Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ekspert og interesseorganisation: Afskaffelsen af national talentenhed vil ramme socialt skævt

Undervisningsministerens afskaffelse af national talentenhed kan komme til at gå ud over begavede børn, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem, lyder det fra ekspert og interesseorganisation
Folkeskolen er det sted, hvor vi gerne vil have, at en masse forskellige elever er sammen, men der er problemer med at udfordre dem, der kan noget særligt, mener forsker.

Folkeskolen er det sted, hvor vi gerne vil have, at en masse forskellige elever er sammen, men der er problemer med at udfordre dem, der kan noget særligt, mener forsker.

Indland
27. december 2019

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har valgt at nedlægge en national enhed, der skulle understøtte undervisningen af de allerdygtigste elever i folkeskolen. De 65 mio. kr., der var afsat til den såkaldte talentenhed, vil ministeren i stedet lade indgå i et generelt løft af folkeskolen.

Men den beslutning vil komme til at ramme socialt skævt, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, forskning- og udviklingschef på Via University College.

»Der er en risiko forbundet med, at de ressourcestærke forældre vil trække deres talentfulde børn ud af folkeskolen, og at det så vil være de talentfulde børn med ressourcesvage forældre, der efterlades, hvis undervisningen ikke bliver bedre for de dygtigste,« siger han.

Den vurdering er Peter Grubert enig i. Han er politisk talsmand for foreningen Gifted Children, en forening af forældre til højtbegavede børn. 

»Det er vores erfaring, at børnene ofte skifter skole og forsøger sig frem for at finde det rette sted. Og den mulighed er der mange, der ikke har. Det kræver ressourcer at finde alternative skoler eller at betale for en privatskole. Hvis dine forældre ikke har de ressourcer, så er du dømt til at leve med det, som folkeskolen nu engang leverer.«

Den nationale enhed, der nu er blevet lukket, ville kunne have skabt noget viden om højtbegavede elever, der ville have kommet de begavede børn fra ressourcesvage hjem til gavn, mener han.

»Hvis lærerne får viden om, hvad der er med de her børn, og forstår dem bedre, så vil de også blive bedre til at fange de børn, der ikke kommer fra et hjem, der er ressourcestærkt nok til finde en forening eller flytte dem over på en privatskole.«

Hjemmet er vigtigt

Men det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt barnet kan komme på privatskole, der skaber ulighed, mener Peter Grubert.

»Hvis du har ressourcerne til at flytte dine børn til en privatskole og forstå, hvilke behov dit barn har, så har du også ressourcerne til skabe de rammer derhjemme, der skal til for at børnene føler sig tilpas. Dermed vil børnene fra ressourcestærke hjem fortsat have et rum, hvor de føler sig set og forstået, hvis de ikke har det i klasselokalet.«

Nogle forældrepar kan lade den ene tage en pause fra arbejdsmarkedet for at »servicere« deres børn, der grundet deres begavelse har særlige behov, fortæller han.

»Det er jo virkelig et kæmpe arbejde, der ligger i at have et sådan barn. Men hvor mange har den luksus, at de bare kan tage sabbat i tre eller fem år for at være sammen med deres børn? Det er jo ikke særlig socialt retfærdigt.«

Det er Andreas Rasch-Christensen enig i. 

»Man kan sige, at de ressourcestærke forældre i højere grad vil skabe et miljø derhjemme, der er forstående og udviklende. Men hvis dine forældre er ressourcesvage, kan du i særlig grad være afhængig af at finde et sådant miljø i klasselokalet,« vurderer han.

Bedst hvis de forbliver i folkeskolen

Problemet for de talentfulde og særligt begavede elever er, at folkeskolen i særlig grad er indrettet til mellemgruppen, fortæller Andreas Rasch-Christensen. 

»Men vi har nogle udfordringer med at udfordre dem, der kan noget særligt,« mener han. 

Hvis det betyder, at de dygtige elever søger andre steder hen, vurderer han, at det vil have konsekvenser for det samlede læringsmiljø.

»Folkeskolen er det sted, hvor vi gerne vil have, at en masse forskellige elever er sammen. Det er svært at understøtte de forskellige grupper, men det er en vigtig opgave. De svage har gavn af at gå i klasse med dygtige klassekammerater, og de talentfulde har også brug for at have nogle relationer til andre end sig selv. Det er meget betydningsfuldt i deres videre liv.«

Det er Peter Grubert enig i.

