Læsetid: 3 min.

Departementschef snorksov gennem serie af advarsler om svindelsag i Forsvaret

To topembedsmænd i Forsvarsministeriet er fritaget for tjeneste. Departementschefen overlever, men bliver holdt ud i strakt arm af forsvarsminister Trine Bramsen, der kritiserer, at alle advarsler blev overhørt i skandalen om svindel i Forsvaret
Forsvarsminister Trine Bramsen sagde ved dagens pressemøde i Forsvarsministeriet, at hun fortsat har tillid til sin departementschef, på trods af at han overså de mange advarselssignaler i sagen om svindel i Forsvarets ejendomsstyrelse.

Forsvarsminister Trine Bramsen sagde ved dagens pressemøde i Forsvarsministeriet, at hun fortsat har tillid til sin departementschef, på trods af at han overså de mange advarselssignaler i sagen om svindel i Forsvarets ejendomsstyrelse.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

11. december 2019

Fem gange fra maj til november overså Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, alarmsignaler, der ifølge forsvarsminister Trine Bramsen »burde have bimlet og bamlet« i sagen om svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Men departementschefen overlever – medmindre der kommer nye oplysninger frem i sagen, der kan belaste ham.

Forsvarsminister Trine Bramsen sagde ved et pressemøde i Forsvarsministeriet tirsdag, at hun fortsat har tillid til sin departementschef, på trods af at han overså de mange advarselssignaler.

Den første advarselslampe begyndte at blinke den 13. maj, da Rigsrevisionen sendte et såkaldt åbningsbrev stilet til departementschefen, om at man ville igangsætte en forundersøgelse af indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Det fremgår af den redegørelse, som Forsvarsministeriet offentliggjorde tirsdag.

Anden og tredje advarselslampe begyndte at blinke, da sagen var på dagsordenen til departementets ledelsesmøde den 21. august og igen den 17. september.

Fjerde advarselslampe blinkede den 1. oktober, da departementschefen deltog i et møde om generel status på ejendomsområdet.

Den femte advarselslampe modtog departementschefen i en mail, da koncernstyringsdirektøren sendte sagsnotatet om skandalen til ham.

Den mail læste Thomas Ahrenkiel ikke.

Alligevel placerer forsvarsminister Trine Bramsen i første omgang hovedansvaret på niveauet af chefer lige under departementschefen:

»Hovedansvaret er hos koncernstyringschefen, og man skal rette pilen hen, hvor den hører til. Den store viden om sagen har været hos koncernstyringsdirektøren,« siger Trine Bramsen.

»Det her handler jo også om, hvor det reelle ansvar ligger. Jeg tror, at da sagens alvor står klart for departementschefen for en uge siden – umiddelbart inden jeg bliver informeret – der bliver han lige så chokeret, som jeg er.«

Direktøren i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Hans Høyer, og koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, Per Pugholm Olsen, er nu fritaget for tjeneste, mens sagen undersøges.

»Ledelsesopgaven er min. Det er mig, der beslutter, hvem jeg har tillid til. Sådan som jeg har fået det oplyst, bliver departementschefen lige så overrasket over omfanget af den her sag, som har ligget hos medarbejdere lige under ham,« siger Trine Bramsen.

Forsvarsministeren er ekstremt kritisk over, at hverken hun selv eller hendes forgænger blev orienteret om sagen.

»Det er dybt kritisabelt, at jeg først sent fik besked. Jeg er afhængig af de oplysninger for at kunne passe mit arbejde. Der er sket store fejl i behandlingen i den sag. Det skal i mine øjne have konsekvenser.«

Statsrevisorerne har på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen rettet sin skarpest mulige kritik af Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Whistleblower

Det var en whistleblower fra et firma i byggebranchen, der gjorde Rigsrevisionen opmærksom på problemerne med Forsvarets regnskaber. Whistlebloweren opdagede mistænkelige overførsler fra Forsvaret til firmaet. Whistlebloweren er uddannet revisor og undrede sig blandt andet over, at Forsvarets Ejendomsstyrelse ofte overførte flere penge, end bestilte opgaver faktisk kostede.

På den måde blev Forsvarets saldo hos whistleblowerens firma brugt som en slags skjult bankkonto. De overskydende penge blev blandt andet brugt til indkøb af køkkener, PH-lamper, varmeblæsere og vingaver.

I første omgang forsøgte whistlebloweren forgæves at gøre firmaets chef og firmaets revisor opmærksom på problemet. Derefter rettede han i år henvendelse til Rigsrevisionen.

Forsvarsminister Trine Bramsen vil nu stramme op på Forsvarsministeriets whistleblowerordning, siger hun:

»Når jeg læser den beskrivelse, jeg har fået af sagens forløb, så er whistleblowerens oplysninger ikke blevet taget alvorligt nok. Det er bare ét lille element af rigtig mange elementer i denne her sag, hvor alle alarmklokker burde ringe,« siger hun og fortsætter.

