Læsetid: 3 min.

EU-midler koster universiteterne 1,5 milliard kroner om året i tabte danske forskningsmidler

Når danske forskere får forskningsmidler fra EU, trækker den danske stat det fra i universiteternes forskningsmidler. Uhensigtsmæssigt, mener Danske Universiteter og Dansk Magisterforening, der foreslår i første omgang at undtage klimaforskning fra modregning. Forskningsministeren vil undersøge, hvorvidt det er muligt
»Når succesrige forskere henter EU-midler hjem, så bliver de jo konfronteret med, at deres succes gør livet sværere for andre forskere, fordi vi mister penge i den anden ende. Og bevidstheden om, at man gør sine kolleger på instituttet eller universitetet fattigere, er jo ikke den store tilskyndelse,« siger Anders Bjarklev.

»Når succesrige forskere henter EU-midler hjem, så bliver de jo konfronteret med, at deres succes gør livet sværere for andre forskere, fordi vi mister penge i den anden ende. Og bevidstheden om, at man gør sine kolleger på instituttet eller universitetet fattigere, er jo ikke den store tilskyndelse,« siger Anders Bjarklev.

Jakob Dall

16. december 2019

Halvanden milliard kroner. Så mange penge henter danske forskere gennemsnitligt hjem fra EU’s forskningsprogram Horizon 2020 hvert år. Men selv om de penge kommer den enkelte forskergruppe til gode, så mister de danske universiteter lige så mange penge igen, fordi den danske stat modregner EU-forskningsmidler i de statslige forskningsmidler.

Det skyldes, at de danske regeringer de seneste år har indregnet EU-midler som en del af den offentlige forskningsfinansiering, som skal være på mindst en procent af BNP.

Men det er dybt urimeligt, at dansk forskning bliver straffet for at opnå EU-forskningsmidler. Det mener Danske Universiteter og Dansk Magisterforening (DM).

Anders Bjarklev, der er formand for Danske Universiteter, ser modregningen af EU-forskningsmidlerne som et fundamentalt problem for forskernes motivation.

»Når succesrige forskere henter EU-midler hjem, så bliver de jo konfronteret med, at deres succes gør livet sværere for andre forskere, fordi vi mister penge i den anden ende. Og bevidstheden om, at man gør sine kolleger på instituttet eller universitetet fattigere, er jo ikke den store tilskyndelse,« siger Anders Bjarklev.

Når danske forskere alligevel søger om EU-midler i stor stil, så skyldes det ifølge Anders Bjarklev, at det er vigtigt for forskere at arbejde internationalt.

»Men jeg tror, det ville gå endnu bedre, hvis man ikke havde en krone-til-krone-modregning,« siger rektorformanden, der kalder det et ekstremt dårligt signal at sende forskerne, at hver gang de vinder midler hjem fra EU, så tager statskassen dem igen.

»Jeg tror ikke, der er mange virksomheder, der ville motivere deres medarbejdere på den måde. Derfor er det også et fuldstændig tosset system,« siger Anders Bjarklev.

Især på klimaområdet, hvor regeringen og Folketinget ønsker at satse stort på grøn forskning, virker modregningen af EU-midler helt ved siden af.

»Det står jo i skærende kontrast til regeringens udmelding om, at vi har brug for mere forskning for at løse klimaproblemerne, at man så samtidig har en så nidkær tilbagebetaling også her,« siger Anders Bjarklev.

Klimaforskning bør undtages

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, er enig i, at modregningen er et problem, fordi den reelt straffer dansk forskning for at opnå forskningsmidler på EU-plan. Derfor foreslår DM, at klima- og energiforskningen undtages fra modregningen i en femårig periode.

»Det er hovedløst at modregne klima- og energiforskningen med det akutte behov, vi har for at finde svar på klimaudfordringer. Vi har brug for alt det internationale samarbejde, vi kan få, for at løse de udfordringer, og derfor fungerer det ikke, at universiteterne bliver straffet økonomisk for at opnå forskningsmidler i samarbejde med andre europæiske forskere,« siger Camilla Gregersen.

Klima- og energiområdet henter i gennemsnit godt 250 millioner kroner hjem fra EU, men resten af forskningen bør på sigt også undtages fra modregning, mener både Danske Universiteter og Dansk Magisterforening. Camilla Gregersen mener dog, at det er særligt problematisk på klima- og energiområdet, fordi vi står i en akut klimakrise.

»Så man skal starte her, men generelt mener vi ikke, at universiteterne skal modregnes for at have dygtige forskere, der hiver midler hjem internationalt. Modregningen er et tegn på, at der er for lave ambitioner på forskningsområdet i Danmark. Når danske forskere er sindssygt gode til at hente EU-midler hjem, så er det da paradoksalt, at universiteterne samtidig bliver straffet for det,« siger Camilla Gregersen.

Politisk valg

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen forklarer, at EU-forskningsmidlerne teknisk set bliver talt med som danske forskningsmidler. Dermed tæller EU-midlerne også med i målet om, at Danmark skal bruge mindst én procent af BNP på forskning.

»Men det er jo en politisk beslutning. Politisk kan man jo godt lade forskningsbudgettet stige, hvis man vil det,« siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer, at det jo helst skulle være sådan, at universiteterne har incitament til at søge EU-puljer.

Ministeren er villig til at undersøge, hvordan klima- og energiforskningen kan undtages. 

»Vi har netop sagt, at vi vil investere i forskning, og vi er i en proces, hvor vi gerne vil satse endnu mere på grøn forskning. Det er hovedprioriteten både for mig og for regeringen, og i den sammenhæng skal vi selvfølgelig også kigge på, hvordan vi bruger pengene bedst, og hvor mange penge skal der bruges,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Jane Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Torben K L Jensen, Jane Jensen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Slip forskningen løs! Lad universiteterne få 1% BNP og læg EU midlerne oveni! Stop "kontraktforskningen, hvor "underlødige" interesse-grupper diktere facit!
Hvem fandt på den modregning? - og med hvilken begrundelse?

Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Jane Jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Dorte Sørensen og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Jesper Lykke Jacobsen

Det lyder da helt ude i skoven! Her i Frankrig er det sådan, at når det lykkes en person eller en gruppe at få en EU-bevilling, kommer det både dem selv og kollegerne til gode. For dem, som har fået EU-bevillingen har jo mindre brug for at bruge det sædvanlige statslige tilskud oveni, og dermed bliver de andre forskere på instituttet færre om at dele det samme beløb i statstilskud. Det giver en positiv tilbagevirkning, hvor der bedste steder (altså dem, som får mange EU-bevillinger) bliver mere attraktive for alle, og derfor tiltrækker bedre forskere. Så se lige at få lavet denne danske regel om!