»Det må være folkeskolens formål at levere til alle elever, så den kan være den sociale smeltedigel, som vi sætter så stor pris på. Det er bedst for alle parter.«

At højtbegavede elever klarer sig godt og derfor ikke behøver en særlig indsats, afviser Peter Grubert. Han mener tværtimod, at de er en udsat gruppe, der både kan mistrives og klare sig fagligt dårligt, når de ikke mødes af de rette rammer.

»Og det er jo enormt ærgerligt. For hvis de får de rette rammer, har de et enormt potentiale, der kan gavne både læringsmiljøet i klasselokalet og samfundet senere hen. Men når de ikke har de rette rammer, er der ikke bare tale om, at de ikke opnår deres faglige potentiale, men også at de mistrives og bliver et problem for det samlede læringsmiljø.«

Gælder for alle

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, mener derimod ikke, at lukningen af enheden vil ramme socialt skævt.

»Hvis eksperterne frygter, at de fagligt dygtige med ressourcestærke forældre har lettere ved at flytte deres børn til privatskole, så er det jo noget, der gælder for alle børnene med ressourcestærke forældre. Og der er løsningen, at vi styrker den samlede folkeskole frem for kun en særlig gruppe.«

Han mener, at pengene nu vil føre til en styrkelse ude på skolerne frem for at være en del af et »centralt strategiudviklingsprojekt«, og han mener ikke, at den rette beslutning ville have været at øremærke pengene til et indsats målrettet de dygtigste.

»Når vi ikke øremærker pengene eller opretter puljer, så er det, fordi vi mener, at skolerne og lærerne ude i kommunerne er bedst til at vurdere, hvad det er for nogle børn, de har mellem hænderne.«

Han mener ikke, at løsningen på at begrænse, at ressourcestærke forældre tager deres børn ud af folkeskolen, er at fokusere midlerne på de talentfulde elever.

»Alle børn vil have gavn af, at vi styrker folkeskolen. Det giver lærerne mulighed for rent faktisk at møde alle børnene på det niveau, de er. Derfor vil hele forudsætningen for tilfredshed – også for de talentfulde børn – være, at der er gode rammer i folkeskolen generelt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"»Det er jo virkelig et kæmpe arbejde, der ligger i at have et sådan barn. Men hvor mange har den luksus, at de bare kan tage sabbat i tre eller fem år for at være sammen med deres børn? Det er jo ikke særlig socialt retfærdigt.«"

Hvis der ligefrem opstår et behov for fuldtidsstøtte når et såkaldt højt begavet barn toner frem af testverdenens distanceblændende dis, så er det vel en sag for socialforvaltningen? Medmindre at vi altså lægger til grund at der opstår en noget ejendommelig forveksling mellem behov, forstået som noget basalt nødvendigt, og aspirationer, forstået som noget eftertragtet.

Sus johnsen, David Zennaro, Erik Winberg, Rikke Nielsen, Anders Reinholdt og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Indgrebet mod talenterne er logik for burhøns. Vi skal alle omskoles, for ikke at sige indoktrineres, til at være små socialdemokratiske rotter som bare lystrer hierakiet's top figurer.

rotter = robotter

Hvad vil det sige at være højt begavet? Er det at kunne aflæse alle problematikker og gøre noget ved dem? Er man højt begavet hvis man aflæser en problematik og bruger den til egen fordel og hermed kan skade et andet menneske?
Hvad er vigtigst? det enkelte barns harmoni og livslyst eller barnets "gavn" for systemets vækst?
Jeg synes at det ind imellem lyder som om at vores system har brug for talenter fremfor at barnet bare har talent for livet.
Man skriver så meget om ressourcesvage og ressourcestærke, de fleste danner sig nok hurtigt et billede, men ligger billede af den stærke aldrig i et alment kvarter med fare for nedrivning?

Mogens Fosgerau

At være højtbegavet er fx at kunne læse længe før skolealderen, uden nogen har undervist eller pacet. Det er børn, som på forskellige områder fungerer 10 år over det aldersvarende. Og som stadig bare er børn.

Det er børn, som ofte kommer i mistrivsel, fordi de på mange måder er malplacerede i en almindelig skolesammenhæng. Fordi langt det meste af undervisningen er meningsløs for dem.

Det er også børn, som risikerer at blive mødt med en ret ubehagelig indstilling, i stil med den man kan aflæse i kommentarerne herover.

Maia Aarskov, Randi Seeberg Løbger, Dennis Iversen, M Hanghøj, Eva Schwanenflügel, Niels Johannesen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er talenter i alle børn, og i folkeskolen skal alle børn kunne mærke, at lige netop deres særlige talent bliver bliver set, og udviklet optimalt, ellers vil det være kæmpe spild.

