Mogens Ritsholm

@Kim Øverup

Ja. Dansk klimapolitik er varm luft, for vi har slet ikke løsninger, der reelt kan reducere danskernes CO2-aftryk, der nu er oppe på 17-19 tons CO2 pr. indbygger pr. år.

Men vi er jo H. C. Andersens land, hvor de mest utrolige misforståelser kan trives. Så et stort flertal i Folketinget tilslutter sig målet om 70% reduktion i den naive tro, at vi bare skal omlægge vore vaner, selv om vi selv med vindmøller, elbiler, isolering og kødløse dage højst kan holde en vækst i ave.

Redningen bliver nok fortsat kreativ bogføring såsom sløfning af CO2 kvoter vurderet som en CO2-reduktion, LULUCF-kreditter, hvor man planter et træ og straksbogfører træets CO2 optag de næste 100 år, samt den falske reduktion ved afbrænding af biomasse som en nulløsning, selv om afbrændingen sender mere CO2 ud end afbrænding af kul.

Disse metoder har gjort det muligt at opfylde vore 2020-mål, selv om vi reelt har øget vores udslip af CO2.

Flere kreative metoder kan sikkert bruges til at bogføre 70% reduktion i 2030, selv om vi næppe kan nedsætte det samlede klimaaftryk på 17-19 tons pr år.

Men holder det i offentlighedens øjne og den internationale vurdering af Danmark?

Man kan måske minde om et citat tilskrevet Abraham Lincoln:
"Man kan narre hele folket en del af tiden,
og man kan narre en del af folket hele tiden,
men man kan ikke narre hele folket hele tiden!"

eller "kejserens nye klæder" af H. C. Andersen

Philip B. Johnsen, Leo Nygaard og Kim Øverup anbefalede denne kommentar