»Det er så væsentligt, at der er tillid til Forsvaret, derfor skal alle henvendelser, der kommer, ses på med allerstørste alvor. Hvis der er medarbejdere eller borgere, der har mistanke til, at der foregår svindel på forsvarets område, så skal det undersøges til bunds,« siger Trine Bramsen.

To tidligere civilt ansatte i Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt i sagen. Derudover er en tidligere ansat i en entreprenørvirksomhed og to selvstændige erhvervsdrivende også tiltalt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
  • Finn Jakobsen
  • Ejvind Larsen
  • Oluf Husted
  • David Zennaro
Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Finn Jakobsen, Ejvind Larsen, Oluf Husted og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Påfaldende: DJØFerne klarer frisag. De chefer, som har militær baggrund, ryger ud på røv og albuer...

Niels Duus Nielsen, Erik Fuglsang, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Bent Nørgaard, Ejvind Larsen, Hanne Utoft, Søren Fosberg og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hele forløbet, sådan som vi har hørt det, er jo helt utroligt. Der har kørt politisag siden 2016. Hvorfor tager den så lang tid? Kan det tænkes, at politifolk er lidt for gode venner med hærfolk? Og hvorfor har den sag ikke fået systemet til for længst at oppe sig og ændre procedurer?

Hvad gør vi, hvis det faktisk er dem alle sammen, som har svigtet/er fedtet ind i svindel og korruption? Kan man køre et forsvarsministerium med topledere, som ikke er til at stole på? Kan man fyre dem alle sammen, uden at det går ud over rigets sikkerhed? hvad skal Bramsen gøre, hvis ingen er til at stole på?

Det er også kommet frem i dag, at der ikke er nogen sikker linje, som regeringen kan kommunikere med Færøerne og Grønland på - så det har de åbenbart heller ikke styr på. Hvordan kan det dog gå til? Dumhed? Korruption?

Hvis de er korrupte, ikke kan finde ud af regnskaberne, eller bevidst svindler med disse, hvad kan de så ellers finde på? Hvordan med kampfly-indkøbene?

Disse sager kaster lange skygger over ALLE ansatte i hæren og ministerierne. Derfor er det tvingende nødvendigt at skære ind til benet, så vi borgere kan føle os bare nogenlunde forsikrede om, at der ikke er noget korruption og råddenskab tilbage. Ellers ender det galt. Vi er trætte af disse grimme sager hver anden dag.

Niels Duus Nielsen, Erik Fuglsang, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Poul Reynolds, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Finn Jakobsen, Anders Graae, Egon Stich, Ellen Jeppesen, Torben Arendal, Ejvind Larsen, Hanne Utoft, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Lillian Larsen, Søren Fosberg, Martin Rønnow Klarlund og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Vi skatteydere må fastholde dagens løfter om forbedrede whistleblower-ordninger.

Hvor det er dem der mister deres arbejde, for at være sammenhængskraftens SALT,
i stedet forfremmes og gives Dronningens Fortjenstmedalje.

nils hommel, Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Anders Koch, Bent Nørgaard, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Martin Rønnow Klarlund, Søren Kramer og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Som sagen er forklaret er Arenkiel enten voldsomt inkompetent eller voldsomt illioyal overfor ministeren. Uanset hvad er det helt uforståeligt og ulogisk at ministeren stadig har tillid til ham, det hænger sompelthen ikke sammen. Er hun under pres udefra?

Vi har en gammel rotte som embedsmand og en grøn minister. Vi har en hel flok top embedsmænd med departementchefen i spidsen som åbenlyst pisser på ministeren - både den forrige og nuværende.

Det er noget helt galt. Der er noget virkelig skummelt Bramsen ikke fortæller.

Det ufravigelige krav til embedsmænd er at de er loyale og hæderlige. Så længe de er det kan de ikke fyres.
Men disse embedsmænd burde både fyres og slæbes i retten.

Niels Duus Nielsen, Erik Fuglsang, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Poul Reynolds, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Jan Rosberg, Carsten Wienholtz, erik pedersen, Christian Skoubye, jørgen djørup, Torben Arendal, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Anne-Marie Krogsbøll og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Mit bud ville nok være at Bramsens førsteprioritet er pressehåndtering, ikke oprydning, og i den forbindelse har hun brug for en forbindelsesperson der har indgående kendskab til arbejdsgange og procedurer i forsvaret, samt evnen til at fremskaffe forespurgte oplysninger hurtigt, for ikke at virke tøvende, eller decideret uvidende om hvad der foregår på det område hun er minister for.

Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Finn Jakobsen, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Anne-Marie Krogsbøll og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Bramsen ved at Ahrenkiel ved, at hun har ham "by the short and curly". Sådan er man sikker på en trofast medarbejder ;)

Helle Walther, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Det er 13 måneder siden man kunne læse følgende om departementschef Thomas Ahrenkiel

https://www.denoffentlige.dk/forsvarets-top-efter-kritik-nepotisme-vi-be...