Torben Arendal, Dennis Iversen, David Zennaro og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Hvad ingen idiot, IKKE kan lære, skal ingen lære. Frit efter Ritt Bjerregaard. Det er også grundet til gymnasiets og universitetets deroute. Alle, der søger gymnasiet, bliver optaget. Om man har 00 i dansk og matematik, er man egnet. Og man består, bare man huske at møde med passende mellemrum. En bestået elev udløser taxameter. Nogen vil måske påstå at der er optagelseskrav. Ja, det er der - men det er op til det enkelte gymnasie at dispensere. Og det gør man så. Derfor

Carsten Bjerre, Kent Bajer og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar

En vigtig lære for den højtbegavede er vel at lære os almindeligt begavede at kende, for ellers vil det barn løbe ind i både personlige problemer OG blive vanskelig at integrere på en typisk moderne arbejdsplads, som i stigende grad er opbygget omkring teamwork - til skade for alle.
Jeg må sende en tak til mine børns lokale folkeskole i Hårlev, som har været god for dem prrsonligt OG banet vej for særdeles gode studentereksamener.
Måske det generelle billede ikke er så ringe mht. de højtbegavedes trivsel i folkets skole alligevel?
Men mistrivsel skal der sættes ind overfor , også hvis den rammer den højtbegavede, med stærke forældre.

Torben Arendal, Steffen Gliese og Niels Christian Sauer anbefalede denne kommentar

Talen om højt begavede børn kan åbenbart nemt give næring til janteloven.

Dette er besynderligt i et land som vores, hvor det eneste råmateriale, vi har, er en dygtig og uddannet befolkning.

Maia Aarskov, Carsten Bjerre og Jens Winther anbefalede denne kommentar

Jeg har endnu ikke fået en klar definition omkring værdien og definitionen på den højt begavede
set i forhold til livet som sådan..

Steffen Gliese, Niels Christian Sauer, Erik Winberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Historien her er vel en helt anden: Kig på, hvem der arbejdede i Den nationale Talentenhed - og hvilken viden, de bragte til festen.

Så savner man den ikke så meget.

Alle børn bør udfordres, så de udvikler sig fra det udgangspunkt, de nu engang har og uanset hvilke talenter, de har når de starter i skolen. Så det med talentenheden er egentlig ligegyldigt, hvis lærerne har tid og ressourcer til at se alle børnene og skabe det rette stillads for deres udvikling. Det kræver også at lærerne er godt uddannede og at de er motiverede for guide børnene og de unge i den proces, det er at erfare og undersøge verden og til at se, hvis børn mistrives.
Derfor er en generelt styrket folkeskole og læreruddannelse at foretrække frem for en speciel enhed, der fokuserer på talenter inden for afgrænsede vidensområder.

Niels Jakobs, Hanne Utoft, Sus johnsen, Niels Christian Sauer, Steffen Gliese og Kent Bajer anbefalede denne kommentar

"Ekspert og interesseorganisation: Afskaffelsen af national talentenhed vil ramme socialt skævt "

Ja, selvfølgelig. Der findes private grundskoler med denne profil der hellere end gerne vil løfte den opgave for folkeskolen, når nu folkeskolen ikke skal løfte den.

Niels Christian Sauer

Børn kommer ikke to varianter: Højt begavede og så alle de grå mus. Langt de fleste børn har styrker OG svagheder, og de 'højt begavede' har masser af sorte huller, hvor de er lige så snotdumme som andre er til at score i de intelligenstest, der har fået rituel særstatus her. Og grundskolen er IKKE et sted, hvor vi sorterer børn efter beskaffenhed, det være sig tykkelse, højde, hudfarve eller - 'intelligens', hvad det så end er. Den slags gør man i lande, vi normalt ikke ønsker at blive slået i hartkorn med: DDR, Sovjet, USA, Nordkorea, you name it. Giv børnene en god grundskole uden persons anseelse, hvor de kan få kørekort til livets udfordringer i bredeste forstand: Fagligt, personligt, socialt, luk så vidt muligt ingen døre for dem, men lad dem så have en rig fritid ved siden af, hvor de hver især kan udfolde deres særlige talenter. Talenthold i folkeskolen er en total misforståelse, ikke blot af grundskolens opgave i samfundet, men også af, hvad et menneske i det hele taget er for en størrelse.

Niels Jakobs, Henning Kjær, Viggo Okholm, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Talenthold er blot en systematisk udbytning af alle ressourcer.

"Talenthold er blot en systematisk udbytning af alle ressourcer."

Det må siges at være en absolut "koppen er helvt tom"

Os der ser koppen som halvt fuld vil sige at det er essentielt at enhver skal have mulighed for at udfordre sine evner.