Læsetid: 4 min.

Eksperter: Et dansk krigsskib i Hormuzstrædet vil næppe blive vel modtaget i Iran

Regeringen offentliggjorde torsdag, at den vil sende et dansk krigsskib til Hormuzstrædet for at deltage i en franskledet mission. Information har bedt tre eksperter vurdere, hvordan Iran forholder sig til, at Danmark nu tilslutter sig en franskledet flådemission i Den Persiske Golf
Efter knapt et halvt års stilhed omkring Danmarks planer, meddelte regeringen torsdag, at den vil sende et dansk krigsskib samt en helikopter til Hormuzstrædet til efteråret og dermed indgå i en franskledet overvågningsmission. Her er det den danske fregat Niels Juel, der er fotograferet fra et fransk hangarskib.

Efter knapt et halvt års stilhed omkring Danmarks planer, meddelte regeringen torsdag, at den vil sende et dansk krigsskib samt en helikopter til Hormuzstrædet til efteråret og dermed indgå i en franskledet overvågningsmission. Her er det den danske fregat Niels Juel, der er fotograferet fra et fransk hangarskib.

Henning Bagger

16. december 2019

Det vækker sandsynligvis ikke jubel i Iran, at Danmark sender et krigsskib til Hormuzstrædet for at støtte en franskledet mission i Den Persiske Golf. Det vurderer flere eksperter, herunder Ali Alfoneh, forfatter og senior fellow ved The Arab Gulf States Institute i Washington.

»Iran har traditionelt ønsket at minimere de ekstraregionale (lande uden for Mellemøsten, red.) magters militære tilstedeværelse i regionen omkring Den Persiske Bugt for selv at udfylde rollen som regional gendarm. I det lys hilser Iran næppe den franskledede mission velkommen,« siger Ali Alfoneh.

Han bakkes op af Claus Valling Pedersen, lektor i persiske studier ved Københavns Universitet.

»Selv om Hormuzstrædet er internationalt farvand, så er den officielle holdning klart, at det håndterer landene i området bedst selv,« siger han.

Til gengæld kan regimet i Teheran glæde sig over, at den vestlige militære tilstedeværelse i bugten »ikke kun består af den politiske modstander USA«, siger Ali Alfoneh.

Det var midt i nyhederne om politiets store antiterroraktion i Danmark, klimatopmødet i Madrid og Storbritanniens skæbnevalg at regeringen torsdag offentliggjorde, at Danmark sender et krigsskib til Hormuzstrædet. Fra efteråret og fire måneder frem skal en fregat med 155 mand og en tilhørende helikopter deltage i en mission, der er ledet af Frankrig.

Missionen er et alternativ til den amerikanske mission, som USA i sommer forsøgte at få Danmark og andre europæiske allierede med på. Modsat den amerikanske mission skal den danske fregat ikke eskortere handelsskibe gennem strædet, men i stedet bidrage til en »maritim overvågningsmission«.

»Danmark er verdens femtestørste søfartsnation. Vi har en særlig interesse i og et særligt ansvar for, at sikre maritim sikkerhed og fri sejlads,« lyder den officielle begrundelse fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Omkring en femtedel af verdens olie bliver sejlet gennem Hormuzstrædet, der er 39 km bredt på sit smalleste sted.

En europæiskledet mission har været på tale siden i sommer, hvor spændingerne i Hormuzstrædet var på deres højeste i årevis, efter at Donald Trump trak USA ud af atomaftalen med Iran. Blandt andet blev det britiske olieskib Stena Impero beslaglagt af iranske soldater som gengæld for briternes beslaglæggelse af det iranske olieskib Grace 1 i Gibraltarstrædet. Begge skibe er siden hen blevet frigivet.

Boris drukner flådemission

Selv om et dansk krigsskibs tilstedeværelse i Den Persiske Golf ifølge eksperterne ikke vil blive vel modtaget i Iran, har en egentlig iransk reaktion været svær at få øje på, siger Misha Zand, der er selvstændig Iran-analytiker.

»Der er ikke et ord om det i iranske medier endnu‚« siger hun.

Lektor Claus Valling Pedersen forklarer:

»Man har nok ikke reageret så kraftigt på de europæiske planer om at være i Hormuzstrædet, fordi europæerne er iranernes sidste allierede i forbindelse med atomaftalen. De ses ikke som den samme trussel som den amerikanske tilstedeværelse,« siger han.

Danmarks timing er vigtig og formentlig nøje overvejet, vurderer Misha Zand.

»Medier over hele verden, også i Iran, planlagde at dække valget i Storbritannien. Jeg tror slet ikke, at det er tilfældigt, at Danmark vælger at offentliggøre det på den dag,« siger hun.

Dernæst er der mere roligt omkring Hormuzstrædet, end der var i sommer, hvor USA ville have Europas hjælp til en flådemission. Flere lande, herunder Tyskland, afviste at deltage i en amerikanskledet mission på grund af uenigheden om atomaftalen, og fordi man ikke vil tage del i den amerikanske maximum pressure-strategi over for Iran, som daværende nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton var bannerfører for. Herhjemme afviste SF og De Radikale at støtte en mission under amerikansk ledelse.

»Situationen har jo ændret sig siden sommer, hvor alt var i følelsernes vold. Danmarks plan er den samme, nemlig at balancere interesser mellem europæiske allierede og USA,« siger Misha Zand.

Omgå sanktioner

Et af de konkrete forsøg på at redde resterne af atomaftalen er Instex, et handelsinitiativ fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien, der giver mulighed for at handle med Iran uden om de amerikanske sanktioner.

Udenrigsministeriet offentliggjorde den 30. november, at Danmark og fem andre lande bliver aktionærer i Instex. Heller ikke den timing er tilfældig, mener Misha Zand.

»Ved at gå fra blot at støtte Instex til at blive shareholder prøver man at vise Iran, at der er en økonomisk gevinst ved at blive i aftalen, selv om USA har forladt den‚« siger Misha Zand, der dog ikke mener, at atomaftalen i sin helhed står til at redde.

»Og så er håbet, at Iran ikke vil vurdere udsendelsen som optakt til en krigshandling,« siger hun og understreger, at det iranske regime desuden er travlt optaget af et voldsomt oprør, hvor over 200 mennesker ifølge Amnesty International er blevet dræbt af landets sikkerhedsstyrker.

Kan stadig eskalere

Trods den afdæmpede reaktion på missionen i Hormuzstrædet, kan den stadig godt bidrage til en eskalering, mener Ali Alfoneh.

»Det forsyner den Islamiske Republik med nye targets, som regimet kan chikanere og sågar tage som gidsler for at stille sig i en bedre forhandlingsposition over for europæerne i sager, som intet har at gøre med sikkerheden i regionen omkring Den Persiske Bugt,« siger Ali Alfoneh.

Claus Valling Pedersen er til dels enig, men understreger, at det vil være imod regeringens og især præsident Hassan Rouhanis interesse.

»Der er jo forskellige interesser i det iranske magtapparat, blandt andet i Revolutionsgarden, der før har gjort sådan noget (chikaneret og angrebet skibe, red.). Men når europæerne er Irans sidste støtte i forhold til atomaftalen, ville det være at skyde sig selv i foden at gøre sådan en ting,« siger han.

Regeringen vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, inden krigsskibet sætter kurs mod Hormuzstrædet til efteråret.

En amerikansk marinesoldat overvåger trafikken i Hormuzstrædet. Eksperter om, at den amerikanske tilstedeværelse risikerer at optrappe konflikten med Iran, og at Danmark i stedet for at gå med i en amerikansk-britisk koalition bør arbejde for at deeskalere konflikten.
Læs også
Skulle det komme til deciderede konfrontationer i Hormuzstrædet, vil konflikten vil være det deprimerende resultat af et ensidigt amerikansk brud på den aftale om kontrol med Irans atomprogram, som præsident Barack Obama fik på plads i 2015, skriver Lasse Ellegaard. Her ses præsident Donald Trump, mens han taler til pressen om Iran.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man mener våbenmagt er det bedste middel til sikring af fredelig sameksistens, var det mere rimeligt at rette et par kanoner mod Trump.

Jeg synes det er trættende at Danmark skal lege politibetjent i Mellemøsten, og være lakaj for USA. Takken er de tromler os ned om det er om Grønland eller Færøerne, så jeg føler USA snart skal stikke piben ind.

Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, John Andersen og Viggo Helth anbefalede denne kommentar