Tak for kaffe.......

Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Erik Fuglsang, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Poul Reynolds, Ib Christensen, Torben Lindegaard, Egon Stich, Ellen Jeppesen, Hans Henrik Lomholt, Bjarne Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig sov departementschefen ikke – kulturen af venskabs korruption findes fra finanstilsynet som ”snork sov” i Danske bank sagen”, fiskeriministeriet som ”snork sov” i fordeling af fiske kvoter, skatteforvaltningen som snork sov…..Af og til forstår jeg Maos kulturrevolution: ud med magteliten og passe svin.

Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Lillian Larsen, Erik Fuglsang, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Poul Reynolds, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Egon Stich, Torben Arendal, Bjarne Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg håber, at nogen borer i, om de to fritstillede er enige i at påtage sig ansvaret, eller om de har fået gode "hold-kæft-bolsjer" for at mene det.

Man er godt nok meget langmodig overfor Ahrenkiel.. Kan ministeriet og ministeren overhovedet fungere, hvis Ahrenkiel og en pæn gruppe andre skulle ryge ud? Er der afløsere klar? Eller har Bramsen ikke nogen anden mulighed - sådan rent praktisk - end at beholde ham (indtil videre)?

Thomas Tanghus, Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

På en eller anden måde er jeg ikke helt tryg ved, at minister Bramsen beskriver sitationen i departementet i tiden op til skandalen kommer frem, som " det burde have bimlet og bamlet"........

Der er altid en grund til at man vælge det sprog man udtrykker sig med, og det gælder jo især politikere. Også det barnesprog Bramsen, sikkert med hjælp fra departementet og hendes kommunikationsfolk, benytter sig af her, hvor hun skal udvise autoritet og kompetence.

Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Af en departementschef kan man vel forlange en anelse mere end loyalitet og hæderlighed. For eksempel en sund dømmekraft og en vis grundighed. Det er vist ikke lige det, der kendetegner kaliffen i forsvarsministeriet.

Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Den femte advarselslampe modtog departementschefen i en mail, da koncernstyringsdirektøren sendte sagsnotatet om skandalen til ham.

Den mail læste Thomas Ahrenkiel ikke."

Hvorfor læste han ikke mailen?
Var det bevidst?
Og hvorfor vidste ministeriets chef intet om hvad der hidtil var foregået?

Det er enten udtryk for himmelråbende inkompetence, eller medvidende bedrag.

Almindelige borgere kan aldrig påberåbe sig uvidenhed, når det gælder love og regler, samt ulæste mails i deres e-boks.
Men det kan en departementschef åbenbart godt.

Politiken skriver idag, at der er mindst 8 andre styrelser, der har et ligeså problematisk forhold til at bestille, godkende og betale for varer og tjenesteydelser som Socialstyrelsen og Forsvarets Ejendomsstyrelse.
Hvor mange brodne kar mon ligger og sumper den på bunden af mosehullet?

Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen, Ib Christensen, Werner Gass, Karsten Lundsby og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

Meget tyder på, at Ahrenkiel er både uduelig og korrupt. Nå nej, vi har jo slet ikke korruption i Danmark.

Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Men ærlig talt, hvad kan vi forvente fra holdet der ikke ser noget problem i at lyve hele landet i krig, og slå folk ihjel begrundet med løgn. Hvad skulle en løgn fra eller til, om et par vaskemaskiner og andet elektronik så betyde.

Og er vi helt sikker på, at det ikke drejer sig om et "hvis i holder kæft med mit svindel, så sørger jeg for i selv kan tage af kassen" tilfælde.

Jeg vil gerne vide hvem der i sin tid arrangerede disse forhold, for disse mennesker.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Anders Hald: Nemlig, tak for kaffe, om Thomas Ahrenkiel. Horribelt. Og så er det ligemeget om Bramsen har fået TAs "kugler" i hånden. Ikke engang et "tre ugers kursus" i at kunne skelne mellem "armslængde-princippet" og "inhabilitet" burde kunne redde TA. Han skulle have været ude af klappen første gang, da han heller ikke her kendte forskellen på de to begreber.
Engang troede jeg, at statens/offentlige midler, blev anvendt med "livrem & seler"/check og dobbelt-check.
Har vi efterhånden noget i statsapparatet, der fungerer lovligt, redeligt og kompetent?

David Joelsen, Thomas Tanghus, Erik Fuglsang, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar

TA har vel forsømt sit job så grundigt, at han burde have været strittet ud indtil flere gange ...
Hvorfor holder ministeren hånden over ham?

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Anne-Marie Krogsbøll, Erik Fuglsang og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Det er jo helt på månen, ....."Fik ikke lige læst de der mails", "knas med at læse mails på mobilos", "sad vist med fingrene i ørene de dage, der blev hvisket om betænkelige forhold" osv.....Hvordan TA kan overleve det her, overgår min forstand ....................

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar